Pizzeria Cuore Italiano

Alle pizzaer på kortet kan bestilles i tre formater: den almindelige, en panaro til dobbelt pris og en halv meter til to og en halv gang prisen. Køkkenet er italiensk drevet, pastaen tæller både trøffelravioli og en vegetarlasagne, som gæsterne fremhæver lige så ofte som pizzaerne. Og ovnen bag disken er så lille, at den i praksis afgør, om du kan få en pizza med hjem.

Maden og menuen på Pizzeria Cuore Italiano

Huset er et pizzeria i ordets oprindelige betydning. Der er ingen kød- eller fiskeretter på kortet, ingen grillsektion og ingen menú del día, altså ingen fast dagens menu til frokost, som ellers er standard i de fleste andalusiske spisesteder. Du bestiller à la carte fra fire afdelinger — antipasti, salater, pasta og pizza — og slutter af med dessert og kaffe. Kortet findes kun på spansk, men retterne har italienske navne, og hver enkelt er beskrevet med sine ingredienser, så det er til at gennemskue.

Den ret, flest gæster fremhæver, er ikke en pizza, men hvidløgsbrødet. Pan de ajo con tomate fresco, rúcula y Grana er ovnbagt brød med frisk tomat, rucola og revet grana padano og koster godt syv euro; udgaven med ost oven i ligger et par euro højere. Ved siden af står bruschetta med tomat, basilikum, oregano og pancetta, provola — italiensk ost bagt i napolitanasauce og serveret med hvidløgsbrød — og en selezione di formaggi misti, altså et fad italienske oste med frugtmarmelade, begge til omkring tolv-tretten euro. Antipasto Cuore er husets store forret med parmaskinke, vitello tonnato og caprese af burrata til omkring seksten euro, og både bresaola med rucola, grana og balsamico fra Modena og vitello tonnato kan bestilles hver for sig. Salaterne ligger fra godt elleve til knap fjorten euro og spænder fra en klassisk cæsarsalat over Tropical med rejer, ananas og rosasauce og Salmone med røget laks og Philadelphia til en caprese med bøffelmozzarella og husets egen Cuore Italiano med burrata, semitørret tomat og avocado.

Pastaafdelingen er husets stille styrke og bliver ofte overset af gæster, der kun kommer for pizzaen. Ud over napolitana, bolognese og carbonara til omkring ti-tolv euro står der lasagne i to udgaver — den klassiske med kødsauce og en lasagna di verdura med friske sæsongrøntsager, som er blandt de hyppigst anbefalede retter overhovedet. Dertil gnocchi med bolognese eller fire oste, tortellini panna e prosciutto, ravioli di calabaza med græskar mantecato i salvie, parmesan og sprød bacon, og ravioli di tartufo i trøffel- og champignonsauce med boletus og speck til omkring femten euro. Fiocchetti veneti er fyldt med gorgonzola og pære og serveres med radicchio og speck fra Trentino, mens macarroni al Cuore Italiano samler gorgonzola, frisk pølse, peberfrugt, champignon og sorte oliven i én tallerken. Pasta ligger samlet mellem cirka ti og femten euro.

Pizzakortet er langt — omkring halvtreds varianter — og går fra en marinara med tomat, hvidløgsolie og oregano til under otte euro op til Pizza de Casa til omkring sytten euro, hvor pizzaioloen selv bestemmer fyldet. Margherita ligger lige under ni euro. Den pizza, gæsterne oftest vender tilbage til, er diavolaen, og det er den krydrede salami, de husker; den samme salami går igen på veneziana og på husets største, Magna e Tasi. Ellers finder du de klassiske romana, napoletana, capricciosa, quattro stagioni, quattro formaggi og prosciutto e funghi omkring tolv euro, en bufalina med bøffelmozzarella og cherrytomat, en mari e monti med rejer, boletus og rucola, La Gorda med fem oste og røget pancetta, og en boscaiola med boletus, champignon og speck. Blandt de mere usædvanlige står Pizza Stella, der bages i form som en stjerne, og Strudel di Pizza, en fyldt pizza rullet som en baguette, begge omkring seksten euro. Calzone findes i tre udgaver, og den klassiske calzone er et af de mest anbefalede valg på hele kortet.

Formaterne er værd at kende, før du bestiller. Enhver pizza kan opgraderes til panaro til dobbelt kortpris eller til en halv meter til to og en halv gang kortprisen — en marinara i halvmeter lander altså lige under tyve euro. Det er den slags, man deler, og det er også forklaringen på, at grupper og fødselsdage ofte ender netop her.

Kortet markerer selv de vegetariske retter med et lille blad, og der er omkring tyve af dem: pizza vegetariana med aubergine, grillet squash, peberfrugt, artiskok, champignon og asparges, en primavera, en parmigiana, en estiva med gedeost, calzone di verdura, den grønne lasagne, gnocchi med fire oste og trofie med pesto genovese. Det er usædvanligt mange for et pizzeria, og de er nemme at få øje på.

Af drikkevarer er der Estrella og Peroni fra hanen — en caña koster omkring to euro, en pint mellem tre og fem — samt italienske flasker som Moretti og Birra Messina. Vin sælges glasvis til omkring tre og en halv euro, og en flaske Valpolicella ligger omkring fjorten og en halv. Aperol spritz til godt fem euro er en fast bestilling på terrassen. Alle desserter koster fem euro: cannolo siciliano, tiramisù, panna cotta, tartufo nero, tartufo al pistacchio og skiftende kager. Regn med ti til tyve euro pr. person for en pizza og en øl, og nærmere femogtyve til tredive, hvis I deler antipasti og slutter med dessert. Der tages kort, kontaktløs betaling og Apple Pay.

Ovnen sætter tempoet — og afgør, om du kan få pizza med hjem

Det mest brugbare, huset selv har fortalt, handler om afhentning. Restauranten står opført med takeaway, og der bliver også lavet pizzaer ud af huset — men ikke som en fast service. Huset forklarer selv, at ovnen har begrænset kapacitet, at gæsterne i lokalet altid har fortrinsret, og at afhentning kun laves, når det kan gøres uden at gå ud over maden. Derfor er der ingen levering gennem Glovo, Just Eat eller lignende, og derfor er svaret på en travl fredag aften ofte nej. Huset opfordrer selv til, at du ringer i forvejen og hører, om der er plads i ovnen den aften. Gør du det, undgår du den skuffelse, der ligger bag flere af de få sure anmeldelser, stedet har.

Samme kapacitetsgrænse forklarer det andet tilbagevendende kritikpunkt: på de fuldeste aftener kan der gå længe, fra man sætter sig, til maden kommer. Det er et mindretal af gæsterne, der oplever det, men mønsteret er tydeligt nok til, at rådet er enkelt — reservér bord, og kom tidligt på aftenen, hvis I har børn med.

Sådan ligger Pizzeria Cuore Italiano i Alhaurín de la Torre

Stedet ligger på Plaza San Antonio, på hjørnet af Calle San Miguel, midt i den gamle bykerne. Der er cirka to hundrede og halvtreds meter op til Plaza de la Concepción med sognekirken San Sebastián, altså gåafstand til alt, hvad byens centrum ellers byder på. Alhaurín de la Torre ligger inde i landet i Guadalhorce-dalen bag Torremolinos og Benalmádena, og det er ikke et kystbesøg: her spiser man sammen med byens egne, ikke med dagsturister på vej til stranden. Vil du gøre mere ud af turen, ligger Jardín Oriental Bienquerido, byens japanske have i samme kommune, og resten af byens spisesteder finder du under restauranter i Alhaurín de la Torre.

Terrassen ligger ud på selve pladsen med parasoller og markise og rød-hvide duge, og den er rummelig — det er den, gæsterne roser mest, især om aftenen. Indenfor er der en mindre sal. Parkering foregår på gaden, dels gratis, dels betalt, og flere gæster nævner, at det kan være svært at finde plads i spisetiden; den åbne parkeringsplads bag byens tidligere Mercadona er den nærmeste udvej.

Huset, pizzaioloen og gæsterne

Pizzeria Cuore Italiano har haft gæster i omkring tre år. De ældste anmeldelser beskriver allerede det samme italienske køkken med samme terrasse, så profilen dækker denne forretning og ikke en tidligere drift i lokalet. Huset præsenterer selv sin maestro pizzaiolo, Matteo, som den, der laver pizzaerne, og skriver, at råvarerne hentes direkte fra Italien. Det er ikke bare markedsføring i navnet: ejeren svarer på næsten hver eneste anmeldelse, og han gør det på italiensk. Det er altså et italiensk drevet hus, ikke et spansk pizzeria med et italiensk navn — og det er også italienere blandt gæsterne, der siger det tydeligst.

Gæstesammensætningen fortæller resten. Huset har over fire hundrede Google-anmeldelser og kun en håndfuld på de internationale rejseportaler, og langt de fleste er skrevet på spansk af folk fra byen. Ind imellem dukker hollandske, franske og italienske gæster op, men stamkunderne er lokale familier, der kommer igen. Google giver stedet 4,8 af 5 fra 412 anmeldelser, og det tal holder til et eftersyn: et gennemgang af 386 af dem giver et gennemsnit på 4,8 præcis, og 344 af dem er topkarakterer. Karakteren er altså ikke båret af en enkelt kampagne, men af tre års jævn tilstrømning fra de samme kvarterer. Den lille negative hale handler næsten udelukkende om ventetid på de travleste aftener og om afhentning, der ikke kunne lade sig gøre.

Praktisk og for hvem

Der er åbent alle ugens dage, både til frokost fra omkring halv to og om aftenen fra syv — fredag og lørdag først fra klokken otte — og køkkenet lukker omkring halv tolv. Der er ingen fast lukkedag. Reservation kan laves online, hvor du kan vælge mellem salen, terrassen og markiseafsnittet, eller over WhatsApp på husets eget nummer, og det anbefales i weekenden. Der er højstole til de mindste, adgang for kørestol, gratis wifi, og hunde må gerne komme med.

Stedet passer bedst til familier og til grupper, der skal fejre noget — halvmeterpizzaerne og de store antipastifade er lavet til at deles — og til par, der vil sidde ude på pladsen en lun aften. Til gengæld skal du ikke komme her for en hurtig frokostmenu til fast pris, og heller ikke regne med at kunne hente en pizza på vej hjem en travl lørdag uden at have ringet først. Vil du sammenligne med byens øvrige italienske køkkener, ligger Restaurante italiano Giussepe og pizzabageriet Massa - Obrador de Pizza også i Alhaurín de la Torre.