Restaurante Lo de Vito

Huevos rotos med mallorcansk sobrasada, honning og karamelliseret løg er en af de retter, gæsterne kommer tilbage efter på Lo de Vito, og på samme kort står udon-nudler med rå rød tun og kimchimayonnaise. Huset kalder selv sin mad middelhavskøkken med et anderledes strejf. Midt på ugen kan du spise to retter fra den håndskrevne ugemenu for omkring tretten euro med drikkevare og kaffe eller dessert.

Maden og menuen på Restaurante Lo de Vito

Lo de Vito er ikke den klassiske andalusiske fiskerestaurant, man ellers forventer af et hus med front mod stranden. Kortet er spansk i bunden og internationalt i kanterne: torreznos fra Soria og ensaladilla rusa står side om side med koreansk kimchimayonnaise, japanske udon-nudler og en argentinsk kødempanadilla. Det er delt i afsnit til deling, husets egne forslag, salater, lidt fisk, kød, burgere, børneretter og desserter, og meningen er tydeligvis, at et bord bestiller på tværs og deler.

Afsnittet para compartir, altså til deling, er der, de fleste starter. Her finder du de omtalte huevos rotos, hvor stegte æg brydes ned over kartofler sammen med den bløde mallorcanske pølse sobrasada, og desuden hjemmelavede kroketter, en tortilla lavet på kartoffelchips med karamelliseret løg, andemousse og trøffel, en crêpe fyldt med porrer og brie, smeltet provolone på en bund af tomatsauce, en timbal af gedeost med andemousse, karamelliseret æble og tranebærsauce, og sorte, ristede fideos, de korte tynde nudler der koges som en paella, med kæmperejer og safranaioli. Delefadene løber fra omkring fire og en halv euro til omkring femten.

Husets forslag, nuestras sugerencias, er det afsnit, der bedst viser, hvad køkkenet gerne vil. Her ligger en briochebolle med rucola, pulled pork, kimchimayonnaise og syltet løg, sprøde ruller fyldt med secreto ibérico, den marmorerede udskæring fra den iberiske gris, i karljohansauce med foie, tostadas med andeskinke, marmelade af bagte peberfrugter, smeltet ost og vagtelæg, udon-nudlerne med rå rød tun, og konfiterede artiskokker vendt på pande med spåner af ibericoskinke, parmesan og porresauce. Fra omkring otte til sytten euro, og det er her, du skal kigge, hvis du vil spise noget, du ikke får andre steder på promenaden.

Salaterne er store nok til at være en let hovedret: tomattartar med kapers, løg og skinkespåner, en med gedeost, valnødder, karamelliseret bacon og frysetørret hindbær i honning-sennepsdressing, en cæsarsalat og en med burrata, salmorejo og sprød serranoskinke, fra omkring elleve til godt femten euro. Fiskeafsnittet er kort og bevidst enkelt: cazuela af blæksprutte og kæmperejer i hvidløg, tuntartar med avocado, spyd af tun og gambones og cantabriske ansjoser i den store 00-sortering med revet tomat, fra omkring elleve euro for ansjoserne til lige over tyve euro for blæksprutten.

Kødet fylder mest: steak tartar af oksemørbrad, mørbradspyd med bacon, grøntsager, peberssauce og foie, entrecote med pommes frites, iberisk carrillada, altså braiseret svinekæbe, i en sauce på tre vine med trøffelkartoffelmos, lagarto ibérico fra grisens ribbenskant, svinemørbrad i champignonfløde, konfiteret andelår med appelsinmarmelade og grillede lammekoteletter. Prislejet går fra omkring seksten euro for andelåret til omkring fireogtyve for mørbradspyddet, og en ekstra sauce af champignon, roquefort eller peber koster et par euro. De to burgere på 200 gram, en black angus og en okseburger med gedeost og mayonnaise af sukkerrørssirup og soja, ligger omkring tolv til tretten euro.

Ugemenuen, menú semanal, hænger håndskrevet på et clipboard og gælder mandag til fredag, undtagen helligdage, og kun til frokost. Du vælger en forret og en hovedret. Forretterne har rummet ajoblanco med druer, den kolde andalusiske mandel- og hvidløgssuppe, piquillo-peberfrugter fyldt med kæmperejer, tun, porre og surimi, nudler med grøntsager og kæmperejer, og en havesalat med tun og hårdkogt æg. Hovedretterne har været kylling i karrysauce med pilafris, friteret klipfisk med tomatsauce og gratineret kartoffelmos, en burger med bacon og ost, og arroz a la cubana med spejlæg og pølser. Prisen er omkring tretten euro og inkluderer én drikkevare og enten kaffe eller dessert, og drikkevaren må være fadøl, sodavand, vand uden brus eller husets vin. Vil du nøjes, findes en halv menu til under ti euro. Det er en usædvanlig komplet dagens menu til pengene på en strandpromenade, og den er en af grundene til, at huset har fast lokalt publikum uden for sæsonen.

Desserterne er husets egne og ligger på seks til syv euro: appelsincreme, chokoladebrownie med vaniljeis, ostebudding med kerne af dulce de leche og en coulant af mørk chokolade. To ting er værd at vide, før regningen kommer: brødkurven med pan y picos koster ekstra, omkring halvanden euro, og alle priser på kortet er med moms. Huset oplyser selv, at det har information til gæster med allergi eller intolerancer. Til børn er der kyllingestrimler med pommes frites og pasta med sauce efter eget valg. Vegetarer kan spise godt her, men skal vælge bevidst, for flere af de retter, der lyder grønne, har and eller skinke i sig; crêpen med porrer og brie, den smeltede provolone og ajoblancoen på ugemenuen er de sikre kort.

Sådan ligger Lo de Vito på strandpromenaden i Rincón de la Victoria

Restauranten ligger i første række på Paseo Marítimo Virgen del Carmen, den brede strandpromenade, der løber langs hele bybugten i Rincón de la Victoria, med bordene i promenadens eget niveau og stranden på den anden side af gangstien. Det er den centrale del af byen, hvor promenaden er tættest bebygget med spisesteder, og hvor du kan gå fra bordet og direkte ned på sandet. Byens hovedstrand Playa de Rincón de la Victoria begynder lige uden for døren, og du kan spadsere langs vandet i begge retninger uden at krydse en bilvej.

Rincón de la Victoria ligger omkring et kvarters kørsel øst for Málaga, dér hvor Costa del Sol går over i Axarquía, og byen er lige så meget en forstad med fastboende som en badeby. Det mærkes på restauranten, hvor en stor del af gæsterne er lokale familier og folk fra Málaga, der kører ud for at spise. Et par kilometer mod øst, i klippefremspringet El Cantal, ligger drypstenshulen Cueva del Tesoro, en af Europas få havdannede grotter, og en formiddag i hulen efterfulgt af frokost på promenaden er en af de nemmeste dage, man kan lægge her på kysten. De øvrige restauranter i Rincón de la Victoria ligger samlet, og en bredere introduktion til kommunen finder du på siden om Rincón de la Victoria.

Tapasruten og husets plads i Rincóns madliv

Rincón de la Victoria holder hvert efterår sin Ruta de la Tapa, hvor byens restauranter serverer én særligt udviklet tapa med en drikkevare til en fast pris, i den seneste udgave omkring tre og en halv euro, og hvor gæsterne stempler et såkaldt tapaporte i mindst to af kommunens fire bydele. Lo de Vito har været med længe: huset stod på deltagerlisten allerede, da ruten havde tredive restauranter, og i 2025-udgaven med enogfyrre deltagere blev det udpeget som en af seks finalister af et fagligt dommerpanel med blandt andre gastronomiskribenten Javier Almellones fra Diario Sur og Manuel Duarte fra Academia Gastronómica de Málaga.

Det siger noget om, hvor huset hører hjemme. Lo de Vito er ikke en chiringuito, altså en strandbar med grillede espetos, men et lille restaurantkøkken, der arbejder med teknik og anretning på et kort, hvor de fleste retter kan deles. Blandt finalisterne fra samme år finder du også La Quisquillosa Playa, der vandt publikumsprisen.

Oplevelsen på Lo de Vito i dag

Stedet er lille, og det er en del af pointen. Der er borde ude på promenaden og en indendørs spisesal med almindelige, uprætentiøse møbler frem for designstemning, og betjeningen kommer fra et fast, lille hold, som selv svarer på gæsternes anmeldelser. Det, gæsterne fremhæver gennemgående, er netop servicen: at maden til et større selskab kommer ind på én gang, og at personalet husker folk. Til gengæld er kapaciteten reel, og et tilbagevendende tema er, at der er fuldt booket fredag og lørdag aften; en enkelt gæst beskriver at være blevet afvist uden reservation, selv om lokalet så luftigt ud. Ring i forvejen, også uden for højsæsonen, og især hvis I er mere end fire.

Sæsonen mærkes mindre her end på de rene turiststeder, fordi publikummet i høj grad er lokalt. Frokosten midt på ugen kører på ugemenuen og er den rolige tid; fredag og lørdag aften er der pres på, og køkkenet holder åbent en halv time længere de to dage. Terrassen er behagelig fra det tidlige forår til langt ind i efteråret, mens vintermånedernes middage typisk foregår indenfor.

Praktisk om Lo de Vito: åbningstider, parkering og hvem stedet passer til

Huset holder lukket om tirsdagen. De øvrige dage er der åbent til frokost fra middag til klokken 16 og igen om aftenen fra klokken 20, til omkring 23 og en halv time længere fredag og lørdag. Reservation tages på telefon, og der er både kortbetaling, wifi og mulighed for at få mad med hjem; egentlig udbringning har huset ikke.

Parkering er den eneste reelle friktion. Der er ikke egen parkeringsplads, og både promenaden og hovedvejen bagved er svære at finde plads på i sommermånederne og til frokost i weekenden. Til gengæld ligger der en offentlig betalingsparkering et par minutters gang væk, hvor en hel dag koster småpenge, og det er langt den nemmeste løsning, hvis du kommer i bil. Kommer du med bybus, er der stoppesteder inden for ti minutters gang på Avenida del Mediterráneo bagved promenaden.

Stedet passer til par, der vil spise ordentligt uden at klæde om, og til familier: der er højstole, plads til klapvogne og to retter lavet til børn. Bordene ude ved promenaden står i gadeniveau, så kørestolsbrugere kan komme til uden trin. Regn med omkring tredive euro pr. person, hvis I deler et par fade, tager en hovedret hver og drikker vin til, mens ugemenuen til frokost bringer beløbet ned i nærheden af tretten euro. Det er ikke det billigste sted på promenaden, men et af de få, hvor kortet er skrevet af nogen, der vil noget mere end paella og sardiner.