Taberna El Toro

Husets stjerneret hedder rabo de toro, og den lille tapa, ingen stamgæst lader dig gå udenom, hedder en torito: grillet svinekam og et stegt vagtelæg på en skive brød. Taberna El Toro har ligget på Avenida de España i Alhaurín de la Torre siden 1992, og 1.094 gæster har givet stedet 4,6 ud af 5 på Google.

Maden og menuen på Taberna El Toro

Køkkenet er traditionel andalusisk mad lavet fra bunden, og huset har fra begyndelsen bygget kortet op omkring carnes rojas, de røde kød — inklusive tyren, stedet har navn efter. Husets eget plato estrella, altså stjerneretten, er rabo de toro: oksehale, der i det andalusiske køkken simrer i rødvin, til kødet falder af benet. Det er den ret, huset selv sætter først, når det præsenterer sig, og den er grunden til, at mange kører herop fra kysten. Ved siden af den står grillretterne, som man bestiller som hovedret: pierna de cordero lechal, kølle af mælkelam, chuletitas de cordero lechal, de små lammekoteletter, entrecote af både kalv og okse, solomillo de cerdo, svinemørbrad, secreto ibérico, det marmorerede stykke fra den iberiske gris, og brocheta de solomillo, mørbradspyd fra grillen.

De fleste borde begynder dog i tapasafdelingen, og den er lige så meget husets ærinde som kødet. Kortet rummer anchoas de Santoña, de saltmodnede ansjoser fra den cantabriske kyst, tortillitas de camarones, de sprøde rejepandekager fra Cádiz-bugten, gambas al pil pil serveret boblende i lerfad, caracoles — snegle i krydret sky — patatas bravas, pimientos de Padrón og revuelto de ajetes y espárragos, altså røræg med hvidløgsskud og grønne asparges. Dertil kommer en tabla de chacina ibérica, et bræt med iberisk spegepølse og skinke, og et udvalg af salater, blandt andet den klassiske ensalada mixta med tun, rødbede, majs, løg og æg.

Ud over toritoen er der en håndfuld retter, gæsterne fremhæver gennemgående. Codillo al horno, ovnbagt skinkeskank, går igen i anmeldelse efter anmeldelse og har fået flere til at kalde den byens bedste. Det samme gælder croquetas de la casa, brocheta de rape med havtaske, setas — svampe fra panden — og pinchitos, både af gambas og af lam. Berenjenas con miel, friturestegte auberginer med sukkerrørssirup, ensaladilla rusa, dadler med bacon, asparges med bacon og små hjemmelavede miniburgere hører til det, folk sætter sammen til et bord. Desserterne laves i huset, og især ostekagen, flan de queso og ananasbudding nævnes igen og igen.

Bestillingen foregår på spansk vis i tre formater: tapa, media ración og ración, altså smagsportion, halv og hel portion. Det er den måde, stedet fungerer bedst på — et selskab kan smage sig igennem otte-ti retter uden at ende med et bord fuldt af mad, og personalet er kendt for at rådgive undervejs. Huset fremhæver selv sit vinkort, og der står vinreoler langs væggen i den inderste salon. Prislejet ligger i den jævne ende: restaurantguider sætter et gennemsnitligt besøg til omkring 20 til 30 euro per person, hvilket svarer til et par tapas, en kødret og vin. Til sammenligning ligger Restaurante Cienfuegos længere oppe i byen på 45 til 60 euro. Kødet er husets omdrejningspunkt, men tapasdelen rummer flere retter uden kød — pimientos de Padrón, asparges på panden, svampe og auberginer med sirup — og der er børnemenu og højstole til de mindste. Reserver bord, hvis I er mere end to: huset har få pladser, og det fyldes hurtigt.

Hvor Taberna El Toro ligger i Alhaurín de la Torre

Avenida de España ligger i den gamle bykerne, parallelt med Avenida de San Sebastián, som er byens handelsgade og en af hovedindfaldsvejene til centrum, og tæt på Plaza de España. Restauranten har nummer 37 og ligger i stueetagen med borde ud på fortovet under gadens træer. Den kommunale park, som alle lokalt kalder Parque de los Patos efter ænderne i dammen, ligger i samme gamle kvarter, så en gåtur før eller efter maden kræver ikke bil.

Alhaurín de la Torre er ikke en kystby. Byen ligger inde i Guadalhorce-dalen mellem Málaga lufthavn og bjergkæden Sierra de Mijas, og fra restauranten er der et kvarter til tyve minutters kørsel ud til lufthavnen, omtrent tyve minutter ned til Torremolinos og en snes minutter mere ind til Málagas centrum. Golfbanen Lauro Golf ligger få kilometer ude ad vejen mod Alhaurín el Grande, og det er en af grundene til, at stedet får gæster, som ikke bor i byen: en frokost efter runden ligger godt i tid, når man alligevel skal tilbage mod kysten.

Huset siden 1992 og tyren på væggene

Mesón La Taberna El Toro åbnede i 1992 og har dermed mere end tredive år bag sig i den samme gade. Huset skriver selv sin historie ind i Guadalhorce-dalens: dalen har gastronomisk udviklet sig kraftigt i de årtier, nye steder er kommet til, og de gamle har måttet skærpe sig. Taberna El Toro hører til dem, der lå der i forvejen, og som blev ved.

Navnet er ikke tilfældigt. Interiøret er indrettet i ren andalusisk stil med en åbenlys binding til tauromaquia, altså tyrefægtningen: væggene i begge spisesale er dækket af gamle plakater fra tyrefægtninger, og temaet fortsætter ud på kortet, hvor tyren og de røde kød er omdrejningspunktet. Det er ikke turistkulisse, men den type indretning man finder i mange gamle mesones i indlandet, og det er en del af grunden til, at gæster beskriver stedet som en taberna taurina snarere end som en restaurant. Huset er medlem af Fedelhorce, erhvervsforeningen for virksomheder i Guadalhorce-dalen, og optræder i de lokale hotel- og restaurationsguider for Málaga-provinsen — det er et kvartersted med rødder i det lokale erhvervsliv, ikke en kædeforretning.

Terrassen, salonen og stemningen

Det er værd at vide, hvor lille stedet er, før man kører derop. Indenfor er der en håndfuld borde i stueetagen og en ovenpå liggende sal, som gæsterne gennemgående beskriver som varm om sommeren. Størstedelen af kapaciteten ligger derfor udenfor, på terrassen langs fortovet, hvor bordene står under træerne med de orange duge, huset har brugt i årevis. Fortovets bredde sætter grænsen for, hvor mange borde der kan stå, og det er den enkeltoplysning, der oftest går igen hos gæsterne: uden bordbestilling kan man komme til at vente, især fredag og lørdag aften. Til gengæld er terrassen netop det, huset selv anbefaler i foråret og sommeren, hvor man spiser ude til langt ud på aftenen.

Betjeningen er stedets andet kendetegn. Tjenerne roses konsekvent på tværs af sprog og årstal — for at være hurtige, for at være i godt humør, og især for at kunne guide en gæst, der ikke kender kortet, til de rigtige retter. Stedet tager imod selskaber og er specialiseret i firmafrokoster, fødselsdage og fejringer, og et bord på ti personer er ikke usædvanligt her. Anmeldelserne kommer på spansk, engelsk, tysk, hollandsk og dansk, men gæstesammensætningen er stadig overvejende lokal; de udenlandske gæster er typisk kommet derop, fordi en fastboende har sendt dem afsted. Et tilbagevendende kritikpunkt gennem årene har været ventetiden i spidsbelastningen, og nyere anmeldelser peger på, at huset har fået strammet op på det.

Praktisk og for hvem

Der serveres frokost fra klokken 12 til 16 og aftensmad fra omkring 19.30 til midnat. Torsdag er lukkedag, og søndag serveres der kun frokost — det er værd at have med i planlægningen, for netop torsdag og søndag aften er de tidspunkter, hvor mange kører forgæves. Bordbestilling tages på telefon, og der er ingen grund til at lade være.

Der er gratis gadeparkering omkring restauranten, men den gamle bykerne er trang, og pladserne tættest på er ofte optaget; regn med at gå de sidste par hundrede meter. Lokalet har kørestolsadgang, der tages kort, og der er både højstole og børnemenu, så stedet fungerer til en familiefrokost. Der laves også mad ud af huset, hvis man hellere vil have den med hjem til lejligheden.

For hvem passer det så? Først og fremmest for den, der vil spise andalusisk indlandsmad frem for kystens fisk og espetos — rabo de toro, lam og iberisk gris hører til i dalen, ikke ved stranden. Dernæst for selskaber, fordi tapas- og racionesformatet fungerer bedst, når man er flere om at dele. Og for gæster med bil, som bor i Torremolinos eller Benalmádena og gerne vil en aften væk fra promenaden: turen op gennem Guadalhorce-dalen tager tyve minutter. Vil du sammenligne, før du vælger, ligger de øvrige restauranter i Alhaurín de la Torre samlet, og to af dem er værd at kende — Bar tapeo Tito Pepe i kvarteret El Peñón, hvis det er grillkylling og et rent kvartersted, du er ude efter, og landevejskroen Venta Purguine ude mellem markerne, hvis det skal være snegle og gammeldags ventakøkken.