La Cepa

Klipfisken er grunden til at finde vej til La Cepa. Bacalao har sin egen sektion på husets kort med seks tilberedninger, og den ene, bacalao a la Cepa med løg og rød peberfrugt, har huset opkaldt efter sig selv. La Cepa er et gammeldags mesón, et spansk kro- og tapashus med bar, en smal spisesal og terrasse på gågaden Calle Strachan midt i Málagas gamle bydel, og tre ud af fire gæster, der skriver om det, gør det på spansk.

Maden og menuen på La Cepa

Køkkenet er traditionelt spansk med tydelige rødder i Málaga, og retterne er skåret til deling: man bestiller raciones, hele portioner, midt på bordet og spiser sig igennem kortet sammen. Kortet er tosproget med spansk og engelsk under hver ret, og det er bygget op som et klassisk mesón-kort med forretter, ibérico-pålæg, salater, grøntsager, røræg, fisk, kød og til sidst den sektion, huset er kendt for.

Bacalao, saltet og udvandet klipfisk, laves som bacalao con tomate i tomatsauce, a la vizcaína på baskisk vis med choricero-peber og peberfrugt, a la malagueña, a la Cepa med løg og peberfrugt og al ajillo med sprødstegt hvidløg, som kortet selv kalder kokkens specialitet. Dertil kommer soldaditos de Pavía, strimler af klipfisk vendt i dej og friturestegt, croquetas de bacalao og revuelto Vigilia, røræg med klipfisk. Det er også bacalao, gæsterne oftest skriver om, med jamón, ensaladilla rusa, lam, kroketter, røræg og oksehale som de næste på listen.

Málaga-klassikerne står i salatsektionen. Ensalada malagueña er byens egen salat af kogte kartofler, klipfisk, appelsin og forårsløg, og porra antequerana er den tykke, kolde tomatsuppe fra Antequera, som her serveres med tun og æg. Ved siden af står ensaladilla rusa, tomat med ventresca, den fede tunbug, og salater med ansjoser fra Santoña, som sælges pr. stk. Blandt forretterne finder du habas con jamón, bondebønner med skinke, callos, en kraftig gryde af kalvemave, og et plato del día, dagens ret.

Fiskesektionen er lang og malagueñisk: rape, havtaske, på plancha, a la malagueña eller a la marinera, atún malagueño con tomate, sværdfisk, dorada og lubina enten grillet eller a la bilbaína med hvidløg og chili, og så de friturestegte småfisk, som hører byen til: salmonetitos, små mulle, boquerones fritos, friske ansjoser, calamares og buchones de rosada, marinerede og friturestegte stykker af hvid fisk. Merluza, kulmule, fås både grillet og i sauce, og gambas de Málaga sælges efter vægt.

På kødsiden er rabo de toro, braiseret oksehale, og paletilla lechal, ovnstegt bov af pattelam, de retter, både Guía Repsol og gæsterne peger på. Resten er solide klassikere: chuletillas de cordero, lammekoteletter, solomillo af gris og kalv, entrecote med peber- eller roquefortsauce og et helt chuletón, T-bone, der ligesom carne roja sælges efter vægt. Guía Repsol fremhæver desuden husets platos de cuchara, skeretterne, og pescadito frito.

Ibérico-sektionen har jamón ibérico de bellota, lomo, chorizo og salchichón af bellota-svin, morcilla fra Burgos, lomo i manteca, svinekam lagt i fedt, og to oste: lagret manchego fra Mancha Nieto og gedeost fra Colmenar. Desserterne er hjemlige og ens i pris: tocino de cielo, arroz con leche, tarta de almendras, flan de huevo, natillas og milhojas. I glasset er udvalget lige så lokalt: Málaga Virgen og Larios Dulce, den søde vin fra provinsen, fino fra Tío Pepe og La Ina, og rødvin fra Rioja og Ribera del Duero pr. glas, mens flaskerne er velkendte navne som Muga, Beronia og Marqués de Cáceres.

Prisniveauet ligger i Málagas midterlag. Guía Repsol sætter snittet under femogtredive euro pr. person, desserterne koster en håndfuld euro, og et glas vin et par euro. Kortet skriver selv, at momsen er inkluderet. Tre ting er værd at vide, før du bestiller: gambas, carne roja og chuletón prissættes efter vægt, ansjosretterne pr. stk., og de retter, tjeneren anbefaler uden for kortet, har ingen trykt pris. Spørg, hvad dagens forslag koster, før du siger ja; det er netop dér, de få klager over regningen er opstået.

Kortet markerer allergener med ikoner ved hver ret, og det er værd at læse dem. Alle røræggene, også dem med svampe, spinat og hvidløgsskud, bærer ikonet for krebsdyr, så regn med rejer i dem. Vegetarer har grillede grøntsager som artiskokker, auberginer, squash, asparges og svampe, et plato murciano med blandede grøntsager, friturestegte auberginer og artiskokker og de enkle salater at vælge imellem, men køkkenet er bygget op om fisk, klipfisk og kød. Huset tager imod bordbestilling, og da lokalet er lille og ofte fuldt, er det en god idé til aftensmaden, især i weekenden.

Beliggenheden på Calle Strachan

Calle Strachan er en kort gågade, der løber parallelt med Calle Larios, byens fine indkøbsgade, på den side, der vender mod katedralen. Du er altså midt i det historiske centrum: der er et par minutters gang til Málaga Katedral og kort vej videre til Museo Picasso Málaga. Guía Repsol foreslår en tur ad Paseo del Parque bagefter, og parken og havnen ligger få minutter mod syd.

Gaden er en lille spisegade i sig selv. Få numre længere nede ligger Ultramarinos Benjamín, og der er flere andre spisesteder på samme stykke, så en aften på Strachan kan sagtens blive til to stop. Terrassen står direkte på gågaden, mens baren og spisesalen ligger inde i det smalle lokale bag facaden.

Antonio Agüera og fyrre års mesón

La Cepa præsenterer sig selv på sine profiler som drevet af Antonio Agüera, en af de gamle restauratører i Málagas historiske centrum, og Guía Repsol skriver om fire årtiers tradition i bymidten. Det passer med det indtryk, huset giver: et mesón fra tiden før turistboomet i den gamle bydel, med traditionel indretning, en bar til at stå ved og et kort, der i stil og indhold ligner det, byens tavernaer har serveret i generationer. Flere gæster beskriver netop, at de er kommet igen gennem mange år, og at huset er et af de få steder i centrum, hvor de lokale stadig udgør det meste af salen.

Guía Repsol tog huset med på sin sommerliste Soletes de Verano i 2023. En Solete er guidens mærke for uformelle steder, barer og tascas, som den anbefaler, og beskrivelsen fremhæver terrassen på gågaden og raciones til deling.

Navnet betyder vinstok, og det er almindeligt i Spanien. La Cepa i Málaga har intet med tapasbaren af samme navn i Benalmádena Pueblo at gøre: andet telefonnummer, andet køkken, andet hus.

Stemningen og det, gæsterne fremhæver

Lokalet er lille og smalt, og når det er fuldt, bliver der larm; flere gæster siger det lige ud, og nogle har fundet bordene inde lidt trange. Til gengæld er betjeningen det, der oftest bliver rost: venlig, hurtig og opmærksom, og det er det emne, der går oftest igen i de gode anmeldelser. En del spiser ved baren, og terrassen er populær, når vejret er til det. Maden roses som hjemlig og uden krumspring, med klipfisken, skinken og lammet som de sikre valg, mens enkelte fiskeretter og tilbehøret har fået blandet omtale.

Googles 4,4 af 5 fra 700 anmeldelser dækker et hus med en fast kundekreds. Huset har været anmeldt online siden 2011, og kritikken samlede sig især i den første halvdel af 2010'erne, hvor klager over langsom betjening, portioner og enkelte regninger gik igen. Siden er de lave anmeldelser blevet få, og de nyere handler mest om, hvordan huset håndterer køen og bordbestillinger en travl aften. Prisen deler gæsterne: omtrent lige så mange kalder huset lidt dyrt som kalder det godt købt for kvaliteten.

Praktisk: for hvem og hvornår

La Cepa passer til dig, der vil spise traditionelt malagueñisk og spansk i centrum uden turistmenu og uden at skulle langt væk fra Calle Larios. Det er et godt valg til en frokost mellem katedralen og Picasso-museet eller til en aften med klipfisk og en flaske Rioja, og det engelske kort gør det let at bestille. Kom tidligt eller bestil bord, hvis du vil sidde inde en fredag eller lørdag aften, og tag terrassen, hvis du hellere vil have luft end hygge.

Huset serverer både frokost og aftensmad. Centrum er gågade, så kom til fods; har du bil, er et af de offentlige p-huse i bymidten det nemmeste. Mangler du flere idéer i nærheden, så se vores oversigt over restauranter i Málaga eller læs mere om Málaga by.