El Ancla

Sardinerne sidder på rørspyd i en sandfyldt båd uden for restauranten og steger over gløderne, mens du kigger på, og gæsterne bemærker igen og igen, at det er chefen selv, der står ved risten. El Ancla har bordene på selve Playa Santa Ana, sælger dorada og lubina efter vægt og bager dem i saltskorpe, som tjeneren piller fra hinanden ved bordet. Google giver huset 4,5 af 5 fra 825 anmeldelser.

Maden og menuen på El Ancla

Køkkenet står på tre ben: risretter, fisk og skaldyr fra de málagueñiske fiskeauktioner, og en kulgrill. Husets varemærke er espeto de sardinas, sardiner spiddet på rørkæppe og stegt over åben ild i en sandfyldt båd, og et spyd koster omkring syv euro. Vil du hellere have fisken friturestegt, laver køkkenet fritura malagueña, den blandede friturestegte fisk, til under tyve euro, plus tortillitas de camarón (sprøde rejepandekager), boquerones al limón (ansjoser med citron) og salmonetitos y pijotas, altså små muller og små kulmuler.

Arroces og paellas laves kun til mindst to personer, og de er det, flest bestiller. Paella especial de mariscos, skaldyrspaellaen, koster omkring fyrre euro for to, paella mixta med både kød og skaldyr omkring tredive. Dertil kommer arroz negro de chocos con carabineros, sort blækspruttering med røde kæmperejer, til godt tredive euro, arroz caldoso marinero, som er den suppede udgave, fideuá marinera, hvor risen er skiftet ud med korte nudler, og arroz meloso con bogavante, en cremet risret med hummer, til omkring tres euro for to.

Den friske fisk ligger fremme ved indgangen, og du skal vide, at den sælges efter vægt og ikke pr. portion. Dorada og lubina, guldbrasen og bars, koster omkring fem euro pr. hundrede gram, mens besugo, pargo og hurta de Conil ligger på seks til syv, og calamar de potera, den krogfangede blæksprutte, på fire og en halv. Du vælger fisken i disken, og regningen følger vægten, så en fisk på et halvt kilo lander omkring femogtyve euro. Begge tilberedninger er husets egne klassikere: bagt i saltskorpe (a la sal) eller spiddet over gløderne på samme måde som sardinerne. Skaldyrene følger samme logik med gamba roja de Almería til omkring fjorten euro pr. hundrede gram og hummer til omkring tolv, mens coquinas (de små, sarte muslinger fra kysten) samt cigalas og carabineros sælges til dagspris. Skal I dele, koster en parrillada de mariscos til to omkring halvfems euro og en zarzuela, den spanske fiske- og skaldyrsgryde, omkring tres.

Kulgrillen er ikke et vedhæng til fisken. Chuletón de vaca madurada, modnet oksekotelet, serveres til to på varm sten og afregnes pr. kilo, omkring tres euro kiloet. En entrecote af ternera koster godt tyve euro, en entrecote af modnet ko i underkanten af tredive, og derimellem ligger secreto ibérico fra den iberiske gris og chuletitas de lechazo, små lammekoteletter. Vil du have sauce til, altså peber, champignon, bearnaise eller roquefort, koster den et par euro ekstra og står ikke i retprisen. Forretterne spænder fra omkring ti til godt tyve euro og er lige så meget kystkøkken som resten: salmorejo af mango med avocado og rejer, tataki eller tartar af rød tun fra Gibraltarstrædet, ensaladilla rusa lavet med blæksprutte og paprika, og gambas al pil-pil, som huset selv kalder sirenita og laver på sin egen måde. Til dessert er milhoja de nata, det cremefyldte butterdejslag, det stykke gæsterne oftest nævner, ved siden af hjemmelavet ostekage og æbletatin med is og dulce de leche, alle til mellem seks og otte euro.

Vinkortet er spansk og bredt sammensat på tværs af regionerne, med cava og champagne ved siden af. Der er en menú infantil, altså en børnemenu, som huset selv fremhæver, når det holder åbent på helligdage, men ingen menú del día, ingen fast frokostmenu til dagspris. Regn med tyve til tredive euro pr. person for et almindeligt måltid, og mere, hvis I går efter fisk og skaldyr efter vægt. Til gengæld kører familien hver november en kampagne, de kalder mes del pescaito, hvor alle portioner stegt fisk sælges til den samme faste pris, i underkanten af otte euro, i både El Ancla og søsterrestauranten. Kortet er skrevet på spansk og engelsk side om side. Vegetarer har ikke meget at vælge imellem ud over salaterne, hvor chefsalaten med gedeost er den oplagte. Reservation kan varmt anbefales, især hvis I vil sidde forrest mod vandet.

Placeringen: bordene står på Playa Santa Ana

El Ancla ligger i Local 2 på Playa Santa Ana, på strækningen af Benalmádena Costas strandpromenade mellem Arroyo de la Miel og Torremuelle. Terrassen vender direkte mod vandet, og udsigten går langs kysten mod Castillo El Bil-Bil, det rødbrune borgagtige hus i mauresk stil, der er blevet Benalmádenas mest fotograferede bygning. Du kommer dertil til fods ad promenaden fra det meste af Benalmádena Costa, og de nærmeste hoteller og lejlighedskomplekser ligger inden for få hundrede meter. Espeto-båden med sandet står ude på selve stranden, så røgen fra gløderne følger med måltidet.

Historien: ét køkken, to huse på samme strand

Familien bag El Ancla åbnede først Restaurante La Sirena få skridt længere henne ad stranden i 1991. Huset blev grundlagt af Paquita og Fernando, og det drives i dag videre af næste generation, som stadig står i restauranten. El Ancla er det yngste af de to og kom til omkring 2020, halvtreds meter fra La Sirena, med samme kort, samme leverandører og samme grill. På kortet kan du stadig se sporene af den fælles historie: gambas al pil-pil bærer navnet sirenita efter det ældste hus, og en rape marinera hedder stadig 25 aniversario efter en rund fødselsdag, moderhuset fejrede.

De to restauranter har lagt deres lukkedage forskudt, så der altid er én af dem åben: Restaurante La Sirena holder lukket om mandagen, El Ancla om tirsdagen. Det er værd at vide, hvis du står på promenaden en mandag og finder det ene hus mørkt. Familien fortæller selv, at både risretterne og gambas al pil-pil stammer fra husets grundlægger, og at opskrifterne er ført videre uændret til det nye hus.

Oplevelsen i dag: fuldt hus og fisk fra disken

El Ancla er en travl strandrestaurant, ikke et stille sted. Gæsterne beskriver gennemgående, at man vælger sin fisk ved disken, inden man sætter sig, at personalet filetterer den saltbagte fisk ved bordet, og at der ofte skal ventes på et bord i forreste række mod vandet; huset har stole stående til folk i kø. Risretterne og espetoerne er det, der bliver fremhævet oftest, og prisen i forhold til kvaliteten nævnes lige så tit som maden selv.

Det skal siges lige ud, at huset også har en tilbagevendende kritik, og at den næsten altid handler om servicen frem for om maden. Blandt de laveste bedømmelser går det igen, at bestillinger bliver glemt, når der er run på, at en reservation ikke altid holder bordet fri, og at tonen fra personalet kan blive kort. Selv i flere af de sure anmeldelser står maden uantastet. Kommer du uden for de travleste sommeraftener, eller booker du og møder præcist op, undgår du det meste af det. Samlet giver Google huset 4,5 af 5 fra 825 anmeldelser, og fordelingen er tydeligt topunget: langt de fleste giver topkarakter, og en lille gruppe giver bundkarakter af netop de grunde.

Praktisk: åbningstider, priser og hvem stedet passer til

El Ancla har åbent fra klokken halv et om eftermiddagen til klokken elleve om aftenen og holder lukket om tirsdagen; om lørdagen serveres der en halv time længere. Huset er åbent hele året og holder også åbent på de spanske helligdage. Der er trapper og adgang for kørestol, høje stole til de mindste, terrassen er udendørs, og der tages imod kort. Retterne kan bestilles med hjem, mens huset ikke selv leverer.

Stedet passer bedst til familier og til par, der vil have et ordentligt måltid med fødderne næsten i sandet frem for en hurtig strandsnack; børnemenuen, de høje stole og de store risretter til deling peger samme vej. Der tales engelsk, og kortet findes på engelsk, så du behøver ikke spansk for at bestille. Vil du sidde forrest mod vandet ved solnedgang, så ring og reservér, og bed om et bord i første række, når du gør det. Er du på jagt efter flere spisesteder i området, kan du se resten af restauranterne i Benalmádena eller læse videre om Benalmádena som feriemål.