La Pergola Ristorante - La Cala de Mijas

Weekendens frokost på La Pergola hedder Grand Tapas Lunch, og den har intet med spanske tapas at gøre. Det er italienske mellemretter i delestørrelse — burrata caprese, gamberi alla siciliana, pinsa carbonara rustica — fra omkring syv til femten euro stykket, og huset regner selv med to til tre pr. person. Det er den billigste vej ind i et køkken, hvor en pasta om aftenen ellers koster omkring atten euro.

Maden og menuen på La Pergola Ristorante - La Cala de Mijas

Køkkenet er italiensk hele vejen igennem, og huset præsenterer sig selv som italienske råvarer, italiensk kok og italiensk personale. Kortet er skrevet med italienske retnavne og forklaringer på både spansk og engelsk. En dansk spalte er der ikke, men betjeningen klarer sig fint på engelsk, og det engelske menukort er lige så udførligt som det spanske.

Pizzaen hedder ikke pizza her, men pinsa — den romerske variant med en langtidshævet, luftigere og aflang bund. Margherita ligger omkring tretten euro, prosciutto e funghi og salamino piccante omkring fjorten og en halv, og husets egen La Pergola med Parma-skinke af typen Riserva, cherrytomat, rucola og trøffelolie lige under tyve euro. Derimellem står bella portofino med italiensk peberonisalami, spinat, gedeost og kapers samt en pil pil-udgave med krydrede langostinos og rucola.

Pastaen er husets tyngdepunkt, og det er også den, gæsterne bestiller mest af. Spaghetti aglio, olio e peperoncino koster omkring fjorten euro, og de fleste klassikere samler sig omkring atten: carbonara med guanciale og pecorino, bolognese, lasagne, ravioli med ricotta og spinat, fiocchi fyldt med gorgonzola og pære, tagliatelle med iberisk skinke og fløde, og husets egen spaghetti "La Pergola" med kongerejer, hvidløg, chili, pesto, cherrytomat og fløde. Vil du op i den dyre ende, står ravioli al limoncello — pasta fyldt med rejer og squash, serveret med kongerejer i limoncellofløde — til lige under tyve euro, tagliatelle med parmesan og trøffel til omkring toogtyve, og spaghetti frutti di mare i hummerbisque til omkring seksogtyve. Af risotti er der porcini med sort trøffel til lige under tyve euro, husets egen med kongerejer og grønne asparges til omkring enogtyve, og en risotto al nero di seppia farvet med blæksprutteblæk og fyldt med muslinger, langostinos og hjertemuslinger.

Blandt hovedretterne finder du pollo alla boscaiola med boletus og pancetta til omkring tyve euro, saltimbocca alla romana og en italiensk cordon bleu med iberisk skinke og røget scamorza til omkring toogtyve, cotoletta alla milanese i panko til omkring treogtyve (kalv i stedet for kylling koster fire euro ekstra) og en stroganoff efter husets egen opskrift til omkring fireogtyve. Entrecôte ligger omkring syvogtyve euro, ossobuco alla milanese med safranrisotto knap tredive og oksemørbrad omkring tredive. Til de to bøffer koster en sauce — peber, champignon eller gorgonzola — tre euro ekstra. Fiskeafdelingen er kort, men skarp: lubina (bars) med hjertemuslinger og kongerejer i safran- eller champagnefløde til omkring syvogtyve euro, og en merluzzo siciliana, torskefilet i krydret tomatsauce med ansjos, kapers og sorte oliven, til omkring otteogtyve.

Forretterne spænder fra hvidløgs- og mozzarellabrød omkring ni euro til grillede langostinos med chipotle-aioli omkring fireogtyve. Undervejs ligger bruschette med valnøddepesto, melanzane alla parmigiana, burrata caprese, vitello tonnato, oksecarpaccio, calamari fritti med safran-aioli, cozze al vapore og kammuslinger med kongerejer i cremet hummerbisque. Der er tre supper, heriblandt en cremet porcinisuppe. Desserterne koster omkring ti euro og tæller tiramisù (pistacieversionen to euro ekstra), limoncello-cheesecake, panna cotta med jordbærsauce og profiteroles med varm chokolade.

Børn har deres eget kort: margherita eller skinkepizza og spaghetti bolognese til omkring ti euro, kyllingestrimler med pommes frites til omkring tretten.

Kødfrie retter finder du i ingredienslinjerne frem for på et vegetarkort — spaghetti aglio olio, penne all'arrabbiata, ravioli med ricotta og spinat, fiocchi med gorgonzola og pære, melanzane alla parmigiana, burrata caprese og pinsaerne margherita og quattro formaggi. Kortet markerer seksten allergener med ikoner ved hver enkelt ret, og svampe er et af dem, hvilket er både usædvanligt og nyttigt på et kort med så meget porcini. Glutenfri pasta og glutenfri pizzabund fortæller gæsterne gennemgående at have fået gennem flere år; det står ikke trykt på kortet, så nævn det ved bordbestillingen.

To faste tilbud er værd at kende, fordi de flytter prislejet mærkbart. Early Bird serveres mandag til fredag fra klokken 16 og koster omkring femogtyve euro for to retter og omkring tredive for tre; det er et udvalg fra det almindelige kort, ikke en anden slags mad, og både forretter, pasta, pinsa og kød er repræsenteret. Grand Tapas Lunch kører lørdag og søndag fra klokken 13 til 17 med de delbare mellemretter, som er større end en spansk tapa og mindre end en hovedret.

Vinkortet er overvejende italiensk med spanske indslag: glas fra omkring syv euro, flasker fra omkring tredive og op til en Barolo omkring firs. Der er en husprosecco under gruppens eget navn, en række grappaer og et cocktailkort omkring tretten euro pr. drink.

Og så det, der overrasker flest på regningen: huset opkræver et kuvert på 2,50 euro pr. person. Det står trykt på hver eneste side af kortet, og det dækker den aperitif og det brød, der bliver sat på bordet ved ankomsten. Flere gæster har opfattet velkomstdrinken som husets egen og er blevet forbavsede, da den dukkede op som kuvert på regningen. Regn den med fra begyndelsen, så er den ikke noget problem.

Hvor La Pergola ligger i La Cala de Mijas

Restauranten har til huse i stueetagen af butiksrækken i Urbanización Las Mimosas, blok 3, lokale 27, lige ved siden af receptionen til Las Mimosas Beach Club. Det er altså ikke i La Calas gamle bykerne, men i Torrenueva-bæltet et stykke øst for centrum — et kvarter af ferielejligheder og helårsboliger med indkøbscenter, supermarked og busstoppested inden for et par hundrede meter. Der er godt en kilometer ad kystvejen ind til Torreón de La Cala og torvet, hvor de fleste af de andre restauranter i Mijas i La Cala ligger samlet.

Til gengæld er der meget kort til vandet. Playa El Bombo begynder omkring 200 meter fra døren, Senda Litoral Mijas løber langs stranden dernede, og Playa La Butibamba ligger knap en halv kilometer mod vest. Fra huset selv er der ingen havudsigt — det er et lokale ud mod butiksrækkens gangareal, ikke en strandrestaurant.

Autovía del Mediterráneo, motorvejen A-7, ligger omkring 200 meter bag bygningen, og det er den indvending, folk oftest nævner, før de har været der. I praksis er forkanten bygget om med glasvægge i stedet for de gamle plastvinduer, og gæsterne fremhæver, at trafikken ikke høres inde i lokalet. Ude foran står et par borde under markiserne, hvor der stilles varmelamper og tæpper frem i de kølige måneder.

Parkering er sjældent et problem: der er gratis gadeparkering lige uden for, og urbanisationens p-arealer ligger under hundrede meter væk. Det er en af de oplysninger, der går igen hos gæsterne — mere end tredive af dem nævner rigelig og gratis parkering. Nærmeste busstoppested, Torrenueva, ligger omkring 150 meter væk.

Fra 2021 til Amalfi-kysten

La Pergola åbnede i 2021. Husets eget website blev sat op samme år og annoncerede i september sin allerførste aften med levende musik, og de ældste gæsteanmeldelser er fra samme periode og beskriver det samme italienske køkken, der serveres i dag — posten er altså husets egen og ikke arvet fra en tidligere forretning på adressen.

Driften er blevet udvidet undervejs. I begyndelsen havde huset kun åbent mandag til lørdag om aftenen og holdt lukket om søndagen; i dag serveres der alle ugens syv dage, og weekendfrokosten er kommet til som et selvstændigt koncept.

Den største forandring er dog rummet. Restauranten er blevet gennemrenoveret til et Amalfi-tema — citrongult, citronguirlander over indgangen, blåhvid majolika og glasinddækket facade — og huset kalder selv sit nye billedgalleri Amalfi Gallery. Gæsterne har bemærket skiftet: flere beskriver det ikke som en ny farve, men som en helt anden stemning i lokalet, og de nye glasvægge afskar samtidig støjen fra vejen.

La Scala-gruppen, og hvad afdelingen koster i forhold til søstrene

La Pergola er en af fire restauranter i La Scala Group. De tre andre er Cyrano på Calle Torrox og Figaro på Calle Ronda, begge i La Cala de Mijas, og La Scala i Marbella. Husene har hver sit telefonnummer, sit eget menukort og sin egen profil, så det er ikke en kæde med ét fælles kort — det er fire selvstændige køkkener under samme ejerskab.

Prisforskellen mellem La Cala og Marbella er stor, og den går kun én vej. På retter med præcis samme navn tager søsterhuset i Marbella fyrre til halvtreds procent mere: margherita, prosciutto e funghi, salamino piccante, spaghetti aglio olio, penne all'arrabbiata, carbonara og lasagne bolognese ligger alle markant højere dér. La Pergolas eget kort er tilmed det nyeste af de to, så forskellen kan ikke forklares med tidens gang — den er adressen. Vil du spise gruppens mad til den venligste pris, er det her, du gør det.

Hvad gæsterne fremhæver — og hvor karakteren kommer fra

Google giver 4,4 af 5 fra 537 anmeldelser. Et korpus på 393 af de anmeldelser, gennemgået via RestaurantGuru, regner om til 4,39 og er dermed repræsentativt for det offentliggjorte tal.

Sprogfordelingen fortæller, hvem der spiser her. Engelsk er klart det mest udbredte sprog i anmeldelserne, derefter spansk, og kun en håndfuld er skrevet på tysk, hollandsk, dansk eller svensk. La Pergola er altså ikke et dansk eller nordisk sted, men et hus for de britiske og nordeuropæiske fastboende i kvarteret og for spanske gæster fra området — en blanding, du sjældent finder i selve turistgaden nede ved torvet.

Deles anmeldelserne op efter alder, ligger snittet på 4,7 for de ældste, 4,6 for tre-fire år siden, 4,5 for et-to år siden og 4,07 for de seneste tolv måneder. Faldet er reelt, men det handler ikke om maden: blandt de 61 anmeldelser på tre stjerner eller derunder nævner kun én selve tilberedningen, mens betjeningens facon er det tilbagevendende punkt i det seneste år, fulgt af overraskelser på regningen. Køkkenet står altså stærkt, og det er servicen, der svinger — noget at vide, hvis du kommer på en travl weekendaften.

Hvad gæsterne rent faktisk bestiller, er let at aflæse: pinsa og pizza nævnes flest gange, derefter pasta bredt, så bøfferne, risottoerne og ravioli al limoncello. Portionsstørrelserne beskrives gennemgående som rundhåndede.

Praktisk: åbningstider, bordbestilling og hvem stedet passer til

Huset har åbent alle ugens dage. Mandag til fredag åbnes klokken 16, lørdag og søndag klokken 13, og der serveres til sent om aftenen. Bordbestilling anbefales — huset kører onlinebooking fra sit eget website, og flere gæster beskriver, at der er fyldt i weekenden. Det gælder også Grand Tapas Lunch.

En oplysning, huset selv skilter med, og som er værd at kende på denne kyst: hunde må ikke komme med ind i spiseområdet.

Prislejet: à la carte med en forret, en pasta og et glas vin lander typisk omkring femogtredive til femogfyrre euro pr. person plus kuvert. Early Bird bringer det ned omkring femogtyve til tredive, og en Grand Tapas Lunch med to-tre tallerkener ligger omkring tyve til tredive.

Stedet passer til par, til familier med børn — der er et rigtigt børnekort, og familiebesøg fylder meget i anmeldelserne — og især til alle, der bor i lejlighederne omkring Torrenueva og Las Mimosas og gerne vil kunne gå hjem fra maden. Vil du have havudsigt til aftensmaden, skal du et andet sted hen; vil du have et italiensk køkken med rigtige italienske retnavne, et fyldigt vinkort og en regning, der er til at overskue efter Costa del Sol-forhold, er La Pergola et sikkert valg.