El Adarve

Et adarve er en af de smalle, halvt overdækkede gyder, som Frigiliana er kendt for, og restauranten har taget navn efter den slags passage, den ligger i. Adressen er Calle Alta 3, øverst i Barribarto, den maurisk-mudejarske bydel. Herfra falder de hvide huse ned ad bjergsiden, og bag dem står Sierra Almijara. Karakteren er 4,5 på Google efter knap tusind anmeldelser.

Maden og menuen på El Adarve

Køkkenet går to veje på én gang, det traditionelle og det internationale, og forankrer sig i lokale råvarer.

Den ret, både gæster og erhvervsforeningen peger på, er lammet med miel de caña, den mørke sukkerrørssirup, som produceres nede i selve landsbyen.

Laks med mango nævnes også som husets egen.

Dertil kølede klassikere som gazpacho og ajoblanco, der giver god mening, når man har gået op ad bakkerne for at komme frem.

Prisniveauet er moderat.

Her er 18 borde i alt, hvoraf de ti står på terrassen. Ejeren hedder Juan Carlos Cerezo, lokalet var engang hans forældres hus, og han står selv for driften.

Festival de las Tres Culturas

Kommer du til Frigiliana i den sidste weekend af august, kommer du til noget andet end en landsby.

Festival de las Tres Culturas har været holdt hvert år siden 2006 og fejrer det kristne, det muslimske og det sefardisk-jødiske lag i byens historie — de tre samfund, der levede side om side i Sydspanien fra 700-tallet til slutningen af 1400-tallet.

Gyderne fyldes med boder, koncerter, håndværk og mad fra de tre traditioner, og arrangementet trækker omkring tyve tusind besøgende over fire dage til en by med under tre tusind indbyggere.

Det praktiske skal siges tydeligt: det er ikke tidspunktet at komme, hvis du vil se landsbyen i ro. Parkering er stort set umulig, gyderne er tætpakkede, og restauranterne er booket op. Til gengæld er det den eneste weekend, hvor byen bruger sin egen historie aktivt frem for at have den stående på keramikplader.

Vil du sidde på en terrasse den weekend, skal der bestilles bord uger i forvejen.

Terrassen

Terrassen er grunden til, at folk bestiller bord her frem for på et af de omkring halvtreds andre spisesteder i landsbyen.

Udsigten går ud over den gamle bydels tage og videre ud i landskabet, og om sommeren går solen ned bag bjergene, mens man spiser.

Restaurantens egen hjemmeside nævner konsekvent udsigten over landsbyen og det omkringliggende landskab, ikke havet. Havudsigt optræder kun i gæsteomtaler, så den loves ikke her.

Med kun ti udendørs borde er reservation reelt en forudsætning i juli og august, hvis du vil sidde ude — og terrassen er hele pointen.

Sierra Almijara bag landsbyen

Bjergsiden bag terrassen er ikke bare en baggrund. Den er naturpark, og den er grunden til, at Frigiliana ligger, hvor den ligger.

Sierras de Tejeda, Almijara y Alhama blev udpeget som naturpark i 1999 og dækker godt fyrre tusind hektar på tværs af grænsen mellem Málaga- og Granada-provinserne. Bjergene består overvejende af marmor og dolomit, og det er derfor, de er så lyse og så tørre: vandet forsvinder ned gennem stenen i stedet for at blive i overfladen.

Det er den samme geologi, der har skabt drypstenshulerne længere østpå.

To ruter herfra er kendte. Río Chillar går op gennem en kløft ved Nerja, hvor man vader i selve floden hele vejen — den er let, våd og velbesøgt om sommeren. Og klipperne ved Maro og Cerro Gordo er beskyttet både på land og under vand.

Den lokale plante, man ser overalt på skråningerne, er nedgroet i landsbyens historie: den spanske ædelgran findes i nabobjergene, mens skråningerne omkring Frigiliana er dækket af rosmarin, timian og pinjer.

Går du en tur op fra byen inden frokosten, skal du regne med stigning fra første skridt. Der er ingen flad rute ud af Frigiliana.

Hvor El Adarve ligger

Vejen derop er stejl. Man kommer til Calle Alta ad brolagte gyder og trapper, og det er ikke egnet til gangbesværede, kørestole eller barnevogne.

Har I nogen i selskabet, der går dårligt, skal I vælge et sted længere nede i byen — restauranter i Frigiliana rummer flere.

El Acebuchal ligger længere oppe i bjergene og nås kun i bil.

Praktisk om besøget på El Adarve

Frigiliana ligger seks kilometer op i bjergene fra Nerja, og det er en dagstur, mange danske gæster på østkysten tager.

De fleste nøjes med at gå rundt i gyderne og købe en flaske miel de caña fra fabrikken i byen. El Adarve er argumentet for at blive til aften i stedet: at spise lammet med netop den sirup, øverst i den bydel siruppen kommer fra, og køre ned til kysten bagefter i mørke.

Nede ved vandet står udvalget under restauranter i Nerja.