La Nueva Tahona

Pizzaerne her hedder Estefanía, Baldomero, Hamza og Loli. Navnene tilhører husets stamgæster, og listen er vokset, hver gang en gæst er blevet en fast en — også værtinden Patricia har sin egen på kortet. Én af pizzaerne, Lazio, er dækket med figner, gedefeta og miel de caña fra sukkerrørsmøllen nede i landsbyen.

Maden og menuen på La Nueva Tahona

Køkkenet er italiensk med en spansk sidegren: pizza og pasta bærer kortet, men der er også en tapassektion og salater, der trækker på Andalusien. Pizzaerne kommer i to størrelser, 30 og 36 centimeter, og de er delt i tre afdelinger. Under Las de Siempre, de klassiske, finder du Estefanía med tomat og ost, Pablo med prosciutto cotto, Dirk med kogt skinke, iberisk spegepølse og spinat, og Steve, der er bygget på barbecuesauce med bacon, majs og grønne chili. Hamza er den hvide undtagelse — den har ingen tomatbund, men olivenolie med oprindelsesbetegnelse fra Jaén, sorte oliven, røde peberfrugter, rosmarin og parmigiano reggiano.

Afdelingen Con un Toque Italiano er der, huset bliver interessant. Amatriciana og carbonaraen er lavet med guanciale D.O.P. fra Lazio, Bologna kommer på flødebund med pistaciemortadella D.O.P., frisk burrata og pistaciepesto, og Lazio kombinerer gedefeta og guanciale med figner og miel de caña D.O. Frigiliana. Det er ikke pynt: den sirup af sukkerrør er landsbyens eget produkt, kogt på El Ingenio Nuestra Señora del Carmen, som har arbejdet uafbrudt siden 1725 og er det eneste tilbageværende sukkerrørsværk på det europæiske fastland. Den går igen i salaten Ana, hvor gratineret feta serveres på brød med spinat, valnødder og netop miel de caña, og i tapaen med dadler i serranoskinke.

Under Especiales ligger de tunge: Loli med fire oste, Baldomero med serranoskinke, rucola og parmigiano, Carmen med langostinos, tun og ansjoser, og Franci, der kun laves i 30-centimeterudgaven til omkring seksten euro. Ekstra fyld koster fra en halv til tre euro pr. ting, alt efter om det er løg eller burrata.

Uden for pizzaerne er prislejet til at overskue. Forretterne går fra tre en halv euro for dejkugler over hvidløgsbrød med rosmarin, sorte oliven eller ost til fire og et halvt til fem og et halvt, papas arrugadas med hjemmelavet mojo og en mini calzone til omkring seks euro hver, og gambas al pil pil til lige under ti. Salaterne ligger fra lige under ti euro for Sergio med manchego, tun og guindilla til omkring femten for Demi med halal-kylling og parmesan. Pastaen spænder fra omkring elleve euro for spaghetti bolognese over lasagne til omkring tolv og en halv til Spaghetti Katharina med grillet laks til omkring fjorten og en halv. Vil du smage bredt, findes en tallerken med syv forskellige tapas og brød til omkring seksten euro; huset skriver selv, at de er hundrede procent hjemmelavede. Blandt dem er ensaladilla de lentejas, en linsesalat, der på kortet er mærket vegansk, dadler i serranoskinke, filetillos de cerdo og fritgående kylling i currycreme.

Desserterne er husets stille styrke, og det er dem, gæsterne roser højest. Der er gofres — belgiske vafler — fra fire til seks euro med flormelis, vaniljeis, hjemmelavet karamelsauce eller banan og Nutella; ovnbagt banan med kanel, honning, Crema Catalana-likør, vaniljeis og flødeskum til omkring fem euro; og en hjemmelavet tiramisù til omkring seks og en halv, lavet på mascarpone, espressovædede savoiardi og et skud Disaronno.

Der er et rigtigt børnekort med pizza fra fem euro og spaghetti bolognese til omkring seks. Kortet er tosproget spansk og engelsk, hver ret har sine allergennumre, og vegetariske og veganske retter er mærket med ikoner. Glutenfri pizzabund kan bestilles, og de glutenfri retter er markeret — men køkkenet er ikke et dedikeret glutenfrit køkken med egen ovn, så har du cøliaki, skal du sige det ved bordet frem for at regne med mærkningen alene. Flere retter laves på halal-kylling, og huset oplyser selv, at det bruger økologiske æg og undgår smagsforstærkere. Regn med et sted mellem ti og tyve euro pr. person til en frokost og tyve til tredive om aftenen.

Hvor La Nueva Tahona ligger i Frigiliana

Huset ligger på Plaza de las Tres Culturas, den store, åbne plads i den nedre ende af Frigiliana, hvor landsbyens fester og markeder afholdes. Pladsen har en balkon ud mod dalen og bjergene i Axarquía, og det er den udsigt, der oftest bliver fremhævet af gæsterne — den er sammen med maden husets stærkeste kort. Det er også her, bilerne holder: der er en betalt parkeringsplads lige ved pladsen, hvilket gør stedet nemmere at komme til end de fleste spisesteder oppe i den hvidkalkede gamle bydel, hvor gaderne er trapper. Terrassen ligger direkte ud til pladsen.

Tre af naboerne er også med i vores katalog, så du kan sammenligne, før du vælger bord: Tapería - Restaurante 3 Culturas ligger få skridt væk ved parkeringen, og Bar Pizzería Da Giuseppe er landsbyens anden pizzeria. Hele oversigten finder du under restauranter i Frigiliana.

Historien bag navnet La Nueva Tahona

En tahona er et gammeldags bageri med stenmølle, og navnet er ikke tilfældigt. Patricia van Braak og Arndt kom til Frigiliana i 2003, efter at Patricias forældre havde været på ferie i Andalusien, forelsket sig i landsbyen og sendt billeder hjem af den gamle tahona i Calle Zacatín som det ideelle sted at starte for sig selv. I april 2004 skrev parret under på lejekontrakten, og i juni samme år åbnede de dørene. Det var et rigtigt bageri: Frigilianas kommune fortæller selv historien om Manolo Fernández, der i 1966 som femtenårig begyndte at bage i netop tahonaen i Calle Zacatín, dengang ét af landsbyens tre brødværksteder.

Efter syv år i den gamle bagerbygning flyttede parret i 2011 forretningen ned på Plaza de las Tres Culturas og genåbnede efter ombygningen som La Nueva Tahona — den nye tahona. De var blandt de allerførste restauranter, der åbnede på pladsen. Det forklarer også, hvorfor huset har flere anmeldelser bag sig, end alderen på adressen antyder: det er den samme forretning, der er flyttet, ikke en overtaget post. Husets motto har fulgt med fra Calle Zacatín — man kommer ind som kunde og går ud som ven — og det er den regel, der har givet pizzaerne deres fornavne.

Sådan er oplevelsen på La Nueva Tahona i dag

Stedet står til 4,4 af 5 fra 451 anmeldelser på Google, og det tal dækker over et ret tydeligt mønster. Maden, betjeningen og udsigten bliver rost bredt og stabilt, og de seneste års anmeldelser ligger mærkbart højere end husets ældre. Desserterne og de navngivne pizzaer går igen som det, folk husker.

Det, der trækker ned, er næsten altid det samme: ventetid. Det er langt det hyppigste kritikpunkt, både på at få et bord på en travl sommeraften og på at få maden ud. Og her deler gæsterne sig efter, hvor de kommer fra — spanske gæster er gennemgående klart mere kritiske over ventetiden end de engelsksprogede, som nævner den lige så ofte, men tilsyneladende tager den med i købet. Et beslægtet punkt går igen blandt de utilfredse: de er kommet sent på aftenen og har fået at vide, at køkkenet var ved at lukke. Huset er en aftenrestaurant med lukkedage midt i ugen, og det holder ikke åbent til langt ud på natten som mange spanske køkkener. Vil du spise her, så læg måltidet tidligere, end du måske ville i Nerja, og ring i forvejen — huset tager imod bordbestilling, og i højsæsonen er det forskellen på at sidde ned og at stå og vente på pladsen.

Praktisk og for hvem

La Nueva Tahona passer til familier med børn, til par, der vil have en rolig aften med udsigt, og til dagsturister, der er kørt op fra kysten og vil spise, inden de kører ned igen. Der er børnemenu, terrassen ligger i plan med pladsen, og der er kørestolsadgang, hvilket ikke er en selvfølge i Frigiliana. Kortet findes på både spansk og engelsk, og betjeningen taler engelsk — huset har været drevet af det samme nordeuropæiske værtspar i over tyve år. Der tages imod kort, og der er mulighed for at få maden med, men huset kører ikke udbringning.

Bedste tidspunkt er tidligt på aftenen uden for juli og august, hvor pladsen er på sit mest pressede. Huset holder åbent året rundt — der er dokumenterede besøg i både november, januar og februar de seneste sæsoner — og en vinterfrokost på pladsen med dalen foran sig er en af de roligere måder at opleve landsbyen på. Har du en hel dag, kan turen kombineres med den genopbyggede spøgelseslandsby El Acebuchal oppe i bjergene bag Frigiliana.