Taberna Casa Curro Marbella

Gambas cocidas de Huelva en su punto de sal — kogte rejer fra Huelva, saltet præcis tilpas — koster omkring 16,90 euro for en hel portion og er det, flest ender med at pege på. Taberna Casa Curro Marbella tager ikke imod bordbestilling: du går ind fra den smalle Calle Pantaleón, finder en plads ved baren eller en af de vintønder, der står som ståborde ude i gyden, og bestiller derfra. Huset åbnede i 2008 og er den ældste af seks adresser, som familien bag efterhånden har spredt ud over den samme gade.

Maden og menuen på Taberna Casa Curro Marbella

Køkkenet her er andalusisk taverna i sin mest udprægede form, og det meste af kortet er knivarbejde snarere end komfurarbejde. Rygraden er chacinas — lufttørrede pølser og skinker af iberisk gris — sammen med salazoner (saltmodnet fisk), conservas (kvalitetskonserves på dåse og glas), modne oste og tomatsalater. Kun to varme retter står som sugerencias, husets forslag: carrillada de cerdo en salsa Syrah, braiseret grisekæbe i Syrah-sauce til omkring 19,90 euro, og lomo de orza de Baeza en AOVE, svinekam henkogt i krukke under jomfruolivenolie, til omkring 18,90. Det forklarer også, hvorfor flere gæster beskriver stedet som en bar snarere end en restaurant — der står ikke en gryde og simrer bagved.

Alt det tørrede kommer med stedbetegnelse på kortet, og det er ikke pynt. Paletilla og lomito de bellota fra Guijuelo — bovskinke og kam af olden-fodret iberisk gris fra pølsebyen i Salamanca — koster omkring 11,90 euro som media ración, altså en halv portion, og 16,90 for en hel. Carne mechada fra Benaoján oppe i Serranía de Ronda og chicharrones fra Chiclana, sprødstegte flæsketern fra Cádiz-kysten, ligger omkring 7,90 og 12,50. Til samme leje får du chorizo, salchichón, morcón og longaniza picante af bellota, mens butifarra de Chiclana, en hvid kogepølse, og morcilla de hígado de Sevilla, sevillansk leverblodpølse, er lidt billigere. Kortet gør et nummer ud af, at alle chacinas er iberiske og håndlavede, og de kommer på bordet på husets brune indpakningspapir.

Fra havet er det de kogte Huelva-rejer, dampede muslinger fra bateas — flådekulturerne — ved Barbate til omkring 12,90 og pulpo a la gallega, galicisk blæksprutte med pimentón de la Vera og olivenolie, til omkring 24 euro, der bærer afdelingen. Saltmodningen er mindst lige så interessant: mojama de atún fra Barbate, saltet og lufttørret tunfilet, til omkring 8,90 for en halv portion, huevas de maruca (tørret rogn af lange) og lomo de anchoas del Cantábrico fra Santoña, de nordspanske ansjoser der regnes for landets bedste, til omkring 23 euro. Blandt konserveserne står mejillones en escabeche, navajas al natural (knivmuslinger) og berberechos, hjertemuslinger, til omkring 19,50 — en pris, der siger noget om, at der ikke er sparet på dåsen.

Salaterne er husets vej ind for den, der vil have noget køligt og syrligt til: ventresca de atún de Barbate på tomat, den fede tunbug, melva canutera al estilo gaditano, konserveret auxide på Cádiz-facon, og huevas de caballa, makrelrogn, alle omkring 15,90. Er du vegetar, er der reelt to spor at gå: nuestro mejor tomate con aliño de la casa til omkring 12,90 — tomat med husets dressing, som kortet oplyser er lavet på ekstra jomfruolivenolie og sherryeddike fra Jerez — og osteafdelingen med queso payoyo fra Sierra de Cádiz og en lagret fåreost fra Castilla-La Mancha, begge omkring 9,50 for en halv portion. Resten af kortet er gris og fisk, og der er ingen børnemenu.

Drikkevarerne er husets egen forretning i bogstavelig forstand. Under Casa Curro-etiketten står både en Crianza og en Reserva fra DOCa Rioja, en Roble og en Crianza fra Ribera del Duero, en Verdejo fra Rueda og husets egen cava, med glaspriser fra omkring 4 euro og flasker fra omkring 24. Det virkelig usædvanlige for en tapasbar er sherry-hylden: manzanilla, vermouth og fino en rama under eget navn, dertil Tío Pepe, Solera 1847, Oloroso Alfonso, Palo Cortado Leonor og en Amontillado Casa Curro Muy Viejo Saca Única, der ligger omkring 9 euro for et glas. En fadøl koster omkring 3 euro, en tinto de verano omkring 4,20, og brød og picos afregnes særskilt med 2 euro. Der er ingen menú del día — dagens menu — så du sammensætter selv, og hver ret har en engelsk oversættelse under den spanske, så du kan bestille uden spansk.

Gaden, husene og hvorfor der ikke tages bordbestilling

Calle Pantaleón er en gyde på et par meters bredde i Marbellas casco antiguo, hundrede meter fra Plaza de los Naranjos og lige så tæt på Iglesia de Nuestra Señora de la Encarnación i Marbellas gamle bydel. I den gyde ligger fire af Casa Curro-familiens adresser inden for tredive skridt: tavernaen i nummer 7, Las Sacas i nummer 8 og La Tienda og La Marisquería i nummer 5.

Forskellen på dem er værd at kende, før du går derned. Tavernaen er den eneste, der ikke tager reservationer overhovedet, og den eneste, der åbner allerede klokken 12 — naboerne lukker først op klokken 13 og booker gerne bord. Til gengæld kan du fra en tønde i gyden bestille ind fra de andre huse: skaldyr fra marisqueríaen og retter fra La Tienda, og om aftenen også japansk fra den sushi-afdeling, gruppen driver skråt overfor. Det er en usædvanlig konstruktion — du står uformelt i en gyde med en fino i hånden og kan alligevel få en uramaki eller et fad friske conchas finas ud til dig. De store vinreoler med over tusind referencer hører til hos naboen i La Tienda, ikke her; tavernaens egen liste er kortere og bygget om husets egne etiketter.

Historien bag Casa Curro i Marbella

Tavernaen blev grundlagt i 2008 af restauratøren Curro Rodríguez, og den er stambygningen i det, der siden er blevet til Grupo Casa Curro. Rækkefølgen var taverna, butik, marisquería, cocktailbar Mari'e og Cervecería Alfonsi ovre ved markedshallen på Calle Jacinto Benavente, og senest Las Sacas, der åbnede i nummer 8 med vægt på jerezvine. Gruppen tilbyder nu andre at åbne deres egen Casa Curro-taverna eller -butik, men originalen er stadig den her.

Et af de spring, der har ændret gaden mest, kom i juni 2024, da kokken Fernando Villasclaras — som i årevis holdt Michelin-stjernen på restauranten El Lago i Marbella — blev rådgiver for huset og stillede sig bag disken i den nye marisquería, indrettet i et gammelt lager mellem tavernaen og butikken. Madkritikeren José Carlos Capel besøgte stedet for Gastroactitud samme sommer og beskrev de tre lokaler som komplementære forretninger på en gyde, der altid er proppet med stamgæster. Indretningen i tavernaen selv har ikke flyttet sig meget: rødmalet træ, tyrefægtningsbilleder på væggene, og et fotografi af en matadors guldbroderede traje de luces på forsiden af menukortet.

Sådan er det at spise på Taberna Casa Curro Marbella

Det er et sted at stå op eller sidde på en høj skammel, ikke at læne sig tilbage. Baren indenfor er lille, tønderne udenfor er ståborde, og i sommermånederne er gyden fyldt fra først på aftenen. Gæsterne fremhæver gennemgående råvarekvaliteten og betjeningen — flere navngiver den samme håndfuld tjenere igen og igen — og et par af de retter, der nævnes oftest, er netop rejerne, chicharrones og de iberiske pølser.

Der er også et tilbagevendende kritikpunkt, og det er værd at kende på forhånd: en del gæster mener, at portionerne er små i forhold til prisen, og flere spanske stamgæster har bemærket, at priserne er steget de seneste sæsoner. Det er sandsynligvis en stor del af forklaringen på, at stedet ligger på 4,3 ud af 5 på Google fra 1.213 anmeldelser og ikke højere — bedømmelserne af selve produktet er markant bedre end bedømmelserne af, hvad man får for pengene. Når der er allermest travlt, går det også ud over roen ved bordene. Regn med omkring 35-50 euro pr. person, hvis I deler fire-fem portioner og drikker vin til, og noget mindre hvis I nøjes med et par halve portioner og en øl.

Praktisk: åbningstider, parkering og hvem stedet passer til

Huset oplyser selv åbent alle ugens dage fra klokken 12 til midnat, og der tages ikke bordbestilling — kom tidligt, hvis du vil have plads ved baren, eller lige inden klokken 20, før den spanske spisetid sætter ind. Den gamle bydel er lukket for biler, så bilen skal parkeres i udkanten; det nærmeste offentlige p-anlæg ligger under Avenida del Mar bag Alameda-parken og Avenida del Mar med Dalí-skulpturerne, et par hundrede meter væk til fods. Fra Málaga lufthavn er der cirka 40 kilometer ad AP-7, og Puerto Banús ligger godt 6 kilometer mod vest.

Stedet passer bedst til par og voksne selskaber, der vil spise sig igennem chacinas og sherry over et par timer — og det er det oplagte stop, hvis du alligevel går en tur i den gamle bydel eller er på vej op fra Playa de la Bajadilla og havnen i Marbella, der ligger knap 700 meter mod sydøst. Med barnevogn og små børn er det til gengæld et svært valg: ståborde, høje skamler, en smal gyde og et kort uden børneretter trækker alle den anden vej. Vil du sidde ned og have bordet reserveret på forhånd, så kig på naboerne i samme gade eller på de øvrige restauranter i Marbellas gamle bydel og langs kysten — og skal du bruge resten af byen, samler vi den på vores guide til Marbella.