The Harbour Bar and Restaurant Marbella

Dagens fisk kommer til bordet i en isfyldt båd, som personalet ruller rundt mellem bordene: hel havbars og pighvar til at bage i salt, østers, store røde rejer og atlanterhavsmuslinger. Du bestemmer selv tilberedningen, fisken vejes og afregnes efter kilopris, og båden kører tirsdag til søndag. Salthavbarsen laves kun til mindst to personer.

Maden og menuen på The Harbour Marbella

Huset kalder selv køkkenet middelhavs- og internationalt, og kortet giver dem ret. Det er hverken en spansk taberna eller en britisk pub, men et hus, hvor irske ejere har lagt et bredt internationalt kort oven på spanske råvarer og en tydelig forkærlighed for fisk og skaldyr.

Blandt forretterne står prawns pil-pil — rejer i hvidløgsolie med knuste cherrytomater og varmt brød — sammen med croquetas af oksehale med parmesan og trøffelmayonnaise. Der er også en fiskesuppe med et strejf af Pernod, fransk løgsuppe med gratineret gruyère-crouton, blåmuslinger dampet i mild thai-grøn karry, gyoza med kylling og trøffel, friteret brie med sesamskorpe og en salat af krydret, sojamarineret oksemørbrad. Forretterne ligger fra omkring tretten euro til lige under tyve, og friske østers sælges enkeltvis til omkring seks euro stykket.

Hovedretterne deler sig i tre spor. Det spanske spor er paella i fire udgaver: med fisk og skaldyr, med blandet kød, vegetarisk og som arroz negro, den sorte risret farvet med blæksprutteblæk. Paellaerne prissættes pr. person, fra omkring atten euro for den vegetariske til omkring tredive euro for fisk og for den sorte, og de laves kun til mindst to personer. Dertil kommer hel havbars bagt i salt — lubina a la sal — serveret med grøntsager og små nye kartofler til omkring femogtres euro kiloet, også her til mindst to. Fisken fra båden sælges efter vægt til dagspris, så bed om prisen på netop dit stykke, før du siger ja.

Det andet spor er kød og fisk fra pande og grill: mørbrad af galicisk okse med ristet hvidløgs- og trøffelpuré, cheddarmos og peberflødesauce; grillede havbarsfileter med tigerrejer, muslinger og en citron-dildsauce; tempurastegt søtunge med teriyaki-wokgrøntsager; og en tolv timer braiseret oksekæbe med risotto af skovsvampe, parmesan og trøffel. Det tredje spor er det internationale: en roulade af kylling og bacon med fars af skovsvampe og trøffel, marineret kyllingebryst i rød thai-karry med jasminris, og rigatoni med pil-pil-rejer i hummerbisque med et strejf af chili. Hovedretterne ligger fra omkring femogtyve til godt tredive euro, så en forret og en hovedret lander omkring femogfyrre euro pr. person, før drikkevarer.

Vegetarer har mere end den obligatoriske undtagelse at vælge imellem. Ud over den vegetariske paella er der cannelloni med skovsvampe og spinat i en sauce af ristet rød peber og soltørret tomat, gratineret med béchamel af lagret cheddar. Tilbehørskortet er også brugbart alene: broccolini vendt i hvidløg, chili og ristede mandler, flødestuvet spinat med parmesan og muskatnød, og wokgrøntsager med ingefær, lime og koriander, alt fra omkring seks til syv og en halv euro. Huset oplyser desuden, at der findes både veganske og glutenfri valgmuligheder, men de er ikke markeret på kortet, så spørg efter dem ved bordet. Desserterne koster omkring ti euro og er gennemgående britisk-irske: pavlova med sommerbær og vaniljecreme, Baileys-cheesecake med pekannøddeis, og en tærte af belgisk chokolade og saltkaramel med hasselnøddepraliné.

Ved siden af à la carte-kortet kører huset en fast frokostmenu med to eller tre retter, og om søndagen en særlig søndagsmenu med et udvalg af roasts — britisk søndagssteg — ved siden af fiskeretterne. Her er et konkret råd, som sparer dig for en diskussion: få tjeneren til at bekræfte, hvad to- og treretters-prisen præcis dækker, før du bestiller. Det er netop det punkt, de utilfredse gæster gennemgående har haft noget at indvende, og en kort afklaring ved bordet fjerner problemet. Reservér i øvrigt bord. Søndag er husets travleste dag, og aftenerne med live musik fylder lokalet.

Sådan kommer du ind i Real Club Marítimo

Adressen er den, der får folk til at tøve. The Harbour ligger på første sal i Real Club Marítimo de Marbella, byens sejlklub midt i lystbådehavnen Puerto Deportivo Virgen del Carmen. Klubben selv er en medlemsklub med sejlerskole, sommerlejre og regattaer, og dens sociale klub er forbeholdt medlemmerne.

Restauranten er den ikke. Den er åben for alle syv dage om ugen, og du skal hverken være medlem, eje en båd eller melde dig til noget for at spise der. Det er ikke en tilfældighed: da Marc Quinlan overtog lokalet, gjorde han det på den udtrykkelige betingelse, at det blev åbnet for offentligheden. Du går altså blot op ad trappen til første sal.

Fra terrassen og vinduerne ser du ud over marinaen, bådene og stranden, og det er den vinkel, huset selv fremhæver ved solnedgang. Der er kun et par hundrede meter til Alameda-parken og springvandsalléen Avenida del Mar, og den lange bystrand Playa La Fontanilla begynder lige vest for havnen. Marbellas gamle bydel kan nås til fods på et kvarters tid.

Parkering kræver lidt planlægning. Der er gadeparkering omkring havnen, men den er som regel optaget i højsæsonen og om aftenen. Det offentlige parkeringsanlæg under Avenida del Mar ligger cirka fem minutters gang fra havnen og er det sikre valg, hvis du kommer i bil.

Marc og Penny Quinlan — familien bag The Harbour

The Harbour drives af det irske ægtepar Marc og Penny Quinlan. Marc er fra Dublin og har boet på Costa del Sol siden begyndelsen af 00'erne. Hans første restaurant i Marbella, Becketts, åbnede i 2003 som byens første egentlige internationale bar, netop som Irland havde skiftet punt ud med euro, og den irske turiststrøm til kysten tog fart. Penny står for gæstefladen og for at holde standarden i lokalet, og en del af personalet har fulgt parret siden Becketts-tiden — det kan mærkes på servicen, som er det, gæsterne gennemgående roser mest, ofte med navns nævnelse på den tjener, der havde bordet.

Da parret overtog lokalerne i sejlklubben, blev de sat grundigt i stand i en blanding af det traditionelle og det moderne, og der blev sat en væg op med historiske effekter fra klubbens fortid. Klubben har været et samlingspunkt i Marbella, siden den blev stiftet i 1957, og bærer prædikatet Real, altså kongeligt. Indretningen i restauranten er holdt i kolonistil med lyse flader og palmer, og den er en tand mere pyntet end kystens sædvanlige havnerestauranter.

Live musik, søndagsfrokost og fester på The Harbour

Live musik er ikke en enkeltstående begivenhed her, men en fast del af ugen: fredag aften, lørdag aften og til søndagsfrokosten. Søndagen er husets signaturdag, hvor søndagsmenuen serveres og musikken går i gang midt på eftermiddagen, og det er også den dag, der bookes op først.

Den anden ting, huset er kendt for, er selskaber. Lokalet tager op til 200 gæster, og der afholdes bryllupper, runde fødselsdage, firmaarrangementer og nytårsaften i stor stil. Til den slags laver huset skræddersyede menuer med to, tre eller fem retter, gourmetbuffeter, canapé-kort og drikkevarepakker med åben bar afregnet pr. gæst pr. time, og der kan skaffes DJ eller levende musik. Vil du bare spise, er det værd at vide på forhånd: kommer du en aften med musik eller et større selskab, er lydniveauet højt nok til, at en stille samtale over bordet bliver svær.

Julen og nytåret fylder også meget. Huset lægger hvert år egne menuer ud til juleaftensfrokost, juleaftensmiddag, juledag og nytårsaften — nytårsmenuen findes i både en spansk og en engelsk udgave — og der er en særskilt julemenu til børn. Sankt Patricks dag markeres ligeledes, hvilket ikke overrasker med irske ejere.

Praktisk og for hvem

The Harbour har åbent alle ugens dage fra klokken 13 og aftenen ud. Fiskebåden med dagens fangst kører tirsdag til søndag, så vil du have hel fisk fra isen, skal du ikke komme om mandagen. Der er terrasse ud mod havnen, fuld bar, gratis wifi, højstole til de mindste og god plads mellem bordene til klapvogne — det sidste er ikke en selvfølge på en førstesalsrestaurant.

Gæstefladen er udpræget irsk og britisk, og engelsk er hverdagssproget i lokalet; kortet findes på engelsk, og en del af det læses lige så let af en dansker som af en englænder. Det gør stedet nemt at gå til, hvis man ikke har spansk med i bagagen, men det betyder også, at det ikke er her, du finder det lokale andalusiske køkken — til det skal du et andet sted hen blandt Marbellas restauranter.

På Google står stedet til 4,4 ud af 5 fra knap 600 anmeldelser, og det tal er værd at læse rigtigt. Ros til service, udsigt, musik og stemning går igen år efter år og på tværs af sæsoner. Kritikken samler sig i to bunker: prisniveauet, som flere gæster synes er højt for det, der kommer på tallerkenen, og ventetiden, når huset er fyldt op til søndagsfrokost eller et selskab. Ingen af delene er tilfældige udfald, men de fylder klart mindre end rosen.

Stedet passer bedst til den festlige anledning: fødselsdagen, den lange søndagsfrokost, aftenen hvor man gerne må klæde sig lidt på, eller middagen med udsigt over bådene efter en dag på stranden. Skal du fejre noget større, er det en af de få adresser i Marbella med både plads, udsigt og rutine i selskaber. Kommer du derimod for et hurtigt, billigt måltid, er du bedre tjent med en chiringuito — strandbar — nede på sandet.