Café-Bar Plaza España

Fire tapas del día — dagens tapas, valgt af køkkenet — koster omkring 5 euro her, og det er den bestilling, der står på flest borde, når terrassen fylder op ved middagstid. Den ret, gæsterne husker bagefter, er en anden: chorizo al infierno, en krydret spansk pølse, der kommer ind flammende i en lille lerskål, så du selv steger den færdig ved bordet. Bar Plaza España er en kioskbar uden indendørs spisesal, med hele serveringen ude på Arroyo de la Miels smukkeste plads, og den har 4,6 stjerner fra over 900 Google-anmeldelser.

Maden og menuen på Bar Plaza España

Køkkenet er spansk barmad i den brede forstand: tapas og platos combinados — de klassiske tallerkenretter med kød, pommes frites og salat på samme fad — suppleret med en britisk og en tex-mex-afdeling, som mange andre huse på kysten ikke gider have med. Huset selv beskriver sin specialitet som netop tapas og platos combinados, og kortet er det samme som på nabobaren El Torreón få numre længere henne på pladsen.

Det billigste og mest brugte tilbud er tapas del día. En enkelt tapa koster omkring 1,30 euro, og du spørger tjeneren, hvad der er på gryderne den dag; fire tapas i tilbud ligger omkring 4,90 euro, og der lægges 0,30 euro på for brødkurven. Vil du have vin til, findes kombinationen fire tapas plus en flaske husets vin til omkring 12,50 euro, med Rioja til cirka 14,50 og en kande sangría til cirka 14,75. Gæsterne fremhæver gennemgående de samme retter fra dagens udvalg: berenjenas con miel, friturestegte auberginestave med sirup, garbanzos al pil-pil med kikærter i hvidløgsolie, patatas bravas i stærk sauce, spansk tortilla og kødboller i tomat. Portionerne er små — fire tapas er en frokost, ikke en middag.

Skal der bestilles fra kortet, ligger husets faste retter til deling under overskriften para picar y compartir. Chorizo al infierno koster omkring 3,50 euro, langostinos al pil-pil — kongerejer i boblende hvidløgsolie — omkring 6,40, og huevos rotos con jamón, altså knuste spejlæg over pommes frites med skinke, omkring 7,10. Patatas pil-pil med rejer og æg og patatas cheddar med bacon og to slags ost ligger mellem 6 og 8,50 euro, mens kyllingevinger og løgringe sælges i to størrelser: tapa fra omkring 2 euro og ración omkring 6-7,50. Combi mix, et fad med vinger, løgringe, kulmulestave, nuggets og pommes frites, koster omkring 11,95 og er tænkt til at deles.

Platos combinados er der, hvor du får mest mad for pengene. Tortilla española med salat koster omkring 5,95 euro, ribbensstykker med pommes frites omkring 8,10, chile con carne omkring 8,40, merluza — kulmule — med pommes og salat omkring 8,60, rosada omkring 10,50 og oksefilet omkring 10,95. Grillkyllingen sælges også hel til omkring 12,95 euro eller som halv med pommes og salat til omkring 9,20, og den er værd at kende, hvis I er en familie i lejlighed i nærheden. Den britiske side af kortet er ikke skjult: der er fish and chips til omkring 5,95 euro, engelsk morgenmad med bacon, pølser, æg, hash brown, bønner og toast til omkring 7,50, tostas og sandwich fra godt 2 euro, og en tex-mex-afdeling med nachos, tacos, mini burrito og wraps mellem 4,90 og 7,50. Burgerne fås både med oksekød og med sprødstegt kylling, hvilket er sjældnere, end det burde være.

Børn har deres eget lille kort med croquetas, nuggets, hotdog og kulmulestave mellem cirka 4,40 og 5,95 euro, og kortet oplyser, at der findes en særskilt allergenoversigt, som personalet kan hente. Vegetarer kan spise her — der er nachos vegetarianos, blandet salat, tortilla, hvidløgsbrød og de auberginestave, der går igen i anbefalingerne — men udvalget er begrænset, og på tapas del día afhænger det af dagen.

Baren er et Victoria-hus, og det malagueñske bryggeri fra 1928 er huset trofast mod: en caña koster omkring 1,50 euro og en pint omkring 2,10, og der står også Victoria 0,0 og en glutenfri Victoria på kortet til omkring 2,50 — værd at vide, hvis du undgår gluten og er træt af at få vand serveret. Derudover er der cider fra hanen, dåser med Guinness og John Smith's, Estrella Galicia og Alhambra. Vinen begynder omkring 2,10 euro for et glas af huset, og der er sød vino de Málaga til omkring 2,30, cava, en kande sangría til omkring 10,45 og tinto de verano, som er den drik, spanierne selv drikker til frokost i varmen. Kaffeafdelingen rummer café irlandés og lumumba, og cocktails koster omkring 5,95 euro. Priserne her stammer fra husets eget kort og skal tages med det forbehold, at kort bliver daterede.

Der er ikke noget menú del día — altså ingen tre retter til fast pris — og der tages ikke bordbestilling. Man møder op, finder et bord og bestiller ved tjeneren, og betaling med kort er mulig.

Pladsen og vejen til Bar Plaza España

Baren ligger på Plaza de la Tribuna 6 i Arroyo de la Miel, den indre bydel af Benalmádena, hvor de fastboende bor, og ikke nede ved havnen. Pladsen kaldes i daglig tale Plaza de España og ligger gemt et halvt hundrede meter fra den travle gågade — du går ind gennem en gammel portbue, og lydbilledet skifter fra butiksgade til springvand.

Afstandene er korte, og det er en stor del af pointen. Der er omkring tre minutters gang til Cercanías-stationen Arroyo de la Miel på C1-linjen, som kører til Málaga lufthavn på cirka en halv time og til Fuengirola den anden vej, så du kan spise her uden bil og uden parkeringsbøvl. Til dalstationen for svævebanen op på Monte Calamorro er der under en halv kilometer, og til Parque de la Paloma med de fritgående haner og påfugle omkring 700 meter. Ned til kysten ved Playa Santa Ana med promenade og chiringuitos er der lidt over en kilometer — et kvarters gang nedad, og noget længere op igen.

Papirfabrikken, der gav pladsen dens navn

Pladsen er ikke pyntet op for turister; den er ældre end kystturismen. Arroyo de la Miel opstod som bydel omkring Den Kongelige Papirfabrik, som italieneren Félix Solesio anlagde i 1784, og som var i drift til 1806 for at levere papir til den kongelige spillekortfabrik i Macharaviaya. Solesio købte gården Arroyo de la Miel, byggede møller drevet af vandkraft efter genovesisk forbillede og opførte kirke, hovedhus og boliger til de italienske arbejdere, han tog med sig. Komplekset fik navn efter Karl 3.

Indgangen til pladsen er en port fra 1700-tallet med årstallet 1791 hugget i overliggeren, og på springvandet midt på pladsen er bydelens historie fortalt på fliser. Lige syd for ligger en have med en statue af Solesio og bygningen La Tribuna, som var en del af arbejderboligerne, og som har givet pladsen dens officielle adressenavn. Det er den slags baggrund, der forklarer, hvorfor der ligger seks-syv barer klemt sammen om et lille torv midt i en ellers moderne bydel: her lå folk før i tiden.

To barer, ét kort og de grå stole

Bar Plaza España drives sammen med Bar El Torreón nogle numre længere henne på samme plads — samme telefonnummer, samme menukort, samme familie bag. For gæsten betyder det, at du kan sætte dig to steder på torvet og få det samme at spise, men også at det er let at komme til at bestille hos naboen ved et uheld. Stamgæsterne tipper om, at husets borde er dem med de grå stole, mens de hvide hører til nabostedet; ser du efter dem, rammer du rigtigt første gang.

Husets kort findes både på spansk og på engelsk i to næsten identiske udgaver, så du kan bede om det engelske, hvis spansk er svært — retterne står med forklaring på begge sprog. Personalet taler engelsk i det omfang, en travl bar tillader.

Eftermiddagen på terrassen — og hvad du skal vide på forhånd

Al servering foregår udenfor. Selve baren er lille, nærmest en kiosk med en massiv træbardisk, og indendørs sidder man ikke. Det gør stedet dejligt fra oktober til maj, hvor solen på pladsen er en gevinst, og lidt mere krævende i juli og august: gæsterne peger tilbagevendende på, at parasollerne ikke altid er slået op, selv om de står klar, og at bordene mod midten af pladsen ligger i fuld sol store dele af dagen. Kommer du i højsommeren, så bed om et bord i skyggen af bygningerne langs kanten.

Det andet gennemgående punkt handler om travlheden. Baren er fyldt fra omkring middag, drikkevarer kommer hurtigt, mens ventetiden på mad kan trække ud, når køkkenet er presset — og et par gæster beskriver, at maden så er kommet lunken ind. Det er ikke et sted, hvor man booker sig ud af det; det er et sted, hvor man kommer før klokken tolv, hvis man vil have både bord og hurtig betjening. Til gengæld får du et torv, hvor folk bliver siddende, børn løber rundt om springvandet, og ingen tjener skynder på dig.

Hvem passer Bar Plaza España til

Stedet er velegnet, hvis du vil spise billigt og spansk uden at tage bilen: to personer kan spise tapas og drikke en øl og en sodavand for omkring 15 euro, og det er svært at slå på Costa del Sol. Danskere og briter er tydeligt til stede blandt gæsterne året rundt — flere af de danske anmeldere er gengangere, der kommer på hvert ophold — og det skyldes både prisen og den korte vej fra togstationen og fra lejlighederne i Arroyo de la Miel.

Børnefamilier er godt stillet med børnemenu, plads til at røre sig på pladsen og en morgenmadsafdeling, der rummer både engelsk morgenmad og et almindeligt spansk desayuno med tostada. Vil du sidde længe med vin og tapas i eftermiddagssolen, er det også her, du gør det. Vil du derimod have hvid dug, havudsigt og en reserveret bordbestilling, skal du længere ned mod de andre restauranter i Benalmádena ved havnen — og resten af, hvad der er værd at bruge en dag på i kommunen, står samlet på vores side om Benalmádena.