Tasca láska Malagueta

Husets vindertapa er en brioche med presa ibérica, shiitake og trøffelsauce — sådan står den mærket på køkkenets eget kort. Bag den ligger en slovakisk iværksætter, en køkkenchef fra Ronda og en gryde ris, du her kan bestille til dig selv alene. Tasca láska Malagueta har 4,8 på Google fra 718 anmeldelser og fik et Solete af Guía Repsol i december 2025.

Maden og menuen på Tasca láska Malagueta

Køkkenet er andalusisk i bunden med en international overbygning, og det er præcis den blanding, navnet lover: tasca er det spanske ord for den traditionelle knejpe, láska er slovakisk og betyder kærlighed. Køkkenchefen, Rafael Cabrera, er født i Sevilla, voksede op i Ronda, er uddannet på Karlos Arguiñanos skole og har været i praktik på Martín Berasateguis Kursaal i San Sebastián. Han står for begge husets adresser, og den malagueñiske tråd er den tydeligste på kortet.

Risretterne er husets kendemærke. De hedder arroces og ikke paella på kortet, prisen er sat pr. person, og udvalget går fra en grøntsagsris over arroz de pollo med kylling, arroz mixto med skaldyr og kylling, arroz de ibéricos med iberisk svinekød og arroz negro med blæksprutteblæk til de tunge: arroz de costillas glaseadas con shiitake med glaserede ribben og shiitakesvampe, arroz con pulpo y gambas peladas med blæksprutte og pillede rejer, og øverst en arroz meloso — den cremede, ikke helt indkogte type — med blæksprutte, kæmperejer og hummer. Prislejet løber fra omkring tretten euro pr. person for grøntsagsrisen til omkring tredive for hummerudgaven; de fleste ligger mellem seksten og enogtyve. Hver ris kommer med alioli. Og her ligger den ene rigtige forskel mellem de to Tasca láska-adresser: på Fernando Camino kan risretterne bestilles til én person, hvor søsterhuset i Avenida de la Aurora kræver mindst to. Rejser du alene, eller er I uenige om, hvad I vil have, er det en reel grund til at vælge netop denne adresse. Regn med ventetid, for risen laves fra bunden, så bestil den med det samme og spis tapas imens.

Tapassektionen er den anden halvdel af huset, og den er både billigere og mere eksperimenterende. Croquetas de rabo de toro er oksehalekroketter og kommer som tapa på tre stykker; crujiente de chivo malagueño er sprødstegt malagakid og er så lokal, som kortet bliver; patata brava rellena de kefta de ternera er en bravaskartoffel fyldt med krydret oksefars; torreznos de Soria con alioli er sprødt svinebryst fra Soria; gilda de anchoas er den baskiske spidding af ansjos, oliven og syltede piparras-peberfrugter; og tosta de sardina ahumada kommer med tomatmarmelade. Gambas al pil pil i varm hvidløgsolie er en af de dyrere, og den prisvindende brioche med presa ibérica serveres som to stykker. De fleste tapas koster omkring fem til syv euro, de dyreste omkring ti-elleve. Skal I dele større portioner, ligger jamón ibérico, croquetas i ración, gyozas i tre udgaver og friteret ost med tartarmayonnaise mellem tolv og seksten euro.

Ud over risene har kortet en kort kødsektion — codillo, altså skinkeskank tilberedt ved lav temperatur med babykartofler, secreto ibérico med pommes frites og bagte peberfrugter, kyllingebryst med coleslaw og andebryst med trøffelkartoffelmos og teriyaki — til mellem fjorten og tyve euro. Fiskesektionen hedder De nuestros mares og rummer tiradito af blæksprutteben med passionsfrugt, carpaccio af kæmperejer, grillet pulpo flor med babykartofler, friturestegte stykker af rosada med pommes frites og grillet havbars med ærtepuré, alt mellem tolv og atten euro. Forretterne er lette og sommerlige: tomate huevo de toro, den store malagueñiske oksehjertetomat, med lokal olivenolie; burrata med lokale tomater, hjemmelavet pesto og valnødder; rejesalat med mango og avokado; salmorejo med æg, røget torsk og serranoskinke; og en græskarcreme med portobello.

Vegetarer har mere at vælge imellem end på den gennemsnitlige tasca: grøntsagsrisen, de vegetariske gyozas, burrataen, oksehjertetomaten, græskarcremen, brioche med hvidløgsstegte portobello, stegte grønne peberfrugter og en tomatanretning med frisk basilikum. De to sidste er også veganske. Huset offentliggør ikke en allergentabel, men beder på kortet gæster med allergi eller intolerans om at sige det til personalet.

To ting, der ændrer regningen: brødet koster halvanden euro ekstra, og oliven en halv euro. Priserne på kortet er inklusive moms. Desserterne koster omkring seks euro stykket og er husets egne — tarta pavlova med frugt, chokoladekage, en klassisk cheesecake og tiramisu. Pavlovaen er ejerens egen signatur og kan bestilles hel til afhentning med en dags varsel. Du kan også tage risretten med hjem i den originale paellapande mod et depositum, der betales tilbage, når panden kommer retur.

Vinkortet er husets stolthed og trækker både lokalt og bredt: Sierras de Málaga og Ronda står side om side med Rueda, Rioja, Ribera del Duero, Rías Baixas, Monterrei og Bierzo, plus cava og enkelte udenlandske flasker. En håndfuld er tilgængelige i glas til under fem euro, og de fleste flasker ligger mellem tyve og femogtredive euro, med et par reserva-flasker højere oppe. Regn samlet med omkring femogtyve til femogtredive euro pr. person for en middag med ris, en tapa eller to og et glas vin; holder du dig til tapas, kan du spise for under tyve.

Hvor Tasca láska Malagueta ligger i La Malagueta

Restauranten ligger på Calle Fernando Camino 15, en sidegade i den tætte boligkarré bag tyrefægterarenaen. Der er omkring 150 meter til Playa de La Malagueta, få skridt til Plaza de Toros de La Malagueta og cirka fem minutters gang til havnepromenaden ved Muelle Uno. Til det historiske centrum og katedralen er der et kvarters gang langs havnen.

Det er værd at holde fast i, at det er en kvartersgade og ikke en strandpromenade. Huset har ingen havudsigt, og du går forbi almindelige opgange for at komme derhen. Det er netop dét, der gør prislejet muligt så tæt på stranden, og det er også forklaringen på, at gæsteskaren er så blandet: kvarteret bor her året rundt, mens badegæsterne kommer forbi om sommeren.

Fra IBM til tasca: historien bag Tasca láska

Ejeren hedder Zuzana Salamon og kommer fra Bardejov i det østlige Slovakiet. Hun forelskede sig i Málaga, sagde sit job hos IBM op og flyttede til byen for omkring ti år siden sammen med sin mand og datter; det yngste barn er født i Málaga. Hun begyndte forfra med spanskundervisning og arbejde som tjener hos Álvaro Saura på El Liceo i Torre de Benagalbón, og derfra gik vejen fra it til restaurationsbranchen.

Det første Tasca láska åbnede på Avenida de la Aurora i El Perchel kort efter pandemien. Starten var hård: hun fortæller selv til Diario Sur, at det sværeste var at finde et stabilt køkkenhold, at hun til sidst gik i køkkenet selv og lærte kortets retter at kende, mens hun drev stedet, og at hun hver aften regnede med at lukke dagen efter. Det gjorde hun ikke. Da hun begyndte at afvise så mange bordbestillinger, at det gjorde ondt — særlig fra større selskaber, der ville have paella — gik hun på jagt efter et lokale mere.

Det blev Fernando Camino 15, og hun overtog det i 2025. Det nye hus åbnede først kun om aftenen og med et kortere kort end søsterhuset, og hun sammenfattede selv konceptet med, at de åbner, når de fleste andre lukker. Siden er begge dele rullet ud: kortet er i dag praktisk talt det samme som i El Perchel, og køkkenet kører nonstop fra middag. I december 2025 fik Tasca láska et Solete af Guía Repsol — den yngste af guidens udmærkelser, som gives til steder med god stemning og et tiltalende køkken frem for til høj gastronomi — og Diario Sur nævner udtrykkeligt begge adresser, både Avenida de la Aurora og La Malagueta.

Det slovakiske i et malagueño-køkken

Det slovakiske ligger først og fremmest i navnet og i ejeren, ikke i en slovakisk menu. Køkkenet er andalusisk med internationale greb — gyozas, teriyaki, tiradito, trøffel — og det er kokken fra Ronda, der sætter retningen. Men den slovakiske forbindelse har konkrete følger for, hvem du sidder ved siden af. Diario Sur skriver, at navnet i sig selv trækker tjekkere, polakker, hollændere og skandinaver til, samtidig med at det kan forvirre en malagueño, der ikke kender ordet. Huset kører sin menu og sin hjemmeside på fire sprog, spansk, engelsk, italiensk og slovakisk, og slovakiske og tjekkiske medier har dækket stedet flittigt, ikke mindst efter at der kom direkte fly mellem Košice og Málaga.

Det mest håndgribelige slovakisk-malagueñiske aftryk er dog en dessert. Zuzana Salamon er uddannet bager af lyst snarere end af fag, og hendes pavlova — marengsbunden med flødeskum og frugt — er blevet husets signaturkage og er blevet krediteret i malagapressen for at have gjort kagen kendt i byen. Huset har også holdt gæstekokkeaftener med slovakiske kokke, og enkelte slovakiske retter har været på kortet undervejs.

Oplevelsen i dag: to etager, en bar og et mural af Nesui

Lokalet har to etager med plads til omkring 35 gæster på hver, en lang bar og et stort vægmaleri af gadekunstneren Nesui. Nederste etage er den almindelige restaurant og tager både reserverede og løse gæster; øverste etage bruges til selskaber, firmafrokoster og private fejringer og kan bookes som lukket lokale. Indretningen er lys og moderne med grønne indslag, og stemningen er rolig snarere end larmende — ejeren beskriver selv publikum som et lidt ældre, vinglad segment, som der efterhånden kommer flere yngre til.

Det er formentlig også en del af forklaringen på, at 4,8 fra 718 anmeldelser holder i et kvarter, hvor mange spisesteder lever af tilfældigt forbipasserende. Gæsterne kommer igen. Personalet taler flere sprog, og kombinationen af risretter lavet fra bunden, en bemandet vinbar og et køkken, der ikke lukker om eftermiddagen, rammer både kvarteret og de rejsende. En ting er værd at vide, før du bestiller: kortet skelner selv mellem de tørre arroces og de melosos, og en meloso er en cremet, halvindkogt ris uden den faste, brændte bund, socarrat, man kender fra en klassisk valenciansk paella. Går du efter netop den bund, så vælg en tør arroz — ellers får du en fremragende skaldyrsris, som bare ikke er en paella i den snævre forstand. Det er en stilforskel, ikke en fejl — men ved du, hvad du går efter, så bestil en tør arroz frem for en meloso.

Huset har puslebord, wi-fi, tilpassede faciliteter og et tilgængeligt toilet, hvilket er sjældent i gamle gadeplanslokaler i kvarteret. Bemærk dog, at selskabslokalet ligger på første sal.

Praktisk: åbningstider, reservation og parkering

Tasca láska Malagueta har åbent mandag, torsdag, fredag, lørdag og søndag fra middag til midnat og holder lukket tirsdag og onsdag. Køkkenet kører nonstop fra middag til klokken 23, hvilket betyder, at du kan få en rigtig frokost klokken fire om eftermiddagen — det tidsrum, hvor de fleste spanske køkkener holder pause. Kommer du fra stranden midt på eftermiddagen, er det her, huset for alvor adskiller sig fra naboerne.

Reservér, hvis du er mere end et par stykker, og under alle omstændigheder hvis I vil have en arroz — så ved køkkenet, at gryden skal sættes over. Huset tager bordbestilling online og har en særskilt mailadresse til grupper. Der er korttidsparkering i gaderne omkring restauranten og pladser til motorcykler, og huset henviser desuden til Parking Cervantes i nærheden; i sommermånederne er gadeparkering i La Malagueta dog en øvelse i tålmodighed, så kom med bus eller til fods, hvis du kan.

Søger du husets første adresse i stedet, ligger Tasca láska i El Perchel tyve minutters gang herfra ved togstationen Málaga Centro Alameda. Flere spisesteder i byen finder du under restauranter i Málaga.