La Tienda Casa Curro

Væggene i det smalle lokale på Calle Pantaleón er beklædt med vin fra gulv til loft — over tusind forskellige flasker, som du både kan få skænket ved bordet og købe med hjem. Maden er små, skarpt udførte retter til deling: en gilda med Santoña-ansjos til godt seks euro, en brioche med braiseret svinekæbe og kimchimayonnaise til omkring tolv og en halv. Der er plads til meget få gæster ad gangen, så reservér, hvis du kommer en lørdag aften.

Maden og menuen på La Tienda Casa Curro

Kortet er bevidst kort. Der er godt tyve retter, og de kommer alle i én størrelse — ingen tapa, media eller ración at vælge imellem, som man ellers gør et par husnumre længere nede ad gaden. Køkkenet er andalusisk og middelhavsk i grunden, men med japanske og latinamerikanske greb lagt oveni: ponzu, kimchimayonnaise og leche de tigre står side om side med pisto og malagavin.

Start med en gilda de anchoa de Santoña — ansjos, gordal-oliven og syltet piparra-peber spiddet sammen og serveret med sin egen vermut — til godt seks euro. Vieira curada en leche de tigre er en kammusling marineret i peruansk tigermælk med korianderolie, og tosta de matrimonio er ristet brød med både saltet ansjos og marineret boquerón oven på langsomt ovnbagt pisto. De ligger begge omkring elleve euro, og det gør pan cristal de ventresca de atún også: luftigt brød med tunbug, vagtelæg og kimchimayonnaise.

Husets brioche-familie er det, gæsterne oftest fremhæver. Der er tre: bogavante med hummer, jalapeño og ørredrogn til omkring tretten euro, pastrami de wagyu med agurkechutney og syltet forårsløg, og carrillera — braiseret svinekæbe med kimchimayonnaise, sennep og syltet agurk. De to sidste koster omkring tolv og en halv euro stykket. Croquetas de jamón ibérico kommer fire ad gangen med tomatmarmelade til omkring seksten euro, og empanadillas de rabo de toro er to friturestegte postejer med oksehale, pico de gallo og guacamole i samme prisleje.

Skal I dele noget større, står tabla ibérica Remedios Sánchez i en begrænset serie — lomo, salchichón, stærk chorizo og presa af hundrede procent agernfodret gris — og ansjos af typen 00 fra Casa Santoña med pan de cristal. Begge ligger omkring femogtredive euro. Af varme retter er solomillo de vaca med pilpil af ristede peberfrugter og Robuchon-kartoffelmos den dyreste til omkring fyrre euro, mens carrillera de cerdo Duroc, langtidsbraiseret og glaseret med en malagavin af typen trasañejo, ligger omkring tredive. Tortilla de patatas kommer her med røde rejer i hvidløg og karamelliseret løg, og canelón de aguacate er avocado rullet om krydret rød tun i en citrus- og æblesauce; de koster henholdsvis omkring seksogtyve og knap tredive euro.

Huset kører ikke menú del día — frokost og aften har samme kort. Til gengæld skal du regne kuverten med: brød af dobbeltfermenteret gran reserva-dej, et udvalg af andalusiske jomfruolivenolier præsenteret ved bordet og håndlavet smør koster godt fire euro pr. person og lægges oven i regningen. Desserterne ligger omkring ti euro og er klassiske: coulant af mørk chokolade med vaniljeis, torrija af briochebrød med leche merengada-is, ostekage på gedemælk fra Málaga og flan de yema. Kortet markerer de fjorten EU-allergener med ikoner ret for ret. Vegetarer har få, men reelle muligheder: flor de alcachofa asada kan fås med parmesan i stedet for stegt skinke, og gazpacho de fresas med burrata er en jordbærgazpacho helt uden kød. Derudover er kortet kød og fisk.

Regner du hele regningen sammen — kuvert, fire-fem retter og vin til — lander du et sted mellem halvtreds og halvfjerds euro pr. person. Det er samme niveau, som den spanske gastropresse har målt hos søsterstedet La Marisquería inde ved siden af.

Vinen, osten og butikken i La Tienda Casa Curro

Navnet betyder butikken, og det er ikke pynt. Flaskerne på hylderne er lager: du kan få dem trukket op til bordet eller købe dem med hjem, og en del af det, der står fremme, findes slet ikke på det trykte vinkort. Kælderen er husets vigtigste aktiv — den spanske gastropresse taler om over tusind referencer, og det er den samme kælder, søsterstederne i gaden parrer deres mad med.

Casa Curro tapper også sine egne vine. Der er en manzanilla og en fino fra Jerez-Sanlúcar-området, en amontillado og en oloroso, dertil en verdejo, en ribera del duero i to udgaver, en cava og en vermut. Flaskerne spænder vidt: fra omkring ti euro for husets verdejo til godt hundrede euro for de gamle sherryer. Vil du smage bredt, har huset tre vinflights sammensat af sin egen sommelier — tre glas til omkring tyve euro, fem glas til omkring femogtredive og syv glas til omkring halvtreds.

Inde i lokalet ligger desuden et hjørne helliget ost fra Spanien og resten af verden, heriblandt internationalt præmierede oste. Husets fromelier sætter tallerkenerne sammen dagligt efter oprindelse og dyreart og serverer dem med tilbehør: tre oste koster knap tredive euro, en premium-tallerken med tre særligt sjældne oste omkring femogtredive, og seks oste omkring halvtreds. Ud over vin og ost sælger huset sine egne konserves — melva og ventresca af tun på dåse til under ti euro — og et gavekort til stedet.

Spørgsmålet, om La Tienda er en delikatesse med borde eller en restaurant, afgøres af kortet og driften: her er fuld bordservering, bordbestilling, kuvertafgift og et kokkekort, der skiftes ud. Butikken er lagt ind i restauranten, ikke omvendt.

Hvor La Tienda Casa Curro ligger i Marbellas gamle by

Calle Pantaleón er en af de smalle, brostensbelagte gyder i Marbellas casco antiguo, og nummer 5 ligger under hundrede meter fra Plaza de los Naranjos. Få skridt den anden vej finder du sognekirken Iglesia de Nuestra Señora de la Encarnación, og går du ti minutter mod sydøst, står du på Playa de La Bajadilla ved fiskerihavnen. Hele kvarteret er lukket for gennemkørsel, så du kommer til fods.

Huset har ingen egen parkering. Nærmeste offentlige p-anlæg ligger ved Plaza de la Victoria omkring hundrede meter væk og ved markedet i Avenida del Mercado godt to hundrede meter nordpå — begge inden for få minutters gang. Gaden ligger tæt nok på både rådhuset og de gamle pladser til, at du kan spise her og fortsætte til fods resten af aftenen.

Casa Curro-familien på Calle Pantaleón

La Tienda står ikke alene. Værten Curro Rodríguez åbnede i 2008 Taberna Casa Curro et par numre længere nede ad samme gade, og derfra er der vokset en lille klynge frem: La Tienda kom til som det sted, hvor udvalgte varer fra Andalusien og resten af verden fik hovedrollen, La Marisquería åbnede i sommeren 2024 i et tidligere lager på samme husnummer som La Tienda, og siden er Las Sacas kommet til i nummer 8 med sherry og sushi. Dertil kommer cocktailbaren Mari'e og Cervecería Alfonsi henne ved markedet.

Det er værd at vide, hvordan de hænger sammen. La Tienda og La Marisquería delte indtil for nylig ét fysisk menukort og har stadig samme adresse, samme telefon og samme kuvertafgift; da huset splittede kortet i to, blev hver eneste pris stående på øret. Fisk og skaldyr står nu på La Marisquerías eget ark — hvid Málaga-reje og quisquillas til omkring atten-nitten euro pr. hundrede gram, carabinero med kartofler og spejlæg til omkring halvtreds euro stykket, vildtfanget søtunge i sort kapersbrun smør til godt fyrre. Sushien og de rå tartars er tilsvarende flyttet ned i Las Sacas. Huset skriver selv, at man i Taberna Casa Curro kan bestille retter fra både La Tienda og La Marisquería, og gæsterne beskriver, at det i praksis går begge veje, så du kan sætte dig ét sted og spise fra flere kort.

Derimod er priserne ikke fælles på tværs af gaden. Tavernaen kører det klassiske andalusiske format med media ración og ración — chicharrones fra Chiclana, mojama fra Barbate, kogte Huelva-rejer, curado og payoyo-ost til mellem otte og sytten euro — og tager to euro for brød og picos. La Tienda sælger enkeltretter i én størrelse fra godt seks til omkring fyrre euro og lægger en kuvert oveni. Samme familie, samme gade, to helt forskellige regninger. Vil du have det billige, larmende tapeo ved en tønde på gaden, skal du ned til tavernaen; vil du have det stille, dyre og præcise, bliver du her.

Selve marisquerían drives med kulinarisk rådgivning fra Fernando Villasclaras, der har haft en Michelin-stjerne på Restaurante El Lago i Marbella. Det er søsterstedets folk og ikke La Tiendas egne, men de arbejder på samme adresse og deler kælder.

Sådan opleves La Tienda Casa Curro i dag

La Tienda er fordelt på to tilstødende lokaler, og der er få pladser i begge. En del af siddepladserne er barpladser, hvor du følger med i tilberedningen og kan lade køkkenet forklare kortet — det er en af de ting, gæsterne oftest nævner som positivt. Til gengæld går det igen, at lokalet er lille, og at der er fyldt op i weekenden; kommer du uden bord, kan du være heldig at få en plads ved baren, men du kan lige så godt gå forgæves.

Det andet gennemgående mønster er vinvejledningen. Gæsterne fremhæver igen og igen, at personalet foreslår noget, de ikke selv ville have fundet, og at flaskerne serveres ved den rigtige temperatur. Råvarerne går igen som det, gæsterne roser mest konkret — galiciske knivmuslinger, rå tun, kammuslinger — mens et tilbagevendende forbehold er, at portionerne er små i forhold til prisen. På Google har stedet 4,6 af 5 fra 449 anmeldelser, opgjort 1. september 2026.

Huset har åbent hver dag fra tidlig eftermiddag til midnat, så du kan både spise sen frokost og sen aftensmad.

Praktisk og for hvem La Tienda Casa Curro passer

Bordbestilling sker gennem husets eget bookingmodul med to sæder om dagen — frokost og aften — og med venteliste, hvis der er fyldt. Kortet findes både på spansk og engelsk, og personalet er vant til gæster på flere sprog, hvilket er nødvendigt i denne del af byen, hvor spanske Marbella-boere og tilrejsende sidder om hinanden.

Stedet passer bedst til to eller fire personer, der vil bruge en aften på at spise sig igennem otte-ti små retter og drikke ordentligt til. Det er også et oplagt sted at gå hen, hvis du er mere optaget af vinen end af maden: kombinationen af en flaskevæg, en sommelier og tre vinflights findes ikke mange steder i den gamle by. Det er derimod ikke stedet til en billig familiefrokost eller til store selskaber — dertil er lokalet for lille og prisniveauet for højt. Kommer I mange, eller vil I bare have tapas og en fadøl, ligger tavernaen hundrede meter væk, og gadens øvrige spisesteder i Marbella dækker resten. Bedste tidspunkt er tidlig aften midt i ugen, hvor du har den bedste chance for en plads ved baren og for at få tid med den, der skænker.