Casa Rafael (Papa Erig)

Der er ikke noget menukort på Casa Rafael. Dagens fangst ligger på is i disken, resten står på tavlerne på væggen, og tjeneren remser op, hvad der ellers er kommet ind fra fiskeauktionen. Bestil en fritura, et fad kogte rejer og husets bacalao, så har du forstået stedet — og forstået, hvorfor der er fuldt hus i en sidegade i Arroyo de la Miel næsten hver dag.

Maden og menuen på Casa Rafael (Papa Erig)

Huset er en marisquería, altså en fisk- og skaldyrsrestaurant, og køkkenet er malagueño hele vejen igennem. At der ikke findes et trykt kort, er ikke en stemningsting: udvalget skifter med, hvad der er landet i lonjaen, fiskeauktionen, så du vælger enten direkte fra kølediskens fisk og skaldyr eller fra tavlerne, og tjeneren fortæller resten. Det gør bestillingen hurtig, når man kender huset, og lidt uvant første gang. Én ting bør du gøre uanset hvad: spørg om prisen, før du siger ja. De fine skaldyr — carabineros, cigalas og de store rejer — sælges efter vægt til dagspris, og det er dér, en ellers billig frokost kan skifte karakter.

Grundstammen er den stegte fisk. En fritura samler flere slags i én portion — salmonete (mulle), pescadilla (små kulmuler), jurel (hestemakrel), cazón (pighaj) og calamaritos (småblæksprutter) — og ved siden af den står klassikerne hver for sig: boquerones fritos eller al limón, altså ansjoser enten friturestegte eller marineret med citron, calamares fritos, pulpo frito, huevas fritas (stegt fiskerogn) og tortillitas de camarones, sprøde pandekager af kikærtemel med hele smårejer i. Fra pladen kommer pulpo a la plancha med paprika og en løgsalat ved siden af, og de større fisk — rodaballo (pighvar) og lenguado (søtunge) — steges enkelt og serveres med citron og pommes frites.

Skaldyrssiden er husets visitkort. Her er gambas cocidas (kogte rejer), gambas al pil pil og al ajillo, mejillones al vapor (dampede blåmuslinger), almejas og coquinas, som er henholdsvis venusmuslinger og de små bønnemuslinger fra sandbunden, zamburiñas — små kammuslinger, der serveres i skallen med deres orange rogn — og cañaíllas, de piggede havsnegle, som malagueños spiser med en tandstikker. Blandt de kolde retter finder du salpicón de marisco, anchoas en vinagre (hvide ansjoser i eddike) og pastel de cabracho, den lyserøde postej på rødfisk.

Bacalao, altså klipfisk, er husets faste holdepunkt, og det er den ret, både spanske madskribenter og danske gæster peger på, når de skal fremhæve noget. Huset laver flere traditionelle bacalaoretter, og sin egen udgave kalder det bacalao Papa Erig. Ved siden af fisken kører køkkenet en fast ugerytme af gryderetter — el cuchareo, skemaden, som de lokale kommer efter. Gazpachuelo om onsdagen er den malagueñiske suppe af fiskebouillon og mayonnaise, der binder sig til en lys, varm creme; om fredagen er der rabo de toro, braiseret oksehale; om lørdagen callos a la malagueña, kallun med kikærter og chorizo; og om søndagen arroz caldoso, suppet ris. Caldillo de pintarroja, den tynde hvidløgssuppe på pighaj, hører til samme familie. Gryderetterne ligger i en helt anden prisklasse end skaldyrene og er den billigste måde at spise godt her på.

Vinlisten er større, end salens størrelse antyder, med flere spanske denominaciones de origen, og en del af vinene kan bestilles i glas — praktisk, når bordet bestiller fisk og skaldyr i flere omgange. Reservation er reelt nødvendig. Salen er lang og smal, der er ikke mange borde, og både frokost og aften fyldes op; kommer du uanmeldt en fredag eller lørdag, skal du regne med at vente eller gå igen.

Hvor Casa Rafael ligger i Arroyo de la Miel

Restauranten ligger på Calle Andalucía i Arroyo de la Miel — Benalmádenas store, dagligdags bydel inde i landet, hverken den hvide landsby oppe i bakkerne eller hotelrækken nede ved vandet. Gaden er en sidegade til den centrale Avenida Federico García Lorca, midt i det tætte butiks- og barkvarter, hvor byen bor og handler til daglig.

Der er omkring 350 meter, cirka fem minutters gang, til togstationen Benalmádena-Arroyo de la Miel, og det gør stedet usædvanligt nemt at nå uden bil. Stationen ligger på Cercanías-linjen C-1, der kører mellem Málaga centrum, Málaga lufthavn, Torremolinos, Benalmádena og Fuengirola, og turen fra lufthavnen tager under en halv time. Fra restauranten er der omkring halvanden kilometer til svævebanen op på Monte Calamorro og cirka en kilometer til Parque de la Paloma med de fritgående påfugle. Ned til strandene ved Benalmádena Costa, hvor Playa Malapesquera ligger tættest på havnen, er der et par kilometer — nedad på vejen derned og opad hele vejen hjem.

Fra Papa Erig til Casa Rafael — historien bag dobbeltnavnet

Navnet i parentes er hverken en tilfældighed eller et andet sted. Papa Erig var restauranten, der kom først. Rafael Díaz, født i Málaga i 1969, havnede i restaurationsbranchen i 2002, da han giftede sig med en finsk kvinde, der drev Papa Erig nede ved kysten i Benalmádena — et sted, som næsten udelukkende levede af nordiske turister og fastboende. Dér lærte han faget.

I foråret 2013 åbnede han sit eget i det lange, smalle lokale på Calle Andalucía, og han har selv fremhævet netop faconen som en fordel: der er kort afstand fra baren til bordene, så samtalerne på tværs bliver uundgåelige. Navnet Papa Erig fulgte med som vedhæng og står stadig på skiltet, på husets sociale profiler og i kommunens egen restaurantoversigt. Senere kom der søsterhuse til i Málagas Soho-kvarter og i Fuengirola under samme dobbeltnavn.

Den finske forbindelse er værd at bide mærke i som dansk læser, for den peger på det modsatte af, hvad man skulle tro. Huset har rod i et sted, der levede af skandinaver, men Casa Rafael er gået den anden vej og er i dag først og fremmest spaniernes sted.

Salen, stemningen og gæsterne

Casa Rafael er højlydt. Salen er lille, bordene står tæt, og gæsterne er overvejende spanske — mange af dem lokale, der kommer fast. Det er ikke stedet til en stille, romantisk aften; det er stedet, hvor man sidder tæt, taler højt og bestiller en tallerken mere. Ud mod gaden er der en terrasse, som er den behagelige løsning fra maj til september og især sidst på aftenen, når husets sal er varm.

Google giver 4,5 af 5 fra 1738 anmeldelser, og roserne handler næsten altid om de samme to ting: at produktet er friskt, og at portionerne er større end ventet. Det tilbagevendende kritikpunkt er lige så konsekvent og handler ikke om maden, men om salen — når huset er fuldt, bliver betjeningen kort for hovedet, og der kan gå længe mellem retterne. Enkelte udenlandske gæster oplever desuden, at stamgæsterne bliver serviceret først. Regn med, at det meste foregår på spansk; der er som nævnt ingen skriftlig carta, så det hjælper at kunne pege i disken og på tavlen.

Praktisk: åbningstider, prisniveau og hvem stedet passer til

Huset holder åbent hver dag fra omkring middag til ved firetiden og igen fra halv otte om aftenen. Søndag aften og hele mandagen er der lukket. Det er værd at planlægge efter, for frokosten lukker allerede omkring klokken 16, og en sen frokost klokken halv fem findes ikke her — det overrasker jævnligt gæster, der er vant til strandrestauranternes gennemgående køkken.

Prismæssigt er stedet delt i to. Holder du dig til fritura, calamares, en gryderet og husets vin, spiser du godt for meget lidt, og det er præcis dét, der har gjort huset populært blandt lokale. Sætter du de fine skaldyr på bordet, ændrer regningen karakter, netop fordi de sælges efter vægt. Beslutningen ligger hos dig, men den skal tages, inden tjeneren går ud i køkkenet.

Stedet passer til dig, der vil spise fisk, som spanierne spiser fisk, og som ikke har noget imod larm og albuerum. Det passer mindre godt til den, der vil sidde med havudsigt — dertil skal du ned til kysten og se på de øvrige restauranter i Benalmádena — eller til den, der gerne vil studere et menukort i ro og mag. Er du i Benalmádena uden bil, er nærheden til toget et argument helt for sig: du kan komme direkte fra lufthavnen, spise frokost et par hundrede meter fra perronen og køre videre til Fuengirola samme eftermiddag.