Sabores Gourmet

Næsten alt på Sabores Gourmet passerer den samme brændeovn — også fisken. Gambas de Estepona al ajillo koster omkring tolv euro og er landet i byens egen lonja få hundrede meter derfra, og på hverdage kan du få en hel dorada a la brasa som hovedret i en menú del día til nitten euro. Den samme fisk står alene til omtrent det samme beløb på kortet.

Maden og menuen på Sabores Gourmet

Huset er tre ting på én gang, og det er værd at vide, inden du går ind. Det begyndte som en vinoteca — en vinbar med håndskåret skinke og delikatesser — og det er stadig en butik: jamón ibérico skæres på benet i lokalet, og ost, konserves, patéer og vin sælges også med hjem. Oven på det ligger en rigtig grillrestaurant, hvor kokken arbejder med en horno de leña, en brændefyret ovn, og et grillspyd. Kortet er delt op efter den logik, og det er den ovn, gæsterne omtaler oftere end noget andet.

Delikatesse-delen læses som et danmarkskort over spanske specialiteter. Ibéricos og chacinas serveres i tre størrelser — tapa, media og ración — så du kan smage bredt uden at bestille et helt fad: jamón ibérico de bellota fra omkring syv euro som tapa til omkring femogtyve euro som ración, lomo ibérico, chorizo og salchichón af samme kvalitet, lomo de orza (svinekød henlagt i olie), carne mechá (spækket, langtidsstegt svinekød), cecina de León (lufttørret oksekød) og chicharrones de Cádiz. Ostene følger samme skala, fra et blandet fad til omkring atten euro som ración til gedeost og en variant med ansjoser ovenpå. Blandt konserveserne står parfait af andelever, paté af and og af agerhøne med portvin, en cremet ostepaté med boletus samt ansjoser og marinerede muslinger — de fleste omkring tolv euro, ansjoserne i olivenolie noget dyrere.

Sektionen Horno de Leña er husets kerne. Her ligger gambas de Estepona al ajillo til omkring tolv euro, en større udgave med blæksprutte til omkring nitten, gambón a la sal stegt i pande til omkring femten euro og gambón al espeto — grillet på spyd over gløder — til omkring atten. Af fisk grilles dorada (guldbrasen) og salmón til omkring nitten euro og lubina (havbars) til godt tyve. Pulpo de Estepona a la gallega, altså lokal blæksprutte på galicisk vis med paprika og olivenolie, koster omkring atten euro. På kødsiden står secreto ibérico til omkring seksten euro, lagarto — en mager muskel fra grisens ribben — til omkring atten, solomillo de cerdo til omkring tyve, rabo de toro a la cordobesa (braiseret oksehale) til omkring nitten, entrecot af kalv til et par og tyve euro og solomillo de ternera fra grillristen til i underkanten af tredive. Mindre ting fra ovnen fungerer som tapas: chorizo a la brasa, morcilla de Burgos, torrezno de Soria og en confiteret artiskokblomst til et par euro stykket.

De kolde forretter under overskriften De la casa er lige så konkrete. Tomate aliñado med enten tun eller ventresca (tunens fede bugstykke) og olivenolie, peberfrugter fyldt med tun eller med torsk og rejer, hvide asparges med mayonnaise, matrimonio — ansjoser og boquerones side om side på tomatbund — cogollos med ventresca vendt i rejepilpil, en grillet grøntsagsparrillada og artiskokker med skinke. De fleste ligger mellem tolv og seksten euro og er beregnet til at deles. Syv tostas, ristet brød med skinke, ansjoser eller tun og brændte peberfrugter, koster fra seks til ni euro.

Menú del día er den mest interessante linje på kortet, og huset kalder den selv menú del día en horno de leña. Den koster nitten euro mandag til fredag og femogtyve euro lørdag og søndag. Du vælger mellem seks forretter — tomat eller peberfrugt med tun, gambón a la sal, et fad ibéricos, asparges eller artiskok — og syv hovedretter, hvoraf fire er grillet fisk: lacón (kogt skinke), dorada, salmón, lubina og secreto. Solomillo de cerdo koster tre euro ekstra, entrecot fem. Dessert eller kaffe er med. To ting skal du regne med oveni: drikkevarer er ikke inkluderet, og brød og couvert står som en selvstændig linje til en euro pr. person.

Vinkortet er tydeligvis arven fra vinbaren og er dybere, end huset ser ud til. Ribera del Duero fylder mest, med roble-, crianza- og reservavine fra Balbás, 912 de Altitud, Valle de Naval og Ripa Dori, og der er rioja, to røde fra Ronda oppe i bjergene, albariño fra Rías Baixas, rosé og en række generosos: manzanilla, sød Málagavin og Pedro Ximénez. Et glas koster tre til fem euro, flasker fra omkring seksten euro og op til godt halvtreds for de ældste crianzaer og reservaer. Der er også sangría i glas og i kande, cava, vermut og en glutenfri øl på hanelisten. Desserterne er hjemlige og billige — coulant, tocino de cielo med flødeskum og valnødder, bagt ananas, ostekage med is — og ligger alle under seks euro.

Husets digitale kort findes på spansk, engelsk og fransk, og hver ret er mærket med sine allergener, så gluten, skaldyr, mælk og sulfitter er til at se på forhånd. Vegetarisk er muligt à la carte — grillet grøntsagsparrillada, asparges, artiskok, ostefade, ensaladilla rusa — men dagens menu har kun fisk og kød som hovedret. Bordbestilling foregår på telefon, og huset skriver selv sit nummer på skiltet ud mod gaden.

Hvor Sabores Gourmet ligger i Estepona

Restauranten ligger i den nederste, havnære ende af Calle Real, Esteponas gamle hovedgade, som i dag er gågade hele vejen. Kommunen fører adressen som Avenida de España 163, og det siger noget om, hvor huset præcist ligger: dér, hvor gågaden slipper den historiske kerne og møder avenidaen langs kysten. Der er omkring hundrede meter ned til strandpromenaden og Playa de la Rada, og lige så kort op til Plaza de las Flores, torvehallen og Plaza del Reloj. Bordene står ude i gågaden, hvor der ingen biler kommer, og hvor eftermiddagsskyggen fra husrækken gør en forskel i juli og august.

Beliggenheden betyder også, at du kan gå til og fra. Ruten gennem Esteponas berømte gavlmalerier begynder få gader væk, og den lange strandpromenade fører videre mod lystbådehavnen. Det er en af de adresser, hvor man ikke behøver bil, og hvor et måltid nemt bliver til en aften i byen.

Brændeovnen og råvarerne fra Esteponas egen lonja

Estepona er stadig en fiskerby med en aktiv lonja — fiskeauktion — hvor dagens fangst fra Middelhavet sælges hver morgen få hundrede meter fra restauranten. Det ses direkte på kortet: både gambas og pulpo står opført som esteponesiske, og gamba de Estepona er en lille, hvidlig rejeart med blødt kød, som lokale marisquerías har som fast vare. At et hus i gågaden skriver havnens navn ind i retnavnet er ikke kosmetik — det er den korteste forsyningslinje, en restaurant på kysten kan have.

Den anden akse er brændeovnen. Den bruges til alt fra artiskokblomsten til oksehalen, og den er grunden til, at kortet næsten ikke har friturestegt mad. Fisk og kød går på gløder eller spyd, grøntsagerne grilles, og selv peberfrugterne til tostas er brændte over ild. Det giver et køkken, der er enkelt at forstå og svært at skjule sig bag: råvaren, ilden og saltet står alene.

Fra vinoteca til grillrestaurant

Sabores Gourmet præsenterede sig oprindeligt som vinoteca med professionel skinkeudskæring og salg af gourmetprodukter — sådan står huset stadig beskrevet i Esteponas eget turistkatalog og på husets egen Facebook-side. Undervejs blev det en restaurant med fuldt kort, uden at butiksdelen forsvandt, og det er derfor kortet har både tapas i tre størrelser og hovedretter til tredive euro. Ejeren er selv i lokalet og svarer på næsten hver eneste anmeldelse, huset får, hvilket er usædvanligt sjældent på kysten.

Huset deltager også i byens gastronomiske liv. Ved kommunens tapasrute Saborea Estepona i foråret 2026 var Sabores Gourmet et af omkring 46 deltagende steder og bød ind med gambas al ajillo til den faste rutepris på tre en halv euro for tapa og drikkevare. Ruten er kommunens egen, og de deltagende huse er dermed dokumenteret i drift.

Gæsterne, karakteren og hvad de fremhæver

Sabores Gourmet har 4,6 af 5 på Google fordelt på 465 anmeldelser, og det er en usædvanligt stabil karakter for et hus, der har været i drift i flere år. Læser man bredt på tværs af anmeldelserne, går tre ting igen: råvarekvaliteten, forholdet mellem pris og portion, og brændeovnen, som gæsterne nævner ved navn igen og igen. Vinen fylder også mere i omtalerne, end den gør på de fleste restauranter i samme prisklasse — en arv fra vinbaren.

Et andet mønster er værd at nævne, fordi det siger noget om, hvem stedet er for: omtrent halvdelen af anmeldelserne er skrevet på spansk og godt en tredjedel på engelsk. Det er hverken et rent turiststed eller et rent lokalt, men et hus, hvor esteponeros og tilrejsende sidder ved siden af hinanden. Engelsktalende gæster fremhæver gennemgående, at personalet hjælper igennem kortet, og at der findes en engelsk udgave af det.

Praktisk, og hvem stedet passer til

Huset serverer frokost og aftensmad med den sædvanlige spanske pause om eftermiddagen, og køkkenet lukker relativt tidligt om aftenen efter andalusisk målestok — det er ikke et sted, man går ud sent. Regn med omkring femogtyve euro pr. person, hvis I deler et par forretter og tager en hovedret og et glas vin. Vil du prøve køkkenet billigst muligt, er hverdagsmenuen svaret; er I flere og vil dele fade af skinke, ost og grillet fisk, bliver det hurtigt dyrere, men også mere som stedet er tænkt.

Der er ingen egen parkering — gaden er gågade — så du skal parkere i kvarteret bagved eller nede ved havnefronten og gå det sidste stykke. Reservation anbefales, især i weekenden, hvor dagens menu koster mere og terrassen fyldes tidligt. Stedet passer godt til par, til mindre selskaber, der vil dele, og til rejsende, som har fået nok af strandbarernes paella og gerne vil smage, hvad Estepona faktisk lever af. Er I flere restauranter på programmet, ligger resten af byens spisesteder og alt det andet i Estepona inden for gåafstand fra samme gade.