Peña Betis

Husets ensaladilla rusa er det, gæsterne vender tilbage til igen og igen, og dagens menu koster omkring tolv euro, hvor du selv vælger tilbehøret til hovedretten. Ved totiden er spisesalen fuld af folk, der bor og arbejder i Las Lagunas. Turister er der næsten ingen af, og det er hele pointen med stedet.

Maden og menuen på Peña Betis

Køkkenet er andalusisk hjemmemad — comida casera, altså mad lavet fra bunden samme dag — og huset lever af sin menú del día, dagens menu, som køres på hverdage. Den består af en forret og en hovedret, og til hovedretten får du selv lov at vælge tilbehøret, hvilket er sjældnere end man skulle tro på det prisniveau. Regn med omkring tolv euro for den fulde menu; der findes også en halv menu til nogle euro mindre, hvis du kun vil have én ret. Udvalget skifter dagligt og er bredt nok til, at faste gæster kan spise der flere gange om ugen uden at få det samme to gange.

De retter, gæsterne selv fremhæver, tegner et tydeligt billede af, hvad køkkenet er bedst til. Ensaladilla rusa, den andalusiske kartoffelsalat med tun og mayonnaise, går igen som husets specialitet og serveres både som tapa og som forret. Fra friturekurven kommer merluza frita (friturestegt kulmule), calamares a la romana (blæksprutteringe i dej) og cazón en adobo (marineret pighaj), altså den klassiske pescaíto frito, som Málaga-kysten er kendt for. Af kødretter nævnes magro de cerdo en salsa de almendra (svinekød i mandelsauce), flamenquín casero (husets egen rullede skinke- og osseroulade i rasp), pollo al ajillo (kylling i hvidløg), pollo al horno med kartofler og escalope de pollo med kartofler og æg. Der er også paella, sopa de marisco (skaldyrssuppe), salpicón de marisco (kold skaldyrssalat) som tapa, atún a la plancha (grillet tun) og en porra eller salmorejo, den tykke, kolde tomatsuppe, når det er sæson. Til dessert er natilla con galleta — vaniljecreme med kiks — den, der bliver bestilt.

Morgenmaden er en selvstændig forretning og starter, når huset åbner klokken syv. Her er det pitufos, de små runde morgenbrød, der bliver smurt: både den store udgave, som kvarteret kalder pitufo ballena, og en fuldkornsudgave. Vil du have mere på brødet, findes serranito de pollo og serranito de pata — det andalusiske sandwichbrød med henholdsvis kylling og serranoskinke, peberfrugt og som regel en stegt ret indeni. Kaffen bliver rost usædvanligt tit for et sted af den her type, og den er en af grundene til, at faste gæster begynder dagen her.

Om aftenen og uden for menuens timer bestiller man fra kortet i raciones og tapas — friturestegt fisk, ensaladilla, croquetas og et solomillo. Portionerne er store, men kortet ligger et niveau over dagens menu i pris, så vil du spise billigst, skal du komme til frokost. Der er øl og husvin til maden; det er ikke et sted med vinkort. Maden kan hentes med hjem, og huset tager bordbestilling — det er en god idé om søndagen og ved frokosttid på hverdage, hvor salen fyldes hurtigt.

Hvor Peña Betis ligger i Las Lagunas de Mijas

Stedet ligger i Urbanización El Albero på hjørnet af Calle Cornejo, midt i Las Lagunas, som er Mijas' store boligkvarter nede på sletten mellem bjergbyen og kysten. Det er et helt almindeligt spansk beboelseskvarter med lejlighedsblokke, apotek, skoler og en kirkeplads — ikke et strøg, man falder over som feriegæst, og netop derfor er publikum lokalt.

For danske læsere er der en genvej: Margrethekirken, den danske kirke i Sydspanien, ligger på Avenida de Dinamarca kun et par hundrede meter væk, og går du derfra ad gaderne mod nord, står du foran den grønhvidstribede markise på under fem minutter. Avenida de Mijas med bybusserne løber lige forbi kvarteret, og Fuengirola begynder få hundrede meter mod øst — postadressen er Mijas, men mange kilder fører stedet under Fuengirola, fordi bygrænsen går tværs gennem bebyggelsen. Op til Mijas Pueblo og seværdighederne omkring Ermita de la Virgen de la Peña er der en snes minutter i bil ad serpentinervejen, og ned til strandene i Mijas Costa er der fire-fem kilometer.

Bar siden 1980 — og navnet efter Real Betis

Over døren står der AÑO 1980, og huset har altså ligget i kvarteret i mere end fyrre år. Det fulde navn på facaden er Bar Cafetería Peña Betis, og på hver side af bogstaverne sidder Real Betis Balompiés grønhvide klubskjold. En peña er en spansk supporterforening, og navnet er ikke pynt: huset er opkaldt efter Sevilla-klubben, markiserne og havemøblerne på terrassen er i klubbens grønne og hvide, og gæsterne kalder det bare el Betis. Fodbold bliver set i baren, og enkelte gæster kommer forbi netop på kampdage.

At et betisk værtshus ligger på Costa del Sol er ikke tilfældigt. Las Lagunas voksede op fra 1970'erne og frem med tilflyttere fra det indre Andalusien, og et bar-cafetería fra 1980 med en klubfane over døren er præcis den slags hus, den indvandring efterlod. Det forklarer også kortet: det er provinsmad, ikke kystmad til turister.

Stemningen: en rigtig comedor, ikke et designprojekt

Indenfor er der en spisesal med hvide duge, tunge trærygstole i andalusisk stil, flisekant på væggene og en køledisk med drikkevarer ved baren. Der er ikke brugt en euro på indretning, og det er en del af kontrakten: gæsterne siger gennemgående, at maden og betjeningen vejer tungere her end lokalet. Ude foran ligger en stor overdækket terrasse under den grønhvide markise, lukket af mod gaden med planter og udstyret med varmelamper, så den også kan bruges i vintermånederne.

Rytmen i huset er værd at kende. Morgenen tilhører morgenmaden, men fra omkring middag bliver bordene dækket med duge til frokosten, og kommer du sent til en kaffe og et pitufo, kan du risikere at stå i vejen for et bord, der er lovet væk. Ved frokosttid er der fuldt hus, og det er også dér, det tilbagevendende kritikpunkt ligger: når salen er stopfuld, kan der gå længe mellem retterne, og enkelte gæster har oplevet en kontant tone ved bordet. Til gengæld går det stærkt, når bemandingen følger med — hurtig servering er noget af det, der bliver rost mest.

Huset har 4,5 af 5 fra 577 anmeldelser på Google, og fordelingen er entydig: langt de fleste giver topkarakter, mens de få lave hænger sammen med ventetid i myldretiden frem for med maden. Stedet findes stort set ikke på de internationale rejseportaler, hvilket er endnu et tegn på, hvem det lever af.

Praktisk og for hvem

Huset åbner klokken syv om morgenen på hverdage og holder lukket om lørdagen — en lukkedag, der i sig selv fortæller, at forretningen er kvarterets hverdag og ikke weekendens udeliv. Søndag er derimod en spisedag, hvor lokale familier bestiller bord. Prisniveauet ligger på ti til tyve euro pr. person afhængigt af, om du spiser dagens menu eller fra kortet.

Der er gadeparkering omkring urbanisationen og et kommunalt parkeringshus, Aparcamiento de La Candelaria, et par gader væk; ved frokosttid kan det tage et par forsøg at finde en gratis plads i gaden. Indgangen er i gadeplan, og huset er kørestolstilgængeligt. Børn er velkomne, og der er plads til større selskaber i salen.

Et praktisk varsel: på Google og på flere kortapps ligger stedet under et rodet navn, hvor gadenavn og ordet recogida (afhentning) er skrevet ind i navnefeltet. Søg på Bar Betis eller Peña Betis sammen med Urbanización El Albero, så rammer du rigtigt.

Stedet er oplagt, hvis du bor eller lejer i Las Lagunas og vil spise, hvor naboerne spiser, eller hvis du skal til gudstjeneste i Margrethekirken og vil have frokost bagefter. Vil du sammenligne med andre kvartersspisesteder i samme del af kommunen, ligger Cafetería Bar Antonio på Avenida de Mijas fire hundrede meter væk, mens Cafetería La Vega de Mijas ude ved Camino Viejo de Coín kører den samme slags hverdagsmad i den anden ende af Las Lagunas. Resten af udvalget står på oversigten over restauranter i Mijas.