Restaurante Contracata

Husets mest omtalte ret er en lille kold anretning af yoghurt med foie gras og skum af parmesan, og den bliver anbefalet videre igen og igen af gæsterne. Bag den står en sommelier, der har arbejdet på Mugaritz og hos Dani García, og som skænker omkring halvtreds af sine vine i glas. I en by, hvor de fleste vinkort holder op ved husets hvide, er det i sig selv grund nok til at gå ind ad døren.

Maden og menuen på Contracata

Huset beskriver selv sit køkken som hjemmelavet mad bygget på opskrifter fra Málaga og det øvrige Andalusien, og det holder — men opskrifterne får konsekvent et drej, man ikke møder andre steder i byen. Patatas bravas hedder her contrabravas: mindre stærke, mere aromatiske, kartoflerne kogt al dente og kun delvist dækket af saucen i stedet for den madrilenske brandbombe. Blæksprutten koges klassisk og ryger derefter under et halvt minut på en rygende pande med kimchi, ingefær, citrongræs og chili, så den lander på bordet thailandsk i smagen og andalusisk i konsistensen. Og ravioli fyldes med chivo malagueño, gedekød fra bjergene bag kysten, og serveres med trøffel og svampe.

Kortet er kort, og det er en del af idéen: her er få retter, der er tænkt igennem, frem for en lang liste. Blandt de små retter, som huset selv samler under overskriften Descorchando — altså mens flasken bliver åbnet — finder du gilda casera con queso tierno, husets udgave af den baskiske spydtapa med oliven, ansjos og syltet peberfrugt, her med en blød ost i stedet; ensaladilla rusa de mejillones, russisk salat rørt med marinerede muslinger og en mayonnaise smagt til med lagen fra dem; tartar de salchichón de Málaga, tatar af den lokale spegepølse; sardinas ahumadas med tomatkompot og gratineret aioli; gamba blanca de Marbella med jalapeñovinaigrette; burratina de búfala med trøffelsauce og rucola; torreznos con papas revolconas, sprødstegt flæsk på mosede kartofler med pimentón; og husets egen pinsa. Croquetas findes i flere versioner — blandt andet med cecina, lufttørret oksekød, og med gambón og en sprød kappe af majs og panko.

Skal du videre til noget større, står carrilleras ibéricas på kortet: braiserede grisekæber med et strejf af kakao og trøffelkartoffelmos. Ved siden af dem costilla ibérica al Palo Cortado, ribben tilberedt langsomt i den tørre sherrytype af samme navn, chivo malagueño med Pedro Ximénez og ras el hanout, bacalao al pil pil, bacalao i tempura, presa ibérica de bellota og en milanesa af lomo bajo. Kødet er en sag for sig: entrecôte af vaca vieja, ældre malkeko, modnet tredive dage, kommer som en portion på 350 gram, mens chuletón af samme kød vejer 1.100 gram og er tænkt til at blive delt mellem to. Guía Repsol peger for sin del på cocochas, kindkødet fra kabliau, som normalt kræver en tur til Baskerlandet. Hver uge sætter køkkenet desuden retter uden for kortet på, så der er som regel noget, der ikke stod der sidst.

Vil du spise uden kød, er der reelle valg og ikke bare en salat: artiskokker tilberedt ved lav temperatur med trøffelvinaigrette, contrabravas, burratinaen, ostebordet og pinsaen. Og et af de forhold, gæsterne fremhæver gennemgående, er husets eget brød — det bliver rost lige så tit som retterne. Frokost og aften køres på den samme carta, så du kan lige så godt bruge middagstimen på et par små retter og et glas som at komme om aftenen. Guía Repsol placerer huset i sin billigste priskategori og sætter et måltid til under femogtredive euro pr. person, hvilket i Marbellas centrum er bemærkelsesværdigt lavt for den slags køkken. Lokalet er lille, og bordene fyldes — reservér, især til weekendens aftener.

Vinene er hele husets omdrejningspunkt

Contracata er født som et sted at drikke vin, og maden kom bagefter. Kælderen rummer omkring 150 flasker, og cirka halvtreds af dem sælges i glas — det er tallet, der gør stedet usædvanligt, for i en by fuld af restauranter er det de færreste, der lader dig smage fem forskellige vine til fem retter uden at åbne fem flasker. Vægten ligger på det andalusiske: en gennemarbejdet samling fra Jerez og fra Montilla-Moriles, altså den tørre sherry og dens naboområde, plus omkring tredive referencer fra Málaga og Sierras de Málaga. Derfra breder kortet sig ud over resten af Spanien og videre til tysk riesling fra Mosel og Nahe, sancerre og chablis, og i toppen står navne som Vega Sicilia Único, Flor de Pingus, Calvario og gamle Artadi-årgange.

Kortets egne afsnit fortæller, hvad huset synes om sagen. De hedder Descorchando, Catando og Y ahora en serio — altså det, man åbner med, det, man smager på, og så alvorligt talt — og rosévinene står under overskriften Los que se sonrojan, dem der rødmer. Cata betyder smagning på spansk, og ordspillet går igen hele vejen ned gennem kortet og helt ind i retternes navne. Det praktiske råd fra gæsterne går igen: lad José González Godoy vælge. Han fortæller gerne, hvor vinen kommer fra, og hvordan han fandt bodegaen, og flere gæster overlader helt maden til ham også.

Manden bag Contracata

Godoy er marbellí og uddannet sommelier, og han har arbejdet på Mugaritz i Guipúzcoa, på Calima under Dani García, ved Arzaks åbning i London og på Hotel Viura i Rioja Alavesa, før han vendte hjem til Marbella og åbnede sit eget. Det forklarer både vinkortet og køkkenets frihed — det er en salonmand, der har sat sig for at drive et sted, hvor vinen kommer først, og hvor maden er lavet til at følge den.

Huset lå oprindeligt på Calle Carlos Mackintosh nogle hundrede meter derfra og flyttede til Acera de la Marina. Det er den samme forretning, den samme ejer og det samme koncept, så anmeldelserne på nettet dækker begge adresser og går længere tilbage end den nuværende dør. Vinbaren har fået sit at vide for det: Consejo Regulador de los Vinos de Málaga, altså kontrolrådet for Málagas vine, gav Contracata en pris ved de syvende Premios Puerta Nueva i 2022, netop for at vende forholdet om og servere tapas til vinen frem for vin til tapaerne. Guía Repsol fører huset med et Solete, guidens mærke for uformelle steder, der er værd at køre efter.

Hvor Contracata ligger i Marbella

Adressen er Acera de la Marina 4, i den sydlige, havvendte kant af Marbellas casco antiguo — gamle bydel. Det er ikke oppe mellem de hvidkalkede gyder, men nede på det stykke, hvor den gamle by løber ud i havnekvarteret. Fra døren er der omkring 400 meter og fem minutters gang op til Plaza de los Naranjos, godt 200 meter til Alameda-parken og Avenida del Mar med skulpturpromenaden, og cirka lige så langt ned til Puerto Deportivo Virgen del Carmen og strandpromenaden. Marbellas fyr står under to hundrede meter væk, og Playa El Faro lige vest for Marbellas lystbådehavn ligger fire hundrede meter derfra. Ligger du i centrum, kan du altså gå til Contracata fra stranden i badetøjets afløser uden at bestille en taxi.

Bil er til gengæld ikke nogen god idé i selve kvarteret. Det nærmeste offentlige parkeringsanlæg er p-kælderen under Avenida del Mar, knap to hundrede meter væk, og der er et andet under Plaza de la Victoria godt tre hundrede meter derfra. Begge koster penge, og begge er langt nemmere end at lede efter en plads i gaderne.

Sådan er stedet i dag

Contracata står til 4,6 af 5 fra 392 anmeldelser på Google, og det er værd at se på, hvem der har givet dem. Gennemgår man husets profil på anmeldelsesportalerne, kommer stort set alle anmeldere fra Spanien, og en tredjedel af dem bor i Marbella selv; resten er tilrejsende spaniere fra Málaga, Granada, Madrid og Sevilla. Det er ikke et sted, turistfloden har fundet — det er et sted, byen selv går hen, og det siger noget om både prislejet og tonen.

Ærligt skal det med, at karakteren ikke er ubetinget. Maden får næsten topkarakter overalt, mens de få hårde anmeldelser handler om det samme igen og igen: huset er lille, holdet i salen er lille, og når alle borde er fyldt, kan der gå tid, før nogen kommer. Flere gæster beskriver ventetid på et bord, og en enkelt beskriver også, at man tager sig god tid med maden. Det er ikke en dom over køkkenet, men det er værd at vide på forhånd — kommer du uden bord og uden tålmodighed en lørdag aften i højsæsonen, kan aftenen begynde skævt. Kommer du med reservation og indstiller dig på et langsomt måltid med flere glas undervejs, er det præcis det, huset er bygget til.

Praktisk og for hvem

Der er terrasse med borde ude langs gaden og siddepladser indenfor, og lokalet er indrettet, så kørestolsbrugere kan komme ind. Der er høje stole til de mindste, selv om et vinhus af denne type nok er mest oplagt for voksne, og der tages kort. Åbningsmønstret afslører, hvem huset lever af: mandag åbnes der først om aftenen, tirsdag til lørdag serveres der både frokost fra klokken 13 til 17 og aftensmad fra 20 til midnat, og søndag er der lukket. Et sted for turister lukker ikke søndagen, og et sted for turister åbner ikke mandag aften — det her er en hverdagsadresse for byens egne.

Du får mest ud af Contracata, hvis du kan lide vin og gerne lader værten bestemme, hvis I er to eller tre og vil dele flere små retter, eller hvis I er ude efter et måltid i Marbella centrum, der ikke koster som Puerto Banús. Er du derimod på jagt efter havudsigt, stort selskab eller hurtig frokost mellem to strandtimer, ligger der bedre valg blandt de andre restauranter i Marbella. Og skal du bruge et par flere adresser i samme kvarter, kan du gå videre fra bysiden om Marbella.