Pura Cepa Mijas

Seks af vinene på glaskortet kommer fra vinmarker i selve Mijas, og bag baren står over 340 gin fra tyve lande. Pura Cepa er en vinoteca med et lille, skarpt tapaskøkken ved siden af — ikke en restaurant, der tilfældigvis har et vinkort.

Maden og menuen på Pura Cepa Mijas

Køkkenet er spansk og bygget til at følge et glas vin. Kortet er delt i tapas og raciones, altså en halv og en hel portion, og de fleste retter er skårne, marinerede eller kolde frem for tilberedt over ild. Det er ikke en mangel, men husets idé: retterne skal kunne stå på bordet, mens I smager jer igennem vinen.

Den tungeste ret er jamón ibérico de bellota con tosta de tomate, agern-fodret iberisk skinke på ristet brød med tomat, til omkring femten euro som tapa og omkring seksogtyve som hel ración. Vil I hele vejen, findes en tabla ibérica de bellota, et udskåret fad med de iberiske pålæg, til omkring tredive euro. Ved siden af står anchoas del Cantábrico, seks cantabriske ansjoser med tomat og olivenolie, til omkring seksten og en halv euro, og en gilda, den spiddede kombination af ansjos eller røget sardin med oliven og peber, til omkring tre og en halv euro stykket. Mojama de atún rojo con almendras, lufttørret rød tun med mandler, koster knap syv euro som tapa og knap ti som ración, og en cecina de Wagyu, lufttørret wagyu-oksekød, ligger på omkring sytten og en halv.

De varme retter er få og målrettede. Croquetas de rabo de toro med braiseret oksehale og croquetas de pollo y jamón kommer begge fire stykker for knap syv euro eller seks stykker for godt elleve. Torreznos de Mijas, sprødstegt flæskesvær efter lokal skik, koster knap ni euro, pimientos de Padrón omkring otte og espárragos trigueros, de tynde vilde asparges, omkring ti og en halv. Ensaladilla rusa con ventresca de atún, spansk kartoffelsalat med den fede tunbug, ligger på knap ni euro. I den dyre ende står en fransk østers til godt fem euro stykket og traditionel kaviar fra Río Frío til omkring femogfyrre euro for femten gram.

Ostene har deres egen side og er husets andet ben. Atten internationale oste står opført med land, mælketype og modningstid, fra spanske Ocaña af gede- og fåremælk og Mahón DOP over franske Époisses au Marc og Brillat-Savarin Fermier til engelsk Stilton, hollandsk gårdgouda modnet i otteogfyrre måneder og irsk Cashel Blue. Én ost til smagning koster knap syv euro, en halv tabla med tre oste omkring atten og en hel med seks lige under tredive. Vælger I ikke selv, sætter personalet en tallerken sammen og finder vinene til den.

Desserterne er to, en cremet chokoladetærte og en cheesecake af manchego med coulis af røde bær, begge til knap ni euro. Der er ingen menú del día, ingen dagens menu, hverken på kortet eller i gæsternes omtale, og der er ikke børnemenu. Til gengæld er hver eneste ret mærket med allergener, elleve i alt, herunder gluten, laktose, sesam, skaldyr, sennep og selleri, og kortet står på spansk og engelsk linje for linje. Huset tager imod bordbestilling, og til vinsmagningen er den obligatorisk.

Vinkortet og ginsamlingen på Pura Cepa

Vinen er grunden til at gå ind. Kortet er skrevet som et glaskort: rødt, hvidt, rosé og mousserende skænkes i femten centiliter, hedvinene i syv og en halv. Et glas begynder ved knap fem euro, de fleste ligger mellem fem og seksten, og i toppen står Vega Sicilia Valbuena 5º año og Flor de Pingus til omkring femogfyrre og omkring halvtreds euro glasset. At kunne få den slags i glas frem for kun i flaske er hele pointen med huset.

Det lokale fylder mere, end man skulle tro. Seks af vinene kommer fra Mijas: den hvide Malapipa af moscatel de Alejandría, PX og colombard, Canibal af chardonnay, en rosé af syrah og merlot samt de tre røde Flor de Malvajío, Malvajío "Tinto de Garaje" af ren syrah og Canibal Tinto. Fra Ronda oppe i bjergene kommer Cloe i hvid, rosé og mousserende udgave plus Markiss af sauvignon blanc. Resten af Spanien er dækket ind fra Rías Baixas, Ribeira Sacra og Valdeorras i nordvest over Rueda og Ribera del Duero til Toro, Rioja, Murcia og Utiel-Requena.

Hedvinene er husets ældste kærlighed, og de er sat op efter stil frem for efter pris: manzanilla, fino, amontillado, palo cortado, oloroso, moscatel og Pedro Ximénez, med huse fra Jerez, Sanlúcar de Barrameda, El Puerto de Santa María, Montilla-Moriles, Málaga og Ronda. Et glas koster fra knap fem til omkring tretten og en halv euro. Ved siden af står portvin fra Douro og Oporto, heriblandt en colheita fra 1982 til omkring femogtyve euro, madeira fra Barbeito og Justino's samt to ungarske tokaji.

Flaskerne står fremme i lokalet. Huset skriver selv, at flaskekortet er hylderne, den samling der er udstillet, og at personalet gerne fører jer igennem den. Har I jeres egen flaske med, koster det fem euro pr. flaske i proppenge.

Den anden halvdel af navnet er gin. Over 340 gin fra tyve lande står opført, med Spanien og England som de klart største afsnit og derefter Portugal, Belgien, Frankrig, Italien, Tyskland og Holland, samt Japan, Indien, Australien, Mexico og hele Norden. De fleste gin og tonic koster tretten til fjorten euro, og de sjældneste ligger op mod halvtreds. Huset har desuden syv navngivne serveringer af sine egne: The Special One med Greenall's og infusion af røde bær, La Pomada med menorquinske Xoriguer og premiumcitron, Melón & Albahaca med melongin, indisk tonic og basilikum, The Gold Gin med Gold Grail, middelhavstonic og guld, The Black Forest med Monkey 47, The Smoke Ginger med Gin Mare, ginger beer, mynte og røget ingefær, samt en Pura Cepa Spritz af appelsinlikør, pink prosecco og grapefrugttonic. De koster fra omkring tolv til tyve euro.

Det, der ikke står på kortet, siger lige så meget om huset som det, der gør: der er hverken øl eller kaffe. De alkoholfri muligheder er fire 0,0-gin til omkring tolv til tretten euro, altså stort set samme pris som de rigtige, samt Fever Tree-tonic og en infunderet tonic.

Vinsmagningen hver dag klokken 13

Huset kører sin egen smagning under navnet Andalusian Wine Tasting, hver dag klokken 13, kun med bordbestilling og netop her på adressen i La Cala. Den varer en time og koster omkring fyrre euro pr. person med moms inklusive.

I smager fire andalusiske vine, og hver af dem får sin egen tapa fra husets eget kort: en crianza biológica, altså en vin modnet under flor, den gærslør der giver fino og manzanilla deres smag, til mojama af rød tun; en frisk hvidvin til ensaladilla rusa; en struktureret rødvin til de iberiske pålæg; og en klassisk sødvin til manchego. Dertil olivenolie fra Mijas, regañas, de tørre og sprøde andalusiske brødflager, og vand.

Smagningen ledes af en fagperson og gennemgår andalusisk vins historie, druesorterne, solerasystemet, fadlagringen og selve druebehandlingen. I får en mantel de cata, den dug med afmærkede felter til glassene, som bruges ved professionelle smagninger, et diplom som andalusisk vinsmager og ti procents rabat på de vine, I tager med hjem.

Hvor Pura Cepa ligger i La Cala de Mijas

Adressen er Boulevard de la Cala 49 i Edificio Elena, altså midt på La Calas hovedstrøg og en kort gåtur fra vandet. Det gamle vagttårn Torreón de La Cala står nede ved stranden få hundrede meter væk, og Playa La Butibamba er byens hovedstrand lige syd for gaden. Golfrejsende har kort vej: La Cala Resort ligger inde i bakkerne bag byen.

Det er en bygade og ikke en strandpromenade, og det klæder huset. Der er ingen havudsigt fra bordene, men der er læ, skygge og fortov nok til, at gæsterne sidder både inde blandt hylderne og ude på boulevarden, og markiserne kan trækkes ned mod eftermiddagssolen. Kommunen fører stedet som tilgængeligt, og der tages imod kort.

Huset bag Pura Cepa

Pura Cepa åbnede i La Cala som vinoteca, altså både vinbar og vinhandel, og huset præsenterer selv to navne bag sig: Bernardo D. Pulido, der kender både spanske og internationale vine, og María Sánchez, der kommer fra reklame og PR. Husets egen beskrivelse er nøgtern og har ikke ændret sig: et sted, hvor man kan opleve vinen og samtidig købe de flasker, huset fører, og et mødested for folk med interesse for vinkultur. Det website, huset selv lagde op i 2012, omtalte dengang vinoteket som en ny satsning.

Navnet er et ordspil, som spanske gæster fanger med det samme. En cepa er vinstokken, og udtrykket de pura cepa betyder vaskeægte eller uforfalsket, sagt om et menneske. Logoet er en drueklase.

Siden er huset vokset til en lille kæde. Kortet bærer i dag fire adresser, La Cala de Mijas, Frigiliana, Ronda og Nerja, og gruppen står desuden bag et sted i Hotel Palacio de Hemingway i Ronda. La Cala er det oprindelige hus. Gruppen har tidligere ført en selvstændig sherryafdeling som sit eget brand, og den arv kan læses direkte af kortet i dag, hvor hedvinene fylder mere end på noget almindeligt spansk vinkort.

Sådan opleves Pura Cepa i dag

Google giver stedet 4,6 ud af 5 fra 633 anmeldelser, og det tal er værd at pakke ud, for det er ikke maden, der bærer det.

Tæller man husets anmeldelser på TripAdvisor igennem, 221 tekster af de 582 der ligger der, nævner 154 af dem vinen, 67 ginnen og 54 stemningen i lokalet, mens 63 nævner maden. Prisen er det eneste tilbagevendende forbehold: 26 af de 221 kalder stedet dyrt, mens kun to fremhæver det som prisværdigt. Elleve nævner, at der følger en lille tapa med drikkevaren. Otte fremhæver, at personalet ved noget om vinen og anbefaler efter smag frem for efter pris, og kun to klager over betjeningen. Læser man tallene sammen, er det altså udvalget og lokalet, gæsterne kommer efter, og regningen, de tænker over bagefter.

Gæsterne er internationale i et omfang, der er værd at kende, før man går ind. Af de 582 anmeldelser på TripAdvisor er 397 skrevet på engelsk og 83 på spansk, dernæst 30 på hollandsk, 17 på tysk, 13 på fransk, 12 på dansk, 11 på norsk og 9 på svensk. Man kommer altså langt med engelsk her, og kortet står i forvejen på to sprog hele vejen igennem.

Praktisk og for hvem

Pura Cepa passer den, der vil drikke bedre end sædvanligt og spise let til. Deler I et par raciones og drikker to glas hver, skal I regne med noget i retning af femogtredive til halvtreds euro pr. person, mere hvis I går på opdagelse i vinkortets top, og mindre hvis I nøjes med en tapa og et glas af de billigste, der ligger under fem euro.

Det er ikke stedet med børnemenu og højstole, og det er ikke et sted, man går hen for at blive mæt af en hovedret. Til gengæld er det ét af de få adresser på kysten, hvor et glas Ribera del Duero til over fyrre euro faktisk kan fås i glas, hvor sherryen behandles som en vinkategori med syv stilarter og ikke som en kuriositet efter maden, og hvor du kan drikke en syrah dyrket få kilometer oppe i bakkerne bag byen.

Vil I have mest ud af besøget, så book smagningen klokken 13 og lad den sætte rammen: den giver både druerne, solerasystemet og fire af husets tapas på én time, og den ti procents rabat på flasker med hjem gør en forskel, hvis I alligevel havde tænkt jer at købe vin. Skal det bare være et glas, er sen eftermiddag og aften husets naturlige tid. Flere andre spisesteder i La Cala de Mijas og resten af kommunen ligger inden for få minutters gang, og Mijas rummer både bjergbyen og kysten, hvis I gør en hel dag ud af det.