Casa Flores

Husets egen prøvesten er ensaladilla rusa — den kolde kartoffelsalat med tun, som spaniere bruger til at måle et køkken på — og lige efter den kommer en tatar, der ikke er rørt på oksekød, men på salchichón fra Málaga. Casa Flores er en af de ældste tavernaer i Torremolinos' gågadekvarter, og terrassen ud mod Plaza Costa del Sol er den halve oplevelse. Til gengæld svinger bedømmelserne voldsomt fra bord til bord, og det er værd at vide hvorfor, før du sætter dig.

Maden og menuen på Casa Flores

Køkkenet er traditionelt spansk med tydelig malagueño-accent, og kortet er bygget op om tapas, medias raciones (halve portioner) og hele raciones, så du sammensætter måltidet efter appetit i stedet for at bestille forret og hovedret. Huset stiller selv to retter frem som sine specialiteter: ensaladilla rusa og tartar de salchichón Casa Flores, hvor den tørre, krydrede Málaga-pølse salchichón erstatter oksekødet i en klassisk tatar — en ret, du sjældent møder andre steder på kysten. Croquetterne rulles i huset, og croquetas de jamón er blandt de tapas, gæsterne oftest bestiller igen.

Resten af kortet trækker mod havet, som det hører sig til i en by, der lever af det. Du finder buñuelos caseros de bacalao (hjemmelavede klipfiskeboller) og samme buñuelos med rejer, zamburiñas hentet fra Galicien, coquinas (de små, fine muslinger fra Andalusiens strandkanter), carabineros (den store røde reje), boquerones og sardinas a la plancha, pulpo frito, gambas al pil pil og fritura variada — den blandede friturestegte fisk, der er Málagas eget bidrag til det spanske køkken. Af de større retter er dorada a la espalda (guldbrasen flækket og stegt på skindet) og pez espada (sværdfisk) faste, og paellaen laves til to personer i fire udgaver: marisco med skaldyr, carne med kød, mixta med begge dele og verduras med grøntsager. Fra landsiden kommer flamenquín cordobés — den rullede, paneret skinke- og svinekødsrulle fra Córdoba — og braiserede svinekæber, som gæsterne fremhæver igen og igen. Køkkenet laver også gazpachuelo, den lune malagueño-suppe med mayonnaise, kartoffel og fisk, som er blevet sjælden på kortene nede ved kysten, og salmorejo. Til desserten hører cuajada con tocino de cielo, en mild ostemasse med den sødeste af alle andalusiske æggecremer. Vinsiden er husets egen kæphest: det er tavernaen, hvor du drikker vine fra Málaga til skaldyrene frem for standardhusets rioja.

Prislejet er hverdagsagtigt frem for fint. Regn med omkring tyve euro pr. person for et almindeligt måltid med et par retter og noget at drikke, og mindre hvis I deler tapas og medias raciones. Kortet er tosproget spansk og engelsk og illustreret med fotos af retterne — og netop de fotos er værd at kende til, for et tilbagevendende kritikpunkt fra gæsterne er, at den ration, der kommer ind, virker mindre end billedet lover; huset selv betragter fotoene som vejledende. Spørg derfor til portionsstørrelsen, når du bestiller en ración, i stedet for at regne den ud fra billedet. Bordbestilling tages på telefon og gennem husets egen hjemmeside, og det er en god idé i højsæsonen og i weekenden, hvor terrassen er fuld fra tidligt om aftenen. Vegetarer kan komme rundt om paella de verduras og avocadoretterne, men kortet er først og fremmest skrevet til fisk og kød.

Morgenmaden er et selvstændigt kapitel og en af de bedste grunde til at komme her. Der åbnes klokken ni, og morgenkortet begynder med brødvalget — blanco, integral, semilla eller mollete, det bløde malagueño-brød — og derefter fyldet på husets pitufos, de små morgenmadsbrød: olivenolie og tomat, smør og marmelade, ost, jamón serrano, manchego, tortilla francesa, tun, tortilla de patata, kylling, avocado eller avocado med laks. De billigste ligger på et par euro, de dyreste omkring tre og en halv, og huset har et fast morgentilbud, hvor en dobbelt kaffe og en pitufo giver friskpresset appelsinjuice med i prisen — fra omkring fire euro for den enkleste udgave. Vil du have engelsk morgenmad med bacon, pølser, æg og bønner, findes den også, til lige under otte euro. Croissanter koster fra omkring to euro, og churros sælges i portioner på mindst fire stykker til godt en euro for de fire.

Hvor Casa Flores ligger i Torremolinos

Adressen er Avenida Palma de Mallorca 4 ved Plaza Costa del Sol, altså i den øverste ende af Calle San Miguel — den brede gågade, der er Torremolinos' rygrad. Terrassen vender ud mod pladsen og gågaden, og gæsterne nævner gennemgående gadeorkestrene og musikken på pladsen over for som en del af stemningen. Torremolinos' Cercanías-station ligger kun godt 200 meter væk, nede under Plaza de la Nogalera, og linje C-1 kører hvert tyvende minut mellem Málaga og Fuengirola — Málaga lufthavn er få stop og omkring et kvarter væk med toget, hvilket gør Casa Flores til et af de spisesteder i byen, du reelt kan nå uden bil. Går du den anden vej, ned ad Cuesta del Tajo eller med elevatoren, er der under ti minutters gang til Playa El Bajondillo, og Casa de los Navajas, byens nymauriske paladsvilla på kanten af klinten, ligger et kort stykke i samme retning. Fiskerkvarteret La Carihuela med espeto-baren og strandpromenaden er halvanden til to kilometer mod sydvest.

Historien bag Casa Flores

Huset regner selv sin historie fra 1963, dengang Torremolinos var ved at forvandle sig fra fiskerby til det, spanierne kaldte et lille Hollywood, og hvor stedet fungerede som indgangsport til spansk mad for turister, der kom fra hele verden. Den lokale gastropresse daterer tavernaen endnu længere tilbage og beskriver den som byens forlystelsescentrum, længe før masseturismen kom — og som et colmado, en gammeldags kolonial, i de magre år før det. Uanset hvilket årstal man lægger til grund, er Casa Flores blandt de navne, ældre torremolinenses stadig husker.

Den nyere historie er usædvanlig og forklarer, hvorfor stedet optræder under to navne på nettet. I april 2019 overtog Víctor Cote, en forretningsmand fra Algeciras med baggrund i restaurationsleverancer på Costa del Sol, driften, renoverede lokalet fra ende til anden og døbte det Taberna Manoja for at markere skiftet. Det fortrød han. Gæsterne blev ved med at komme ind ad døren og spørge til Casa Flores, og i 2021 satte han det gamle navn op igen. Rumfordelingen indenfor blev bevaret fra den gamle taverna, og derfor har stedet stadig en fornemmelse af bar frem for restaurant, selv om kortet er vokset.

Kvarteret omkring Casa Flores

Casa Flores ligger nogle få skridt fra La Nogalera, betonkomplekset fra 1960'erne, hvor det spanske LGBTQ+-miljø tog form under vanskelige vilkår, og som i dag er kernen i Torremolinos' ry som en af Europas mest åbne kystbyer. Huset nævner selv naboskabet i sin egen præsentation. Gæstesammensætningen på terrassen afspejler pladsen: spanske familier og fastboende om formiddagen, britiske og nordiske ferierejsende sidst på eftermiddagen, og et blandet aftenpublikum, der er kommet ned ad gågaden. Personalet betjener på spansk og engelsk, og menukortet findes på begge sprog — dansk hjælp skal du ikke regne med.

Sådan oplever gæsterne Casa Flores

Her skal vi være ærlige, for tallet er lavt: 3,8 af 5 på Google fra 736 anmeldelser er under gennemsnittet for et centralt spisested i Torremolinos, og fordelingen er ikke jævn — den er delt. En stor gruppe gæster giver topkarakter og fremhæver tuntataren, croquetterne, gambas al pil pil, den friturestegte fisk, paellaen og svinekæberne, og de nævner stemningen på terrassen og prisen som rimelig. En næsten lige så stor gruppe giver bundkarakter, og de skriver stort set om det samme: betjeningen. Det gennemgående mønster i kritikken er lang ventetid i pressede timer, retter der kommer ind til bordet med kvarters mellemrum, bestillinger der bliver væk eller byttet om, og en tone fra personalet, som gæsterne oplever som afvisende. Det næstmest gentagne punkt er portionerne målt mod fotokortet og mod prisen. Kritikken handler altså sjældent om, at maden er dårlig — den handler om, hvor godt huset er kørt, når terrassen er fuld.

Det giver en ret brugbar rettesnor. Kommer du til morgenmad, til en formiddagskaffe eller til tapas tidligt på aftenen, får du efter alt at dømme den gode version af Casa Flores: solen på pladsen, et pitufo med tomat, en ensaladilla og en øl til priser, der ikke findes mange andre steder så centralt. Sætter du dig derimod til en større middag klokken ni en lørdag i højsæsonen, skal du regne med ventetid og gøre dig tydelig, når du bestiller.

Praktisk om et besøg på Casa Flores

Der er åbent alle ugens dage fra klokken ni om morgenen og til omkring midnat, og i weekenden er der liv på terrassen længere endnu. Stedet ligger i gågadezonen, så du kan ikke køre til døren; kommer du i bil, holder du i et af de offentlige parkeringsanlæg omkring Plaza de Andalucía og La Nogalera og går de sidste par hundrede meter, og kommer du med tog, står du af på Torremolinos-stationen og er der på tre minutter. Terrassen er niveaufri fra pladsen, mens den gamle indendørs del er trangere.

Casa Flores passer bedst til dig, der vil sidde ude midt i byen og spise spansk uden at booke fint bord: tapas og medias raciones til deling, en paella til to bestilt i god tid, morgenmad i solen om vinteren, hvor februar på Costa del Sol tit giver siddevejr på terrassen. Vil du have et roligere måltid eller er du på jagt efter kystens fiskerestauranter, ligger alternativerne tæt på i restauranterne i Torremolinos, og resten af byen — strandene, seværdighederne og kvartererne — har vi samlet på vores guide til Torremolinos.