Bar Restaurante La Higuera

Chateaubriand af oksefilet med bearnaise skæres for ved bordet og rækker til to — omkring fyrre euro for hele stykket. Ved siden af den står de retter, der virkelig hører hjemme i bakkerne bag kysten: ovnstegt bov af malagueñisk gedekid og sprødstegt pattegris. Bar Restaurante La Higuera ligger ude ved landevejen mod Coín, har sin egen parkeringsplads og lever af kød og fisk frem for af udsigt.

Maden og menuen på Bar Restaurante La Higuera

Huset skriver det selv på forsiden af menukortet: especialidad en carnes y pescados, specialitet i kød og fisk. Kortet er stort — omkring firs nummererede retter — og det er afsnittet med husets specialiteter, der viser, hvad køkkenet gerne vil huskes for. Paletilla de chivo malagueño, ovnstegt bov af malagueñisk gedekid, koster omkring toogtyve euro, og det samme gør paletilla de cordero asado, den tilsvarende lammebov; chuletas de chivo fritas, friturestegte gedekoteletter, ligger godt atten euro. Cochinillo asado, sprødstegt pattegris, og tournedó Rossini ligger begge omkring tyve euro, mens rabo de toro — braiseret oksehale, den andalusiske klassiker — er en af kortets billigste hovedretter til omkring tolv euro. Chateaubriand med bearnaisesauce er sat til to personer og skæres for ved bordet, og det er netop den detalje, gæsterne fortæller videre om.

Vil du have en enklere bøf, findes entrecot af kalv til omkring atten euro, solomillo de ternera, oksemørbrad, til omkring tyve og en T-bone til omkring tredive. Presa og secreto ibérico — de to mørbradnære udskæringer af iberisk gris — koster omkring femten euro stykket, mens escalope cordon blue og pollo al curry ligger i underkanten af tretten. Én ting er værd at vide, før regningen lægges sammen: saucerne til kødretterne — champignoncreme, peber, roquefort og bearnaise — koster halvanden euro ekstra pr. portion.

Fiskesiden er lige så konkret. Bacalao, klipfisk, findes i tre udgaver til omkring tretten en halv euro — a la plancha på pladen, al pil pil med olie og hvidløg og husets egen bacalao a la Higuera — og til samme pris får du frisk laks i sauce af rejer og asparges eller gratineret søtunge med rejer. Rosada, den fisk der på engelsk hedder kingklip, er kortets billigste til omkring ti euro, mens lubina a la espalda, opskåret og grillet havbars, og lenguado, søtunge, ligger omkring femten euro. Kalmar på pladen er den dyreste til omkring atten. Ris bestilles altid til mindst to personer: paella mixta til omkring tyve euro for to, paella de marisco til omkring femogtyve og arroz con carabinero, ris med de store røde kejserrejer, til omkring femogtredive.

Forretterne er der, hvor prisen er lavest, og hvor det andalusiske ligger tættest på. Pulpo a la gallega, blæksprutte på galicisk vis med paprika og olivenolie, og gambas a la plancha koster omkring femten euro, mens croquetas, boquerones fritos — friturestegte ansjoser — og cazón en adobo, marineret pighaj, alle ligger under otte euro. Fritura malagueña, den blandede malagafritur, er sat til to personer for omkring atten euro. Suppeafsnittet er billigt og bredt: gazpacho, hvidløgssuppe, løgsuppe, tomatsuppe, sopa de picadillo med kylling og skinke og sopa de marisco koster alle under seks euro, og concha fina, den store venusmusling fra Málagabugten, sælges pr. stk. til et par euro.

Til frokost er der en menú del día, dagens menu, og huset trykker den på både spansk og engelsk — den engelske udgave ligger side om side med den spanske. Blandt forretterne står blandet salat, ensaladilla rusa (den spanske kartoffelsalat med tun), tropisk salat, skaldyrssuppe, sopa de picadillo og spaghetti, og som hovedret kan du vælge mellem rosada på pladen, boquerones al limón med citron, adobo frito, grillede små mørbradskiver af gris, paneret eller grillet kylling og igen spaghetti. Både første og anden ret har et plato del día, en dagens ret, som tjeneren fortæller om. Menuen er husets overkommelige indgang; bestiller du fra kortet, skal du snarere regne med omkring femogtyve euro pr. person for en forret, en hovedret og et glas vin.

Vinkortet er større, end en restaurant ved en landevej lægger op til, og González Byass står som samarbejdspartner på omslaget. Rioja fylder mest — Beronia Crianza omkring tretten en halv euro, Beronia Reserva omkring tyve, Marqués de Riscal Reserva omkring toogtyve og Beronia Gran Reserva omkring toogtredive — og fra Ribera del Duero står Matarromera Crianza, Emilio Moro, Protos og Pago de Carrovejas, hvor den sidste er kortets dyreste rødvin til omkring otteogtredive euro. Matarromera fås også på halv flaske til omkring femten euro, hvilket er praktisk, når I er to og kun den ene drikker. To af vinene kommer fra provinsen selv, begge fra Ronda: Cortijo Los Aquilares og Encaste Cosecha. Hvidvinene ligger mellem omkring ti og tyve euro med Mar de Frades fra Rías Baixas i toppen, og der er cava fra Vilarnau og Ondarre til omkring femten euro samt en enkelt champagne.

Kigger du efter retter uden kød, har kortet flere af dem: berenjena con miel, friturestegte auberginer med sukkerrørssirup, pimientos del piquillo rellenos, tomat- og løgsuppe, gazpacho, tomatsalat og spaghetti. Vegetariske, veganske og glutenfri hensyn står blandt de muligheder, huset er registreret med, så det kan betale sig at spørge tjeneren, før I bestiller. Bordbestilling er en god idé, især fredag og lørdag aften, hvor stedet ofte er fuldt — huset tager imod reservationer på telefon og gennem en formular på sin egen side.

Sådan ligger La Higuera i forhold til Alhaurín el Grande

Adressen er Ctra. Coín 27 i området Huerta Mota, altså ude ad landevejen mod Coín og ikke inde i den gamle bykerne. Det giver to fordele, gæsterne selv fremhæver: der er plads på husets egen gratis parkeringsplads, og du slipper for det trafikpres, de smalle gader omkring torvet har på en fredag aften. Coín ligger otte kilometer og et kvarters kørsel længere ude ad samme vej, Málaga knap tredive kilometer mod nordøst, og fra Málaga lufthavn tager turen omkring en halv time. Alhaurín el Grande selv ligger på nordsiden af Sierra de Mijas midt i Guadalhorce-dalen mellem citrus- og frugtplantager, og golfbanen Alhaurín Golf ligger få minutter væk. Netop fordi køkkenet holder åbent hele dagen uden pause midt på eftermiddagen, er det et af de nemmeste steder at spise efter en runde eller efter en køretur i bjergene.

Navnet, huset og gæsterne på La Higuera

La Higuera betyder figentræet, og figenbladet er husets mærke — det står grønt på det vinrøde omslag af menukortet. Stedet drives som familievirksomhed, og ledelsen svarer selv på gæsternes anmeldelser, både de rosende og de kritiske. Menukortet er trykt på fire sprog, spansk, engelsk, fransk og tysk, og det siger noget om, hvem der sidder ved bordene: en blanding af alhaurineros fra byen selv og de mange nordeuropæiske fastboende, der har købt hus i kommunen og i bakkerne omkring den. Personalet taler engelsk, og også danske gæster finder vej hertil — flere af Google-anmeldelserne på siden er skrevet på dansk.

Terrassen, salene og hverdagen på La Higuera

Der er terrasse til de dage, hvor man vil sidde ude, og klimaanlæg i salene til de sommermåneder, hvor man ikke vil. Huset har gratis wi-fi, en udendørs rygezone og en niveaufri indgang uden trin, og der tages imod kontanter, VISA, Mastercard og hævekort. Maden kan bestilles med hjem. Åbningstiden er lang og gennemgående: fra klokken ni om morgenen til elleve om aftenen, seks dage om ugen, med onsdag som ugentlig lukkedag. At der åbnes klokken ni betyder også, at du kan begynde dagen her med kaffe og morgenmad, længe før byens restauranter går i gang med frokosten.

Prisniveau, ventetid og hvem La Higuera passer til

To ting går igen på tværs af gæsternes vurderinger, og de trækker hver sin vej. Den ene er, at kødet og fisken holder et niveau, folk vender tilbage efter: chateaubriand, cochinillo, rabo de toro, pulpo og de hjemmelavede croquetas nævnes igen og igen, og forskæringen ved bordet sammen med vinkortet løfter et måltid til noget, der føles som en anledning. Den anden er prisen. Stedet ligger over gennemsnittet for en landkommune som denne, og en del lokale gæster synes, det er dyrt målt mod nabobyernes niveau — mens tilrejsende og fastboende nordeuropæere gennemgående mener, kvaliteten svarer til beløbet. Med 4,4 af 5 fra over 800 Google-anmeldelser er den samlede dom klart positiv, men der er også et tilbagevendende kritikpunkt: serveringen kan tage tid, når huset er fuldt, og flere gæster har oplevet ujævn opmærksomhed fra tjenerne på travle aftener.

La Higuera er derfor et sted til det lange måltid og til fejringen — fødselsdagen, familiesammenkomsten, aftenen hvor I deler en chateaubriand og en flaske Ribera del Duero. Har du travlt, eller leder du efter tapas i den billige ende, er der andre valg blandt restauranter i Alhaurín el Grande; er det især fisk og skaldyr, I er ude efter, er Marisquería Casa Paco et andet bud i byen. Til gengæld er der ikke mange steder i kommunen, hvor du kan parkere lige uden for døren, få kortet på fire sprog og finde ovnstegt malagueñisk gedekid på menuen samme aften.