Virgen del Mar Restaurant

Boquerones al limón — friturestegte ansjoser vendt i citron — er den ret, gæsterne nævner oftest, og den når bordet, før man har fået åbnet øllen. Virgen del Mar er et gammeldags merendero direkte på strandpromenaden i Benalmádena Costa, hvor sardinerne sættes på espeto og grilles over gløder. Prisen deler til gengæld vandene: maden får gennemgående bedre ord med på vejen end det, gæsterne synes de får for pengene.

Maden og menuen på Virgen del Mar

Køkkenet er andalusisk kystmad uden omveje — fisk, skaldyr og fritura — og kortet er trykt på både spansk og engelsk. Ud for hver ret står de fjorten EU-allergener som små ikoner, fra gluten og skaldyr til blødyr, sesam og sulfitter, så man kan læse sig frem uden at skulle spørge en travl tjener. Priserne på kortet er inklusive moms, men brød og smør står som selvstændige poster til omkring en euro, og en ekstra sauce — mayonnaise, alioli eller ketchup — koster omkring en halv euro.

Frituren er husets rygrad. Boquerones al limón og de rene boquerones ligger omkring fjorten euro for en ración, og det samme gør adobo, marinerede og friturestegte stykker rosada. Pescadilla (småkulmule), salmonetitos (små mulle), calamaritos og calamares koster omkring femten og en halv euro. Pez plata og tortillitas de camarones — de sprøde rejepandekager fra Cádiz-bugten — fås både som hel ración til et par euro under fjorten og som media ración, halv portion, til omkring otte euro, og det er netop de halve portioner, der gør det muligt at bestille bredt uden at drukne i mad. Den store fritura de pescado, husets malagueña-blandede fiskefad, ligger omkring femogtyve euro og er rigelig til to.

Espeto de sardinas — sardiner på et rørspyd, grillet over gløder — koster lige under ni euro og er det, der trækker flest ind fra promenaden. Vil du have hel fisk, sælges dorada, lubina og calamar efter vægt til omkring tres euro kiloet, mens rape, besugo, pargo, rodaballo og salmonete ligger omkring halvfjerds euro kiloet; de tilberedes enten a la plancha på pladen eller al espeto over ilden. Skal det være enklere at overskue, findes pez espada (sværdfisk), rosada og lenguado (tunge) som færdige rationer til mellem seksten og tyve euro.

Skaldyrsafdelingen er den, der løber hurtigst op. Conchas finas og vieiras sælges pr. styk til omkring fire til fem euro, gambas a la plancha koster i overkanten af femogtyve euro, coquinas omkring sytten, og almejas — både grillede og sauterede — omkring fjorten. Det er værd at vide, inden du bestiller: her betaler du pr. stykke og pr. kilo, og regningen vokser anderledes end på et kort med faste rationer. Blandt entradas er der til gengæld godt købmandskab i salpicón de melva (kold salat på den lille tunfisk melva), tomate con anchoas, ensalada de la casa og de friturestegte berenjenas, der alle ligger mellem otte og fjorten euro med halv portion til omkring fem. Pulpo a la gallega og gambas al pil-pil er husets dyrere entradas til henholdsvis lige under tyve og omkring seksten euro.

Køkkenet er bygget om fisken, men kortet har fire kødretter til den i selskabet, der ikke spiser skaldyr: koteletter, kyllingefilet, oksefilet og en hamburger, alle med pommes frites, fra omkring otte til godt tolv euro. Kødfrit findes gazpacho, tomate picado med cogollos, ensalada de pimientos asados, berenjenas og patatas fritas. Desserterne er hjemligt spanske — natillas, arroz con leche, flan, crema catalana, ostekage og tarta de tres chocolates — til omkring fire euro, og der er skåret melon, vandmelon og kirsebær til omkring fire og en halv.

Vinkortet er kort og ærligt: et glas hvid eller rød, et glas manzanilla og et glas sød vino de Málaga til omkring to en halv til tre euro. Til gengæld er det her, du får de store kander. Fadøl fås som caña, tubo, tanque og literkande til omkring otte euro, tinto de verano i literkande til omkring ni, og sangría i literkande til omkring tolv. Og så serveres gazpacho som drikkevare — i tubo, i skål eller i literkande — hvilket er så malagueño, som det bliver, og en god idé på en dag over tredive grader. Der tages ikke bordbestilling.

Sådan ligger Virgen del Mar på promenaden i Benalmádena Costa

Adressen er Avenida Antonio Machado 53, over for bygningen Los Maites, på det stykke af den gamle kystvej Carretera de Cádiz, som huset selv angiver med kilometermærket km 221 nederst på menukortet. Terrassen vender direkte ud mod Playa del Arroyo de la Miel y los Melilleros, og der er under hundrede meter fra bordene til vandkanten — så tæt på, at du kan gå fra frokosten og ud på håndklædet uden at tage sko på.

Kvarteret hedder Los Maites, og det er en af de mere stilfærdige stykker af kysten mellem Torremolinos og havnen. Et par hundrede meter mod vest står Castillo El Bil-Bil, det rødbrune, maurisk inspirerede tårnhus, der er blevet Benalmádenas mest fotograferede bygning, og lige nedenfor det ligger Playa Bil-Bil. Godt hundrede meter den anden vej ligger de udgravede rester af den romerske villa Benalroma, der er markeret ved promenaden. Til Benalmádena-Arroyo de la Miel station på cercanías-linjen mellem Málaga og Fuengirola er der omkring halvanden kilometer op gennem byen, og fra Málaga lufthavn er der cirka et kvarters kørsel.

Merendero, chiringuito eller restaurant

Huset kalder sig selv "Restaurante · Chiringuito Virgen del Mar" på menukortet, mens det på gamle skilte og i lokal omtale hedder Merendero Virgen del Mar. Alle tre ord passer. Et merendero er den ældste af betegnelserne på kysten: den enkle spisebod ved sandet, hvor man kom for at spise fisk og drikke øl uden dug på bordet, og hvor grillen står udenfor. Virgen del Mar er et af de sidste af slagsen på denne strækning — nabohuset hedder stadig Merendero El Malagueño — men indenfor er det blevet en rigtig restaurant med lys, luftig sal og en lang serveringsbar, der fylder rummet. Der er borde både indenfor, ude på promenaden og nede på sandet, og det er dem på sandet, gæsterne kommer efter.

De spanske turistmyndigheder registrerer stedet som andalusisk og middelhavskøkken med to gafler, og gæsterne dækker hele spektret: familier, par, pensionister og vennegrupper fra strandligge og videre til kaffen. Sæsonen er hele året — der skrives lige så mange anmeldelser i december og februar som i august — og det er en af de ting, der adskiller Virgen del Mar fra de rene sommerchiringuitos.

De 3,9 stjerner — hvad kritikken går på

Google-karakteren på 3,9 ud af 5 fra godt 750 anmeldelser er lav for et hus, hvis mad ellers roses. Mønsteret bag tallet er tydeligt, når man læser bredt: gæsterne giver maden højere karakter end værdien for pengene, og det er prisen, der trækker ned. Fisk efter vægt og skaldyr pr. styk gør regningen større end nabostedernes, og flere gæster fortæller, at de blev overraskede over slutbeløbet — særligt når der er bestilt muslinger, som sælges enkeltvis.

Det andet tilbagevendende kritikpunkt er tempoet, når der er fyldt. Fordi der ikke tages bordbestilling, opstår der kø ude på promenaden fra omkring klokken to i højsæsonen, og enkelte gæster oplever, at betjeningen bliver kort for hovedet, når presset er størst. Nogle beretter også om, at retter er sluppet op sidst på serveringen. Modsat står et lige så tydeligt mønster af ros: hurtigheden, når man først sidder ned, kvaliteten af den friturestegte fisk og personale, der kender kortet og siger til, hvor meget man skal bestille til antallet af gæster. Kort sagt: kom tidligt, hold dig til frituren og espetoen, og vid, hvad skaldyr efter vægt koster, så er du på den rigtige side af tallet.

Praktisk og for hvem

Virgen del Mar er et frokoststed og ikke andet. Der åbnes klokken tolv, og der lukkes midt på eftermiddagen omkring klokken fem; tirsdag er lukkedag. Der serveres altså hverken morgenmad eller aftensmad, og planlægger du en sen middag ved havet, skal du et andet sted hen blandt restauranterne i Benalmádena. Vil du have bord på sandet en søndag i sommermånederne, er ankomst før klokken halv to den eneste sikre metode.

Stedet passer godt til børnefamilier — der er plads mellem bordene, kort ventetid på maden, pommes frites og hamburger til de kræsne, og gæsterne fremhæver gennemgående, at personalet tager sig af de mindste. Menukortet på engelsk gør det nemt for skandinaviske og britiske gæster at bestille uden spansk. Toilettet er ikke indrettet til kørestol, og terrassen nås fra promenaden i niveau. Prislejet ligger typisk på tyve til femogtyve euro pr. person, hvis I holder jer til fritura, espeto og en øl, og let det dobbelte, når hel fisk efter vægt eller en portion gambas kommer på bordet. Betaling med kort går fint.

Skal turen udvides, ligger både strand, castillo og promenade lige uden for døren, og resten af byen — fra bjergsiden til havnen — er beskrevet på vores side om Benalmádena.