La Tasca Rincon de Cristobal

Hele kortet er glutenfrit. Ikke én ret med en stjerne ved, men hver eneste side — også croquetas de jamón ibérico og den panerede cachopito de pollo, altså præcis de retter en cøliakiker plejer at måtte springe over på en spansk tapasbar. La Tasca Rincón de Cristóbal har serveret tapas i Calahonda siden 1991, og det glutenfri køkken er husets stille specialitet, som det ikke gør et nummer ud af.

Maden og menuen på La Tasca Rincón de Cristóbal

Køkkenet er traditionel spansk tapasmad, som huset selv kalder den: småretter, spegepølser og raciones til at dele. Kortet er bygget som en aften, der skrider frem, og afsnittene har navne i stedet for etiketter — charcuteriet hedder cortar, poner y desaparecer, altså skær, sæt frem og forsvind. Her får du jamón ibérico de cebo, manchegoost, chorizo picante fra León, carne mechada (langtidsstegt, trukket svinekød) og lomo de orza med hummus, alle i to størrelser: media ración, den halve portion, til fra omkring seks en halv til ni euro, og hel ración til fra ti til godt seksten euro. Dagens tapa koster omkring to og en halv euro.

De kolde retter er stedets lette indgang. Tomate picao con lomos de atún er en simpel tomatsalat med tunfilet, og den bliver fremhævet igen og igen af gæster, der ellers kom efter noget varmt. Ved siden af står to udgaver af ensaladilla rusa — den spanske kartoffelsalat med tun og mayonnaise — hvor den ene er løftet med jamón ibérico, samt salpicón de marisco med mango, en kold skaldyrssalat, og boquerones en vinagre, ansjoser marineret i eddike, med oliven.

De varme småretter er dem, du kommer tilbage efter. Croquetas de jamón ibérico sælges seks stykker ad gangen og er den ret, flest gæster nævner ved navn. Crujientes de patatas con gambas, sprøde kartoffelruller med rejer, kommer også seks ad gangen. Dertil tortilla española, patatas braviolis (husets egen stavemåde for bravas med alioli), berenjenas fritas con miel de caña — friturestegte auberginestrimler med sukkerrørssirup, en andalusisk klassiker — pimientos del padrón med kimchi-alioli, grillet gedeost med tomatmarmelade, morcilla på grillen med piquillosauce, adobitos de pollo (marineret, friturestegt kylling) og langostinos pil pil. De ligger fra syv til elleve euro stykket, og tre-fire af dem er et måltid for to.

Vil du have en rigtig hovedret, deler kortet sig i hav og land. Fra havet: boquerones fritos, friturestegte ansjoser, calamares med limealioli, rosada (havkat) enten friturestegt i tacos eller i grøn sauce med muslinger, laks med citron, timian og papas a lo pobre, og grillet sværdfisk med ris. De ligger fra godt elleve til omkring seksten og en halv euro. Fra land: carrillada de cerdo, braiserede svinekæber med papas a lo pobre, græsk-inspirerede kyllingespyd med ris, cachopito de pollo — paneret kylling fyldt med skinke og ost, med porresauce og pommes frites — lammekoteletter og entrecôte af oksekød. Fjorten euro for kæberne, lige under tyve for entrecôten.

Ris og fisk kræver planlægning. Fideuá, paella med skaldyr, blandet paella, paella med ibériske svineribben og arroz negro med blæksprutte og kammuslinger laves udelukkende på forudbestilling med mindst et døgns varsel og til mindst to personer, og prisen er pr. person: fra omkring tolv og en halv til atten euro. Det samme gælder dorada a la sal, saltbagt guldbrasen, der sælges til dagspris efter størrelse. Ringer du ikke i forvejen, findes de retter ikke — det er værd at vide, hvis det er paella, du er kommet efter.

Desserterne er husets egne klassikere: tarta de Santiago med turrón-is, cheesecake med blåbærmarmelade, brownie med vaniljeis, græsk yoghurt med valnødder og honning og en lille osteanretning med et glas sød Málagavin til. Fire og en halv til seks og en halv euro.

Det glutenfri er ikke en sidebemærkning. Kortets forside bærer et glutenfri-mærke, og hele allergenmærkningen igennem er der ikke sat gluten-ikon på en eneste ret — heller ikke på croquetterne eller den panerede cachopito, hvor der ellers normalt ville være hvedemel. Baren har glutenfri øl på hanen af tapkortet. Kortet mærker desuden alle fjorten allergener med ikoner ret for ret, så du kan læse dig frem til laktose, æg, skaldyr, sulfitter og sennep uden at spørge. Kødfrit findes der også, om end det ikke er et vegetarkøkken: tortilla, patatas braviolis, padrónpeberfrugterne, auberginerne med sirup og gedeosten står alle uden kød.

Vinkortet er kort og udvalgt frem for langt. Fem røde, fire hvide og en rosé, alle med druesort og oprindelsesbetegnelse skrevet ind, og to af dem er lokale: Monte Faco fra D.O. Sierras de Málaga på ren moscatel de Alejandría og Los Frontones Crianza fra samme område. Glas fra omkring tre euro, flasker fra fjorten til fireogtyve. Huset skænker desuden husets vin under tre euro glasset, sangría på kande, tinto de verano og en cider, og kaffen koster halvanden euro. Spørg efter månedens forslag — kortet opfordrer selv til det.

Bordbestilling anbefales, og huset tager den på telefonen. Der er ingen menú del día her, så frokosten bestilles fra samme kort som aftenen.

Hvor La Tasca Rincón de Cristóbal ligger i Calahonda

Restauranten ligger på Avenida de España i Sitio de Calahonda, i en erhvervsblok i Urbanización Rincón del Mar. Bemærk, at flere kortdatabaser fører adressen under Las Lagunas de Mijas; det er en fejl, huset selv retter — postnummeret 29649 og husets egen adresse hører til Calahonda på Mijas Costa, godt en halv kilometer op fra kysten og ikke i Las Lagunas oppe bag Fuengirola.

Calahonda er en af Costa del Sols største urbanisationer, anlagt fra 1960'erne ud over skråningerne mellem Fuengirola og Marbella, og den har ingen bymidte. Spisestederne ligger spredt langs kysten og oppe mellem boligblokkene, og gadenettet er tænkt til bil. Det gør en tasca som denne til et kvarterssted mere end et strøgsted: du kører eller går derhen, fordi du ved, den er der.

Ned til Playa de Calahonda med to Blå Flag er der kun et kort stykke, og strandpromenaden er en del af kyststien Senda Litoral gennem Mijas, som du kan gå ad hele vejen langs kysten. Miraflores Golf i Riviera del Sol ligger i nabourbanisationen, og huset er dermed inden for kort køreafstand af de fleste golfbaner på denne del af kysten. Vil du sammenligne, ligger alle vores anmeldte spisesteder i Mijas samlet, og hele guiden til Mijas kommune dækker både bjergbyen og kysten.

Familien bag Rincón de Cristóbal

Tascaen åbnede i 1991 og er opkaldt efter grundlæggeren Cristóbal, hvis navn står på både logo og facade sammen med årstallet. Huset beskriver selv idéen som enkel: mad som altid, gode råvarer og en nær tone. I dag er det Cristóbals barn, der driver stedet videre, og familien holder fast i den oprindelige linje frem for at lave konceptet om. Som arbejdsplads beskriver huset sig selv som en familievirksomhed med under ti ansatte, hvor personalet regnes med til familien — og det er den størrelse, du mærker i salen, hvor det ofte er de samme ansigter, der tager imod.

Det er værd at slå fast, at stedet ikke er en kæde, selv om enkelte automatiske oversigter kalder det det. Der er ét hus, og det har ligget på samme adresse i mere end tredive år.

Lokalet, baren og terrassen

Indenfor er det en tasca i ordets gamle betydning: en lang bardisk med træbarstole langs siden, hængelamper i lavt lys, flaskehylder hele vejen op bag baren og en køledisk med dagens tapas i. Man kan sagtens spise stående eller siddende ved baren, hvis man kun skal have et par småretter og en caña.

Udenfor har huset en overdækket og inddækket terrasse med glasskærme mod gaden, franske bistrostole og små firkantede borde. Om aftenen er den lyst op af stearinlys på bordene og lyskæder i citrustræerne og palmerne udenfor rækværket. Inddækningen betyder, at terrassen også kan bruges uden for de varmeste måneder, og at den er i læ, når det blæser ind fra kysten — en reel forskel på denne del af Costa del Sol, hvor sæsonen for udendørs spisning ellers slutter tidligt.

Sådan oplever gæsterne La Tasca Rincón de Cristóbal

Stedet ligger på 4,4 ud af 5 på Google fordelt på 599 anmeldelser, og fordelingen er usædvanlig ensartet: langt de fleste besøg får topkarakter, og der er meget få dårlige. Det, der går igen på tværs af sprogene, er tre ting. Prisen i forhold til kvaliteten nævnes oftere end noget andet enkelt emne. Betjeningen roses gennemgående som venlig og opmærksom uden at være anmassende — det er faktisk den hyppigste ros overhovedet. Og croquetterne er den ret, flest gæster nævner ved navn, tæt fulgt af de friturestegte ansjoser.

Gæsterne er begge dele: spanske fastboende fra kvarteret og nordeuropæere, der bor eller ferierer i urbanisationen. Anmeldelserne kommer på spansk, engelsk, dansk, hollandsk og finsk, og huset har taget konsekvensen — hele carta'en er trykt med spansk retnavn og engelsk oversættelse linje for linje, og hjemmesiden findes på et dusin sprog. At blandingen er ægte, mærker du på salen: at spanierne selv spiser her, er noget af det, de udenlandske gæster hæfter sig ved.

Det tilbagevendende praktiske forbehold er, at der bliver fyldt op. Flere gæster beskriver ventetid eller fuldt hus, særligt i aftentimerne og i sæsonen. Ring i forvejen, hvis I er mere end to.

Praktisk om et besøg

Køkkenet har to vagter, og huset skriver dem selv på kortet: fra klokken 13 til lidt før 16 til frokost og fra 17.30 til kvart i midnat om aftenen. Der er lukket om mandagen, og om søndagen er der kun åbent til frokost — søndag aften er huset lukket. De øvrige dage åbner baren ved halv et og holder åbent til sent.

Et par ting, der ændrer regningen, og som huset oplyser selv. Brødkurven koster omkring to og en halv euro og kommer automatisk, medmindre du siger nej tak til tjeneren. Ekstra saucer koster cirka en euro. Regningen laves som én samlet regning pr. bord — der deles ikke op på personer, hvilket er værd at vide, hvis I er en større gruppe. Og kortbetaling kræver et køb på mindst ti euro, så hav lidt kontanter, hvis I kun kommer ind til en caña og en tapa.

Deler I tre-fire raciones og drikker et glas vin til, lander regningen typisk mellem tyve og femogtyve euro pr. person. Nøjes I med et par tapas og en øl ved baren, kommer I langt under det. Huset tager de gængse kort inklusive American Express og kontaktløs betaling, og der er gratis wifi.

Stedet passer bedst til dig, der vil have rigtig spansk tapasmad i et kvarter frem for på en turiststrækning, til dig der bor i Calahonda eller Riviera del Sol og leder efter en fast favorit, og — mere end noget andet — til dig der skal spise glutenfrit og er træt af at læse menukort med lup. Her behøver du ikke.