The Farm Restaurant

Husets egne favoritter er cabrito malagueño — malagakid med stråkartofler og en sauce på andalusisk oloroso — og en tatar af hjortekød med sprøde kakaonibs. Du spiser dem i en andalusisk gårdhave, der har stået siden 1502, og tre aftener om ugen danses der flamenco mellem bordene, uden at der skal købes billet. Google-gæsterne lander på 4,3 af 5 fra 1.124 anmeldelser, og uenigheden handler næsten altid om portionsstørrelsen, ikke om rammerne.

Maden og menuen på The Farm

Køkkenet kalder sig selv honest food, og linjen er andalusisk og middelhavs med et internationalt drej. Råvarerne hentes tæt på: malagakid, corvina fra kysten lige uden for byen, ost fra lokale gårde og frugt og grønt, der enten købes hos økologiske avlere eller kommer fra ejerparrets egen økologiske jord i Marbella. Kortet er kort — syv forretter, seks hovedretter, fire desserter — og det skifter med sæsonen, så retterne herunder er dem, huset selv fører på sit kort i sommeren 2026.

Blandt forretterne er der især to, gæsterne vender tilbage til. Guaca-mix'en er husets guacamole rørt op med avocado, hestebønner, ærter og frisk lime og serveret med nachos, der bages på stedet (omkring 18 euro) — det er den enkeltret, der oftest bliver fremhævet i anmeldelserne. Den dobbeltkogte blæksprutte, pulpo, ligger på en rede af sort ris med all-i-oli, den hvidløgsmayonnaise man møder overalt i det østlige Spanien, og koster omkring 24 euro. Dertil kammuslinger på rouille med trøffelperler (ca. 19 euro), oksecarpaccio med rucola og frossen parmesan (ca. 18 euro) og en kold kirsebærsuppe med bulgarsk yoghurtis til omkring 14 euro, som er husets sommerlige svar på en gazpacho.

Hovedretterne ligger mellem cirka 21 og 35 euro. Dyrest er den grillede ribeye med husets egen chimichurri og bagte små kartofler; stonebass, en fast hvid havfisk, serveres på peberfrugt- og ansjossauce med baskiske syltede peberfrugter i tempura til omkring 32 euro, og det langtidsstegte lam med bulgursalat og tzatziki koster omkring 33 euro. Den grillede kylling med achiote og mole til omkring 26 euro er husets mexicanske sidespring og den billigste kødret på kortet. Desserterne koster 8-8,50 euro og tæller en sukkerbrødskage med triple sec, citroncreme, safran og AOVE — den spanske forkortelse for ekstra jomfruolivenolie — mens ostebrættet fra lokale gårde ligger omkring 18 euro.

Der er ikke en klassisk menú del día, altså dagens menu til fast pris ved frokosttid. I stedet har huset en smagsmenu, som er det, de fleste vælger om aftenen: tre retter for omkring 48 euro og fem retter for omkring 58 euro, med et tillæg på cirka 8 euro, hvis hovedretten skal være ribeye eller lam. Børn kan enten få en enkeltret — spaghetti med tomatsauce eller sprød kylling med pommes frites, is eller brownie inklusive — til omkring 18 euro, eller deres egen lille smagsmenu til omkring 30 euro. Priserne er læst på husets eget kort og skal tages med det forbehold, at kort ændrer sig fra sæson til sæson.

Hensynene er markeret ret for ret med bogstaverne GF for glutenfri, DF for mælkefri, NF for nøddefri, VT for vegetarisk og VEG for vegansk, og markeringerne dækker over rigtige retter og ikke bare tilpasninger: den bagte aubergine fyldt med quinoa, tranebær, vegansk mozzarella og kokos er en fuldt vegansk hovedret til omkring 21 euro, grønkålssalaten med appelsin, granatæble, cashewnødder og græskarkerner er ligeledes vegansk, og der står glutenfri øl på drikkevarekortet til omkring 5 euro. Har du en allergi, beder køkkenet dig oplyse det ved ankomsten frem for først ved bestillingen.

Baren er en selvstændig grund til at gå herind. Signaturcocktailerne ligger på 14-15 euro og har navne som Sweet Hell (marshmallow-tequila, chipotle og mango) og The Farm Mule (pære og ginger beer), klassikerne koster 9-11 euro, og mocktail-kortet er lige så gennemarbejdet — en Brisa de Tomillo på timian koster omkring 8 euro, og de hjemmelavede juicer og limonader ligger på 5-8 euro. Hjemmelavet sangría fås som glas til omkring 6 euro og som kande til omkring 20 euro, og en caña, det lille fadøl, af Alhambra koster omkring 3,50 euro. Vinkortet går dybt i de spanske områder og er tydeligvis samlet af ejeren selv: naturvine fra naboerne i Ronda, La Antigua Fábrica de Hojalata, garnacha fra Sierras de Málaga tæt på, godello fra Bierzo, albariño fra Rías Baixas og et par franske roséer fra Provence. Husets cava koster omkring 4,50 euro i glas. Bordbestilling anbefales — huset tager reservationer online, og grupper fra otte personer skal kontakte stedet direkte.

Hvor The Farm ligger — Plaza Altamirano i Marbellas gamle bydel

Adressen er Plaza Altamirano 3, og det er værd at være præcis om, for Marbella er reelt fire forskellige gæsteområder med hver sin stemning. The Farm ligger hverken i Puerto Banús, i Nueva Andalucía eller i San Pedro de Alcántara, men midt i casco antiguo, den gamle bydel med hvidkalkede gyder og blomsterkasser i vinduerne. Plaza de los Naranjos, Appelsinpladsen, ligger under 200 meter væk, sognekirken Iglesia de Nuestra Señora de la Encarnación knap 100 meter, og Alameda-parken og Avenida del Mar med Dalí-skulpturerne begynder et par hundrede meter mod syd, hvorfra der er fem minutters gang videre til strandpromenaden. Puerto Banús er cirka et kvarters kørsel vestpå, og Málaga lufthavn ligger omkring 50 kilometer og tre kvarter væk ad motorvejen AP-7.

Selve huset fordeler sig over tre niveauer, og det er værd at vide, inden man bestiller bord. Fortterrassen står ude på Plaza Altamirano med eftermiddagssol og plads til cirka 30 gæster, den overdækkede veranda med smedejernsrækværk ligger et niveau oppe med udsyn ned i gården, og selve gårdhaven — den, gæsterne kalder den hemmelige have — ligger nede i midten under vinranker og lyskæder med plads til omkring 70 siddende. Der er trin mellem niveauerne. På samme lille plads ligger den gamle tapasbar Bar Altamirano, som er en helt anden slags sted — hurtigt, billigt og lokalt — og de to tilsammen viser fint spændvidden blandt restauranter i Marbellas gamle bydel.

Fra El Pozo Viejo til The Farm — huset fra 1502

Gårdhaven har stået siden 1502, og huset regnes for et af de ældste i Marbellas historiske centrum. Det tilhørte efter overleveringen byens første alcaide, den kongelige befalingsmand, der overtog byen efter erobringen i slutningen af 1400-tallet, og det var i mange år det eneste hus i kvarteret med egen vandforsyning. Derfra kom navnet El Pozo Viejo, den gamle brønd, og brønden står der stadig nede i haven. Restauranten hed selv El Pozo Viejo, før den skiftede navn til The Farm, og man støder stadig på det gamle navn i ældre omtaler og på enkelte portaler.

Restauranten som den er i dag åbnede i 2014 og drives af Elio Zardini og María. Elio er argentiner fra Neuquén i Patagonien, hvor familien havde landbrug, læste design i Rom og flyttede derefter til Danmark — det er her, historien får en dansk tråd: huset fører selv sin erfaring tilbage til København i 2003 og henviser til de argentinske steakhouses Fuego og Asador, som begge stadig ligger i byen. Begge restauranter findes stadig. Huset regner selv sin erfaring fra netop 2003 og beskriver vejen som København først, Marbella siden, med år i Barcelona og Dubai undervejs. Køkkenholdet har fulgtes ad i over ni år, og det mærkes på en kyst, hvor personalet ofte udskiftes hver sæson.

Flamenco tirsdag, torsdag og søndag — og DJ i weekenden

Musikken er halvdelen af forretningen her, og programmet er fast nok til at planlægge efter. Flamenco danses tirsdag, torsdag og søndag fra klokken 19.30 i gårdhaven, mens fredag og lørdag er DJ-aftener fra klokken 19. Køkkenet holder åbent hele vejen igennem, og der er ingen entré til showet — huset beder kun om, at du bestiller bord i forvejen, fordi showaftenerne fyldes hurtigt. Marbellas kommunale turistkontor fører The Farm på sin liste over faste flamencoscener i byen, hvilket er sjældent for en restaurant frem for et egentligt tablao.

Vær dog opmærksom på to ting. Showet er en publikumsvenlig fusion snarere end stramt traditionel flamenco, og det er præcis dét, gæster med forventning om et klassisk tablao har noteret. Og på travle showaftener har flere gæster oplevet, at køkkenet kun serverer den faste tre-retters menu — spørg til det, når du booker, hvis du havde regnet med at spise à la carte. Mandag og onsdag er der hverken flamenco eller DJ, og det er de aftener, man skal vælge, hvis man vil have haven roligere.

Det, gæsterne er enige og uenige om

Mønsteret på tværs af mange hundrede anmeldelser er usædvanligt tydeligt. Rammerne får ros stort set uden undtagelse: gårdhaven, lyskæderne, brønden og stemningen er det, folk husker, og flamencoaftenerne bliver gennemgående fremhævet som festlige. Guacamolen med de hjemmebagte nachos er den ret, der nævnes flest gange positivt. Serveringen deler sig — når den fungerer, bliver enkelte tjenere nævnt ved navn og rost varmt, men ved fuldt hus er ventetid og glemte bestillinger et tilbagevendende kritikpunkt, og det gælder også de danske anmeldelser.

Det mest konsistente kritikpunkt handler om forholdet mellem portion og pris. Flere gæster beskriver hovedretter, der virker små i forhold til de 21-35 euro, de koster, og stegegraden på lam og bøf rammer ikke altid. Det er formentlig hovedforklaringen på, at et sted med så stærke rammer lander på 4,3 og ikke højere. Omvendt er det værd at holde fast i, at hovedparten af gæsterne går glade derfra — det er et sted, hvor aftenen som helhed ofte er bedre end den enkelte tallerken.

Praktisk, og hvem The Farm passer til

Der er åbent alle ugens dage fra klokken 13 og til sent — køkkenet kører både frokost og aften uden pause, hvilket er nyttigt, hvis man er vant til den spanske eftermiddagslukning. Morgenmad serveres ikke. Den gamle bydel er lukket for gennemkørsel, så bilen skal i parkeringskælder: Parking Casco Antiguo ved Plaza de los Naranjos har omkring 200 pladser og ligger få minutters gang væk, og Plaza de la Victoria med cirka 180 pladser er et alternativ to minutter derfra. Der tages kort.

Stedet passer bedst til parret, vennegruppen eller familien, der vil have en aften ud af det frem for et hurtigt måltid — og til dem, der gerne vil se flamenco uden at købe billet til et show. Med børnemenu og børnesmagsmenu er der tænkt på de mindste, men trinene mellem niveauerne og de sene showaftener gør det til et bedre valg til en tidlig middag end til sengetid. Vegetarer og veganere har rigtige retter at vælge imellem og ikke bare undtagelser, og det samme gælder glutenfri gæster. Gæstegrundlaget er gennemført internationalt: navnet er engelsk, hjemmesiden findes på engelsk, spansk, tysk, fransk og hollandsk, og anmeldelserne kommer fra hele Nordeuropa, danskere iberegnet. Betjeningen foregår på engelsk og spansk. Vil du have gårdhaven for dig selv, er den lave sæson fra november til marts det oplagte tidspunkt — og fortterrassen på pladsen er den varmeste plads i huset på en solrig eftermiddag i skuldersæsonen.