La Mejicana Pizzería Taquería - Alhaurín de la Torre

Ved næsten hver eneste ret på kortet står der et lille GF, og til forskel fra de fleste steder koster den glutenfri udgave ikke en cent ekstra. Huset har et helt separat glutenfrit køkken, og det er grunden til, at folk kører ind fra kysten for at spise pizza i Alhaurín de la Torre.

Maden og menuen på La Mejicana Pizzería Taquería

Navnet lover to køkkener på én gang, og huset sætter selv rækkefølgen: på sin egen Instagram-profil kalder det sig en pizzería tex-mex, og når bestyreren svarer gæsterne, beskriver han stedet som et italiensk-mexicansk køkken med speciale i retter uden gluten. Kortet giver ham ret. Pizzaerne fylder mest, den mexicanske del er tex-mex snarere end mexicansk, og de to sider mødes i retter som pizza nummer 1, Mejicana, med krydret hakket kød i stærk sauce.

Der er 26 nummererede pizzaer plus en panqueso — en lukket pizza fyldt med ost og hvidløgsolie — og to maxi-udgaver. En stor pizza koster omkring ti euro, en lille omkring syv, og hver ekstra ingrediens under en euro. For halvanden euro mere får du en maxi med op til tre forskellige ingredienser, og for et par euro oven i kan store pizzaer få masa suprema, en dobbelt bund fyldt med mozzarella. Udvalget går videre end de sædvanlige: nummer 2, Colombiana, har kylling i stærk sauce, nummer 16, Moruna, har moruna-krydret hakket kød med løg og sorte oliven, nummer 17 er en kebabpizza med kyllingekebab og yoghurtsauce, nummer 19 kombinerer currysauce, kylling og ananas, og nummer 13 bruger chorizo fra Pamplona. I den anden ende af kortet står tre nordeuropæisk anlagte: Ahumados med laks og caviar, Nórdica med fløde, laks og kapers og Napolitana med kapers, sorte oliven og ansjos. Og så er der en hotdog-pizza med pølse og stegte løg, som børnene finder med det samme.

Den mexicanske halvdel hedder tex-mex antojitos på kortet. En ración tacos er to stykker til omkring syv euro, og du vælger selv mellem hård majsskal og blød hvedetortilla; fyldet er hakket kød i salsa mejicana, kylling i salsa colombiana, bolognese eller en vegetarisk med guacamole og vinaigrette. Tacos pastor med trukket svinekød og syltet løg ligger lidt over resten, knap otte euro. Nachos serveres som ración til omkring otte euro med totopos, ost, guacamole og stærk salsa, og vil du bare have chips med dip til at dele, koster nachos con salsas omkring fem og en halv. De store tex-mex-portioner koster alle det samme, omkring ti euro, og kommer med ris, salat, ost, guacamole og stærk salsa: burritos med kød, bolognese, kylling, blandet fyld eller grønt, kyllingefajitas og quesadillas med enten løg eller skinke.

Pastaen er husets tredje ben. Otte retter fra omkring ni til knap elleve euro, hvor du vælger mellem spaghetti og macarrones, og alt bliver gratineret med ost. Ved siden af de velkendte — napolitana, boloñesa, carbonara med fløde, skinke og bacon — står husets egne krydsninger: Mejicana og Colombiana med det samme stærke kødfyld som i tacoerne, og Bombay med kylling i currysauce og fløde. Lasagnen er den dyreste ret i sektionen.

Til at dele eller starte med findes lágrimas de pollo, panerede kyllingestrimler, til omkring seks og en halv, seks kyllingevinger til fem og en halv og fire croquetter med jalapeño og cheddar til fire og en halv. Burgerne er af hundrede procent okse- eller kyllingekød og ligger mellem knap otte og under ni euro, med pommes frites for godt to euro mere. Salaterne går fra husets egen med tun, skinke og æg til knap otte euro over en græsk med feta og yoghurtdressing til en cæsarsalat med panerede kyllingestrimler til knap ti. Desserterne er hjemmelavede — brownie, chokolademousse, natillas med mascarpone, ostekage og en isanretning — og koster alle mellem tre og en halv og fire og en halv euro.

Drikkevarerne er prissat, som man gør i en andalusisk bydel og ikke ved stranden: en caña omkring to euro, en pint omkring tre og en halv, glutenfri flaskeøl godt tre. En cubetazo er fire Coronitas, hvor den femte er gratis, til omkring fjorten og en halv, og den er tydeligvis tænkt til et bord med flere. Vin i glas begynder under tre euro, en Ribera del Duero eller Rioja på flaske ligger omkring seksten og en halv, og en Pago de los Capellanes Crianza fås kun på flaske til omkring treogtredive euro. Kaffe koster under to euro, også den laktosefri dobbelte.

Huset kører ét kort hele åbningstiden og har ingen menú del día, altså ingen fast dagens menu til frokost. Til gengæld er niveauet lavt nok til, at det sjældent gør ondt: en stor pizza og en øl lander på godt tolv euro, og to retter med drikkevarer holder sig typisk mellem femten og tyve euro pr. person.

Det glutenfri køkken er husets egentlige speciale

De fleste restauranter, der skriver sin gluten på skiltet, mener et par retter, der kan laves om. La Mejicana mener et fysisk adskilt køkken, der arbejder uafhængigt af det almindelige, og det er derfor GF-mærket kan stå ved næsten alt: pizzaer, tacos, burritos, pastaer, burgere, pommes frites og alle fem desserter. Selv øllen findes i en glutenfri udgave. Baggrunden er privat — ejeren har en datter med cøliaki — og huset har bygget rutinerne derefter: cøliakigæster bliver identificeret allerede ved ankomsten, og bestik og dug bliver markeret i en anden farve, så der ikke opstår tvivl undervejs.

Det vigtigste for regningen er, at glutenfri mad ikke koster mere end den almindelige. Vil du derimod have en ret laktosefri, markeret LF på kortet, lægger huset et tillæg på godt to euro oven i — dog ikke på salater, på nachos con salsas og på den klassiske burger. Huset oplyser desuden, at der findes allergeninformation på hele kortet, og der står en vegetarisk mulighed i hver eneste sektion: en vegetariansk pizza, vegetariske tacos, vegetariske nachos, en grøn burrito, en pasta med champignon og fløde og en græsk salat. Det er en af de få adresser i Guadalhorce-dalen, hvor et blandet selskab med både cøliaki, laktoseintolerance og vegetarer kan bestille fra det samme kort uden særaftaler.

Hvor La Mejicana ligger i Alhaurín de la Torre

Restauranten ligger inde i selve byen i den nordlige del, få hundrede meter fra rådhuset, i kvarteret omkring Calle Isaac Peral. Det er ikke en kystadresse: Alhaurín de la Torre ligger omkring femten kilometer vest for Málaga på vej ind i Guadalhorce-dalen, og du er under ti kilometer fra Málaga lufthavn, hvilket gør stedet nemt at nå på en ankomst- eller afrejsedag. Parkering er et af de punkter, gæsterne selv nævner oftest og altid positivt — der er gratis gadeparkering omkring huset, og det er en mærkbar forskel fra at spise i Málaga centrum eller nede ved kysten.

Stedet fungerer godt som frokostpause på en dag i omegnen. Vil du kombinere, ligger Jardín Oriental Bienquerido i Alhaurín de la Torre i samme kommune, og du finder resten af byens spisesteder samlet under restauranter i Alhaurín de la Torre og en bredere introduktion til kommunen på vores side om Alhaurín de la Torre.

Fra Las Lagunas i 1989 til genåbningen i Alhaurín

La Mejicana er ikke et nyt påfund. Huset blev grundlagt i 1989 i Las Lagunas i Mijas Costa, hvor moderrestauranten stadig ligger på Calle Murillo, og hvor der er åbent fra tirsdag til søndag. Alhaurín de la Torre er husets andet sted. Det har været lukket i en periode og åbnede igen den 5. februar 2026, hvilket huset selv annoncerede med et løfte om samme åbningstider og samme smag som før.

Den historie er værd at kende, når du ser Google-karakteren. La Mejicana Pizzería Taquería i Alhaurín de la Torre står til 4,0 ud af 5 fra 362 anmeldelser, men de anmeldelser dækker to epoker med en pause imellem, og hovedparten stammer fra de første år. Huset beskriver selv sine retter som bygget på gamle sydamerikanske opskrifter og kører under mottoet "Para tu gusto… lo mejor", altså til din smag det bedste. Det er en familiedrift med egne opskrifter og egen produktion, ikke en franchise.

Stemningen, servicen og det, gæsterne er uenige om

Lokalet er stort, lyst og bevidst rummeligt indrettet: bordene står længere fra hinanden end normalt, der er plads til barnevogne og kørestole, og huset fremhæver selv tilgængeligheden, når det takker gæster for at nævne den. Toiletterne får ros for at være rene. Servicen er det, der går allermest igen i det positive: personalet bliver beskrevet som venligt og opmærksomt, flere tjenere kommer forbi bordet undervejs, og bestyreren svarer personligt på anmeldelser under sit eget navn som gerente.

Så hvorfor lander huset på 4,0 og ikke højere? Kritikken samler sig to steder, og begge er værd at kende på forhånd. Den største handler om forventninger til det mexicanske: gæster, der kommer efter autentisk mexicansk mad, beskriver gennemgående, at fyldet i tacos, burritos og nachos smager ens på tværs af retterne, og at krydringen er mild efter mexicanske mål. Det er langt den hyppigste årsag til en lav karakter — omkring en tredjedel af de utilfredse anmeldelser handler om netop dét. Det er samtidig en forventningskonflikt, mere end det er et køkkenproblem, for huset kalder sig aldrig mexicansk: det kalder sig tex-mex. Den anden kritik er ventetid. Når salen er fuld, kan der gå længe mellem bestilling og mad, og det er værst for store selskaber. Tager du af sted med et bord på otte i myldretiden fredag aften, så regn med, at det tager tid.

Modsat står det, der får høje karakterer, og her er billedet meget entydigt: det glutenfri køkken. Cøliakigæster er den gruppe, der skriver mest og mest begejstret om stedet, og det er dét, der trækker folk hertil fra Málaga og fra kysten. Kommer du for pizza, pasta og en afslappet tex-mex-aften til en fair pris, bliver du sjældent skuffet. Kommer du for taqueria i ordets strenge forstand, skal du vide, hvad du går ind til.

Praktisk: åbningstider, take away og hvem stedet passer til

Åbningstiderne er den vigtigste praktiske oplysning, og de er snævre. Huset i Alhaurín har kun åbent fra torsdag til søndag, med lukket mandag, tirsdag og onsdag. Der serveres frokost fra omkring klokken 13 til 17 og aftensmad fra 20 til midnat, og om sommeren rykkes det en halv time: 13.30 til 17 og 20 til 00.30. Det er sent nok til, at du kan spise efter spansk tid, og køkkenet lukker ikke tidligt. Mønstret fortæller også noget om huset: fire dage om ugen med vægt på weekenden er et sted for lokale familier og for weekendgæster, ikke en daglig turistadresse.

Du kan tage hele kortet med hjem. Huset har sin egen take away-carta med de samme retter og stort set de samme priser som i salen, og du bestiller telefonisk og henter selv; der køres ikke ud. Der findes også et engelsksproget menukort, hvilket gør besøget lettere, hvis du ikke har spansk på. Bordbestilling er ikke et krav, men i weekenden er det en god idé at ringe før, netop fordi ventetiden er husets svage punkt.

Stedet passer bedst til børnefamilier, til selskaber, der skal kunne bestille fra samme kort trods forskellige hensyn, og til alle, der har cøliaki eller laktoseintolerance og er trætte af at spørge om det samme hver gang. Er du til gengæld i byen for andalusisk køkken eller for pizza bagt i brændeovn, findes der andre veje: Pizzeria Cuore Italiano i Alhaurín de la Torre og Massa Obrador de Pizza med eget pizzaværksted ligger i samme by.