Museo Carmen Thyssen

Museo Carmen Thyssen Málaga åbnede i 2011 i renæssancepaladset Palacio de Villalón i den gamle bydels vestlige gader og gav byen dét, hverken Picasso eller Pompidou leverer: 1800-tallets Spanien malet indefra. Kernen er godt to hundrede værker fra baronesse Carmen Thyssen-Bornemiszas private samling — den spanske gren af den berømte Thyssen-dynastisamling i Madrid — med hovedvægt på andalusisk maleri fra romantikken til århundredeskiftet.

Det er costumbrismens verden: klapperne og fandangoen, tyrefægtere og bandoleros, hvidkalkede patioer, havnesjov og señoritas på balkoner — det Spanien, som Europas romantiske rejsende (H.C. Andersen inklusive) kom for at finde, malet af mestre som Guillermo Gómez Gil, Julio Romero de Torres, Joaquín Sorolla og Zuloaga. Museet ophænger fortællingen klogt: fra romantisk landskab over præcisionsrealisme til fin-de-siècle, med Sorollas lysmættede strandbilleder som samlingens publikumsdarling. To-tre årlige særudstillinger går ofte overraskende moderne veje og holder huset levende for gengangere.

Paladset er halvdelen af oplevelsen: Palacio de Villalón fra 1500-tallet med søjlepatio, kassetterede lofter og mudéjar-detaljer blev møjsommeligt restaureret til formålet, og i kælderen venter et twist — under museet ligger romerske ruiner med rester af en garum-fabrik og fønikiske murforløb, synlige på særlige omvisninger. Beliggenheden ved Calle Compañía, to minutter fra markedet Atarazanas og fem fra katedralen, gør museet let at flette ind i enhver bymidterute.

Praktisk: lukket mandag, moderat entré med gratis adgang søndag fra sidst på eftermiddagen, god museumsbutik og hyppige familieaktiviteter i weekender. Halvanden time rækker til samlingen i roligt tempo. For danske gæster er Carmen Thyssen den perfekte anden akt i Málagas museumsdag: hvor Picasso-museet viser, hvad en malaguenser gav verden, viser Thyssen det Andalusien, verden i to hundrede år har drømt om — flamenco, heste og hvidt sollys — og lader én afgøre, hvor meget af drømmen der stadig passer på byen udenfor.

Samlingen har desuden et lille, fornemt bagkatalog, mange springer over: Sala de Maestros Antiguos med ældre mestre — heriblandt en Zurbarán — der forankrer 1800-tallets billeder i den spanske tradition, de voksede ud af. Og går man op i tempo undervejs, er det værd at vide, at paladsets søjlegård kan opleves gratis fra museumsbutikken: et af bymidtens smukkeste renæssancerum, selv uden billet. Kvarteret omkring museet hører til bymidtens mest autentiske handelsgader — Calle Compañía og de små sidegader mod markedet har stadig knivslibere, stofbutikker og hundredårige købmænd mellem caféerne — så Thyssen-besøget lader sig naturligt forlænge med den type byliv, samlingens malere ville have genkendt. Det er præcis den cirkelslutning, museet er bedst til.