La Embajada Gourmet

Grillfadet for to koster omkring fyrre euro med en flaske vin inkluderet, og det er nok den nemmeste vej ind i La Embajada Gourmet. Huset griller over stenegekul, skærer bellota-ibérico fra BEHER i disken ved baren og sætter en pianist i salen fredag og lørdag aften klokken ni. Det hele foregår midt i Arroyo de la Miel, over for Mercadona, med Parque de la Paloma få hundrede meter væk.

Maden og menuen på La Embajada Gourmet

Køkkenet er spansk med andalusisk tyngde, og det handler om to ting: kul og råvare. Kødet går over brasa de encina, kul af steneg, og de ibériske pølser og skinker kommer fra BEHER i Guijuelo — leverandørens navn står trykt ved hver enkelt vare på kortet, hvilket er sjældent og siger noget om, hvad huset gerne vil kendes på. Kortet er delt i para picar (småretter til at dele), tablas (charcuteri- og ostefade), entrantes og principales, og det er skruet sammen, så en aften kan blive både en løs tapasrunde og en rigtig middag med hovedret.

Blandt småretterne står tre slags croquetas — af jamón, af rød reje i pil pil og af rabo de toro, altså oksehale — og de bestilles i tre eller seks stykker, hvilket vil sige omkring syv euro for den lille portion og knap tretten for den store. Samme to formater bruges på boquerones en vinagre (ansjoser marineret i eddike med hvidløg og persille), lomo de orza, camembert frito med marmelade og karamelliseret løg og morcilla de Burgos med karamelliseret æble. Resten af siden er andalusisk husmandskost i pæn udgave: chicharrones de Cádiz med saltflager og citron, tartar af salchichón de Málaga, ensaladilla rusa med tun og kongerejer, paté de perdiz — agerhønepaté — med gourmetmarmelade, pastel de cabracho (terrin af rødfisk), mojama, pimientos del Padrón, papas bravas og tostas på pan cristal med enten paletilla ibérica eller røget laks. Ansjoser i stort kaliber og zamburiña, en lille kammusling med kongereje, sælges stykvis for et par euro og lidt derover, så du kan sammensætte en let omgang uden at bestille hele fade. De fleste af de øvrige småretter ligger mellem otte og femten euro.

Blandt forretterne finder du langostinos pil-pil al brandy, tomate rosa med ventresca og piparra (rosatomat, tunbug og syltet grøn peber), husets egen burratasalat med pistaciepesto, avocado og hindbær, en cæsarsalat og piquillopeberfrugter fyldt med torsk og rejer. De ligger fra knap elleve til knap fjorten euro. Går du videre til hovedretterne, er det de klassiske spanske gryde- og ovnretter, gæsterne vender tilbage til: carrilladas, braiserede svinekinder, til omkring seksten euro, og codillo al horno, ovnbagt svineknokkel med kartofler, til lige under tyve. Netop de to og croquetas nævnes igen og igen på tværs af anmeldelserne, og knoklen beskrives gennemgående som rigelig til at deles om. Derudover er der flamenquín casero XL (rullet og paneret svinekød, en specialitet fra Córdoba), costillas BBQ, pata de pulpo a la brasa — grillet blækspruttelår på bagt kartoffel — papillote af laks med grøntsager, huevos rotos med trøffel og paleta ibérica og en steak tartar af Angus-mørbrad.

Selve grillen er husets flagskib. Secreto 100 % ibérico de bellota koster godt tyve euro, mens solomillo Angus Embajador og entrecot af Angus ligger omkring femogtyve. Vil I dele, findes en parrillada de carnes til to personer med en flaske vin inkluderet til omkring fyrre euro i alt — regnet pr. person er det et af de bedre tilbud på kortet. Hjemmelavede saucer med peber, chimichurri eller alioli koster et par euro oveni, og brødet er ikke gratis: regn med omkring halvanden euro pr. person, lidt mere hvis du beder om den glutenfri variant. Huset oplyser selv, at priserne på kortet er inklusive moms.

Om dagen fungerer stedet mere som café-bar end som restaurant. Køkkenet laver bocadillos på nybagt baguette, varme sandwich og pinsa — den ovale romerske pizzadej — i flere udgaver, heriblandt en vegetarisk med courgette, peberfrugt, løg og majs, og der er salater og en tortilla til den lille sult. Desserterne er hjemmelavede kager, der bages løbende og skifter fra dag til dag, så det er værd at spørge personalet, hvad der står i disken netop den dag. Kortet markerer allergener ret for ret med ikoner for alle fjorten grupper, og der findes glutenfrit brød, hvilket gør det nemmere end de fleste steder at bestille med en intolerance. Bord kan reserveres online eller over WhatsApp, og bookingsystemet lader dig vælge, om du vil sidde indendørs eller på terrassen. Deler I tapas og raciones, ender regningen ofte under tyve euro pr. person; går I efter forret, kød fra grillen og vin, skal I regne med omkring tredive.

Hvor La Embajada Gourmet ligger i Arroyo de la Miel

Adressen er Avenida Federico García Lorca, den brede gade, der løber gennem Arroyo de la Miel, og huset ligger lige over for Mercadona — det er den anvisning, restauranten selv bruger, og den er nemmere end husnummeret, for facaden står uden nummer. Fra døren er der godt tre hundrede meter til Parque de la Paloma med de fritgående påfugle og geder, og lidt over otte hundrede meter til dalstationen for svævebanen op til Monte Calamorro. Går du den anden vej, er der cirka samme afstand ned til Playa Santa Ana og strandpromenaden. Selwo Marina ligger fire hundrede meter væk, og togstationen i Arroyo de la Miel er i gåafstand, så du kan komme hertil fra Málaga og lufthavnen med Cercanías-toget uden bil.

Det betyder i praksis, at stedet fungerer godt som stop midt på dagen. Flere gæster beskriver at have gået den stejle vej ned fra Parque de la Paloma eller op fra stranden og være landet her for at få noget koldt at drikke, inden de gik videre. Kvarteret omkring er Benalmádenas hverdagsby snarere end turistkysten, og det præger både publikum og prisniveau: her sidder lige så mange lokale som feriegæster. Vil du sammenligne med andre spisesteder i kommunen, finder du dem samlet under restauranter i Benalmádena.

Huset bag navnet

La Embajada Gourmet er et ungt hus. Det lokale bar- og restaurantregister for Benalmádena, der har fulgt kvarterets lokaler siden 2003, noterer restauranten som ny i anden halvdel af 2023 — og bemærker, at lokalet indtil da havde været butik, ikke spisested. Det forklarer noget af indretningen: rummet er højt og bredt, med en lang betjeningsbar midt i salen og glasmontrer med skinker og oste, som mere ligner en delikatesseforretning end en almindelig restaurantfront.

Siden åbningen har huset holdt fast i det samme: samme navn, samme slogan om at smagen er en udsøgt rejse, samme klaveraftener fredag og lørdag, samme ibérico-leverandør. Kortet er derimod blevet skiftet ud undervejs. Hvor de første år havde mere autoret-agtige retter som carpaccio og asturisk cachopo, ligger vægten i dag klarere på grillen og på de andalusiske klassikere — carrilladas, codillo, flamenquín, croquetas. Prisniveauet er fulgt med opad i samme takt som resten af kysten. Ejerskabet har efter alt at dømme ikke skiftet hænder undervejs, og huset svarer selv på anmeldelser, hvilket er en god indikation på, at nogen holder øje.

Ordet gourmet i navnet er husets eget, ikke en tildelt klassifikation. Der ligger ingen guideudmærkelse bag, og prisniveauet er heller ikke fine dining — det er en velholdt bydelsrestaurant med gode råvarer og et køkken, der kan lave både en tapa til tre euro og en entrecote til femogtyve.

Klaveraftener, terrasse og stemning

Det, der adskiller La Embajada Gourmet fra nabolagets øvrige barer, er weekendaftenerne. Fredag og lørdag fra klokken 21 spiller en pianist i salen, og det har været fast siden huset åbnede. Salen kan dækkes op med hvid dug og galaopdækning til firmamiddage, fejringer og selskaber, og huset arrangerer den slags som en fast del af forretningen — du aftaler det direkte over WhatsApp.

Terrassen vender ud mod avenidaen og er efter husets egen beskrivelse omgivet af beplantning; om aftenen er det den, folk sidder på. Om dagen er den lige så meget en fortovsservering, hvor du kan få en kold Victoria eller Estrella Galicia og en skål oliven, mens du kigger på trafikken. Da huset har åbent fra klokken 9 til midnat, dækker det hele dagen: morgenmad med tostada og juice, frokost af bocadillos og pinsa, og først om aftenen kommer grillen for alvor i gang.

Praktisk og for hvem

Åbningstiderne er mandag til lørdag fra klokken 9 til midnat, og søndag er lukket — det er værd at bide mærke i, for søndag er netop den dag, mange feriegæster leder efter et bord. Der er gadeparkering langs avenidaen, og Mercadonas område over for ligger tæt på, men i højsæsonen er det nemmere at komme til fods eller med tog. Hunde er velkomne, der findes højstole til de mindste, lokalet er i gadeplan og tilgængeligt, og huset har et engelsksproget menukort ved siden af det spanske, så sprog sjældent bliver et problem.

Stedet passer bedst til dig, der vil spise godt uden at køre ned til havnen, og til grupper, der skal have plads og lidt musik. Det er også et fornuftigt valg til en tidlig aften med børn, fordi køkkenet kører uafbrudt, og fordi kortet rummer både miniburgere, kylling med pommes frites og pinsa ved siden af de tunge kødretter.

På Google står huset til 4,7 af 5 fra 570 anmeldelser, og det er en høj karakter for et sted med så meget gennemtræk. Men billedet er ikke helt uden revner, og det er værd at kende, før du bestiller. Et tilbagevendende kritikpunkt handler om servicetempoet, når selskabet bliver stort: retterne kommer ikke altid samtidig ud, og ventetiden kan trække ud på en fuld terrasse. Et andet handler om forholdet mellem pris og tallerken på de dyreste grillretter, hvor kød og bagt kartoffel kan komme ind uden meget andet på pladen. Ved du det på forhånd, er løsningen enkel: bestil et par småretter til bordet med det samme, og supplér grillretten med en af de hjemmelavede saucer eller en salat, så bliver måltidet både billigere og mere afbalanceret.