Restaurante Plaza de Toros

Rabo de toro til 19,99 euro — braiseret oksehale, der har fået timer i gryden — spiser du her under tribunerne i en tyrefægterarena fra 1848. Restaurante Plaza de Toros, som huset selv skriver Lorenzo & María, er på én gang Antequeras mest usædvanlige spisested og en helt almindelig andalusisk restaurant med porra antequerana på kortet og bienmesabe til dessert. Kulissen er gratis; maden koster det, en ordentlig andalusisk restaurant koster.

Maden og menuen på Restaurante Plaza de Toros

Køkkenet er andalusisk og spansk med Antequera-egnens egne retter i centrum, og huset præsenterer selv køkkenchefen som Miguel. De to retter, restauranten peger på som sine specialiteter, er flamenquín de la casa og tortillitas de camarones estilo Cádiz. Flamenquín er en cordobesisk klassiker — svinekød rullet om serranoskinke, paneret og friturestegt — og husets version koster 15,00 euro; ved siden af den står den originale cordobesiske udgave til 12,00 euro, så du kan smage forskellen på samme bord. Tortillitas de camarones (14,00 euro) er de sprøde, tynde pandekager af kikærtemel og bittesmå rejer, som hører hjemme i Cádiz-bugten, og de er en af de få retter på kortet, der ikke stammer fra indlandet.

Blandt forretterne finder du byens egen porra antequerana til 14,00 euro — den tykke, kolde tomatsuppe med brød og olivenolie, som er kraftigere end gazpacho og spises med skinke og æg ovenpå. Rabo de toro går igen som husets mest omtalte ret, både som hovedret (19,99 euro) og som croquetas de rabo de toro, hvor en hel ración koster 13,00 euro og en media ración 8,00 euro. Netop media ración — en halv portion — er værd at kende her: jamón ibérico de bellota, surtido de ibéricos, queso payoyo fra Sierra de Grazalema og de blandede kroketter kan alle bestilles halve, og det er den billigste vej til at dele sig gennem forretterne i stedet for at bestille en tung hovedret hver. Blandt de øvrige forretter er huevos rotos med iberisk skinke og en anelse foie (15,00 euro), berenjenas fritas con miel de caña — friterede auberginer med sukkerrørssirup, 9,00 euro — og chistorras estilo Antequera til 12,00 euro.

Kødet fylder mest på kortet, og det er her regningen kan løbe. Chuletón de ternera de añojo på cirka et kilo koster 49,00 euro og er tænkt til at deles, mens chuletón de novillo på omkring 600 gram ligger på 37,00 euro og entrecot de novillo på 27,00 euro. Vil du have noget mindre, er carrillada — braiserede kalvekæber i rødvin — til 18,50 euro og presa ibérica til 19,50 euro de mest tilgængelige, og chuletillas de cordero lechal al ajillo giver otte små lammekoteletter med hvidløg for 19,99 euro. Til fisk står pata de pulpo a la brasa (grillet blæksprutteben, 19,99 euro), ventresca de atún rojo — den fede bugstribe af rød tun — til 22,00 euro og torsk tilberedt ved lav temperatur med pisto manchego til 22,99 euro. Skal I være to om det samme, laver køkkenet en paella med presa ibérica og foie til 29,00 euro for to personer, og den skal bestilles med tid.

Restauranten oplyser selv, at der er flere vegetariske retter på kortet, og de er lette at finde: parrillada de verduras med sæsonens grøntsager (14,00-15,00 euro), de friterede auberginer, patatas bravas til 7,50 euro og et halvt dusin salater fra ensalada Antequerana med gedeost og miel de caña (12,80 euro) til ensalada Los Dólmenes med hvide asparges fra Navarra og pesto (15,00 euro). Husets digitale carta angiver allergener ret for ret — gluten, æg, krebsdyr, bløddyr, sennep, sesam, nødder og sulfitter står skrevet under hver enkelt ret — og det gør stedet nemmere at navigere i, end de fleste spanske kort på samme prisniveau, hvis du spiser glutenfrit eller har en allergi i selskabet.

Alle desserter koster 6,00 euro, og den, du skal vælge, hvis du kun tager én, er bienmesabe antequerano: Antequeras egen mandel- og æggecreme, som byen har lavet siden klostertiden. Ved siden af den står torrija, tocino de cielo, arroz con leche med nødder og rosiner samt to slags cheesecake. Regner du et almindeligt måltid sammen — en delt forret, en hovedret, dessert og et glas vin — lander du typisk omkring 35 til 45 euro pr. person, mens et par medias raciones og en dessert kan holde det nede omkring 25. Priserne er fra husets egen digitale carta og bør tages med det forbehold, at kort ændrer sig. Ved frokosttid annoncerer huset tidvis en menú del día — dagens menu — på et skilt ved indgangen; den står ikke på den digitale carta, så spørg efter den, når du ringer og bestiller bord. Reservation anbefales i det hele taget, både fordi salene ofte er lagt beslag på af selskaber, og fordi aftenåbningen kun gælder fire dage om ugen.

Hvor Restaurante Plaza de Toros ligger i Antequera

Restauranten har adresse på Paseo María Cristina i den nordlige udkant af Antequeras historiske centrum, inde i selve tyrefægterarenaen og med parken María Cristinas haver hele vejen rundt. Det er en flad gåtur på et kvarters tid ned gennem byen til Alcazabaen og Real Colegiata de Santa María la Mayor, og Alcazaba de Antequera er den naturlige forlængelse af et frokostbesøg, hvis du alligevel skal have gået maden af dig. Dolmenerne i Antequera, som står på UNESCOs verdensarvsliste, ligger godt en kilometer mod nordøst ad vejen mod Granada, altså tættere på restauranten end på byens hovedgade.

Antequera ligger inde i landet, ikke ved kysten, og det er en del af pointen: her spiser du bjerg- og markkøkken frem for kystens grillede sardiner. Fra Solkysten er der cirka 65-70 kilometer op fra Torremolinos og Fuengirola, og turen tager omkring tre kvarter ad AP-46 og A-45. Fra Málaga lufthavn er der knap 60 kilometer. Kører du videre samme dag, ligger El Torcal de Antequera med sine forvitrede kalkstensformationer omkring 16 kilometer syd for byen — en af de kombinationer, der gør Antequera til en realistisk endagstur fra kysten.

Arenaen fra 1848 og restauranten under tribunerne

Antequeras tyrefægterarena blev opført fra 1847 under Manuel García del Álamo og indviet den 20. august 1848. Fordi byggeriet blev jaget igennem, var de øverste tribuner oprindeligt af træ, og sådan stod de helt frem til 1980, da kommunen overtog anlægget. Fra 1983 og fremefter blev arenaen ombygget indefra og ud: tribunerne blev genopført i sten, arenaringen blev gjort mindre, og der kom nyt tag båret af toskanske søjler i hvid kalksten med arabisk tegl ovenpå. Den nye hovedport på skyggesiden blev tegnet efter forbilleder fra Antequeras stenhuggere i 1700-tallet, og det er den, du går ind ad. Arenaen rummer 6.150 tilskuere, ringen måler 56 meter indvendigt og 80 meter udvendigt, og anlægget har — usædvanligt for en tyrefægterarena — en hel kirke inde i bygningen frem for blot et kapel.

Restauranten ligger under tribunerne og fylder omkring 300 kvadratmeter fordelt på flere rum: en barzone, en hovedspisesal og en privat sal indrettet med genstande fra husets tyrefægtersamling. Gangene ind til salene løber langs vinduerne ud mod callejón — den smalle gang mellem ringen og tribunerne, hvor tyrefægterne søger dækning — og væggene er hængt til med fotografier fra tyrefægtningens verden. Indendørs er der plads til omkring 200 spisende gæster. Antequeras turistkontor beskriver husets tyrefægtersamling som en af de ældste og bedst bevarede i Andalusien, og gæsterne har adgang til den fra restauranten, ligesom du kan komme ud i selve ruedoen.

Det særlige ved at spise i Antequeras arena

Tyrefægterarenaen er stadig i brug som arena, ikke kun som kulisse. Den er klassificeret som tredjekategori-plaza og bruges ved forårsferien og ved Real Feria de Agosto i august, hvor den goyeske tyrefægtning — corrida goyesca, hvor deltagerne optræder i dragter fra Goyas tid — blev genoptaget i 1998. Uden for tyrefægtersæsonen bruges tribunerne til koncerter og forestillinger. Arenaen har også en filmhistorie: Madonnas musikvideo til Take a Bow blev optaget her, og det er en detalje, der stadig får folk til at gå en runde i ringen efter maden.

Det er værd at vide, hvad det betyder for et måltid. Du sidder ikke på en terrasse med udsigt, men inde i en hvidkalket bygning med tykke mure, hvor der er køligt selv midt på sommeren, og hvor lyden fra byen forsvinder. Det er også grunden til, at huset er så efterspurgt til fester: bryllupper, kommunioner, dåb og firmafrokoster kan holdes både i salene og ude i ruedoen, hvor der er plads til op mod 700 gæster, og restauranten tilbyder pakker med skinkeskærer, flamenco og andalusiske heste. Huset tager selskaber fra 30 personer og opefter.

Oplevelsen i dag og hvem stedet passer til

Google-vurderingen ligger på 4,1 ud af 5 fra godt 1.000 anmeldelser, og det er et retvisende tal for, hvad du får. Selve rammen og de klassiske retter — oksehalen, kroketterne, porraen og kødet fra grillen — er det, gæsterne gennemgående fremhæver. De svageste bedømmelser handler til gengæld sjældent om maden og næsten altid om driften: ventetid, når der kun er én tjener på gulvet i myldretimen, mad der når frem lunken, og en organisering, der kommer under pres ved de helt store selskaber. Skal I være mange, er det derfor værd at få menuen og prisen bekræftet skriftligt på forhånd frem for at aftale det over telefonen.

Åbningstiderne er lette at forregne sig på, for aftenservering er undtagelsen. Mandag og tirsdag har huset kun åbent midt på dagen, onsdag til lørdag er der frokost fra middag til sidst på eftermiddagen og igen aftenservering fra omkring halv otte til klokken elleve, og søndag er en ren frokostdag. Kommer du fra kysten med spansk aftenrytme i kroppen, skal du altså planlægge efter frokosten. Turistkontoret angiver, at både indgang og toiletter er indrettet med kørestolsadgang, og der er wifi og terrasse.

Stedet passer bedst til dig, der er i Antequera for dagen og gerne vil spise ét sted, der ikke ligner noget andet — og til større selskaber, der leder efter en ramme med historie. Det er ikke et sted, du opsøger for det hurtige måltid eller for kystens fisk. Vil du sammenligne med byens øvrige udvalg, har vi samlet dem på siden om restauranter i Antequera, og hele byen med seværdigheder, årstider og praktiske oplysninger står under Antequera.