The OLIVE TREE

Fisken kommer i en dej rørt op med øl, og til den hører hjemmelavet tartarsauce og bløde ærter. Søndagsstegen koster under elleve euro og serveres kun i to og en halv time midt på dagen. The OLIVE TREE er en familiedrevet britisk pub i boligkvarteret El Rodeo nordøst for Coíns gamle bykerne — et hverdagssted for de fastboende i Guadalhorce-dalen frem for en turistadresse.

Maden og menuen på The OLIVE TREE

Køkkenet er britisk hele vejen igennem, og huset lægger ikke skjul på det. Kortet er delt op efter, hvad man kommer efter: all day breakfast, burgere, omeletter, home comforts, bagte kartofler, hjemmelavede tærter, kurveretter, sandwich og en håndfuld specials. Morgenmaden serveres hele dagen, og det er den, der gør stedet til et morgenstop og ikke bare en aftenadresse. En small breakfast med pølse, bacon, hash brown (stegt kartoffelrösti), spejlæg, bønner, tomat og toast koster seks euro, og den vegetariske udgave med vegetarpølse, champignon og hash brown koster det samme. Vil man have dobbelt op på det hele, lægger huset to euro oveni, og ekstra champignon, black pudding (blodpølse) eller stegt brød koster under en euro stykket.

Blandt hovedretterne er fish and chips den, gæsterne oftest fremhæver: hvid fisk i øldej med hjemmeskårne pommes frites, ærter og tartarsauce til omkring otte og en halv euro. Ved siden af den står de britiske husmandsretter. Gammon steak, en grillet skinkekotelet med spejlæg, ligger på knap elleve euro og er kortets dyreste ret; liver and bacon med løg, sky og mos eller pommes frites koster syv og en halv, og chilli con carne og spaghetti bolognese ligger på otte euro. De hjemmelavede tærter fås med kylling og champignon eller med oksekød og champignon og kommer med mos eller pommes frites, ærter og sky, til mellem syv og otte og en halv euro. Burgerne — original, ost, bacon og ost eller veggie — ligger i samme leje og serveres med pommes frites og salat. Omeletterne er lavet på tre æg og koster fra fem og en halv til knap otte euro, og en bagt kartoffel med smør, bønner, ost, chili eller tun og mayonnaise ligger mellem fem og en halv og otte og en halv.

Specials-listen er der, hvor køkkenet bevæger sig længst væk fra pubbens kernerepertoire: lasagne, vegetarlasagne, cottage pie, kyllingefajita og en sizzling chicken plate til mellem seks og ni euro. Sandwichene laves på engelsk hvidt brød — BLT, bacon, pølse og løg, ost og løg, tun, skinke, fiskefingre — og koster fra tre og en halv til seks euro, med et par cent oveni, hvis brødet skal ristes. Børn har deres eget kort med spaghetti bolognese, pølser, fiskefingre eller kyllingebidder til seks euro, hver ret med valgfri mos, pommes frites, bønner eller ærter.

Vegetarer er tænkt ind flere steder: en vegetarisk morgenmad med sin egen linje på kortet, veggieburger, vegetarlasagne og de ostebaserede omeletter. Veganere har derimod ikke nogen oplagt plads på kortet. Desserterne er britiske og koster fire euro stykket — eton mess, apple crumble, kirsketærte, rabarbercrumble, treacle sponge (dampet sirupskage), spotted dick (dampet rosinkage) og bread and butter pudding — og de serveres alle med is eller custard, den britiske vaniljecreme. Der er ingen spansk menú del día, altså dagens menu til fast pris, på tavlen; huset er en pub og ikke en venta. Til gengæld er prislejet lavt nok til hverdagsbrug, og de fleste gæster lander på mellem ti og tyve euro pr. person med noget at drikke til.

Søndagsstegen og torsdagens livemusik

Sunday roast er husets faste aftale med kvarteret og serveres hver søndag fra klokken 12.30 til 15.00. Man vælger mellem oksekød, svinekød og kalkun til knap elleve euro og lam til knap tolv, og der følger stegte kartofler, sæsonens grøntsager og sky med. Vinduet er kort, og huset har tidligere sat et loft over antallet af søndagskuverter for at kunne nå rundt om bordene. Vil man have en plads, ringer man i forvejen — det er ikke en formalitet her, og det er samtidig den ret, flest stamgæster kommer tilbage efter.

Torsdag aften er den anden faste aftale. Så er der levende musik i lokalet, tæt på og uden scene, og huset har gennem årene booket både solister og tributenumre til aftenerne. Salen er lille, aftenerne bliver ofte udsolgt, og bordbestilling er derfor mere reglen end undtagelsen. Kommer man for at spise og høre musik samme aften, er det værd at sige det, når man bestiller bord, for køkkenet lukker et godt stykke før baren, og huset beder selv om besked, hvis man dukker sent op og gerne vil have mad.

Hvor The OLIVE TREE ligger i Coín

Adressen er Avenida María Zambrano 17 i El Rodeo, boligkvarteret nordøst for Coíns gamle bykerne, hvor gaderne er opkaldt efter spanske forfattere. Der er omkring halvanden kilometer ind til Plaza de la Alameda og bymidten, så det er ikke et sted, man tilfældigt går forbi på en tur i de gamle gader — man kører derhen. Til gengæld er det nemt at finde: Burger King på vejen mellem Coín og Cártama ligger godt hundrede meter syd for pubben, og der er fri parkering lige omkring huset, både på egen grund og langs gaden. Netop parkeringen bliver nævnt igen og igen af gæsterne, og der er også plads afsat til gangbesværede.

Coín selv er en indlandsby i Guadalhorce-dalen med citrus- og olivenmarker rundt om og cirka en halv times kørsel ned til kysten ved Marbella og Fuengirola. Byen har en stor fastboende britisk befolkning, og det er den, huset lever af. Vil man have spansk køkken i stedet, findes der rigeligt af det i byen — se for eksempel Restaurante Casa Paco de Coín eller resten af spisestederne i Coín.

Et familiedrevet britisk hus midt i et spansk kvarter

Huset præsenterer sig selv som en familiedrevet restaurant, hvor man skal føle sig hjemme, og køkkenet holder ord: alt på kortet er mad, en brite ville genkende fra en pub derhjemme. Samtidig har huset gjort noget, mange britisk drevne steder på kysten aldrig gør — det har på et tidspunkt oversat hele sit menukort til spansk, ret for ret, med patatas asadas, comida en cesta og almuerzo de los domingos som overskrifter og med allergenikoner ud for hver linje. Det er en åbning mod naboerne, ikke bare mod landsmændene.

I praksis er publikummet alligevel først og fremmest engelsktalende. Næsten alle anmeldelser på de internationale portaler er skrevet på engelsk, og de spanske og øvrige sprog udgør en lille rest. Personalet taler engelsk, kommunikationen med huset foregår lettest på engelsk, og bordbestillinger klares tit gennem husets Facebook-side frem for over telefonen. En dansker, der bor i dalen, vil kunne begå sig uden problemer — men skal ikke regne med dansk betjening.

Oplevelsen i dag: terrasse, aircondition og plads til hund og barnevogn

Der er både indendørs plads og en terrasse, og huset har aircondition, så man kan vælge skygge eller køligt afhængigt af årstiden. Der er trinfri adgang og kørestolsadgang, højstole til de mindste og gratis wifi, og hunde er velkomne udenfor. Det er en indretning, der passer til den slags gæster, huset faktisk har: naboer, familier med små børn og folk, der kommer flere gange om ugen frem for én gang på ferien.

Stedet står til 4,4 af 5 fra 399 anmeldelser på Google, og roserne handler gennemgående om det samme: portionerne er store i forhold til prisen, betjeningen er venlig, og maden er hjemmelavet frem for opvarmet. Billedet er mere delt blandt de tilrejsende, der skriver på de store rejseportaler, end blandt de fastboende, og når der kommer kritik, går den oftere på selve maden end på servicen — prisen i forhold til det, man får, er derimod det, gæsterne er mest enige om. Det er værd at have med, før man kører den halve time op fra kysten: det er en solid kvarterspub, ikke en gastronomisk destination.

Praktisk: åbningstider, bestilling og hvem stedet passer til

Huset holder lukket om tirsdagen og har åbent de øvrige dage fra formiddag til aften, kortest om søndagen, hvor det åbner ved elleve-tiden og lukker tidligt på aftenen. Køkkenet lukker før baren, så vil man spise sent, skal man sige til. Der tages imod kort, og der er takeaway, mens der ikke køres ud med mad. Bordbestilling sker på telefon eller gennem husets egen Facebook-side, og til søndagsstegen og musikaftenerne bør den ske i god tid.

The OLIVE TREE passer bedst til den, der vil have et engelsk morgenmåltid, fish and chips eller en søndagssteg til en pris, der ikke overrasker, og som gerne tager en aften med levende musik med i købet. Det er et helårssted — der er gæster og anmeldelser fra både november og februar — og det fungerer lige så godt som frokoststop midt i en køretur gennem Guadalhorce-dalen som til den ugentlige aftale med naboerne.