Andino Gastrobar - Centro

Pastel de choclo — chilensk majsbudding bagt med hakket okse, kylling, oliven og hårdkogt æg under et låg af karamelliseret sukker — står to gange på kortet hos Andino. Én gang som originalen og én gang vegansk med sojafars. Sådan er det med næsten hele menuen: retten findes i en kødudgave og en plantebaseret tvilling, og forskellen i pris er sjældent mere end en euro.

Maden og menuen på Andino Gastrobar - Centro

Køkkenet er panlatinamerikansk og har en tydelig rejserute: fra Chile og Argentina i syd op gennem Peru, Venezuela og Colombia til Mexico. Ejerne er chilenske, og det mærkes både på vinkortet og på de chilenske retter, men huset lader ingen af landene stå alene. Kortet er tosproget på spansk og engelsk, og hver eneste ret har sin fulde beskrivelse på begge sprog, så du kan bestille uden at gætte.

Forretterne er der, hvor man deler. Patacones colombianos er tykke skiver friturestegt grøn kogebanan, hvor du selv vælger topping — ostesalsa med pico de gallo, guacamole med grøntsager, tinga de pollo eller ternera mechada, altså langtidstrukket okse. De koster fra omkring fem til seks euro. Tacos på majstortilla ligger i samme leje med svampe og jackfruit, kylling, okse eller rejer med ost. Sopaipillas chilenas, friturestegte græskarkager med husets egne saucer, er den billigste post på kortet til omkring fire euro, mens tequeños venezolanos — sprøde ruller fyldt med latinamerikansk ost — koster omkring fem. Argentinske empanadas fås med kød, vegetarisk eller vegansk til omkring syv euro, og yuca paraguaya, friturestegt maniok med husets saucer, ligger på omkring fem.

Den peruanske kolde afdeling er husets mest udprægede specialitet. Ceviche peruano af hvid fisk eller gambas i citrusmarinade koster omkring tretten og en halv euro, og den veganske version med palmehjerter og svampe i kokos og lime omkring ti. Tiradito de pescado er tyndt skårne skiver rå fisk i gul ají amarillo-sauce med lime, sprød cancha-majs og bagt sød kartoffel — kortet advarer selv om, at den er medium stærk — til omkring otte euro, syv i den veganske udgave med grillet avocado. Causa limeña, det kolde timbal af presset kartoffelmos med avocado, oliven og hårdkogt æg, koster fra omkring fem og en halv til otte euro alt efter fyld, hvor den dyreste er acevichada med marineret fisk. Venezolanske arepas, runde majsbrød skåret op og fyldt, fås i fire udgaver fra omkring seks til syv euro, blandt andet pepiada med trukket kylling og llanera med oksestrimler og latinamerikansk ost. Skal I dele bredt, findes der en tabla andina, et anretterfad i tre udgaver — med kød, vegetarisk eller vegansk — til fra omkring elleve til tretten euro.

Blandt hovedretterne er lomo saltado peruano den, gæsterne oftest nævner ved siden af ceviche: oksekød wokstegt med løg og tomat, serveret med huancaína-sauce, ris og rustikke pommes frites, til omkring atten euro, eller omkring seksten med stegt tofu i stedet for kød. Saltado del mar er samme ret med gambas eller laks til lige under nitten euro. Ají de gallina, trukket kylling i gul chilisauce med ris, pommes frites og hårdkogt æg, koster omkring seksten euro og fås vegetarisk med grillede grøntsager, mens ají del mar med laks eller gambas ligger på omkring atten. Pescado a la chilena er paneret og friturestegt fiskefilet med latinamerikansk ris, kartoffelsalat med hjemmelavet mayonnaise og tomat med rødløg, også omkring atten euro. Venezuelas pabellón criollo — ris, sorte bønner, avocado og stegte modne bananer — koster fra omkring seksten euro med marineret tofu op til omkring atten med trukket okse.

De store fade er værd at kende, hvis I er sultne. Bandeja paisa colombiana samler bønner i sky, ris, krydret hakket kød, chicharrón, chorizo, spejlæg, avocado, en lille arepa og moden stegt banan på én tallerken til i underkanten af treogtyve euro, med en vegetarisk udgave til omkring enogtyve og en vegansk til nitten. Plato centroamericano bygger på ris og bønner, tostones, avocado og tomat, og prisen følger den protein, du vælger — fra omkring femten euro for marineret tofu eller spejlæg fra frilandshøns op til lige under nitten euro for black angus-entrecôte. Vil du have kødet for sig, findes en grillafdeling med argentinsk black angus-entrecôte på 250 gram med chimichurri til i underkanten af treogtyve euro, kyllingelår og dagens fisk til omkring atten og marineret tofufilet til omkring femten, alle med valgfrit tilbehør, heriblandt den chilenske klassiker a lo pobre med pommes frites, stegte løg og æg. Dertil kommer quesadillas fra omkring ti til tretten euro, enchiladas i grøn sauce til omkring fjorten til femten euro, en peruansk-inspireret pasta med laks og grillede kæmperejer i kokoscreme med lime, parmesan og jordnødder til omkring sytten euro, og en ensalada latina med quinoa, avocado og peberfrugtvinaigrette til omkring ni euro. Børn kan få en quesadilla med kylling, okse eller grønt og pommes frites til omkring otte euro.

Desserterne koster alle omkring syv euro og holder samme linje: karamelliseret moden kogebanan med dulce de leche og mascarponecreme, en vegansk venezolansk kokoscreme med frugtmarmelade, pistacie og kanel, og en argentinsk chokoladekiksekage lagt op med kaffe, dulce de leche og flødeost.

Baren er ikke et vedhæng. Cocktailkortet koster fra omkring otte og en halv til ni euro og er bygget på latinamerikanske spiritusser — pisco sour, husets egen Andino med pisco, passionsfrugt og curaçao, en chicha morada sour på peruansk lilla majsdrik, brasiliansk caipirinha, mexicansk margarita med tajín på kanten, samt en negroni med chilensk gin og en aperol spritz med chilensk cava. Mango, passionsfrugt eller ananas kan tilsættes for et halvt euro ekstra. De alkoholfri cocktails koster omkring fem og en halv euro, og der er hjemmelavet mynte-limonade og peruansk chicha morada til omkring fire. Øllene er importerede: Sol og Modelo fra Mexico, Quilmes fra Argentina, Pilsen Callao fra Peru og Club Colombia, fra omkring fire til fem euro, og du kan få dem serveret mexicansk som chelada med lime og salt for under en euro ekstra eller som michelada med lime, salt, peber, worcestershiresauce og hot sauce for godt en euro ekstra. Peruansk Inka Cola står også på kortet.

Vinkortet er en af de tydeligste ting ved huset: der er ikke en eneste spansk vin på det. Hvidt, rosé, rødt og mousserende kommer fra Chile med Miguel Torres Chile som gennemgående hus — Santa Digna chardonnay, sauvignon blanc, cabernet-rosé, merlot og carménère — suppleret af de økologiske Las Mulas cabernet sauvignon og Andica carménère samt en argentinsk syrah og malbec. Glasset koster omkring fire til fem euro og flasken fra omkring toogtyve til seksogtyve.

Hensynene er skrevet ind i selve kortet frem for lagt i en fodnote: et grønt blad markerer den veganske udgave ved hver ret, der har en, og huset bruger vegansk ost, sojakød og tofu som ligeværdige fyld, ikke som erstatninger i margenen. Restauranten oplyser desuden, at der findes glutenfri muligheder. Der er ingen menú del día, så frokost og aften bestilles fra det samme kort. Reservation kan anbefales, især i weekenden og især hvis I vil sidde ude. Prislejet samlet: regn med omkring femogtyve til femogtredive euro pr. person, når I deler en forret, tager en hovedret hver og drikker et glas vin eller en cocktail til.

Hvor Andino Centro ligger i Málagas gamle bydel

Adressen er Calle Calderón de la Barca 3, en kort og smal sidegade i Distrito Centro mellem kirken San Juan og Plaza de las Camas. Det er en af de gader, man går forbi uden at opdage, hvis man holder sig til hovedstrøget, og huset ligger dermed midt i den gamle bydel uden at ligge i turiststrømmen. Mercado de Atarazanas, Málagas overdækkede marked med jernporten og glasmosaikken, ligger et par hundrede meter væk, og Museo Carmen Thyssen endnu tættere på. Málagas katedral og Calle Larios nås begge på under ti minutters gang. Kommer du i bil, er parkeringskælderen ved Plaza de las Camas den nærmeste — huset henviser selv til den — for gaderne omkring adressen er smalle og i praksis ikke til at parkere i.

Chilenske ejere og Málagas første helt latinamerikanske køkken

Andino åbnede i 2016 og præsenterer sig selv som byens første restaurant, der udelukkende serverer latinamerikansk mad. Bag den står chileneren Matias, der har arbejdet i sal og bag bar på restauranter og hoteller i Chile og Spanien, sammen med den chilenske kok Alvaro, som havde en lang række køkkener i USA bag sig, før han flyttede til Málaga. Konceptet er formuleret som en rejse langs Andesbjergene, og det er også dét, logoet henter sit motiv fra — et andinsk kors med symboler i ringen omkring et bjergmassiv. Retterne er ikke museumskopier: huset kalder dem selv nyfortolkede, og det ses tydeligst i pastaen med kokoscreme og i den veganske halvdel af kortet, som er bygget op ret for ret frem for lagt til bagest.

Tre Andino'er i Málaga — og hvad der kun gælder Centro

Andino er vokset til tre huse i Málaga, og de driver ikke ens. Ud over Centro er der Andino Huelin i Calle Tomás Echeverría tæt på Parque Huelin og stranden, og Andino La Paz i Calle Haendel ved metrostationen La Paz og Parque Oeste. Hvert hus har sit eget telefonnummer, sine egne åbningstider og sit eget kort, så oplysninger fra det ene kan ikke overføres til det andet.

Det, der især adskiller Centro, er åbningstiden. Huset har åbent hver eneste dag fra middag til sent om aftenen uden at lukke ned til siesta, og det er der ingen af de to andre, der gør: Huelin holder helt lukket først på ugen og åbner kun om aftenen sidst på ugen, mens La Paz deler dagen op i en frokost- og en aftenåbning og springer aftenen over i begyndelsen af ugen. Kortene er heller ikke identiske. La Paz har for eksempel en decideret tapasafdeling med hjemmelavede nachos og fyldt peberfrugt, som slet ikke findes på Centros kort, og de retter, husene deler, er prissat lidt forskelligt fra afdeling til afdeling. Skriver nogen om priser eller åbningstider hos Andino uden at sige hvilken afdeling, er oplysningen altså ikke nødvendigvis Centros.

Centro er samtidig det ældste og klart mest besøgte af de tre — restauranten har 4,7 af 5 på Google fra 4.588 anmeldelser, mens de to nyere huse ligger med langt færre. Det er værd at have med, fordi det forklarer det, der går igen hos gæsterne: lokalet er ikke stort, og der er tryk på. Ceviche og lomo saltado er de to retter, der nævnes klart oftest, arepas og patacones følger efter, og det vegetariske og veganske køkken fremhæves gennemgående af gæster, der ellers ikke plejer at kunne spise med.

Et besøg på Andino Centro i praksis

Køkkenet holder åbent hele dagen, hver dag, fra middag til halv tolv om aftenen. Det er usædvanligt i Málaga og gør huset brugbart på de skæve tidspunkter, hvor det meste af den gamle bydel har lukket køkkenet — for eksempel når man kommer ned fra Alcazaba eller ud fra et museum klokken fire om eftermiddagen. Til gengæld betyder den korte gade og det begrænsede antal borde, at både terrassebordene og de indendørs pladser går tidligt i weekenden, og at det er en god idé at ringe eller skrive på WhatsApp i forvejen.

Der er udeservering på gaden foran huset og fri wifi indenfor, restauranten tager imod kort, og maden kan bestilles med ud. Familier kan få højstole, og børnemenuen står på det almindelige kort. Stedet passer godt til den rejsende, der har fået nok af tapas og espeto — se de øvrige restauranter i Málaga og resten af guiden til Málaga, hvis I vil sammenligne — og det passer særligt godt til blandede selskaber, hvor nogen spiser kød og nogen ikke gør, fordi de fleste retter findes i begge udgaver og kan bestilles til det samme bord uden kompromis.