Tapeo Perita Marbella

Alcachofas con papada ibérica — artiskokker med sprødstegt iberisk kæbespæk — er den ret, flest gæster fremhæver her, og den koster godt tretten euro. Huset kalder sig selv en barra og ikke en restaurant, og sådan opfører det sig også: køkkenet kører uafbrudt fra middag til midnat, maden kommer på små tallerkener frem for som forret og hovedret, og en god del af oplevelsen er personalet, der foreslår den næste ret og det næste glas.

Maden og menuen på Tapeo Perita Marbella

Køkkenet er spansk tapeo med markedskøkkenets tilgang: en kort carta, der skifter med sæsonen, og en tavle med dagens forslag ved siden af. Kortet er delt i afsnit, der alle ender med en understreg — de aperitivo, para comenzar, con las manos, con huevos, del mar og de la tierra — og rækkefølgen er tænkt som en rute gennem aftenen frem for som en klassisk trerettersmenu.

Blandt de små ting til at begynde med står gilda de anchoa o boquerón, den baskiske spidding med ansjos, oliven og syltet peber, til et par euro. En tosta de sardina ahumada, altså ristet brød med røget sardin, og husets patés artesanales ligger omkring fem euro, og de meget omtalte patatas bravas omkring otte. Derfra bevæger listen sig op gennem boquerones en vinagre med husets egen marinade, anchoas con mantequilla, chicharrones de Cádiz — sprød svinemave fra nabolandsdelen — samt en tabla de quesos og en jamón ibérico, hvor de dyreste af dem lander omkring tyve euro.

Under para comenzar finder du de retter, gæsterne oftest nævner ved navn. Ensaladilla rusa, den spanske kartoffelsalat med tun og mayonnaise, står med to tal, så den kan tages i en lille eller en stor udgave. Croquetas laves med enten puchero, altså kød fra den spanske gryderet, eller cecina, lufttørret oksekød, og starter omkring seks euro. Burrata con pesto trufado y tomate seco koster omkring fjorten euro, puerro braseado con romesco y queso maravillas — braiseret porre med romescosauce og ost — omkring tolv, og chistorra con amontillado, papas y huevo frito, den krydrede pølse fra Navarra med sherry, kartofler og spejlæg, omkring femten. Tortilla al momento slås op ved bestilling og fås enten med løg eller trøflet, hvor trøffeludgaven koster et par euro mere; en tortilla vaga med mallorcansk sobrasada og mahónost ligger omkring seksten euro.

Afsnittet con las manos er kortets billigste og det, du spiser med fingrene: serranito ibérico, brioche de tartar de atún og brioche de carrillera, altså en briochebolle med braiseret oksekæbe, koster alle omkring seks euro. Del mar og de la tierra er derimod rigtige tallerkener til deling. Tartar de atún con huevo frito og pulpo con parmentier de pimentón, blæksprutte på paprikakartoffelcreme, koster i underkanten af femogtyve euro, carpaccio de gamba blanca og entraña de black angus omkring tyve, secreto ibérico lige under tyve, og lomo bajo de vaca madurada, modnet oksekød, i underkanten af tredive. Tavlen med sugerencias supplerer kortet med rissager og med dagens dessert, mens den, gæsterne igen og igen vender tilbage til, er husets baskiske ostekage.

To ting er værd at vide, inden du bestiller. Brødet er ikke gratis: en cesta de pan koster omkring tre euro, og med tomat og olivenolie omkring fire og en halv. Og der er ingen menú del día — dagens menu — på stedet. Hverken kortet eller de mange hundrede gæsteomtaler nævner en, så du sammensætter selv måltidet af enkeltretter. Vinen er husets anden halvdel og fylder mere i gæsternes omtaler end nogen enkelt ret; det er helt normalt at lade personalet vælge glasset til tallerkenen, og netop de anbefalinger er det, flest roser. Vil du have noget uden kød, er burrataen, den braiserede porre, tortillaen og bravas de oplagte valg. Bordene er få, så ring eller skriv i forvejen — især fredag og lørdag.

Hvor Tapeo Perita ligger i Marbellas gamle by

Adressen er Calle Peral 16, en smal, brolagt sidegade i Marbellas casco antiguo, den gamle bykerne. Der er under hundrede meter til Plaza de los Naranjos med appelsintræerne og rådhuset, og omtrent lige så langt til Iglesia de Nuestra Señora de la Encarnación, bydelens store kirke. Hele kvarteret er gågade, så du kommer til fods uanset hvad; kører du selv, er de offentlige parkeringskældre nede ved Alameda-parken og Avenida del Mar den nærmeste løsning, og derfra er det fem-ti minutters gang op gennem de hvide gader. Der er kort til stranden: Playa de La Bajadilla og havnen ligger et kvarters gang mod syd.

Det er en beliggenhed, der normalt betyder turistpriser og turistkøkken, og netop derfor er stedet interessant. Kortet er skrevet på spansk først, retterne er hentet fra hele Spanien frem for fra menukortenes internationale standardrepertoire, og huset holder lukket om tirsdagen — en lukkedag, ingen ren turistforretning i den gade ville vælge. Blandt de gæsteomtaler, vi har gennemgået, er godt en tredjedel skrevet på spansk, og de spanske og de engelske gæster giver stort set samme bedømmelse. Stedet fungerer altså for begge dele, hvilket ikke er hverdagskost så tæt på Plaza de los Naranjos.

Navnet, understregen og huset før Perita

Navnet er en dobbelt spøg. Calle Peral betyder pæretræsgaden, og perita er både en lille pære og et spansk slangudtryk for noget, der er helt i orden. Før det nuværende hus lå der på samme adresse en aftenrestaurant ved navn La Pera del Peral, som havde åbent fra syv om aftenen og lukket om søndagen, og hvis kort var bygget op om media raciones og hele portioner. Det hus blev bygget om og skiftede for et par år siden navn til Perita, som huset selv skriver med en understreg til sidst og med sætningen somos de barra — vi er et sted for barren. Understregen hedder på spansk barra baja, så også dét er et ordspil på disken, man står ved.

Det har en praktisk konsekvens, du bør kende: Googles profil på adressen er ført videre gennem begge navne. De 4,6 af 5 fra 458 anmeldelser dækker altså både den tidligere aftenrestaurant og det nuværende tapeo. Nogle retter er gået med over — ensaladillaen og artiskokkerne stod også på det gamle kort — men konceptet er et andet i dag: åbent hele dagen, mindre tallerkener og langt mere vægt på barren og vinen.

Sådan er der på Perita i dag

Lokalet er lille. Indenfor står høje borde og barstole omkring disken, hvor det meste af arbejdet foregår i åbent køkken, og udenfor er der et par borde på gaden. Det giver en tæt, larmende og hyggelig stemning, men det betyder også, at pladsen er den ting, gæsterne oftest brokker sig over: at der ikke var et almindeligt bord ledigt, at man blev henvist til baren, eller at det bliver varmt bagest i lokalet midt på sommeren. Gæsterne fremhæver til gengæld gennemgående betjeningen, og det er værd at tage imod anbefalingerne, når personalet giver dem — kortet er kort nok til, at de kender hver eneste ret.

Køkkenet kører uden pause fra middag til midnat, hvilket er sjældnere, end det lyder, i en spansk by, hvor de fleste køkkener lukker mellem frokost og aften. Vil du spise klokken fem om eftermiddagen efter en dag på stranden, er det her, du kan. Huset har åbent onsdag til mandag og holder lukket om tirsdagen. Der er engelsk udgave af kortet, hvis spansk driller, men navnene på retterne er de samme, og det er nemmest at bestille på spansk med fingeren på kortet.

Priser, og hvem stedet passer til

Prislejet er middel til lidt over efter Marbella-forhold. Med tre-fire tallerkener til deling, brød og et glas vin til hver skal du regne med omkring femogtyve til femogtredive euro pr. person, og bestiller du dig ind på oksekødet eller tuntartaren, ryger det højere. Det er ikke en billig tapasbar med gratis tapa til øllen — det er små retter i restaurantkvalitet til restaurantpriser, og et par gæster synes, det er dyrt. Til gengæld er kritikken af selve maden sjælden.

Stedet passer bedst til to eller fire personer, der gerne deler og gerne prøver noget, de ikke kender. Er I et større selskab, så aftal det i forvejen — der er ikke plads til meget mere end det. Med små børn er terrassen den nemmeste løsning, for indenfor er der høje borde og barstole. Og skal du bruge en aften mere i den gamle by, ligger Bar Altamirano med sine fliser og sine friturestegte fisk et par gader væk som den helt klassiske modsætning; flere andre muligheder står på oversigten over restauranter i Marbella.