Restaurante Esquina Plaza Camas

Skiltet over døren siger det med tre ord: tapas, paella, cocina española. Køkkenet holder sig til dem — hjemmelavede croquetas, gambas al pil-pil i lerskål og en tuntatar med avocado — og regningen lander typisk mellem ti og tyve euro pr. person. Det er den slags hjørne, man går forbi hver dag på vej til markedet og til sidst sætter sig ved.

Maden og menuen på Restaurante Esquina Plaza Camas

Esquina Plaza Camas er først og fremmest et tapassted. Flere af retterne kan bestilles som tapa, så I kan dele jer igennem kortet i stedet for at binde jer til en hovedret, og det er også sådan de fleste spiser her. De retter, der går igen, er croquetas caseras — hjemmelavede croquetter, der kommer tre ad gangen på skiferplade med en klat aioli under hver — samt gambas al pil-pil, altså rejer i boblende hvidløgsolie serveret i deres egen lerskål, og en tartar de atún con aguacate, hvor tunen står som en cylinder med avocado ovenpå og sorte og hvide sesamfrø rundt om. Tataki de atún, kortstegt tun med rå kerne, hører til samme hjørne af kortet. Ved siden af dem står klassikerne, man kommer til Andalusien for: tortilla española, boquerones en vinagre (marinerede ansjoser), jamón, ensalada rusa (kold kartoffelsalat med tun og mayonnaise), patatas bravas og callos a la andaluza, den andalusiske stuvning af kallun.

Paella står på selve facaden, og den er husets største trækplaster efter tapasene. Den bestilles som pande til deling, og skaldyrsudgaven, paella de mariscos, er den, flest vælger; der findes også en variant med kylling. Netop her er meningerne til gengæld mere delte end om resten af kortet. Tapasretterne får ros nærmest uden undtagelse, mens paellaen af nogle kaldes generøs med fisk og af andre for salt eller for løs i risen. Det er værd at vide, før I gør den til aftenens hovednummer — vil I være på sikker grund, er tapasene husets stærkeste side.

Af de kolde retter er tomatsuppen den, man møder om sommeren. Den kommer tyk og cremet i den andalusiske stil med brødcroutoner drysset ovenpå, og gazpacho nævnes også af gæsterne. Der er vegetariske retter på kortet, blandt andet en vegetarisk lasagne, og til dessert er crema catalana — den spanske creme brûlée med brændt sukkerlåg — den, tjenerne oftest peger på. Empanadas hører også til: friturestegte, serveret på skifer med en dip ved siden af. De giver kortet et sydamerikansk pust, som man også hører i salen, hvor flere af tjenerne er argentinere, selv om huset selv utvetydigt kalder sit køkken spansk.

Cruzcampo tappes fra hanen, vermut og sangría er hverdagsdrikke her, og bag baren står en oplyst reol i lyst træ med spanske vine stillet frem som i en butik — rioja fylder mest på hylderne. Prislejet er moderat efter Málaga-standard: regn med ti til tyve euro pr. person for et par tapas og noget at drikke, og noget mere, hvis I deler en paella og en flaske vin til. Bord kan reserveres online, og huset sætter halvanden time af pr. reservation. Skal I være mange, laver køkkenet gruppemenuer fra 20 personer, men de aftales pr. mail og ikke gennem bookingsystemet.

Hjørnet ved Plaza de las Camas

Adressen er Calle Calderón de la Barca 5, men huset ligger, som navnet siger, på hjørnet ud mod Plaza de las Camas — officielt Plaza de Enrique García-Herrera, i daglig tale bare Camas. Terrassen står ude på hjørnet under markiser med hvide bistrostole, og indenfor falder lyset ind gennem store vinduer ud mod pladsen. Huset fremhæver selv solen gennem ruderne som det første, man lægger mærke til, og gæsterne skriver om at sidde ude med formiddagssol på bordet.

Pladsen er en af de nyeste i den gamle bydel og en af de mest omdiskuterede. Den er anlagt oven på et parkeringshus, og de første år efter indvielsen blev den kaldt sjælløs. Det er den ikke længere: de tomme erhvervslokaler er fyldt op af spisesteder, og Camas er i dag et af de tættest pakkede madhjørner i centrum af Málaga. Los Marangós Plaza Camas ligger for eksempel fyrre meter væk på samme plads, så I kan nå at kigge på begge kort, før I vælger.

Navnet er ældre end pladsen. Camas betyder senge, og gaden af samme navn har siden middelalderen huset herberger for rejsende, der kom ind fra havnen eller ad landevejen; i 1400- og 1500-tallet hed strækningen Calle Mancebía. Et par af de gamle posadas står der endnu i ombygget form — den ene er i dag et femstjernet hotel med rester af den gamle bymur i kælderen.

Til fods er der omkring 200 meter til Mercado de Atarazanas og godt 150 meter til Museo Carmen Thyssen, som dermed er det nærmeste museum. Katedralen ligger cirka 400 meter væk, Museo Picasso godt 500, Alcazabaen omkring 700, og der er små halvanden kilometer ned til stranden ved La Malagueta. Calle Larios begynder to gadehjørner væk.

Gruppen bag huset — og hvem der lå her før

Esquina Plaza Camas er den yngste af tre Esquina-restauranter i Málagas centrum. De to andre er Esquina Padilla på Calle Beatas 8 og Esquina Granada på Calle Granada 73, og alle tre drives af Grupo AM, hvis rosenlogo sidder midt på facadeskiltet mellem ordene tapas og cocina española. Gruppen peger selv på Padilla som stedet, hvor det hele begyndte, og beskriver Plaza Camas som en ny etape.

Forskellene mellem de tre er værd at kende, hvis I skifter mellem dem. Granada tager slet ikke imod bordbestilling — dér møder man op og bliver placeret — mens både Padilla og Plaza Camas kan reserveres online. Padilla og Plaza Camas holder lukket om tirsdagen, mens Granada har åbent alle ugens dage.

Lokalet på hjørnet har haft en anden lejer før. Fra februar 2023 lå London Café her, en baskisk drevet ølbar i engelsk stil med importerede fadøl og baskisk køkken. Den er lukket permanent og har sin egen, adskilte post hos Google, så de 4,8 stjerner fra 1.360 anmeldelser, huset står med i dag, dækker Esquina og ikke forgængeren. Støder I på ældre beskrivelser af en engelsk ølbar på adressen, er det altså den, de handler om.

Sådan er der i dag

Indretningen er ny og gennemført. Sort-hvidt ternet flisegulv i den ene ende, sildebensparket i den anden, messinglamper på række over baren, rattanfyldninger i barfronten og grønne planter, der hænger ned fra loftet ved indgangen. Tallerkenerne er blå-hvidt mønstrede, og retterne serveres på en blanding af skiferplader og keramik. Der er aircondition indenfor, hvilket er værd at vide i juli og august, hvor terrassen kan være for varm midt på dagen.

Betjeningen er det, gæsterne skriver mest om, og de nævner ofte tjenerne ved navn — det plejer at være tegn på, at det er de samme mennesker i salen fra uge til uge. Personalet taler godt engelsk og er hurtige til at komme med anbefalinger, og der bliver skrevet anmeldelser af huset på spansk, engelsk, tysk, fransk, italiensk, hollandsk, portugisisk og dansk. I skal altså ikke regne med at være de eneste udlændinge i salen — men heller ikke med et sted, der kun lever af turister.

Praktisk og for hvem

Der er åbent fra klokken 13 og aftenen ud alle dage undtagen tirsdag, hvor huset holder lukket. Køkkenet lukker sent, og gæster har fået serveret mad efter halv elleve om aftenen. Til gengæld åbner huset først til frokost, så morgenmad og formiddagskaffe skal findes andre steder.

Kort og kontaktløs betaling tages imod, og der er ikke kontantkrav. Indgang og siddepladser er kørestolstilgængelige, og der er toilet. Børn er velkomne, og køkkenet laver også burgere, hvis de mindste ikke er til tapas. Der er ingen udbringning; maden spises i huset eller på terrassen.

Parkering er usædvanlig nem her, for pladsen ligger som nævnt oven på et parkeringshus, der har åbent i døgndrift. Kommer I ind til byen med bil for en dag i den gamle bydel, er det et af de mest praktiske steder at stille den — I går op ad rampen og står stort set i døren.

Huset passer bedst til jer, der vil tapase i centrum uden at booke tre uger frem, og som hellere vil sidde ude på en plads end i en gennemgangsgade. Kommer I mange, så skriv i forvejen om en gruppemenu. Vil I have terrassebord i højsæsonen, er en onlinereservation den sikre vej — og husk tirsdagen, hvor der er lukket, og hvor I må vælge blandt de øvrige restauranter i Málaga.