Restaurante La Perla Cordobesa

Espeto de sardinas over trækul er den billigste ret på kortet og samtidig den, flest gæster nævner, når de skriver om huset. Navnet peger mod Córdoba, men kortet gør ikke: det her er en fisk- og skaldyrsrestaurant på Benalmádenas strandpromenade, hvor hel fisk sælges efter vægt, og hvor paellaen kun laves fra to personer og opefter.

Maden og menuen på Restaurante La Perla Cordobesa

Huset beskriver sig selv kort og præcist på sin egen Facebook-side: paellas, pescaítos fritos y mariscos og carnes a la brasa — risretter, friturestegt fisk og skaldyr samt kød over kul. Det er en køkkenprofil, du finder hele vejen langs kysten, men her er den lagt an på bredden. Den trykte carta rummer over halvfems numre, og den er sat op på både spansk og engelsk, så du kan bestille uden at gætte.

Stærkest står pescaíto — kystens småstegte fisk. Espeto de sardinas, sardinerne spiddet på en rørkæp og grillet over gløder, er husets signaturret og den, der oftest bliver fremhævet. Ved siden af står boquerones fritos (friturestegte ansjoser), calamares og de små calamaritos "puntillitas", chanquetes, sepia på plade eller i friture, salmonetitos (små mulle), pescadillas "pijotas" og fritura de pescado, den malagueñske blandede fiskefritur. Rosada — havkat — får du enten i adobo, altså marineret i eddike, hvidløg og spidskommen, eller stegt med ali-oli.

Af hele fisk på plade og grill fører kortet merluza (kulmule), pez espada (sværdfisk), rape (havtaske) og lenguado (søtunge), sidstnævnte både a la plancha, meunière og a la marinera. Merluza a la naranja med appelsinsauce er en af de få retter, der falder uden for det gængse. Prislejet for en fiskeret fra kortet ligger typisk fra godt seksten euro for laks eller rosada op til omkring toogtyve euro for søtunge; grillet calamar er dyrere og lander omkring seksogtyve euro. Vil du have hel fisk — dorada, lubina, rodaballo, pargo eller besugo — sælges den efter vægt til omkring femogfyrre euro kiloet, og du vælger selv tilberedningen: a la espalda (flækket og grillet), a la sal i saltkappe, al espeto over kul eller a la malagueña. Det er værd at spørge om vægten, før fisken går på grillen, for det er dét tal, der afgør regningen.

Skaldyrssiden er husets dyre ende og kræver, at du læser kortet. Gambas al ajillo, gambas pil-pil, coquinas (små musling), almejas i marinera-sauce, navajas (knivmuslinger), conchas finas og mejillones i damp, marinera eller hvidvin ligger i den overkommelige del. Men cigalas (jomfruhummer), carabineros (de store røde rejer) og bogavante nacional (europæisk hummer) sælges efter vægt til godt hundrede euro kiloet, kogte rejer og gambas a la plancha de Málaga i portioner på to hundrede gram til omkring tyve til femogtyve euro, og en parrillada de mariscos til to personer koster omkring femogfirs euro. Det er ikke skjult — det står på kortet — men det er den post, der oftest overrasker gæster, som bestiller på øjemål.

Risretterne serveres kun fra to personer og opefter, og prisen på kortet gælder hele panden. Udvalget dækker paella mixta med kød og skaldyr, paella de marisco, paella de pollo, arroz negro farvet med blæksprutteblæk, fideuà lavet på korte nudler i stedet for ris, arroz caldoso marinero — den suppeagtige version — og arroz con bogavante med hummer. En paella til to ligger typisk fra midt i tyverne og op mod fyrre euro i alt, mens hummerrisen koster omkring femoghalvtreds. Bemærk, at der findes en paella de verduras udelukkende på grøntsager, og at den er billigst i sektionen; sammen med gazpacho andaluz, sopa de verduras, ensalada de pimientos asados og berenjenas con miel — stegte auberginer med sirup — giver den en reel vej rundt om fisken, hvis en i selskabet ikke spiser den.

Kødet kommer fra grillen: solomillo de ternera (oksemørbrad), solomillo de cerdo (svinemørbrad), chuletón, entrecôte, chuletas de cordero, pierne af diende lam samt brochetas af okse, svin og kylling. Det ligger fra omkring femten euro for svinemørbrad og kyllingebryst til omkring treogtyve for oksemørbrad og seksogtyve for lammekøllen. Alt kød følges af bagt kartoffel, pommes frites eller salat, mens saucerne koster ekstra — ali-oli under to euro, peber- og champignonsauce et par euro stykket. Brødet koster også ekstra og bliver ikke trukket fra, hvis kurven bare bliver sat på bordet: under en euro for brød alene, godt en euro for brød med smør. Det er værd at vide på forhånd, for netop den post går igen blandt de utilfredse anmeldelser.

Drikkekortet er kort og ligetil. En fadøl ligger omkring to og en halv euro, en stor tanque omkring tre og en halv, et glas af husets vin omkring tre og en halv og en hel flaske omkring femten euro. Sangría fås i glas, halvliter og literkande, og en liter koster omkring fjorten euro. Vinkortet er beskedent og bygget på spanske klassikere — rioja, ribera del duero, rueda, ribeiro og en enkelt albariño — snarere end på en samling. Der er ingen menú del día på huset, hverken på kortet eller i det, gæsterne skriver, så regn med at bestille à la carte hele ugen. Reservation er en god idé i højsæsonen og om aftenen, og hvis I vil have paella, sparer det jer ventetid at sige det, når I booker.

Hvor Restaurante La Perla Cordobesa ligger i Benalmádena

Huset ligger på Paseo Marítimo nummer 21 i Benalmádena Costa, på den strækning af promenaden, der forbinder Playa de Santa Ana med Playa de Bil-Bil. Det betyder tag i ryggen, gangbro foran og sand nogle få meter væk — bordene står ude på promenaden med front mod vandet, og du sidder i første række uden at være i en strandbar.

Afstandene er små og til fods hele vejen. Castillo El Bil-Bil, det maurisk inspirerede lystslot fra 1927, ligger godt to hundrede meter mod øst og er det nemmeste pejlemærke, hvis du skal finde stedet. Parque de la Paloma og Selwo Marina ligger begge omkring en halv kilometer inde i landet, Puerto Marina cirka halvanden kilometer mod nordøst, og togstationen Benalmádena-Arroyo de la Miel på C1-linjen mod Málaga og lufthavnen omkring en kilometer og et kvarters gang væk. Promenaden er flad og uden trapper, så terrassen er til at komme til med barnevogn eller kørestol.

Navnet, køkkenet og huset bag

La Perla Cordobesa betyder "den cordobanske perle", og navnet vækker forventning om et indlandskøkken: salmorejo, flamenquín, oksehalen i rødvin. Den forventning holder ikke. Kortet er Málaga-kystens gennem og gennem — espeto, fritura, arroces og skaldyr efter vægt — og den eneste ret, der overhovedet nikker mod Córdoba, er berenjenas con miel blandt forretterne. Navnet fortæller altså om husets folk, ikke om dets gryder, og det er en pointe værd at kende, hvis du kommer for det cordobanske.

Huset er ingen nyhed på promenaden. Anmeldelser af netop denne adresse går omkring ti år tilbage, og de ældste beskriver præcis det samme: espetos, arroces, zarzuela og fisk tilberedt ved bordet. Det er sjældnere, end det lyder — mange adresser på kysten skifter køkken hvert par år — og det gør, at gæsternes samlede dom faktisk siger noget om det hus, du sætter dig ind på i dag.

Oplevelsen og det, gæsterne fremhæver

Restaurante La Perla Cordobesa står til 4,2 af 5 på Google ud fra 473 anmeldelser, og fordelingen er den klassiske for en promenaderestaurant: en meget stor overvægt af topkarakterer og en lille, men tydelig hale af meget utilfredse gæster.

Det, der oftest bliver rost, er ikke en ret, men personalet — knap hver femte omtale handler om betjeningen, og ordene falder på venlighed og opmærksomhed frem for på finesse. Derefter kommer espetos og paella, som hver nævnes af omkring en tiendedel, og en pæn gruppe fremhæver forholdet mellem pris og kvalitet på pescaíto og friture. Flere nævner også, at fisken bliver renset og portioneret ved bordet, hvilket hører til de små ting, der gør et måltid til en oplevelse for børn og førstegangsbesøgende.

Kritikken samler sig to steder. Ventetiden går igen — ikke som en enkeltstående uheldig aften, men som et mønster gennem alle årene, og typisk i de travleste sommertimer. Og regningen overrasker, når skaldyr og hel fisk er købt efter vægt, eller når brød og sauce lægges til uden at være bestilt. Begge dele står faktisk på kortet, så de er til at undgå: spørg om vægten, og sig fra, hvis brødkurven kommer af sig selv. Et mindretal af gæsterne nævner desuden, at man bliver kaldt ind fra promenaden — det er reglen snarere end undtagelsen på hele denne strækning, men det generer nogen.

Gæsterne kommer fra alle sider. I det anmeldelseskorpus, der findes om huset, er engelsk og spansk næsten lige store, med fransk, hollandsk, tysk, rumænsk og finsk i mindre grupper. Det er altså hverken et rent turiststed eller et rent lokalt sted, og køkkenet er kendeligt vant til begge dele: bilingvalt kort, tålmodig forklaring og portioner, der er skåret til nordeuropæisk appetit.

Praktisk: åbningstider, priser og hvem stedet passer til

Huset har normalt åbent fra middag og til sen aften og holder som regel lukket om onsdagen — tjek det gerne, hvis onsdag er jeres eneste dag. Der tages bordbestilling, der tages kort, og der er mad ud af huset, hvis I vil spise på altanen i stedet. Terrassen er promenadeniveau og uden trin.

Prislejet afhænger helt af, hvad du bestiller. Holder I jer til pescaíto, en salat og en fadøl, slipper I under tyve euro pr. person. Vælger I en paella til deling og et glas vin, lander I omkring femogtyve til tredive. Går I efter hel fisk eller skaldyr efter vægt, kan regningen let fordoble sig — og det er der, forskellen mellem en god og en ærgerlig aften på denne promenade ligger.

Stedet passer bedst til jer, der vil have kystens standardrepertoire i en bred udgave og gerne vil sidde ude med udsigt til vandet, uden at det behøver være en gastronomisk begivenhed. Familier og større selskaber er godt tjent med arroces og parrilladas, der er lavet til deling. Kommer du derimod for en stille, hurtig frokost i højsæsonen, så vælg de tidlige timer — huset fyldes, og køkkenet mærker det. Vil du sammenligne med resten af kvarteret, ligger flere af naboerne på samme stræk under restauranter i Benalmádena, og resten af byens strande, seværdigheder og hoteller finder du på siden om Benalmádena.