Taberna Cruza la Calle

Husets to signaturtapas er tacos: den ene med kylling marineret i achiote, den anden med blæksprutte, chipotlemayonnaise og syltet løg. De koster fire euro stykket ligesom næsten alt andet på tapaslisten, og køkkenet holder åbent uden pause fra klokken halv et til halv tolv om aftenen. Det er en taberna for byen, ikke for kysten — og det kan mærkes på både prissedlen og på, hvem der sidder ved bordene.

Maden og menuen på Taberna Cruza la Calle

Køkkenet er andalusisk tapaskøkken med en tydelig mexicansk stribe og en forkærlighed for iberisk charcuteri. Kortet er delt i syv afsnit: tapas, ibérico-brætter, salater, sauterede retter, retter til deling, roscas og tostas, og til sidst kød og desserter. Der er ingen menú del día — huset kører den samme carta hele dagen igennem, og du sammensætter selv måltidet af små og større retter.

Tapaslisten er husets fundament, og prisen er den samme på tværs af den: fire euro stykket. Her ligger taco de pollo Cruza la Calle med achiote-marineret kylling, syltet løg og jalapeños, og taco de pulpo Cruza la Calle med blæksprutte, guacamole og chipotlemayonnaise. Her ligger også tre pan bao — dampede kinesiske boller — med henholdsvis iberisk mørbrad i hoisin, langtidsstegt spareribskød og sprød kongereje. Vil du have noget mere hjemligt, er der bocaíto de pringá, den lille sandwich med det udtrukne kød fra en puchero, som er en af Andalusiens mest udbredte barretter, og pepito ibérico med lomo en orza, altså svinekam konserveret i olie. Mini-burgerne findes i tre udgaver, blandt andet med modnet angus, og der er nachos, mini-quesadillas, patatas bravas og ensaladilla rusa med rejer.

Ibérico-brætterne er husets dyre ende og sælges i to enheder, du skal være opmærksom på. Jamón ibérico de bellota af 75 procent iberisk race og jamón de cebo de campo af 50 procent sælges begge pr. hundrede gram — den fine til godt tyve euro og den anden til knap nitten euro for hundrede gram. Resten af brættet er faste portioner: lomo ibérico de bellota til knap nitten euro, chorizo og salchichón af samme kvalitet til omkring tretten og en halv, og husets eget surtido Cruza la Calle med skinke, lomo, salchichón, chorizo og fåreost fra Berrocal til i underkanten af tredive euro. Ostene står ved siden af: manchego af ren fåremælk, en gedeost payoya med rosmarin og en blå, alle omkring elleve og en halv euro, og en blandet ostetallerken til omkring atten euro.

Afsnittet para compartir er der, hvor bordet holder op med at være tapas og bliver til aftensmad. Croquetas caseras er husets egne og kommer i otte forskellige fyld — oksehale, puchero, iberisk skinke, klipfisk, blodpølse og en sød af æble med blåskimmelost og valnødder. Fire stykker koster omkring syv og en halv euro, otte omkring fjorten. Solomillo de cerdo ibérico Cruza la Calle med pommes frites, padrónpeber og asiatisk sauce fås i to størrelser til omkring elleve eller omkring sytten og en halv euro. Pulpo en dos texturas — blæksprutte serveret i to konsistenser med kartoffelparmentier og mangoaioli — ligger i underkanten af femogtyve euro og er kortets dyreste ret ved siden af en dåse cantabriske ansjoser til knap nitten. Billigere og mere folkelige er torreznos, den sprøde flæskesvær fra Soria, og rejegyozas, begge omkring otte og en halv euro.

Tostas og roscas er det, mange bestiller til frokost. En rosca er et rundt brød skåret op og fyldt, og huset har fire: den iberiske med skinke, lomo, bacon, aioli og ost til godt elleve euro, og tre andre — atun med asparges, kylling, og lomo en orza med gaucha-sauce og gouda — til omkring otte og en halv euro. Tostaerne koster fra godt syv til knap ti euro, og en af dem hedder simpelthen veleña efter byen selv: røget klipfisk med piquillomayonnaise og stenbiderrogn. Andre er tosta andaluza med skinke og salmorejo, en med rulle af gedeost, lomo en orza og karamelliseret løg, og husets egen tosta Cruza la Calle med mangochutney, trukket spareribskød og stærk karry.

Af sauterede retter er der artiskokker med iberisk skinke og trøffelolie til omkring tretten euro, huevos rotos med foie gras og bacon til omkring fjorten og en halv, revuelto af grønne asparges til omkring fjorten, og to wokretter med henholdsvis kongerejer og kylling omkring tolv og en halv. Kødet er kortfattet: oksemørbrad til godt tyve euro og entrecote til lige under tyve, begge med pommes frites, padrónpeber og baconmayonnaise. Til dessert er der hjemmebagte tærter i skiftende udvalg til seks euro — spørg personalet, for de står ikke ved navn på kortet.

Spørg også efter sugerencias del día, dagens forslag. Huset kører fast med retter uden for kortet og gør selv opmærksom på det både på cartaen og på sin Instagram, og det er dér, sæsonens råvarer dukker op. Vinen fungerer på samme måde: der er ingen trykt vinliste, men personalet fortæller om husets udvalg ved bordet. Er du vegetar, er kortet ærligt talt smalt, men der er noget: den enkle nachos med guacamole, patatas bravas, revueltoen med asparges, tomatsalaten med avocado og ostebrætterne. Alle retter er mærket med allergenikoner for gluten, skaldyr, æg, fisk, jordnødder, bløddyr, sennep, selleri og lupin, og personalet oplyser resten på forespørgsel.

Tre ting bør du vide, inden regningen kommer, fordi de ikke står på retternes priser. Der lægges femogtyve cent i bordservice pr. person for piquitos, altså brødstængerne til bordet. En ekstra sauce koster en euro. Og kortbetaling tages først fra ti euro og opefter — kommer du bare ind på en øl og en tapa, skal du have kontanter med.

Sådan finder du Taberna Cruza la Calle i Vélez-Málaga

Tabernaen ligger på Calle Pintores Hermanos Clavero i kvarteret Rubeltor, lige nord for Reñidero og cirka syv hundrede meter fra Vélez-Málagas gamle centrum. Det er en almindelig beboelsesgade uden butiksfacader, og stedet er ikke noget, du falder over på en spadseretur — man kommer der, fordi man ved, det ligger der. Fortaleza de Vélez-Málaga, byens maurisk anlagte fæstning på højdedraget over den gamle bydel, ligger omkring otte hundrede meter væk og er den naturlige forlængelse af et sent frokostbesøg.

Ned til kysten er der knap fem kilometer. Kommer du fra Playa de Torre del Mar eller fra en af de andre strande i Vélez-Málaga kommune, tager turen ind til byen ti minutter i bil, og det er præcis den tur, der gør stedet interessant for en tilrejsende: Torre del Mar er kysten og fisken, mens tabernaen her hører til landsiden med skinke, kød og croquetas. Fra Málaga lufthavn er der omkring syvogtredive kilometer ad motorvejen.

Huset bag navnet

Cruza la Calle betyder "kryds gaden". Huset kalder sig selv Original Taberna og har brugt betegnelsen siden det åbnede i foråret 2021 — hjemmesiden blev sat op i april samme år, og en af de allerførste ting, den annoncerede, var et livemusikarrangement få dage senere. Det siger noget om, hvad stedet ville være fra begyndelsen: en taberna med musik og vin, ikke en stille spisestue.

Væksten kan aflæses direkte i tallene. I foråret 2022 havde huset firs bedømmelser på Google. I dag står det til 4,6 af 5 fra 501 anmeldelser. Det er en femdobling på fire år i en by, hvor turisttrafikken er lig nul, og den slags kurve kommer af gengangere og ikke af tilrejsende, der kommer én gang. Huset lever i det hele taget af sit eget kvarter: på TripAdvisor har det kun syvogtyve anmeldelser mod de mere end fem hundrede på Google, cartaen findes udelukkende på spansk, og lukkedagen er mandag — det klassiske hvilemønster for et sted, der har travlest i weekenden med lokale familier.

Stemningen og en aften på tabernaen

Der er borde ude på fortovet foran indgangen, og lokalet indenfor er indrettet med højborde og træ. Huset har holdt vinsmagninger med fire vine og fire tilhørende tapas sat op sammen med en sommelier, og livemusik har været en del af programmet siden det første forår. Stedet er kørestolstilgængeligt, og det tages takeaway med hjem, men der køres ikke ud.

Gæsterne fremhæver gennemgående personalet og tempoet i serveringen, og de retter, der går igen i omtalerne, er netop pan bao, tostaerne og de to tacos — altså husets egne signaturer og ikke tilfældige retter fra kortet. Det tilbagevendende forbehold handler om travlheden: der kan være ventetid på et bord i de mest søgte timer, og når der først er dækket op, kommer retterne gerne ud samlet frem for i tempo. Vil du sidde godt, er tidlig eftermiddag på en hverdag den roligste tid.

Praktisk om besøget

Tabernaen har åbent fra tirsdag til søndag klokken 12.30 til 23.30 og holder lukket om mandagen. Køkkenet kører uden pause hele vejen igennem, hvilket i Spanien er værd at lægge mærke til: du kan spise et rigtigt måltid klokken fem om eftermiddagen, hvor de fleste andre køkkener i Axarquía er lukket ned mellem frokost og aften.

Bordbestilling foregår telefonisk i åbningstiden, og huset skriver selv på cartaen, at et reserveret bord kun holdes mellem fem og ti minutter efter det aftalte tidspunkt. Kommer du senere end det, er bordet væk, og skal du aflyse eller flytte, skal du ringe. Reservation kan varmt anbefales fredag og lørdag aften.

Prisniveauet er venligt efter kystens målestok. To personer, der deler fire-fem tapas, et bræt og en flaske vin, lander typisk på tyve til tredive euro pr. person. Vil du holde det lavere, er tapaslisten til fire euro stykket og en rosca til omkring otte og en halv euro vejen; vil du gå op, er det ibérico-brættet, blæksprutten og kødet, der flytter regningen.

Stedet passer bedst til dig, der vil spise, hvor byen selv spiser, og som ikke har brug for hverken havudsigt eller engelsk kort. Er du på ferie ved kysten og har en aften til overs, er turen ind til Vélez-Málaga en anden slags aften end den, du får nede ved stranden. Flere alternativer i samme by finder du under restauranter i Vélez-Málaga, og resten af kommunen er samlet på siden om Vélez-Málaga.