Cervecería Gambrinus

Seksten forskellige tapas til omkring to euro stykket står på den lille seddel, der ligger oven på kortet hos Cervecería Gambrinus — fra cazón en adobo til berenjenas con miel. Vil du have en ekstra portion sauce til, koster den et halvt euro. Resten af huset er lige så ligefremt: en stor terrasse ud mod Parque de los Patos midt i Alhaurín de la Torre, fadøl som omdrejningspunkt og et kort, hvor stort set alt bortset fra kødretterne ligger under ti euro.

Maden og menuen på Cervecería Gambrinus

Køkkenet er andalusisk barmad i den klassiske form: friture, pande og kolde forretter, serveret enten som tapa til én person eller som ración til at dele. Tapaslisten er husets bedste tilbud og rummer seksten valg til samme lave pris — lomo en manteca (svinekam henkogt i fedt), jamón serrano, chorizo, morcilla (blodpølse), ensaladilla rusa (kold kartoffelsalat med tun og mayonnaise), lagrimitas de pollo (tynde, paneret kyllingestrimler), croquetas de pollo, queso semicurado, carne asada (stegt kød i skiver), berenjenas con miel (friturestegte auberginestave med sirup), cazón en adobo (marineret og friturestegt hundehaj, en af Málaga-provinsens mest udbredte barretter), boquerones en vinagre (ansjoser i eddike), patatas bravas, patatas ali-oli, jibia frita (friturestegt sepia) og calamares. Det er den liste, du skal bestille fra, hvis du vil have mest for pengene, og den er også grunden til, at huset fungerer bedre som en aften i flere små retter end som en traditionel to-retters middag.

De samme retter går igen i stort format under entrantes, hvor de fleste raciones ligger mellem seks og ni euro: patatas ali-oli og patatas bravas i den billige ende, aritos de cebolla (løgringe) og ensaladilla rusa lidt over, og croquetas, berenjenas con miel, lomo en manteca, morcilla de arroz (risblodpølse), lagrimitas de pollo, chorizo, ost og serranoskinke omkring otte og en halv euro. Fiskeafdelingen er sat op efter samme princip, bare med én fast pris til omkring ni og en halv euro for alle ni retter: gambas cocidas (kogte rejer), gambas al pil-pil (rejer i hvidløgsolie), calamares, jibia frita, boquerones, cazón, bacalao frito (friturestegt klipfisk), rosada frita og pulpo frito (friturestegt blæksprutte).

Brødretterne er værd at kende, hvis du kommer sulten midt på dagen. Roscas — store runde sandwich — koster omkring seks og en halv euro, og blandt dem er serranita, den malagueñiske klassiker med svinekam, serranoskinke, stegte grønne peberfrugter, salat, løg, tomat og ali-oli. Der er også en med kylling og en med carne asada. Tostas til omkring fem euro fås som ahumada med røget laks, mayonnaise, æg, løg og asie, og som tosta Gambrinus med svinekam, stegte peberfrugter og vagtelæg. Husets burger med oksekød, salat, løg, tomat, ost og pommes frites ligger omkring syv og en halv euro, og der findes en lille udgave til under fem euro, som fungerer fint til et barn. Under sartenazos står tre pandefulde til omkring otte euro — husets egen med pommes frites, æg, bacon, løg og ost, en campero med svinekam og peberfrugter og en enchorizao med chorizo — og mini brochetas, små grillspyd med mørbrad, entrecôte, kylling med ananas eller kæmperejer, koster et par euro over fem.

Skal det være en rigtig hovedret, ligger kødet for sig. Filete de pollo, filete de cerdo og carne asada koster omkring otte euro, secreto ibérico (den marmorerede muskel fra den iberiske gris) omkring tretten, mørbrad af gris omkring fjorten, og entrecôte af kalv er den dyreste ret på kortet til lige under tyve euro. Salaterne bruges både som forret og som lettere hovedret: ensalada Gambrinus med salat, tomat, løg, majs, gulerod, oliven, tun, æg og yoghurtdressing, en cæsarsalat med kylling og croutoner og en tresostesalat med valnødder, rosiner og honningeddike koster alle omkring ni og en halv euro, mens de enkle tomatsalater — med tun og oliven eller bare med hvidløg — ligger under otte. Vil du spise uden kød, er det de salater plus patatas ali-oli, patatas bravas, stegte peberfrugter, løgringe, nachos med cheddar og berenjenas con miel, du skal styre efter.

Prislejet gør resten af regnestykket enkelt. Bliver du ved tapas og et par øl, slipper du for omkring femten euro pr. person; går I efter raciones, brød og en kødret, skal du regne med tyve til femogtyve. En cervecería lever af sin øl, og det er også den, huset har navn efter — men det er en hverdagsbar, ikke et sted med vinkort. Om aftenen, især i weekenden, fyldes både salen og terrassen op, så kommer I mange, er det klogt at ringe i forvejen eller møde tidligt op.

Sådan ligger Cervecería Gambrinus i Alhaurín de la Torre

Baren ligger på hjørnet af Calle Eduardo Ocón, hvor gaden åbner sig ud mod Plaza del Conde, og det er den placering, der gør stedet. Terrassen vender ud mod Parque de los Patos, som begynder godt tredive meter derfra og har legeplads — det er sjældent, at man kan sætte sig på en spansk barterrasse og holde øje med børnene i en park, uden at der kører biler imellem. Kirken Iglesia de San Sebastián ligger hundrede meter væk, det kommunale marked og posthuset godt halvandet hundrede, og der er en taxiholdeplads lige om hjørnet.

Du er midt i den gamle bykerne, ikke i en turistgade. Det betyder, at gæsterne overvejende er folk fra byen, og at der er kort til alt andet, du skal bruge: apoteker, banker og Avenida Reyes Católicos ligger inden for et par hundrede meter, og Restaurante Cienfuegos er nabo i den anden ende af kvarteret, hvis du vil sammenligne to meget forskellige måder at spise på i samme by. Kommer du udefra, er afstandene korte: Málaga lufthavn ligger under seks kilometer i luftlinje og et kvarters kørsel væk, Torremolinos og den nærmeste strand cirka syv kilometer, Málaga by fjorten. Lauro Golf ligger knap syv kilometer mod vest, og det er en oplagt kombination: atten huller om formiddagen og tapas i byen bagefter til en brøkdel af, hvad klubhuset koster.

Navnet Gambrinus — og hvorfor kortet er husets eget

Gambrinus er ikke bare et navn, denne bar har fundet på. Det er en cervecería-kæde med omkring tredive huse i Spanien, og af dem ligger kun to i Málaga-provinsen: dette og et i Málaga by på Calle Manrique. Kæden drives fra Madrid og henvender sig direkte til folk, der allerede ejer en bar, og som vil skifte skiltet ud — det er altså et mærke, selvstændige værtshuse tager på sig, ikke et centralt drevet koncept.

Det har en praktisk konsekvens, du skal kende, hvis du har spist på et Gambrinus et andet sted i Spanien: kortene er ikke ens. Nogle af husene har deres eget domæne, andre lægger en pdf op, og retterne og priserne er forskellige fra by til by. Kortet i Alhaurín de la Torre er husets eget — laminerede ark med de andalusiske klassikere, den lokale hundehaj i adobo og de stegte peberfrugter, som en bar i Madrid eller Baskerlandet ikke nødvendigvis har. Det, du hører om et Gambrinus i en anden provins, siger derfor ikke noget om, hvad du får her, og eventuelle udmærkelser og historier, der knytter sig til navnet andre steder, hører ikke til denne adresse.

Terrassen, stemningen og hvad gæsterne siger

Stedet er delt i en indendørs sal og den store terrasse ud mod parken, og det er terrassen, folk kommer for. Den er rummelig nok til, at der som regel er plads uden reservation uden for de travleste aftener, og fordi den vender væk fra trafikken, er det et af de roligere steder at sidde i centrum. Om aftenen bliver der fyldt begge steder.

På Google står huset til 4,1 ud af 5 fra omkring 645 anmeldelser, og det tal fortæller egentlig historien meget præcist. Der er bred enighed om prisen og om, at man får rigelige portioner for pengene, og aubergine med sirup er en af de retter, gæsterne oftest nævner ved navn. Et tilbagevendende kritikpunkt handler til gengæld om servicen, når der er travlt: ventetid mellem retterne og et personale, der er for få til at nå rundt. Det er værd at vide på forhånd, for det ændrer, hvornår man bør komme — en tidlig frokost eller en hverdagsaften giver en helt anden oplevelse end en fyldt lørdag aften. Maden er hverdagsmad på faste opskrifter, ikke køkkenkunst.

Praktisk — parkering, tidspunkter og hvem stedet passer til

Du kan holde i gaderne omkring Plaza del Conde, men centrum er tæt, og det nemmeste er de offentlige pladser lidt væk: der ligger flere inden for to hundrede meter, blandt andet parkeringen ved Plaza San José. Kommer du med bil fra kysten, tager turen op gennem Guadalhorce-dalen omkring tyve minutter fra Torremolinos.

Stedet passer bedst til den uformelle anledning: frokost efter en formiddag i Alhaurín de la Torre, et hurtigt måltid med børn, hvor legepladsen i parken er halvdelen af planen, eller en aften med venner, hvor man deler otte små retter i stedet for at bestille hver sin hovedret. Familier har god gavn af den lille burger og af, at tapasformatet gør det billigt at prøve sig frem. Er du ude efter en stille, gastronomisk middag med vinanbefalinger, skal du et andet sted hen — se de øvrige restauranter i Alhaurín de la Torre eller kombiner besøget med en tur til Jardín Oriental Bienquerido, byens orientalske have et par kilometer derfra.

For danskere på kysten er Gambrinus mest interessant som det, det er: et prisniveau, man ikke finder på strandpromenaden, en halv times kørsel fra Fuengirola, og en bar, hvor der bliver talt spansk ved bordene omkring dig. Kortet er på spansk, så det hjælper at kende retnavnene ovenfor, inden du sætter dig.