Restaurante Bar Casa El Abuelo

En tapa med planchita de lomo, hvidløg og persille koster omkring to euro hos Casa El Abuelo, og den har stået på kortet, siden huset åbnede i slutningen af 1990'erne. Det er et kvarterhus i Las Lagunas: terrasse ud mod gaden, aircondition indenfor, fuldt hus midt på dagen og et stenovnsbagt pizzakort, der først kommer frem om aftenen. Google giver stedet 4,4 af 5 fra 1909 anmeldelser — usædvanligt mange for en restaurant, der hverken ligger ved stranden eller i en gammel bykerne.

Maden og menuen på Casa El Abuelo

Køkkenet er andalusisk hverdagsmad i fuld bredde, og kortet er langt nok til, at det hjælper at vide, hvad man leder efter. Tapasrækken er den billigste indgang og den mest lokale: planchita de lomo eller pollo — tynde skiver svinekam eller kyllingebryst fra stegepladen — fås med hvidløg og persille, med peberssauce eller med roquefort, og ved siden af dem står croquetas de pollo, boquerones en vinagre (ansjoser i eddike), magro con tomate (svinekød i tomatsauce), choricitos picantes, tortilla de patatas, jamón serrano, queso manchego og albóndigas en salsa de almendras, altså kødboller i mandelsauce. Prisen pr. tapa ligger omkring to euro. Et par af dem afhænger af årstiden og står kun på kortet, når råvaren er der: caracoles, snegle i krydret bouillon, og salpicón de pulpo, en kold blæksprutteanretning med løg og peberfrugt.

Husets specialitet i egen selvforståelse er ensaladilla rusa — den spanske kartoffelsalat med tun og mayonnaise. Medejeren Fernando López har over for kommunens eget medie fremhævet netop den som en ret, huset aldrig fejler på, og det er den, Casa El Abuelo har stillet op med, når kvarterets tapasrute har været i gang. Familien af varianter er værd at kende: der findes også en ensaladilla de ahumados med røget laks, ansjos, rejer og kapers, og en tapa, huset kalder matrimonio — to slags ansjos, den friske i eddike og den saltmodnede, serveret koldt med stegt peberfrugt og oliven.

Af de større retter er det kød med garniture, der fylder mest. Flamenquín casero, den andalusiske rulle af svinekød og skinke paneret og friturestegt, står side om side med secreto ibérico og pluma ibérica fra den iberiske gris, med entrecote i roquefort- eller peberssauce, med brocheta de solomillo (svinemørbrad på spyd) og med albóndigas caseras. Alt kommer med pommes frites eller grøntsager, og prislejet på den slags hovedretter går fra omkring tolv euro og op mod tyve for de dyreste udskæringer. Tre ting sælges kun por encargo, altså bestilt i forvejen: paletilla de cordero lechal, en bov af diende lam, chuletón de ternera nacional på seks hundrede gram og en angus-chuletón på halvandet kilo til omkring fyrre euro. Vil du have en af dem, skal du ringe før du kommer.

Fiskesiden er den enkle, friturestegte slags, som andalusiske barer laver bedst: fritura de pescado variado — den blandede fiskefritur med bl.a. blæksprutte, rejer og hvidfisk — sammen med puntillitas (småblæksprutter), jibia frita, pez espada og rosada både stegt og fra pladen. Salaterne er store nok til at være en ret i sig selv, og de har hver deres navn: ensalada del abuelo med tun, majs, rødbeder, asparges, ost og skinke, ensalada tropical med ananas og rosasauce, og ensalada caricia med gedeost, valnødder og balsamico.

Bocadillos — de spanske flutes — er husets billigste mættende måltid og fylder en hel spalte på kortet med opfundne navne. Abuelito har lomo, bacon, ost, spejlæg, tomat og mayonnaise; roqueguay er lomo med smeltet ost og roquefortsauce; tortillón er kartoffeltortilla med manchego og salat; ibérico catalán er ristet brød med tomat, olivenolie og iberisk skinke. De ligger mellem fire og et halvt og seks euro, og du kan lægge garniture til for godt to euro ekstra.

Pizzaerne er husets andet ben, og de er tidsbestemte: kortet siger selv, at de kun bages om aftenen og desuden lørdag og søndag midt på dagen. Der er over tredive af dem, alle syvogtyve centimeter og bagt i stenovn, fra en margarita til omkring syv euro op til de fyldte til lige under ni. Blandt dem er pizza abuela med frisk tomat, ansjos, løg og hvidløg, pizza pil-pil med rejer i hvidløgsolie og pizza kebab. Pan de ajo er hos Casa El Abuelo ikke ristet brød, men pizzadej fyldt med mozzarella. Ekstra ingredienser koster en halv euro stykket.

En menú del día — dagens menu — er husets faste frokosttilbud og ligger omkring ti euro med forret, hovedret, brød, drikkevare og dessert inkluderet. Sammensætningen skifter fra dag til dag og hænger som en seddel på bordet: en typisk omgang er ensaladilla, gazpacho eller spaghetti carbonara til forret og derefter ovnstegt kylling, pinchitos morunos (marinerede kødspyd) eller friturestegte ansjoser. Der er en lille vegansk sektion med pisto, den andalusiske grøntsagsgryde af tomat, aubergine, peberfrugt og løg, og en veggieburger af spinat og kikærtemel, og en børnesektion med mini-escalope, kyllingenuggets eller croquetas, alle med pommes frites. Desserterne er hjemmelavede og billige: arroz con leche, natillas med kiks, flan, tres chocolates og yogurt med tocino de cielo koster under to euro stykket, mens den hjemmelavede cheesecake med skiftende dagssmag og milhoja — en lagkage af butterdej og flødeskum, der kun laves lørdag, søndag og på helligdage — ligger omkring fem. En fadøl koster under to euro, en tercio omkring to og en halv, og et tanque, den store halvliters, godt tre.

Der tages imod bordbestilling på telefon, og det er en god idé i weekenden og til frokost. Huset kører desuden mad ud til Las Lagunas og til nabopostnummeret i Fuengirola, midt på dagen og igen om aftenen. Bestiller du gennem leveringsappen, skal du regne med, at hver ret koster nogle euro mere end i lokalet — tillægget er lagt oven i den enkelte vare, ikke opkrævet som fragt.

Hvor Casa El Abuelo ligger — Las Lagunas, ikke bjergbyen

Adressen er Calle Velázquez 3 i Las Lagunas de Mijas, et par gader fra Parque María Zambrano. Det er værd at have med, fordi Mijas kommune består af tre meget forskellige dele: den hvidkalkede bjergby Mijas Pueblo, kysten ved Mijas Costa og så Las Lagunas, den tætte, moderne bydel, der ligger klods op ad Fuengirola og rummer størstedelen af kommunens indbyggere. Casa El Abuelo hører til den sidste. Kører du efter et postkortmotiv med æselvogne og udsigt over Middelhavet, er du i den forkerte ende af kommunen — bjergbyen ligger seks kilometer og en del serpentiner længere oppe.

Til gengæld er det nemt at komme til. Der er omkring halvanden kilometer ind til Fuengirolas centrum og lidt over to til strandpromenaden, og gaden ligger i gåafstand fra flere store beboelseskvarterer. Vandlandet Aquamijas ligger få minutter væk ved motorvejen, og Mijas Golf Internacional er en kort køretur op ad Camino de Coín. Restauranten er dermed et af de steder, hvor du spiser sammen med folk, der bor her, frem for med folk, der er på ferie — hvilket er en sjældenhed på denne del af kysten. Flere andre af vores restauranter i Mijas ligger nede ved vandet og har en helt anden gæstesammensætning.

Huset, familien og de femogtyve år

Casa El Abuelo har ligget på samme hjørne siden slutningen af 1990'erne. Da Fernando López, en af ejerne, fortalte om stedet til kommunens medie i efteråret 2022, havde huset femogtyve år bag sig, og hans egen forklaring på ensaladillaen var, at den skal laves med gode råvarer og rigelig mayonnaise, så den aldrig bliver tør. Navnet — bedstefars hus — passer til den måde, stedet drives på: hjemmelavede desserter, croquetas rørt i eget køkken, et kort der ændrer sig langsomt og en fast stab af gæster, hvoraf nogle har været med siden åbningen.

Under coronanedlukningen lagde huset om til udbringning, og den forretning er blevet hængende. I dag har Casa El Abuelo sit eget domæne, som fører direkte til husets digitale kort og bestillingsside, og telefonen står trykt på både menukortets forside og bagsiden af den nyeste carta. Det er stadig det samme nummer, som har stået på husets kort i årevis.

Tapasruten i Las Lagunas

Mijas' turist- og handelsafdeling arrangerer sammen med kommunens foreningsforbund en tapasrute i Las Lagunas hvert efterår, hvor et lille felt af kvarterets barer hver stiller op med én tapa til fast pris. Casa El Abuelo var med i alle tre første udgaver: med ensaladilla rusa i 2022, med ensaladilla de ahumados i 2023 og med matrimonio-tapaen i 2024. Prisen for tapa og drikkevare lå på tre til tre og en halv euro, ruten kørte tirsdag, torsdag og lørdag i frokost- og aftentimerne, og i den sidste udgave satte kommunen en gratis minibus ind mellem stederne. Ruten er en god anledning til at prøve et hus som dette, men den løber kun i seks-syv uger fra midten af oktober, og deltagerfeltet skifter fra år til år — så tjek kommunens egen liste, før du planlægger efter den.

Sådan er en aften og en frokost på stedet

Der er to spiseområder: en terrasse ud mod gaden og en indendørs sal med aircondition, hvilket betyder noget i juli og august, hvor Las Lagunas ligger indeklemt uden havbrise. Stedet har lange åbningstider — der er åbent fra morgenstunden og til sent om aftenen alle ugens dage — og det bruges hele vejen igennem dagen: kaffe og morgenmad tidligt, dagens menu til frokost, tapas og fadøl om eftermiddagen, pizza og hovedretter om aftenen.

Det gennemgående i gæsternes beskrivelser er, at forholdet mellem pris og portion er husets stærkeste kort, og at man skal komme tidligt. Restauranten ligger midt i et område med mange lejlighedsblokke, og salen fyldes hurtigt, både til frokost og når folk kommer ud for at drikke et par øl. Kritikken går to steder hen. Betjeningen svinger, og gæsterne kobler det selv sammen med, at der har været stor udskiftning blandt tjenerne. Og pizzaerne deler vandene mere end resten af kortet: de fleste er tilfredse, men den tilbagevendende indvending er, at ovnen kører så varmt, at kanterne brænder, før midten er færdig. Bestiller du ud af huset, er det værd at kontrollere posen inden du kører — manglende tilbehør er den hyppigste anke over leveringerne.

Praktisk: parkering, tidspunkter og hvem stedet passer til

Der er gadeparkering i kvarteret, og gæster peger på en åben grusplads i nærheden som den nemmeste løsning, når gaden er fuld. Kom før klokken to til frokost og før halv ni om aftenen, hvis du vil undgå ventetid — spanierne i kvarteret spiser senere, og huset er tydeligt mest presset fra da af. Der er højstole til de mindste og en decideret børnesektion på kortet, og kortet findes med engelske oversættelser ved siden af de spanske retter, hvilket gør bestillingen overkommelig, hvis du ikke taler spansk.

Stedet passer til dig, der vil spise, som naboerne gør: mange små retter, store portioner, ingen udsigt og ingen dresscode. Det passer mindre godt, hvis du leder efter en rolig gourmetaften — der er fjernsyn i baren, lydniveauet er højt, og huset er indrettet til at have travlt. Regn med et sted mellem femten og femogtyve euro pr. person, hvis du spiser tapas og drikker et par øl, og mindre end det, hvis du tager dagens menu til frokost. Skal du videre i kommunen bagefter, ligger bysiden om Mijas med resten af området — bjergbyen, kysten og golfbanerne — samlet ét sted.