OXO Museo del Videojuego

OXO Museo del Videojuego åbnede i 2023 på Plaza del Siglo midt i Málagas gågadenet og satte med det samme byen på endnu et kulturkort: et af Europas største museer viet til videospillets historie, fordelt på fem etager og bygget på den præmis, der adskiller det fra næsten alle andre museer — samlingen skal bruges. En stor del af de udstillede konsoller, arkademaskiner og computere er tændt og spilbare, og entrébilletten er reelt også en spillebillet.

Rejsen er kronologisk fra kælder til himmel: fra 1950'ernes og 60'ernes spæde eksperimenter — museet er opkaldt efter OXO, kryds-og-bolle-programmet fra 1952, der regnes blandt verdens første grafiske computerspil — over 70'ernes Pong-æra og 80'ernes arkadeguldalder med originale kabinetter, videre gennem konsolkrigene mellem Nintendo, Sega og PlayStation til nutidens VR-rum og e-sportszone. Undervejs står de maskiner, der formede generationer: Spectrum og Commodore 64, Game Boy-dynastiet, de japanske specialudgivelser og monterne med prototyper og kuriosa, som samlere valfarter til.

Formidlingen tager mediet alvorligt som kulturhistorie — spildesign, musik og den spanske spilindustris egen guldalder i 80'erne har egne nedslag — men huset ved godt, at hovedattraktionen er nostalgien med hænderne: fædre, der viser børn deres barndoms Street Fighter, og børn, der til gengæld ydmyger fædrene i alt, der er nyere end 2005. Regn med halvanden til to timer, mere hvis arkadesalen fanger; billetten er i den øvre mellemklasse for museer, men inkluderer spilletiden, og online-køb udenom kassekøen anbefales i skoleferier og regnvejr, hvor huset er et af bymidtens mest efterspurgte indendørstilbud.

Placeringen er perfekt central — to minutter fra katedralen og Calle Larios — og gør OXO til den oplagte generationsfred i en museumsdag: kunsten om formiddagen, en frokost, og så to timers fælles skærmhistorie, hvor ingen behøver hviske. For danske familier med spilinteresserede børn (eller forældre) er det et af kystens sikreste kort — og et af de få museer, hvor 'må jeg godt røre?' altid får et ja.

Der er også et lokalt lag, de færreste udlændinge kender: Spanien var i 8-bit-årene en europæisk spilstormagt — 'den spanske softwares guldalder', hvor studier som Dinamic og Opera Soft fra ZX Spectrum-kassettebånd erobrede hjemmemarkedet med titler som La Abadía del Crimen — og museet giver den historie sin fortjente plads, ligesom nutidens spanske industri med Málaga som voksende udviklerby trækkes frem. Huset lever desuden mere end de fleste museer: turneringer, lanceringsaftener, retrospil-messer og skiftende tema-udstillinger — fra gyserspillets historie til musikken i spil — betyder, at kalenderen er værd at tjekke, og butikkens retrohjørne med originalspil og merchandise er farlig for samlere. Læg endelig mærke til bygningen på vej ind: den fredede 1800-talsejendom med OXO's neonlogo over porten er selv et lille billede på museets projekt — at flytte en ny kulturform ind i kulturarven med selvtillid.