Restaurante Garnacha

Husets ris koges a banda med ortiguillas — friturestegte havanemoner, en ret man skal lede længe efter på Costa del Sol. Næsten alt andet på kortet fås som tapa, halv eller hel portion, så to personer kan spise sig gennem otte retter i stedet for to. Og huset ligger på en lille plads i den gamle bydel, som en del gæster fortæller, at de var lige ved at gå forbi.

Maden og menuen på Restaurante Garnacha

Garnacha kalder sig selv en tapería gastronómica — en tapasbar med et rigtigt restaurantkøkken bag — og kortet holder, hvad betegnelsen lover. Grundlaget er spansk og andalusisk mad lavet med moderne teknik, og køkkenet låner uden blusel fra Latinamerika og Asien. Det afgørende for, hvordan man spiser her, er formatet: en stor del af retterne står med to eller tre priser, altså tapa, media ración og ración, og det er den mekanik, der gør stedet til noget andet end en almindelig restaurant. Du sætter i praksis din egen smagsmenu sammen ved bordet.

Blandt de små retter finder du salmorejo de tres tomates — den kolde, tykke tomatcreme med tern af serranoskinke og revet æg — sardina ahumada på focaccia med salmorejo og bagt peberfrugt, croquetas med enten klipfisk, svampe eller ibericoskinke, og alcachofas confitadas, konfiterede artiskokker i en hvidløgssauce af muslinger. Berenjena rayada er ovnbagt aubergine i en sauce af miso og honning med brøndkarse og sesam, milhojas de patatas bravas er husets lagdelte udgave af bravaskartoflerne, og cono ahumado er en sprød brik-kegle fyldt med txaca-salat og ørred fra Riofrío, som huset selv røger. Tako er en majskage med guacamole, pico de gallo og cazón en adobo, altså marineret pighaj — en andalusisk klassiker sat ind i en mexicansk ramme. Tapas begynder omkring fem euro, en halv portion ligger typisk omkring otte-ni euro, og en hel ración mellem femten og tyve.

Hovedretterne er der, huset viser sit ambitionsniveau. Ud over risen med ortiguillas står der ceviche af havbars med kogte kæmperejer og sprød banan, bacalao tilberedt ved 55 grader i femten minutter med gratineret hollandaise og squash-carpaccio, canelón af grillstegt kylling med bechamel af ají amarillo, tartar af rød tun på guacamolecreme, udbenet cochinillo med sky af sine egne ristede ben og pære i rødvin, samt chivo malagueño — udbenet malagakid med daddelpuré, bagt kartoffel og mynteolie, som er en af de mest lokale retter på hele kortet. Hovedretterne ligger for de flestes vedkommende i underkanten af femogtyve euro. Læg mærke til, at entrecoten ikke har en stykpris: den sælges efter vægt til omkring firs euro kiloet og kommer med pommes frites og padrónpeberfrugter, dampede kartofler eller grøn salat. Det er værd at vide, før man bestiller.

Til dessert er der torrija af briochebrød på falsk risengrød med vaniljeis, ostekage med suppe af skovbær, mørk chokoladekage, milhojas med konditorcreme, mandler og turrón-is samt en ostebræt med malagaoste — briqueta, blå, semicurado payoya og askemodnet — serveret med kvæde, marmelade af pomerans og valnødder. Desserterne ligger omkring otte-ni euro.

To faste menuer gør huset billigere, end kortet umiddelbart antyder. Menú ejecutivo koster omkring tyve euro og gælder tirsdag til fredag i frokosttiden; den har brød, olie og en drikkevare med i prisen, tre forretter og fire hovedretter at vælge imellem — typisk en ris, en fisk, en braiseret kødret og en entrecot mod et tillæg på fem euro — plus dessert og kaffe. Den skiftes ud omtrent hver uge, så retterne herunder er eksempler og ikke et fast repertoire. Menú tapas er husets aftenformat: seks små retter i rækkefølge, fra en falsk trøffel af fjerkræ og svampe over salmorejo med skinke og æg, ristet blomkål med sort hvidløg og klipfiskefritter med citrusmayonnaise til gyozas af braiseret spareribs med koreansk barbecuesauce og sprød quinoa, afsluttet med chokolade, appelsin, olivenolie og salt. Den koster i underkanten af seksogtyve euro og har en drikkevare med — et glas vin, en fadøl, en sodavand eller vand. Regner du med at dele et par retter fra kortet og drikke vin til, skal du forvente omkring tredive til fyrre euro pr. person om aftenen.

Vinkortet på Garnacha — hvad navnet lover, og hvad det holder

Huset er opkaldt efter en drue, og det er let at læse mere ind i det, end der er dækning for. Men vinkortet er faktisk stort til et hus af denne størrelse: omkring femogfirs referencer fordelt på hvid, rosé, mousserende og rød, hentet fra cirka tyve spanske oprindelsesbetegnelser plus et par franske champagner. Priserne begynder omkring nitten euro flasken, halvdelen af listen ligger på femogtyve euro eller derunder, og toppen når op omkring hundrede euro — det er altså et kort, man kan bruge, og ikke et udstillingsvindue.

Garnacha-druen er reelt til stede med fjorten flasker, fra en Conde de Valdemar rosé og en Marco Real til Montsants garnacha peluda i både en billig og en dyr udgave. Mere interessant for den, der bor eller ferierer på kysten, er de syv vine fra D.O. Sierras de Málaga oppe omkring Ronda: Cortijo Los Aguilares, Acinipo lavet på lemberger, Tierras de Luz på malbec og garnacha, en rosé fra F. Schatz og to hvide, en godello og en moscatel de Alejandría. Det er sjældent, man kan drikke sig så langt ind i sit eget bagland fra et bord i Marbella.

Sagt lige ud: vinen er ikke det, gæsterne skriver om. Går man rosende anmeldelser igennem, fylder maden og betjeningen langt mere end kortet på bordet, og navnet på huset er derfor ikke i sig selv en forklaring på, hvorfor man skal gå derind. Til gengæld går det igen hos dem, der nævner vinen, at de fik den anbefalet af værtinden sammen med retterne — det er sådan, listen bliver brugt her.

Hvor Garnacha ligger i Marbellas gamle by

Adressen er Plaza de los Olivos 2 i Barrio Alto, den øvre del af det historiske centrum, et par minutters gang fra gågaden Calle Real. Pladsen er lille og ligger et hjørne væk fra hovedstrømmen, og det er præcis derfor, flere gæster beskriver stedet som svært at finde. Har du først fundet ind på pladsen, er der borde ude, og terrassen er husets egen — de spanske sider nævner den selv, og gæster på andre sprog skriver, at de spiste udenfor.

Parkeringen er nemmere end i det meste af den gamle by. Det underjordiske anlæg ved Plaza de la Victoria ligger under hundrede meter væk, Parking Mercado lige ved siden af, og det store anlæg under Avenida del Mar knap tre hundrede meter nede mod havet. Derfra går du op gennem Alameda-parken og Avenida del Mar og videre ind i de smalle gader. Iglesia de Nuestra Señora de la Encarnación, den gamle bydels sognekirke, ligger få hundrede meter væk, så en aften her kan uden videre kombineres med en runde i det historiske centrum.

Huset bag Garnacha

Garnacha drives af Mª Dolores Luna, der står for salen, og Víctor Iruretagoyena, der står for køkkenet og af huset selv beskrives som stedets kulinariske leder. De to navne står på husets egen præsentation, og de går igen i gæsternes omtale: Luna nævnes ved navn i en del af de rosende anmeldelser, typisk fordi hun har anbefalet, hvad man skulle dele, og hvilken vin der skulle til. Det er en lille restaurant, og den drives, som små restauranter drives — af de mennesker, der ejer den.

Huset har været i drift på pladsen i mange år. Restauranten var allerede etableret i 2016, hvor Junta de Andalucías program for tilgængelig turisme gennemgik lokalet, og husets eget domæne har været oppe siden begyndelsen af samme år. Navnet forklarer huset selv med druen: en sen, kraftig og produktiv spansk vinstok, der altid efterlader en god smag i munden.

Salen, terrassen og tilgængeligheden

Garnacha er et af de få steder i Marbellas gamle by, hvor tilgængeligheden faktisk er blevet målt af andre end huset selv. Junta de Andalucías gennemgang beskriver en indvendig rampe ind til en sal i dobbelt højde, et handicaptoilet med det rigtige udstyr og skridsikkert gulv i god stand, og den konkluderer, at møbleringen giver plads til at komme rundt. Er du kørestolsbruger, skal du til gengæld vide to ting: det øverste niveau nås kun ad trapper, med adgang via en sekundær indgang, og der findes ikke menukort i punktskrift eller andre formater end det trykte. Selve kortet er til gengæld trykt på tre sprog — spansk, engelsk og fransk — retterne står med forklaring på alle tre, og det gør bestillingen betydelig lettere, hvis spansk ikke sidder på rygraden.

Gæsterne, karakteren og hvem stedet passer til

Restaurante Garnacha står til 4,6 af 5 fra 458 anmeldelser på Google. Går man et større korpus af rosende anmeldelser igennem, er det slående, hvor konsekvent betjeningen fylder mest: omkring en tredjedel af de skrevne anmeldelser handler helt eller delvis om personalet og trafikken mellem bord og køkken. Derefter kommer forholdet mellem pris og kvalitet, og først på tredjepladsen selve lokalet og terrassen. Sproget i anmeldelserne er overvejende engelsk med spansk som nummer to og spredte tyske, hollandske, franske og italienske indslag — det er altså et internationalt publikum snarere end et rent lokalt, men heller ikke et rent turiststed.

To mønstre går igen og er værd at tage med: en del gæster skriver, at der var stille, da de var der, og en del skriver, at stedet er svært at finde. Begge dele hænger sammen med beliggenheden på den lille plads. Vil du have en rolig aften i den gamle by uden lyden fra gågaden, er det en fordel og ikke en ulempe.

Stedet passer bedst til par og små selskaber, der gerne deler, og til den, der vil spise ordentligt uden at havne i Puerto Banús-prisklassen. Huset holder lukket om søndagen, og aftenerne er hovedforretningen; frokostmenuen kører på hverdage. Bordbestilling sker gennem husets eget bookingsystem, som ligger på hjemmesiden, og det er aftenerne, der kan bookes online. Skal I være mange, laver huset faste gruppemenuer i flere udgaver, hvor drikkevarerne er med fra første ret til dessert, og det driver også catering og selskaber ud af huset. Vil du se, hvad der ellers er af muligheder i byen, ligger der en samlet oversigt over restauranter i Marbella, og en bredere introduktion til byen finder du på vores side om Marbella.