Ladle bar

Grillet blæksprutteklo med kimchimayonnaise og wakametang, sprøde torreznos fra Soria og en flamenquín med alioli og stegte peberfrugter: køkkenet her laver klassisk spansk barmad og giver den et japansk sving. Huset ligger i stueetagen af en boligblok ude ved kystvejen, godt hundrede meter fra sandet, og bag den diskrete grå facade er spisesalen bygget om med glasfront mod havet.

Maden og menuen på Ladle bar

Kortet er husets eget, trykt i en spansk og en engelsk udgave, og det rummer omkring tres retter fordelt på forretter, retter til deling, burgere, kød fra grillen, fisk, paella og ris, pasta, børnemenu og desserter. Hver sektion bærer allergenikonerne, og kortet henviser selv videre til personalet, hvis du skal have det uddybet.

Tyngdepunktet ligger i afsnittet para compartir, retterne til deling. Det er her huset viser, hvad det kan: trío de croquetas med cecina, gambón og oksehale, fideos negros con gambitas — sorte nudler med små rejer og en blød alioli — nuestra ensaladilla rusa con gambas, husets kartoffelsalat med rejer, og flamenquín de lomo, den panerede og rullede svinekam fra Córdoba, der her kommer med pommes frites, alioli, mojo og stegte peberfrugter. Dertil morcilla de arroz frita med æblesauce, kardemomme og pinjekerner, cogollos de lechuga med ansjoser, patatas baby med grøn og rød mojo og langostinos en tempura japonesa. De fleste af dem ligger mellem syv og fjorten euro. Blæksprutten er husets dyreste greb til deling: både pata de pulpo asada med kimchimayonnaise og wakame og pulpo a la gallega al estilo japonés koster omkring tyve euro. Enkelte retter, blandt andet ensaladillaen, kan bestilles som media ración, en halv portion, til godt syv euro — praktisk, hvis I er to og gerne vil smage bredt.

Blandt forretterne finder du jamón ibérico og et surtido de ibéricos til i underkanten af tyve euro, bagt camembert, rejecocktail og fire salater: ensalada burrata, en lun salat med gedeost og honning, en med avocado og ost, og den blandede. Salaterne ligger omkring ti til tolv euro, mens hvidløgsbrød med ost koster godt fire.

Grillen bærer hovedretterne. Presa ibérica a la parrilla serveres udskåret med pommes frites og pimientos de Guernica til omkring nitten euro, og de samme baskiske grønne peberfrugter følger med både costilla de cerdo, der er langtidsstegt med barbecuesauce, og paletilla de cordero asada a baja temperatura, den langtidsstegte lammebov. Entrecote ligger omkring treogtyve euro, oksemørbrad et par euro over, og både helstegt pattegris og lammebov når op omkring otteogtyve. I den billige ende står en halv grillet kylling og pollo Kong med wokgrøntsager til omkring fjorten euro hver. Fisken er kort og ligetil: friturestegt havkat og calamares fritos til tretten-fjorten euro, laks med mynte til godt sytten og salmón teriyaki til omkring tyve.

Risretterne dækker paella mixta, paella de marisco, paella de señorito med pillede skaldyr, en grøntsagspaella og arroz negro med blæksprutteblæk. De ligger omkring atten til tyve euro. Pastaen er fem varianter tagliatelle — alfredo, pil-pil med rejer, bolognese, carbonara og en med havets frugter — til tolv til femten euro, og en svampe- og rejerisotto til omkring fjorten. Burgerne er to: en oksebøf på 200 gram i briochebolle med røget cheddar og sprød løg til omkring fjorten euro, og en kyllingeudgave et par euro under.

Børnemenuen gælder under tolv år og koster godt ti euro med drikkevare og is inkluderet; du vælger mellem nuggets, tagliatelle bolognese og pizza. Desserterne ligger samlet omkring syv euro og er mere gennemtænkte, end barformatet lover: cheesecake med mangocoulis og røde bær, chokoladecoulant med kokossorbet, gulerodskage med appelsinsorbet, brownie med vaniljeis — og en appelsinis fra Coín, oppe i Málagas indland, serveret med sort hvidløg og oliemarmelade.

To ting er værd at vide, før du bestiller. Tilbehør og saucer står som tilkøb på kortet: basmatiris, pommes frites eller wokgrøntsager koster omkring tre euro ekstra, og peberssauce, roquefort eller champignonsauce omkring tre og en halv. Og huset kører ikke menú del día, dagens menu til fast pris — hverken kortet eller gæsterne nævner en. Kommer du til frokost, bestiller du à la carte som om aftenen.

Drikkevarerne er samlet i et eget hæfte. Husets vine går for omkring tre euro glasset, mens flaskerne starter omkring sytten euro og topper i underkanten af tredive. Gin, rom, vodka og whisky ligger på seks til otte euro for de gængse mærker og op til ti for de dyreste, og likører og digestiver koster fem.

Navnet, øseskeen og de to skilte på facaden

Cucharón er spansk for en øseske — på engelsk en ladle — og det er præcis den, der står i husets sekskantede logo. Begge navne kører side om side: markisens kant er trykt med "El Cucharón" og "The Ladle" skiftevis hele vejen langs facaden, og husets menukort bærer begge logoer som vandmærke. Det er ét og samme hus, ikke to, og det forklarer, hvorfor du kan møde stedet under to navne, alt efter hvor du slår det op. I de senere år har huset føjet undertitlen "Bar y Más" til sit logo, og facaden er skiftet fra en grøn markise med hvide plaststole til en mørk, afdæmpet front med grå terrasseskærme.

Navnet er identitet og ikke en køkkenerklæring. Har du set frem til cocina de cuchara, altså det spanske skemad med gryderetter, linser og kikærter, skal du ikke gå herind efter det: kortet har hverken suppe eller gryderet. Det, øseskeen faktisk står for, er et køkken bygget på grill, delefade og ris.

På Google står stedet til 4,3 af 5 fra 684 anmeldelser.

Hvor Ladle bar ligger i Benalmádena Costa

Adressen er Pasaje del Águila 1, men det, du skal orientere dig efter, er hjørnet af Avenida Antonio Machado — kystvejen, der løber hele vejen ned gennem Benalmádena. Huset ligger i den kystnære del af kommunen, Benalmádena Costa, og ikke oppe i Arroyo de la Miel eller i den hvidkalkede Benalmádena Pueblo. Det er en vigtig skelnen, for de tre bydele har hver sit publikum, og her er du blandt strandgæster og fastboende ved promenaden, ikke blandt landsbybesøgende.

Der er godt hundrede meter fra bordene til sandet på den anden side af vejen, og til fods når du Castillo El Bil-Bil og Playa Bil-Bil på omkring et halvt kilometer sydpå. Selwo Marina ligger seks-syv hundrede meter væk, den store Parque de la Paloma knap en kilometer, og Playa Santa Ana godt en kilometer nordpå. Togstationen i Arroyo de la Miel, hvor cercanías-toget mod Málaga og Fuengirola kører fra, ligger halvanden kilometer inde i landet, og Puerto Marina med lystbådehavnen er knap to og en halv kilometer væk.

Du parkerer på gaden. Der er offentlige båse langs kystvejen og en handicapplads lige uden for terrassen, men det er almindelig gadeparkering, og i højsæsonen skal du regne med at køre en runde eller to.

Sådan er der inde og på terrassen

Spisesalen er blevet gennemrenoveret og ligner ikke facaden. Det er et langt, smalt rum med glasfront ud mod promenaden, varmt indirekte lys langs loftet, store lysekroner i lyst keramik og hynde-polstrede stole ved træborde med levende lys. Fra bordene ved vinduet ser du hen over promenadens hvide murværk og ud på havet. Det er den kontrast, gæsterne oftest hæfter sig ved: et beskedent ydre og et gennemført indre.

Udenfor står terrassen i gadeplan under markisen med udsigt til promenaden — den samme plads, hvor huset før havde hvide plaststole, i dag med mørke kurvestole og et lavt hegn mod fortovet. Indgangen er niveaufri, og huset er indrettet med kørestolsadgang.

Huset åbner om formiddagen og har åbent til langt ud på natten. Mange bruger det som dagsted til kaffe og en øl mellem strandture, og køkkenet kører videre om aftenen — der serveres stadig desserter og shakes sent.

Hvad gæsterne fremhæver, og hvad der går galt

En optælling af 428 anmeldelser samlet på tværs af portalerne giver fordelingen 274 femstjernede, 78 firestjernede, 24 tre, 9 to og 43 en-stjernede — et gennemsnit på 4,24, altså praktisk talt det tal, Google viser. Korpusset er dermed repræsentativt, og det siger noget om huset, at det er så polariseret: to tredjedele giver topkarakter, mens omkring hver ottende lægger sig i bunden.

De retter, gæsterne oftest nævner ved navn, er flamenquínen, fideos negros og ensaladilla rusa — hver med omkring et dusin omtaler — efterfulgt af croquetterne, burgeren og desserterne. Prisniveauet bliver kaldt rimeligt næsten tre gange så ofte, som det bliver kaldt dyrt. Familier fylder meget i anmeldelserne, og personalet får ros ved navn så ofte, at det er blevet et mønster i sig selv.

Kritikken er til gengæld ret entydig, når den kommer: ventetid. Omkring tretten af de 428 nævner, at der gik lang tid, når huset var fyldt, og de klager falder i det lave felt. Bestiller du på en travl sommeraften, skal du regne med, at det tager tid — det er den enkeltfaktor, der trækker karakteren ned fra fire og et halvt til fire komma tre.

Praktisk: hvem passer Ladle bar til

Stedet fungerer bedst for tre slags gæster. Familier, fordi der er en rigtig børnemenu med drikkevare og is, plads både inde og ude og kort afstand til stranden. Par og små selskaber, der vil dele en håndfuld raciones og drikke et glas vin til — regn med femogtyve til tredive euro pr. person den vej. Og den, der vil have en rigtig grillmiddag: med en forret til deling, en entrecote eller en langtidsstegt lammebov, tilbehør og vin lander du snarere på fem og tredive til fyrre euro pr. person.

Kortet findes på engelsk med samme retter og priser som det spanske, og gæstekredsen er delt nogenlunde midt over mellem spansktalende og engelsktalende — så du bliver forstået, uanset hvilket af de to sprog du bruger. Kommer du efter en stille frokost, er hverdagsformiddagene de roligste; skal du spise sent, er huset et af de få ved denne del af promenaden, der stadig sender mad ud, når klokken nærmer sig midnat.

Skal du sammenligne med andre spisesteder i området, ligger der flere langs den samme strækning — se oversigten over restauranter i Benalmádena, inden du beslutter dig.