El Rubio II

Bestil en tomate con aguacate ved siden af fisken. Tomat med avocado lyder som et fyldnummer, men det er den ret, flest gæster fremhæver efter selve fisken på El Rubio II, og den koster omkring fem euro. Huset tager ikke imod bordbestilling, så du stiller dig i køen sammen med naboerne fra Torrox Costa og venter på, at et bord bliver ledigt. Til gengæld går det stærkt, når du først sidder.

Maden og menuen på El Rubio II

El Rubio II er en freiduría og marisquería — altså et fritureværksted for fisk og et skaldyrsudsalg i samme lille lokale. Kortet er ét foldet kort med godt tredive numre, trykt i tre spalter side om side på spansk, tysk og engelsk, og der er ikke andet. Ingen forretter, ingen desserter, ingen kaffe. Fisken sælges som raciones, hele portioner beregnet til at dele, ikke som tapas.

Friturerne er husets grundstamme, og de fleste af dem ligger omkring otte euro pr. portion: calamares en anillas (friterede blæksprutteringe), calamaritos fritos (små hele blæksprutter), boquerones fritos (friterede ansjoser), pulpo frito (friteret blæksprutte), chanquetes, jibia (sepia), rosada — en fast hvid fisk, der skæres i skiver — og sardina a la plancha fra grillen. Skal I være flere, bestiller I i stedet en fritura de pescado variada, det blandede fritureudvalg, som køkkenet sætter sammen til to, tre eller fire personer og prissætter derefter: fra omkring femogtyve euro for to op til omkring fyrre for fire. Det er den bestilling, de fleste borde ender med.

Den friske fisk står som en egen gruppe, og her ligger prisen mellem godt ti og tyve euro. Pescadilla (lille kulmule), salmonetes og salmonetillos (mulle i to størrelser), lubina a la espalda (havbars flækket og lagt på grillen) og lenguado (tunge) kan bestilles fritas eller a la plancha, altså friteret eller grillet, og både tungen og den friske chopo — sepia — sælges pr. halve kilo, hvor et halvt kilo lander omkring femten til tyve euro. Frisk calamar kan tages i en mellemstørrelse eller stor.

Skaldyrssiden er kort og præcis: almejas a la marinera (venusmuslinger i hvidvin og hvidløg) til omkring ni euro, mejillones al vapor (dampede muslinger), gambas rebozadas (paneret rejer), gambas al pil-pil (rejer i hvidløg og chili) og gambas cocidas o a la plancha, kogte eller grillede rejer, til omkring tolv euro. Dertil kommer coquinas, conchas finas og cigalas frescas cocidas — små sandmuslinger, store venusmuslinger og kogt jomfruhummer.

En ting skal du vide, før du bestiller: netop de fem-seks fineste varer står ikke med en pris på kortet, men med bogstaverne S/M, según mercado. De sælges til dagspris efter, hvad fiskehandelen har kostet den morgen, og det gælder blandt andet coquinas, conchas finas, cigalas, den friske pescadilla og chopitos en su tinta, de små blæksprutter i deres egen blæk. Spørg tjeneren om prisen, når du bestiller dem. Brødet står heller ikke med i portionsprisen — pan extra koster omkring en euro. Til gengæld er priserne på kortet med moms.

Uden for fisken er der ikke meget. Kød findes i ét eneste nummer, lomo adobado a la plancha, marineret svinekam fra grillen med pommes frites til omkring syv euro. Vegetarisk kan du klare dig med berenjenas con miel de caña — friterede auberginestave med sukkerrørssirup, en af Málagas mest udbredte tapas — samt fritura de verano, en almindelig grøn salat, patatas fritas og den nævnte tomate con aguacate. De koster fem til syv euro stykket. Der er ingen børnemenu, og der er ikke mange alternativer til en mindre gæst, der ikke spiser fisk.

Drikkekortet fylder ni linjer. Et glas fadøl, et glas rød- eller hvidvin og et glas tinto de verano med casera koster omkring to euro, sodavand og juice halvanden, og de tre flaskevine — en Rioja, en Rueda og en fra Barbadillo — ligger omkring ni euro flasken. Der er ingen menú del día på El Rubio II, og huset serverer som nævnt ikke kaffe; det er et sted, man kommer til for at spise fisk og gå igen. Regn med omkring tyve til femogtyve euro pr. person, når I deler et par friturer, en salat og et par øl.

Om søndagen laver køkkenet desuden arroz de marisco, en risret med skaldyr i paellagryde, som ikke står på kortet. Den er husets faste søndagsret og bliver ofte udsolgt, længe før serveringen er slut.

Hvor El Rubio II ligger i Torrox Costa

Huset ligger på Avenida el Faro, gaden der løber bag strandpromenaden ved fyret i Torrox Costa, med postnummer 29793. Det er få skridt fra fyrtårnet Faro de Torrox og de romerske ruiner ved foden af det, og ned til vandkanten på Playa Ferrara med sin brede strandpromenade er der under et par minutters gang. Der er offentlig parkering på selve avenidaen og et par pladser mere inden for hundrede meter, hvilket er en større fordel her end de fleste steder, for der er ikke mange p-pladser tilbage midt på dagen i højsæsonen.

Men bliv ikke skuffet over udsigten: der er ingen. El Rubio II vender ud mod gaden, ikke mod havet, og det er hverken en chiringuito eller et strandsted, selv om det ligger to gadehjørner fra sandet. Der er heller ingen udsmykning at tale om. Det, huset sælger, er fisken og prisen. Vil du have bord med havudsigt, skal du længere ned mod stranden og kigge blandt de øvrige restauranter i Torrox og Torrox Costa.

En advarsel om navnet, hvis du søger stedet frem: der findes også et Bar El Rubio oppe i Torrox Pueblo på Calle Almedina, og det er et helt andet hus — en kvarterbar med kaffe, morgenmad, tapas og en billig dagsmenu. Fisken, friturerne og køen hører til huset nede ved fyret.

Stemningen: lille lokale, overdækket terrasse og fart over feltet

Lokalet er lille, bordene står tæt, og de er ikke store. Det betyder i praksis, at du spiser tæt på dine sidemænd, og at en større gruppe skal have held med timingen for at få plads samlet. Til gengæld er der en overdækket terrasse ud mod gaden, hvor der er skygge hen over frokosttid — og hvor der til gengæld kan blive varmt i juli og august, hvilket gæsterne selv har påpeget over for huset.

Betjeningen er hurtig og uformel, og det er en del af forretningsmodellen: bordene skiftes ud i højt tempo, maden kommer få minutter efter bestillingen, og et bord, der venter, er et bord, der ikke tjener penge. Nogle gæster synes, det går for stærkt, og at retterne lander på bordet på én gang i stedet for i rækkefølge. Andre kommer netop for det. Der kan betales med kort.

Publikum er overvejende spansk. Tæller man de anmeldere på TripAdvisor, der oplyser hjemland, er langt over fire ud af fem fra Spanien, og de gennemgående bemærkninger handler om, at lokalet er fuldt af folk fra kvarteret. Alligevel har huset ladet sit kort trykke med en tysk spalte ved siden af den spanske og en engelsk udgave i tillæg — og det er ikke tilfældigt. Torrox Costa har en af Costa del Sols største tyske bosætterkolonier; i 2015 var knap tre tusinde tyskere tilmeldt kommunen, svarende til omkring femten procent af indbyggerne, og de fleste bor netop her nede ved kysten. Den tyske spalte på kortet er husets måde at tage imod naboerne på, ikke et forsøg på at være turistrestaurant.

Køen — og hvordan du kommer uden om den

Der tages ikke bordbestilling på El Rubio II, hverken af bord eller af retter. Du møder op, giver besked til tjeneren, og venter til der bliver plads. Køen er husets mest omtalte enkeltdetalje, og mønstret er entydigt: kommer du, når frokosten begynder, sætter du dig med det samme, og en halv time senere står der folk udenfor. Køen bevæger sig hurtigt, fordi bordene skiftes hurtigt, men den bliver lang i sommermånederne.

Den anden konsekvens af modellen er værd at kende: huset køber ind til dagen og laver ikke mere. Jo længere inde i serveringen du kommer, jo større er chancen for, at netop den fisk, du havde regnet med, er væk fra kortet. Det gælder især de retter, der står til dagspris, og det gælder søndagens risret. Kommer du sent, så vær indstillet på at bestille det, der er, i stedet for det, du havde læst dig frem til.

Er El Rubio II noget for dig?

Stedet har 4,5 af 5 stjerner fra 434 anmeldelser på Google, og karakteren er ikke svær at forklare: friskheden, portionsstørrelsen og prisen går igen hos gæsterne, uanset hvilken portal man læser. De kritikpunkter, der findes, handler stort set aldrig om maden, men om rammerne — ventetiden, de tætte borde, det høje tempo og de retter, der er udsolgt.

Du vil kunne lide El Rubio II, hvis du er ude efter andalusisk pescaíto frito i den ligefremme udgave, hvis du hellere vil bruge pengene på fisken end på udsigten, og hvis du gerne spiser tidligt. Vælg noget andet, hvis I er en stor gruppe med små børn, hvis I vil sidde længe, hvis I skal have kaffe og dessert bagefter — eller hvis pointen med frokosten er at kigge ud over Middelhavet.