Mesón La Grada

Vieiras og zamburiñas på plancha, en østers med falsk kaviar på knust is og en pulpo, som køkkenet selv har fundet på at servere med olivenmayonnaise — det er den slags, folk kører ud i Parquesol efter. Mesón La Grada er det hus i Grupo Casa Diego, der har fået fisk og skaldyr som sin opgave, og husets eget kort åbner med den sætning, alt andet retter sig efter: pescado y marisco fresco de la lonja, fersk fisk og skaldyr fra auktionen.

Maden og menuen på Mesón La Grada

Kortet er bygget op, som en andalusisk mesón plejer at være det: entrantes, croquetas, montaditos, Nuestros Pescados, Nuestras Carnes, hjemmelavede desserter og en vinliste, huset kalder Nuestra Bodega. Tyngden ligger i fiskeafdelingen. Blæksprutten er paradenummeret og fås både som pulpo a la gallega, kogt på galicisk vis, til lige under tyve euro, og som pulpo a la plancha, grillet, til godt tyve. Køkkenet har desuden sin egen udgave, pulpo al olivo, hvor blæksprutten følges af en mayonnaise på oliven og enten avocado eller rødløg — en ret, huset selv har fundet på, og som hører til blandt de daglige forslag frem for på det faste kort.

Ud over blæksprutten kan du få dorada a la espalda, guldbrasen flækket og stegt på skindsiden, til omkring fjorten euro; calamar barca, den store kalmar, enten grillet eller friteret, til omkring toogtyve; og fritura malagueña, den malagaske blandede fiskefritur, til samme pris. Resten af fiskesiden fås i to størrelser, media ración og hel ración, og det er dét format, der gør stedet brugbart, når I er flere: boquerones (friterede ansjoser), bacaladilla (sortmund), adobito de la casa (marineret og friteret pighaj), rosada, merluza al limón og taquitos de bacalao ligger alle omkring ni euro som media og omkring tolv som hel. Cola de gambón al pil pil og gambas rebozadas koster omkring tolv euro.

Blandt forretterne står den ret, ingen mesón i Antequera kan være foruden: porra antequerana, byens tykke, kolde tomatsuppe med brød og olivenolie, til omkring otte euro. Ved siden af den ligger berenjenas con miel de caña, friterede auberginer med sukkerrørssirup, til omkring ti euro, dertil ensaladilla rusa, ensalada César, jamón ibérico og queso de Ocaña, en fåremælksost, der fås i både halv og hel portion. Callos, den klassiske gryde af kallun, står som sæsonret til omkring otte euro. Croquetterne serveres som fem stykker eller ni: croquetas del puchero på kødet fra gryderetten, croquetas de gambas al pil pil og et surtido med begge dele, til omkring otte og en halv euro for de fem og lige under tolv for de ni. Montaditos, de små sandwich, følger samme system med fem eller otte stykker — filetillos af svinekam, minihamburgere, krydrede hamburguesitas de pincho eller chorizo — og koster fra omkring otte og en halv til tretten euro. Til børn har kortet sin egen afdeling, Para los peques, med lagrimitas de pollo, croquetter og spejlæg til omkring ti euro og pommes frites med spejlæg til fem.

Kødsiden er kortere, men den er reel. Entrecot de ternera koster godt tyve euro, presa ibérica omkring atten, secreto ibérico og lagartito ibérico omkring femten til seksten. To husretter er værd at kende: lomo a la pastoril, svinekam i en sauce af laurbær, timian, mandler, hvidløg og vin, og lomo al tiriti i en stærk peberssauce — begge omkring ni euro som media og tolv som hel. Flamenquín de rabo de toro, oksehale rullet, paneret og friteret, koster omkring fjorten euro. Saucer betales særskilt: peber- og cabralessauce godt en euro, alioli en euro.

Ved siden af kortet kører huset sedler med retter uden for kortet, og det er dér, skaldyrene for alvor kommer frem. Østers med falsk kaviar og zamburiñas sælges pr. stykke, fra et par euro og op, vieiras til omkring fem, sauterede almejas til omkring fjorten og en tomatsalat med avocado og rødløg til omkring elleve. Conchas finas, de store rosa muslinger, går til dagspris, så spørg om tallet, før du bestiller. Dagens menu, menú del día, hører til gruppens andre huse i byen; her spiser man fra kortet eller efter dagens forslag, og bordbestilling foregår på telefon.

Desserterne er husets egne: flan de huevo med flødeskum, natillas med kiks, arroz con leche og tocino de cielo, den andalusiske karamelliserede æggeblommeret, alle omkring tre og en halv euro, dertil en håndfuld is fra under tre til fire euro. Vinlisten er kort, men den er valgt. Fire vine kommer fra D.O. Sierras de Málaga — Cortijo la Fuente i både rød og hvid, Capuchina Vieja Crianza og roséen Lunares — ved siden af Rioja, Ribera del Duero, en albariño fra Rías Baixas og flere Barbadillo-vine fra Cádiz. Fino Tío Pepe og manzanilla Solear står i glas, og til desserten er der to lokale sødvine på Pedro Ximénez, Dulce de la tierra og Ligaillo de la tierra, til godt to euro glasset. Flaskerne ligger mellem tolv og femogtyve euro, glassene mellem to og godt tre.

To ting skal du regne med oven i regningen, fordi huset selv skriver dem på kortet: bordservice koster to euro pr. brødkurv, og ekstra brød eller oliven godt en euro. Til gengæld er hver eneste ret mærket med allergenikoner — gluten, laktose, æg, fisk, skaldyr, bløddyr, sennep, selleri, soja, nødder, jordnødder, sesam og sulfitter — så du kan se det uden at spørge. Vegetarer kan holde sig til tomate picado, ensalada mixta, berenjenas con miel de caña og queso de Ocaña; resten af kortet er fisk, skaldyr og kød.

Hvor Mesón La Grada ligger i Antequera

Adressen er Calle Ciudad de Agde 23 i urbanisationen Parquesol, vest for den monumentale bydel i Antequera. Restauranten har stueetagen i en boligblok lige over for Pabellón Fernando Argüelles, byens store idrætshal, med fodbold-7-baner og en polideportivbane ved siden af. Det er ikke et turiststrøg, og netop dét er pointen: kvarteret er beboelse og sport, gaden er bred, og der er let at parkere lige uden for — hvilket er svært at sige om restauranterne oppe i den gamle by. Til Alcazaba de Antequera og Real Colegiata er der omkring en kilometers gang, det sidste stykke opad, og El Torcal de Antequera ligger cirka tyve minutters kørsel mod syd — og hænger i øvrigt på væggen inde i salen som fotovæg i fuld højde, sammen med en stribe af byens monumenter.

Fra Merecillas til Parquesol — historien bag La Grada

La Grada åbnede i september 2022 og blev dermed hus nummer seks i Grupo Casa Diego. Gruppen begyndte på calle Merecillas, hvor en restauratør gik på pension, og hvor familien bag — Lola Lara og hendes bror Cristóbal — overtog lokalet og indførte brasas, grillen over trækul, som byen efter deres eget udsagn manglede. Siden kom husene i urbanisationen La Quinta, ved markedshallen, i erhvervsparken og til sidst Coso Viejo i den monumentale bydel. La Grada blev gruppens svar på det, ingen af de andre huse dækkede: fisk og skaldyr fra lonjaen. Til daglig drives huset af Antonio Romero, en rutineret mand i faget, som over for lokalavisen El Sol de Antequera har forklaret, at stedet kører både kortet og daglige forslag, især i weekenden, og at både hele og halve portioner er en bevidst del af konceptet. Blæksprutten kaldte han et show, og vieiras og zamburiñas var allerede i husets første måneder blevet faste favoritter — hvilket stadig holder, når man ser på, hvad gæsterne nævner.

Salón, høje borde og lukket terrasse

Huset har flere måder at spise på, og de bruges forskelligt. Der er baren, hvor folk fra kvarteret kommer ind til en øl og en tapa. Der er salen indenfor: et lyst, enkelt rum med træstole, duge på bordene, aircondition i loftet og den nævnte fotovæg. Uden for døren står høje borde med barstole på fortovet — den uformelle løsning, hvis I bare skal have et par montaditos — og ved siden af dem en lukket terrasse med markise, klare sider og varmelamper på facaden. Det er den, huset selv kalder terraza climatizada, og den er grunden til, at terrassen også kan bruges i vinterhalvåret, hvor Antequera ligger 575 meter over havet og er mærkbart køligere end kysten. Der er tv i lokalet, hvilket giver sig selv med en idrætshal på den anden side af vejen.

Huset har åbent fra klokken tolv og til lukketid, om aftenen til midnat, og holder lukket om mandagen. Lukkedagen står på husets eget kort, så den er til at stole på.

Praktisk og for hvem

Gæsterne er først og fremmest antequeranere: folk fra kvarteret, forældre og spillere fra idrætshallen og publikum til de arrangementer, der holdes derovre. Det giver en rytme, du kan bruge. Søndag frokost og aftenerne omkring kampe er de travleste tidspunkter, og det er også dér, kritikken samler sig. På Google har Mesón La Grada 4,3 af 5 fra 544 anmeldelser, og fordelingen er værd at forstå, før du kører derud: ros og kritik peger konsekvent hver sin vej. Maden — særligt skaldyrene, blæksprutten og de grillede kødstykker — får de gode ord, mens serveringen er dét, der skrider, når salen er fuld. Bemanding går igen som tema, og huset svarer selv på anmeldelserne, også de sure, og har offentligt beklaget en søndag, hvor én tjener stod alene med et fyldt lokale. Kommer du uden for spidsbelastningen eller ringer i forvejen og bestiller bord, undgår du sandsynligvis problemet.

Prisniveauet er midterfeltet: de fleste lander på ti til femogtyve euro pr. person, mere hvis I går efter conchas finas og vieiras, mindre hvis I deler medias raciones og montaditos. Kortet er trykt på spansk med engelsk og fransk oversættelse under hver eneste ret, så du kan bestille uden at gætte, også hvis dit spanske stopper ved gracias. Der er børneretter på kortet og få skridt til bilen, så det fungerer for familier — og for dem, der bor i ferielejlighed i Antequera og vil spise et sted, hvor der ikke sidder andre turister. Vil du se resten af byens udvalg, ligger det samlet under restauranter i Antequera.