Restaurante Entre Olivos

Huset kalder selv sin milanesa den bedste i Marbella, og portionerne bakker påstanden op: den panerede argentinske schnitzel kommer i knap tyve varianter, i oksekød eller kylling, og med pommes frites eller salat til for en pris omkring tretten og en halv euro for den enkleste. To voksne kan roligt dele én. Restaurante Entre Olivos ligger lige over for den overdækkede markedshal i casco antiguo, halvandet hundrede meter fra Plaza de los Naranjos, og det er et af de steder i Marbella, hvor du spiser dig mæt uden at betale kystens turistpriser.

Maden og menuen på Restaurante Entre Olivos

Køkkenet er argentinsk med en tung italiensk arv — præcis den kombination, indvandringen til Buenos Aires skabte, og som huset selv skilter med under betegnelsen italo-argentinsk. Kortet er delt i fire tunge blokke: empanadas, pizzas, milanesas og hjemmelavet pasta, og du kan sagtens sammensætte et helt måltid uden at forlade én af dem.

Start med empanadas argentinas, de bagte fyldte dejlommer, der er husets faste forret. De koster omkring to og en halv euro stykket, og der er ni fyld at vælge mellem: hakket oksekød, oksekød med chili, skinke og ost, gedeost med sveske, provolone med miel de caña (mørk sukkerrørssirup), bacon med mozzarella, løg med mozzarella, spinat med mozzarella og en caprese med tomat og basilikum. Det er nemt at bestille et par stykker pr. person og lade bordet dele. Den anden klassiske argentinske forret er provoleta — en skive provolone-ost grillet til den bobler, serveret med ristet brød og til omkring ni euro. Salaterne ligger i samme leje, omkring ti til elleve euro, og der er en med gedeost, valnødder, druer og sveske, en med ruccola og kirsebærtomat, en blandet med tun og majs, og en caprese med frisk mozzarella og sorte oliven.

Milanesaerne er det, folk kommer for. Grundretten hedder clásica og er bare kød og panering; derfra bygger køkkenet videre med tomatsauce og mozzarella i napolitana, med serranoskinke, ruccola og parmesan i serrana, med skinke, rød peberfrugt og spejlæg i especial, med gedeost, sveske og sukkerrørssirup i melosa, med fløde, løg og bacon i blanca, med jalapeños i mexicana, med smeltet cheddar, med pisto i manchega, med worcestersauce og bacon i inglesa, og med husets egen blanding af peberfrugt, løg, sorte oliven og bacon i den, der bærer restaurantens navn. De fyldte varianter koster fra godt seksten til godt atten euro. Vælg mellem okse og kylling — begge dele koster det samme — og regn med, at én ret rækker til to sultne gæster og i nogle tilfælde tre.

Pizzaerne bages i to bunde, og det er værd at vide, inden du bestiller: masa a la piedra er den tynde, sprøde stenbagte, mens estilo argentino er den høje, luftige argentinske dej med et tykt lag ost. Vælger du den argentinske bund, koster det et par euro oveni, og det samme gælder dobbelt ost eller en ekstra ingrediens. Der er nitten pizzaer på listen, fra en enkel margarita omkring elleve euro til husets egen Entre Olivos med bacon, løg, sorte oliven og både grøn og rød peberfrugt til omkring fjorten. Undervejs finder du fugazzeta med mozzarella og meget løg — en Buenos Aires-klassiker, der sjældent står på spanske kort — samt provolone med sukkerrørssirup, rústica med bacon, hårdkogt æg og barbecuesauce, og en vegetal med champignon, artiskok og asparges. Alle pizzaer krydres med oregano.

Resten af kortet dækker den argentinske grill og det italienske hjemmekøkken: entraña, den tynde nyretapp-bøf, som argentinerne regner for det bedste stykke på dyret, og hjemmelavet pasta i form af cannelloni, sorrentinos (fyldte pastapuder), lasagne og spaghetti med pesto. Køkkenet har desuden lagt burgere, nachos og en thaikrydret popcorn chicken til i de senere år. Til dessert står panqueques con dulce de leche — argentinske pandekager med karamelliseret mælk og is — sammen med brownie med is, cheesecake, flan og lemon pie.

Drikkevarerne er beskedent prissat. En caña, den lille fadøl, koster omkring to og en halv euro, en jarra til deling omkring fire, og flaskeøl som Estrella Galicia, Alhambra Reserva og Victoria ligger under fire euro; der er også alkoholfri. Et glas vin eller en tinto de verano koster omkring fire euro, sodavand omkring tre, juice omkring to og en halv og kaffe to euro. Vinkortet er kort og bevidst uambitiøst — en håndfuld flasker mellem omkring fjorten og toogtyve euro med Rioja, Ribera del Duero, verdejo og rosé — men den ene flaske, der hører til huset, er en argentinsk Felino Malbec, og den er den oplagte følgesvend til entraña og milanesa.

Vegetarer er bedre stillet end på de fleste argentinske huse: tre af de ni empanadas er uden kød, provoleta, caprese-salaten, den vegetariske pizza, fugazzeta og pastaretterne med pesto giver et rigtigt måltid. Børn er tænkt ind med egen børnemenu, højstole og et lille legehjørne, som huset selv fremhæver på sine profiler. Bordbestilling anbefales, især i weekenden, og bestilles på telefon; huset tager også imod afhentningsordrer på både pizza og milanesa.

Hvor Entre Olivos ligger i Marbellas gamle bydel

Adressen er Calle Haza del Mesón i Barrio Alto, den øverste del af Marbellas casco antiguo, og restauranten ligger på hjørnet ud mod Calle Jacinto Benavente — altså direkte over for byens markedshal, Mercado Municipal. Det er et af de kvarterer, hvor gaderne er for smalle til biler, og hvor man går fra facade til facade uden at tænke over trafik. Fra døren er der halvandet hundrede meter til Plaza de los Naranjos med appelsintræerne og rådhuset, og et par hundrede meter til den gamle sognekirke Iglesia de Nuestra Señora de la Encarnación.

Går du den anden vej, ned mod kysten, er der omkring tre hundrede meter til Alameda-parken og Avenida del Mar med Dalí-skulpturerne, og under en kilometer videre til Playa de La Bajadilla ved fiskerihavnen. Puerto Banús ligger seks-syv kilometer vestpå — langt nok til, at prisniveauet her er et helt andet.

Parkering er den eneste reelle udfordring. Gadepladserne i den gamle bydel er få og hurtigt optaget, men der ligger et parkeringsanlæg ved markedet halvtreds meter fra restauranten, et betalt kælderanlæg under Plaza de la Victoria godt halvfjerds meter væk, og det store anlæg under Avenida del Mar omkring tre hundrede meter nede ad bakken. Kommer du i bil, er det dem, du skal styre efter — ikke gaden foran.

Det argentinske miljø bag køkkenet

Den vestlige Costa del Sol har en betydelig argentinsk og latinamerikansk befolkning, og Marbella alene rummer flere dusin argentinske restauranter, iskiosker og delikatesser. Entre Olivos hører til den del af miljøet, der laver hverdagsmad frem for parrilla-teater: ingen kødvogn, ingen show, men empanadas foldet i hånden, en dej der får lov at hæve, og portioner efter argentinsk målestok. Det er også derfor, kortet skiller de to pizzabunde ad i stedet for at vælge én — den argentinske gæst vil have den høje, ostetunge estilo argentino, mens den spanske og nordeuropæiske gæst oftere vælger den tynde stenbagte.

Netop den forskel er værd at kende, før du bestiller: det tilbagevendende kritikpunkt blandt gæsterne handler ikke om smagen, men om bunden — den tynde er meget tynd, og hvis du forventer en høj, luftig pizza, skal du bede om den argentinske. Ellers går roserne gennemgående til det samme: milanesaernes størrelse, empanadaernes fyld og forholdet mellem pris og portion. Restauranten har 4,6 af 5 stjerner på Google fra omkring 670 anmeldelser, og det er usædvanligt mange for et hus, der ikke ligger på en strandpromenade.

Oplevelsen og hvem stedet passer til

Stemningen er uformel og familiær snarere end fin. Der er terrasse ud mod gaden, hvor markedshallen giver liv om formiddagen og ro om aftenen, og indenfor er lokalet lyst og enkelt med en stor håndskrevet tavlevæg, hvor kortets kategorier står malet op. Der er wi-fi, der tages kort og mobilbetaling, og der er niveaufri adgang og kørestolsvenlige pladser. Menukortet findes også på engelsk, hvilket sparer en del tid, hvis selskabet er blandet.

Åbningstiderne følger spansk rytme med to servicer: frokost fra klokken et til halv fem og aftensmad fra klokken otte. Mandag er lukkedag hele året, og i juli og august rykker køkkenet midnat som lukketid, mens søndag frokost holdes fri. Uden for højsæsonen lukker aftenservicen typisk omkring halv tolv.

Stedet passer bedst til fire slags gæster. Børnefamilier, fordi der er børnemenu, højstole, legehjørne og retter, ethvert barn genkender. Selskaber, der vil dele, fordi milanesa og pizza nærmest kræver det. Folk med argentinsk eller latinamerikansk baggrund på kysten, som leder efter empanadas og dulce de leche, der smager af noget bestemt. Og alle, der har brugt en dag i den gamle bydel eller på Marbellas strande og vil spise ordentligt for femten til femogtyve euro pr. person i stedet for det dobbelte nede ved havnen. Vil du se, hvad byen ellers byder på af spisesteder, ligger de samlet på oversigten over restauranter i Marbella, og resten af byens strande, seværdigheder og hoteller finder du på guiden til Marbella.