Restaurante Bohemia

Bestil en entrecôte hos Bohemia, og du får tre hundrede gram oksekød med en fransk sauce på — flamberet grøn peber, roquefort eller portvin med ribs — for omkring tyve euro, tilbehør inklusive. Restaurante Bohemia er Coíns pæne hverdagsrestaurant: et gammelt bondehus i udkanten af byen, hvor ejeren selv har vævet de uldtapeter, der hænger på væggene, og hvor bordene i gårdhaven står rundt om et olivetræ, gæsterne konsekvent kalder mindst hundrede år gammelt.

Maden og menuen på Restaurante Bohemia

Køkkenet er andalusisk i råvarerne og fransk i saucerne. Grundlaget er huerta-grøntsagerne fra Guadalhorce-dalen lige udenfor — kortet skriver det selv på salatsiden — og oven på dem lægger huset den slags saucer, man ellers skal til kysten for at finde. Det er ikke en venta med grillkul og friturekurv, og flere spanske gæster fremhæver netop, at Bohemia falder uden for det mønster, resten af landsbyens spisesteder følger.

Forretterne dækker begge ender. I den lette ende står hummus af kikærter, som kortet selv mærker vegansk, til under syv euro, og en paté de la casa, husets egen paté, til omkring otte euro. I den dyre ende ligger jamón ibérico til omkring atten euro og en queso curado puro de oveja, ren fårelagret ost, lidt under. Midt imellem sidder de retter, huset selv har fundet på: berenjenas rellenas de huevas de mújol y salmón ahumado de la casa er auberginer fyldt med multerogn og husets eget røgede laks til omkring tolv euro, pencas de acelgas con beicon y queso en hojaldre con miel de caña er bladbedestilke bagt i butterdej med bacon, ost og sukkerrørssirup, og col con gambas al comino er hvidkål med rejer og spidskommen. Langostinos — store rejer — kommer enten a la plancha fra pladen eller al pil-pil i hvidløgsolie, begge omkring ti euro. Mil hojas de berenjenas gratinadas, gratinerede aubergineskiver i lag, er mærket vegetarisk.

Salaterne har deres egen side, og huset skriver ovenover, at de laves af friske råvarer fra Guadalhorce-dalens marker. Ensalada Bohemia er husets egen, ensalada tibia de lombarda al roquefort er en lun rødkålssalat med roquefort og hvidløg stegt i jomfruolivenolie, og dertil kommer waldorf, tropical og mixta. De ligger fra omkring ni og en halv til knap tolv euro, og de to vegetariske er mærket som sådan. Dagens supper og cremer skifter med årstiden og koster omkring fem og en halv euro. En gæstefavorit blandt salaterne, ensalada de la hortelana, kombinerer huevo de toro-tomat med lokal gedeost.

Kødsiden er der, huset for alvor skiller sig ud. Entrecôterne vejer tre hundrede gram og fås i fire udgaver: Bohemia efter husets egen opskrift, flamberet med grøn peber, med roquefortsauce eller al oporto en salsa de grosellas, altså i portvin med ribs. De ligger fra sytten og en halv til omkring toogtyve euro. De samme fire saucer går igen på husets tournedós de ternera, medaljoner af oksemørbrad på 225 gram helt uden fedtkant, der ligger fra omkring femogtyve til otteogtyve euro. Tournedós de ternera en salsa de aguacates, mørbradmedaljoner i avocadosauce, har været husets signaturret i årtier og står stadig som anbefalingen hos både Andalusiens og provinsens turistmyndigheder. Det samme gør pez espada en salsa de langostinos, sværdfisk i rejesauce, som er den ret, huset selv har peget på længst. Gæster nævner desuden solomillo, presa og pluma af iberisk gris, og en gang har køkkenet serveret kulmule tilberedt på tre måder på samme bord.

To ting er værd at vide, før regningen kommer. Alle hovedretter har tilbehør med i prisen, og vil du have mere — pommes frites, ris med finurter, pisto eller husets kartofler — koster hver portion under tre euro. Og bordserveringen med brød og smør står som sit eget punkt til godt en euro pr. person. Til gengæld er tilbehøret altså ikke et skjult tillæg, sådan som det er mange andre steder på kysten.

Desserterne laves i huset og koster fra omkring tre til fire og en halv euro. Flan de la casa, karamelbudding, er den klassiske; derudover er der profiteroles med varm chokolade, karamelliseret æbletærte, chokoladetærte og tarta de requesón la hortelana de Coín, en ostetærte af friskost med byens eget navn på. Isene serveres med sauce — vanilje med kastanjesauce, turrón med varm chokolade, pistacie med ribs- og appelsinsyltetøj. Crepes al Grand Marnier er den dessert, huset har ført længst.

En del af det bedste på Bohemia står ikke på det trykte kort. Huset arbejder med markedsretter ved siden af carta'en, og en spansk gastroblog har fået serveret aceitunas fritas — friterede oliven, som køkkenet fandt på i nødsituation, da de løb tør for snacks til en kommunion — salmorejo af økologiske rødbeder fra Coín, morcilla fra byens eget slagteri med marmelade af cherrytomater og svinemørbrad med mango. Til frokost har huset ført en menú del día, dagens faste menu, som ligger under kortets niveau. Spørg efter dagens retter, når du reserverer.

Køkkenet tager hensyn alvorligt. Hver eneste linje på kortet bærer allergenikoner efter EU's fjorten kategorier, og de vegetariske og veganske retter er mærket særskilt. Glutenfri retter oplyses også, og en familie, der fejrede bryllupsdag, fik bagt en kage, som husets cøliaki-gæst kunne spise. Vinen har sin egen plads: huset har en rigtig kælder med styret fugt og temperatur, og værterne fører gæsterne gennem både mad og vin, hvis man beder om det. Reservation anbefales — huset er ikke stort, og lørdag aften og søndag frokost i gårdhaven bookes op.

Cortijoet, gårdhaven og det gamle olivetræ

Bygningen er en gammel gård fra 1800-tallet, og familien har boet i den, siden de flyttede ind. Man kommer ind gennem en zaguán, den overdækkede gennemgang i et andalusisk hus, og har spisesale til begge sider. Om vinteren fyres der i pejsen i den ene sal; om sommeren flytter alt ud i den bagerste gårdhave, hvor bordene står rundt om olivetræet og vender mod den gamle staldport. Der er aircondition indenfor og skygge udenfor, og selv om huset ligger ud til en af indfaldsvejene, mærker man det ikke, når man først er inde bag muren.

Indretningen er husets eget håndværk hele vejen igennem. Møblerne er reddet og genbrugt fra egnens gamle huse — snedkerarbejde, smedejernsgitre, maurertegl — og skabene er restaureret af parret selv. Stolene af anea, altså flettet siv, er malet i olie af den lokale kunstner Anette Delataille med landskaber og motiver fra Coín, og badeværelset har håndmalede fliser. I lokalet ved siden af spisesalen står ejerens kniplevæv, og mellem serveringerne væver han de uldtapeter, der hænger i salene. Flere gæster beskriver dem som relieffer eller billeder i tre dimensioner snarere end tæpper, og det er en tilbagevendende oplevelse, at ejeren selv tager en gæst med ind og viser værkstedet frem. På taget sidder en vejrhane med et stort B og fire duer omkring — familiens fire medlemmer.

I entréen hænger fliser, der byder velkommen på spansk, engelsk, tysk og gælisk. Det er ikke pynt: det er husets egen måde at sige, at alle skal føle sig hjemme, og det forklarer meget om, hvem der spiser her. Menukortet er sat op med spansk og engelsk under hinanden på hver eneste ret, og husets ældre hjemmeside kørte på tre sprog. Bohemia henvender sig lige så meget til de fastboende nordeuropæere i dalen som til coíneros, og det er en af de få steder i indlandet, hvor begge grupper sidder i samme sal.

Om sommeren holder huset noches de bohemia — bohemenætter — i gårdhaven om fredagen. To dansere optræder med seks flamencodanse, og mellem numrene serveres seks retter bygget på egnens råvarer. Det er husets egen måde at binde køkkenet sammen med den andalusiske kultur, familien i forvejen samler på.

Familien bag Bohemia siden 1991

Bohemia begyndte i 1991 i et lille lokale i Coín. I 1996 flyttede restauranten ind i den gamle 1800-talsgård, som siden også har været familiens hjem, og i 2003 åbnede huset den udgave, gæsterne kender i dag. Bag den står Pedro og Mari Carmen, begge født og opvokset i Coín, og deres to sønner. Gæsterne beskriver gennemgående et hus, hvor far og søn står for maden og betjeningen, og hvor moderen er den, der laver mad i køkkenet — det er en familiedrift i ordets egentlige betydning, ikke som markedsføring.

Grundtanken har fra begyndelsen været at handle hos dalens egne avlere. Coín har sit landbrugsmarked hver søndag, og huset trækker sine grøntsager, sin morcilla og sine frugter derfra og fra egen have. Det er også derfor, kortet skifter med årstiden i stedet for at stå fast hele året.

Diputación de Málaga har optaget Bohemia i sit katalog over Establecimientos Singulares, provinsens udmærkelse til omkring firs overnatnings- og spisesteder i indlandet, der skiller sig ud på service, respekt for traditionen og den måde, huset falder ind i sine omgivelser på. Restauranten står stadig på provinsens aktuelle liste.

Sådan finder du Bohemia i Coín

Restauranten ligger i Urbanización Reina Sofía på C/Mallorca i den nordvestlige udkant af Coín, ud til en af byens indfaldsveje. Coín har omkring 23.000 indbyggere og ligger midt i Valle del Guadalhorce, den frugtbare dal mellem Málaga og Sierra de las Nieves, cirka tyve kilometer inde i landet fra kysten ved Mijas og Fuengirola. Huset er ikke en bytur til fods fra torvet — det ligger i et boligkvarter et stykke uden for centrum — men der er gratis gadeparkering lige uden for døren, og flere gæster fremhæver netop, at man altid kan komme til.

Skal du bruge flere spisesteder i byen, ligger både restauranter i Coín og resten af guiden til Coín og Guadalhorce-dalen her på siden. Vil du have det modsatte af Bohemia — landsbybar frem for cortijo — er Mini - Bar los Abuelos i Coín et sted at starte, mens Restaurante Casa Paco de Coín er den anden klassiker i byen.

Praktisk: åbningstider, priser og for hvem

Bohemia serverer frokost fra omkring halv to og aften fra klokken otte. Onsdag er lukkedag, og huset oplyser selv, at der ikke serveres frokost om søndagen. Der tages imod bordbestilling på telefon, og det er en god idé: huset har flere mindre sale, tager imod selskaber og har et separat lokale til private arrangementer. Bryllupper, konfirmationer og runde fødselsdage er en fast del af forretningen, og køkkenet laver menuer efter aftale.

Prislejet ligger på omkring femogtyve til tredive euro pr. person for tre retter, og drikkevarer oven i. Der tages kort, der er gratis wifi, huset har kørestolsadgang og højstole til de mindste, og der er mulighed for at hente maden med hjem. Der køres ikke ud med mad.

På Google har Bohemia 4,5 af 5 fra 574 anmeldelser, og det tal er ret dækkende for, hvad man kan forvente. Det, gæsterne roser mest konsekvent, er kødet — entrecôte, tournedós og de iberiske udskæringer går igen anmeldelse efter anmeldelse — sammen med gårdhaven og betjeningen. Kritikken er også til at få øje på og handler næsten altid om det samme: når huset har travlt, kan der gå lang tid mellem retterne og lige så lang tid, før regningen kommer, og de indendørs sale har borde tæt på hinanden og lave sivstole, som høje gæster ikke sidder godt i. Enkelte har ment, at en dessert smagte af indkøbt frem for hjemmelavet. Det er værd at vide, hvis I er en større flok med utålmodige børn.

Bohemia passer bedst til den lange frokost eller den rolige middag, hvor maden ikke er det eneste, man er kommet efter. Det er stedet, man tager hen, når man vil vise et gammelt andalusisk hus frem, fejre noget i familien, eller bare sidde under olivetræet en sommeraften med et glas rødvin. Vil du have gårdhaven, så bed om den, når du reserverer, og kom fra maj til september — det er de måneder, den for alvor er værd at komme for.