Casa Paqui

Husets kendemærke er pata asada — ovnstegt svinekølle serveret i sin egen sky med salt og peber — og den går igen i fem skikkelser på kortet: som hel og halv ración, som croquetter, som stærke minitacos og som husets egen tosta med alioli, stegt peber og et vagtelæg ovenpå. Casa Paqui er den slags hverdagssted i Vélez-Málaga, hvor maden er bedre end lokalet, og hvor 747 gæster tilsammen har givet 4,6 ud af 5 på Google.

Maden og menuen på Casa Paqui

Casa Paqui kalder sig selv en cervecería — en spansk ølbar, der også er restaurant — og køkkenet er andalusisk hverdagsmad med en solid grillafdeling og et fiskebord ved siden af. Kortet er stort nok til, at to personer kan spise vidt forskelligt, og næsten alt kan bestilles som media ración, altså en halv portion. Det er værd at vide, inden du bestiller: portionerne er rundhåndede, og et gennemgående tema i gæsternes tilbagemeldinger er, at de ikke kunne spise op. To personer kommer langt med tre halve portioner og en tosta.

Pata asada er stedets signatur og findes både som ración med salt og peber i sin egen sky, som halv portion, som seks hjemmelavede croquetas de pata asada, som montaditos på hvidt brød til at dele og som en grillet tallerken med patatas a lo pobre — kartofler stegt langsomt med løg og grøn peber — og spejlæg. Hele ración'en ligger omkring tolv euro, den halve omkring otte, og croquetterne omkring syv. Fra grillen kommer desuden costillar a la barbacoa (marinerede spareribs) til omkring seksten euro, secreto ibérico med kartofler og padrón-peberfrugter til omkring toogtyve, chuletillas de cordero lechal (koteletter af diende lam) i underkanten af tredive og et modnet entrecot, der sælges efter vægt til syv euro pr. hundrede gram. Husets cachopo — den asturiske klassiker med to tynde kalveschnitzler fyldt med skinke og ost, paneret og stegt — vejer over et halvt kilo, koster omkring fire og en halv euro pr. hundrede gram og fås i tre udgaver: den almindelige, en uden peberfrugt i fyldet og en helt glutenfri.

Fiskeafsnittet hedder Del mar a la mesa, og også her betaler du ofte efter vægt: en grillet blæksprutteklo (pata de pulpo a la brasa) og et modnet, ovnbagt torskestykke ligger begge omkring syv euro pr. hundrede gram, nationalt fanget calamar a la brasa omkring fire og en halv, choco (sepia) på plancha et par euro mindre. Vil du hellere have en fast pris, er der en ración grillede rejer med havsalt på omkring seksten euro, kogte rejer i halv portion til omkring ti, og de tre klassiske smågryder — gambas al ajillo, gambas pil pil serveret i lerskål og almejas salteadas, hjertemuslinger vendt med olivenolie, hvidløg, persille, chili og Montilla-vin — der alle ligger lige under ti euro. Jibia a la clandestina, sepia i grøntsagssauce, er en af de retter gæsterne oftest fotograferer.

Tapasafdelingen er lille, men billig: burritos med barbecue- eller cheddarsauce og de stærke minitacos af pata asada koster omkring tre euro stykket, en burger roll et par euro, et pinchospyd med langoustine omkring fire og en halv, og en skål oliven en enkelt euro. Til det kommer tostas på frøbrød til lige under ti euro — blandt andet en med gedeost, blåbærmarmelade, karamelliserede peberfrugter, rosiner og valnødder og en med guacamole, ibérico-skinke og rejer i pil pil. Blandt forretterne finder du cazoleta ibérica med patatas a lo pobre, ibérico-skinke og spejlæg, habitas con jamón (unge bønner med skinke), papas arrieras — en kartoffelret fra Málaga-egnen — og nachos med guacamole og kød. Vil du udenom kødet, er der berenjenas con miel (friturestegte auberginer med sukkerrørssirup), en salat af grillede peberfrugter, en tallerken salmorejo og patatas bravas. Husets egen salat er en stor mixed med tun, majs, gulerod, agurk, rødløg og oliven til godt ti euro, og den findes også i halv størrelse.

Desserterne er husets egne og noget af det, gæsterne oftest vender tilbage til: brownie med vaniljeis, flødeskum og chokoladesirup, ostekage af La Viña-typen, tre-chokoladekage, tarta de turrón med karamelsirup, arroz con leche og flan af mango. De ligger mellem omkring fire og seks og en halv euro. Et tilbagevendende kritikpunkt er dog, at turrónkagen kan smage mildere af nougat, end navnet lover.

Vinkortet er bemærkelsesværdigt for et andalusisk kvartersted: det er domineret af Ribera del Duero, fra en roble til omkring tyve euro flasken op til en reserva i nærheden af halvtreds, med Albariño fra Rías Baixas, en verdejo fra Rueda og et par rosévine som modvægt. Øllen er Cruzcampo fra hanen — en caña koster under to euro — plus det lokale 18/70, Alcázar, Cruzcampo Radler med citronsaft og alkoholfri Heineken. Der er også Cruzcampo uden gluten på flaske, og sammen med den glutenfri cachopo og det glutenfri brød gør det Casa Paqui til et af de steder i Vélez-Málaga, hvor cøliakipatienter faktisk kan spise et helt måltid igennem. Der er ingen menú del día — huset kører kun på kortet — og prislejet ligger typisk på tyve til tredive euro pr. person med drikkevarer. Bordbestilling tages på telefon og er en god idé fredag og lørdag aften; kortet ligger digitalt bag en QR-kode og findes kun på spansk.

Hvor Casa Paqui ligger i Vélez-Málaga

Restauranten ligger på Calle Doctor Laureano Casquero i den nyere, flade del af Vélez-Málaga nedenfor den gamle bydel — på et hjørne ved et travlt vejkryds, ikke i en pittoresk gyde. Det er tre-fire minutters gang til Restaurante la Gamba Dorada og fem minutter til El Caserío de las Monjas, så du står midt i den tætteste klynge af spisesteder i byen; resten er samlet på oversigten over restauranter i Vélez-Málaga. Op til Fortaleza de Vélez-Málaga, maurertårnet der kroner den gamle by, er der under en kilometer, men det er opad hele vejen. Centro de Arte Contemporáneo og Ermita de Nuestra Señora de los Remedios ligger begge inden for en halv kilometer.

Til kysten er der cirka fem kilometer. Playa de Torre del Mar nås på ti minutter i bil ad A-356, og vandlandet Aquavelis ligger halvvejs, knap fire kilometer væk. Fra Málaga lufthavn er der omkring fyrre minutters kørsel ad A-7. Kombinationen gør Casa Paqui til et oplagt frokoststop, hvis du bor nede ved stranden og kører op i byen for at se den gamle bydel — eller omvendt.

Cerveceríaen bag navnet og de gæster, der fylder den

Casa Paqui er et kvartersted af den gamle slags, og det mærkes på klientellet: stamgæster, der har spist her i årevis, familier, der samles om weekenden, og en fast strøm af arbejdsfolk fra kontorerne og butikkerne omkring krydset. Paqui selv er stadig på gulvet — flere gæster nævner, at hun kommer forbi bordet og forklarer, hvis køkkenet er presset — og huset svarer personligt på anmeldelser, hvilket er sjældnere, end man skulle tro på denne del af kysten.

Blandt fastboende og feriegæster i Axarquía har stedet et ry som det, man tager til, når man vil spise godt uden at betale turistpriser. Kortet er udelukkende spansk og betjeningen taler primært spansk, så det er mere hverdagsspanien end kystrestaurant, og netop det er grunden til, at det bliver anbefalet videre. En håndfuld af de nyeste bedømmelser er skrevet af skandinaver og briter, men langt hovedparten er lokale.

Vélez-Málaga selv er kommunens administrative hovedby og bagland til Torre del Mar. Det betyder, at spisestederne i centrum lever af hverdagsgæster og ikke af sæsonen, og det er en stor del af forklaringen på Casa Paquis prisniveau: portionerne skal kunne betales af nogen, der spiser ude flere gange om måneden.

Sådan er der at spise på Casa Paqui

Lokalet er nøgternt. Det er lyst, praktisk og lidt højlydt indenfor, når der er fuldt hus, og der hænger fjernsyn i baren, som tændes, når der er fodbold. Terrassen udenfor er det roligere valg, og det er dér, de fleste helst sidder, når vejret tillader det — fra april til oktober er det stort set hele sæsonen. Der er trådløst net, kort tages, og indgangen og lokalet er kørestolstilgængelige.

Servicen er hurtig — det er noget af det, der oftest fremhæves, sammen med, at maden kommer på bordet kort efter bestilling. Til gengæld går det langsommere, når huset er fuldt eller mangler personale, og det nævnes også af gæsterne. Der er take away, hvis du hellere vil have maden med hjem, men ingen udbringning.

Praktisk: åbningsdage, parkering og hvem stedet passer til

Casa Paqui holder lukket i begyndelsen af ugen og har åbent fra torsdag til søndag, med frokost fra omkring halv to til halv fem og aftenservering fra halv ni. Åbningsdagene har svinget gennem årene, og det er et af de få faste kritikpunkter fra stamgæsterne, så ring, inden du kører derhen — især hvis du kommer nede fra kysten.

Der er ingen egen parkering, men gaden og de åbne pladser omkring krydset gør det til et af de nemmere steder at parkere i Vélez-Málaga sammenlignet med den gamle bydel, hvor gaderne er smalle og skrå. Kommer du i frokosttiden på en hverdag, skal du regne med at lede lidt længere.

Stedet passer bedst til dig, der vil spise andalusisk hverdagsmad i rigelige portioner og er ligeglad med indretningen: par, vennegrupper, familier på tre generationer og alle, der har brug for glutenfri retter, der ikke er en eftertanke. Vil du have havudsigt, terrasse med solnedgang eller stille romantik, ligger de restauranter nede ved Playa de Torre del Mar i stedet. Vil du have mad til prisen og et bord blandt lokale, er Casa Paqui et af de sikreste kort i Vélez-Málaga.