Restaurante Italiano 🍝 Osteria Angelino dal 1899 Malaga

Carbonaraen laves med guanciale, pecorino romano, æg og sort peber og ikke en dråbe fløde, og den er den ret, flest gæster fremhæver, når de skriver om stedet. Pizza står der til gengæld ikke på kortet. Osteria Angelino er en romersk osteria — en jævn, familiedrevet spiserestaurant — i en smal gyde et par hundrede meter fra katedralen, og kortet er kort nok til, at køkkenet kan skifte retter ud, når det finder noget bedre.

Maden og menuen på Osteria Angelino dal 1899

Køkkenet er ikke bare italiensk, det er romersk, og det kan mærkes hele vejen ned gennem kortet. Pastaen rulles i huset, og blandt primi piatti, altså pastaretterne, står klassikerne fra Rom side om side: rigatoni alla carbonara, bucatini all'amatriciana med tomat, pancetta og pecorino, cacio e pepe med ost og peber, spaghetti alle vongole med hjertemuslinger, hvidløg og chili og calamarata med blæksprutte, muslinger og tomat. Husets mest romerske ret er lasaña de rabo de toro, en lasagne bygget på oksehalegryden coda alla vaccinara med pecorino, mozzarella og bechamel — en langtidsbraiseret ret, som ikke står på ret mange kort i Málaga. Af den fyldte pasta kan du regne med ravioli med ricotta og spinat i smør og salvie, tortello med svampe og trøffel, cappellaccio med bøffelmozzarella og basilikum og et raviolo fyldt med hummer i en sauce kogt på rejer. Er du der en dag, hvor køkkenet har fået noget særligt ind, får du det at vide ved bordet i stedet for på kortet; spaghetti med cikorie og sprødt guanciale og retter med frisk trøffel er den slags, gæsterne igen og igen beskriver som dagens forslag.

Begynder du med antipasti, er burrataen med sprødt pan carasau-brød og cherrytomat den mest bestilte, og ved siden af den står caramella, en røget scamorza rullet i pancetta, en sauté af muslinger i hvidvin og let stærk tomat med brød til at dyppe, en salat af frisk blæksprutte og en anretning med tre italienske oste. Husets egen ensalada angelino med appelsin, radise, feldsalat, rød peberfrugt og chiafrø er den lette forret, og den er en af de få salater i kvarteret, der ikke er en caprese. Blandt secondi, hovedretterne af kød og fisk, finder du saltimbocca alla romana med tynde kalveskiver, salvie og hvidvin, en entrecôte med ovnbagte kartofler og rosmarin, en pandestegt guldbrasenfilet med koriander, lime og spinat og fyldt lam. Til dessert er tiramisu og cannoli siciliani de to, gæsterne nævner oftest, og der er også panna cotta med marascakirsebær, en nutellatærte med mascarpone og en gianduiotto-chokolade til kaffen for småpenge.

Prismæssigt er huset ikke et billigt sted, men det er heller ikke et turistkort. Forretterne ligger fra omkring ti euro og op til omkring tyve for osteanretningen, de fleste pastaretter ligger omkring femten til tyve euro, entrecôten i underkanten af tredive, og desserterne koster omkring fem til seks euro. Brød og aperitivo står som en selvstændig post på regningen og koster under to euro pr. person — det er værd at vide på forhånd, for det er netop den slags poster, gæsterne bliver overraskede over. Der er ingen menú del día, altså ingen fast dagsmenu til frokost, hverken hverdag eller weekend; alt bestilles à la carte. Til gengæld kan køkkenet lave pastaen i en glutenfri udgave, og det er noget, glutenfri gæster selv fremhæver bagefter, og der er flere kødfrie pastaretter og salater at vælge imellem, hvis en i selskabet ikke spiser kød.

Vinkortet er husets andet kendetegn og en af de reelle grunde til at gå herind frem for nabostedet. Der står omkring firs italienske vine på listen, og de er italienske hele vejen: husets egne hvide og røde fra Lazio fra omkring atten euro flasken, Fiano, Greco og Cesanese fra Roms eget bagland, Traminer og Sauvignon fra Alto Adige, Nebbiolo, Barbera og Roero Arneis fra Piemonte og videre op i Brunello di Montalcino, Amarone, Barolo, Barbaresco og en Sassicaia i den ende, hvor man ikke spørger om prisen. En detalje, du skal kende: vin i glas står ikke trykt på kortet, men huset skænker det gerne, og værten anbefaler selv, når man beder om det, så spørg i stedet for at nøjes med flaskelisten. Der er også et lille selvstændigt aperitivo-kort med italienske vermuter — Carpano, Cinzano, Punt e Mes, Antica Fórmula og Gran Bassano — fra omkring fire til syv euro, og Aperol spritz, Hugo spritz, Negroni, Americano og espresso martini omkring otte euro. De serveres med en skål oliven, og det er en helt reel måde at bruge stedet på, hvis du bare vil have en time før middagen. Bordbestilling er en god idé, især til aften og i weekenden, og huset tager imod større selskaber — der er plads til omkring hundrede gæster — men så skal du sige til i god tid.

Gyden ved katedralen: sådan ligger Osteria Angelino i Málaga

Adressen er Calle Pedro de Toledo 4, en kort og smal sidegade i den gamle bydel, hvor der ikke kører biler, og hvor husets borde står ude på selve gaden. Det er en af grundene til, at gæsterne beskriver stedet som stille: du sidder to minutters gang fra katedralen og alligevel uden for strømmen af mennesker på Calle Larios. Museo Picasso Málaga ligger under hundrede meter væk, det romerske teater og opgangen til Alcazabaen et par gader længere mod øst, og Málaga Katedral lige om hjørnet mod syd. Det gør huset til et oplagt sted at spise til frokost midt i en museumsdag, og til stranden Playa de La Malagueta er der omkring et kvarters gang. Kommer du i bil, skal du regne med at parkere i et af centrets parkeringsanlæg og gå det sidste stykke, for gyden kan man ikke køre ind i.

Værten, stuen og hvorfor huset føles romersk

Huset har ligget i Málagas centrum siden 2012 og er den spanske gren af en italiensk restaurantfamilie, der også har haft huse i Rom, Milano og Lima. Navnet og køkkenet peger begge mod Rom, og det gør indretningen også: små borde med hvide duge, dæmpet lys, italiensk musik og en papirdug, der byder gæsten velkommen på spansk og engelsk fra Angelino-familien. Ejeren står selv i salen næsten hver aften, og det er ham, der fortæller, hvad køkkenet har lavet uden for kortet, og som hjælper med vinen. Det går igen i anmeldelse efter anmeldelse på flere sprog, og det er sandsynligvis den enkeltfaktor, der løfter oplevelsen mest: personalet taler spansk, italiensk og engelsk og skifter sprog efter bordet. Køkkenet er lille, og det sætter en grænse for, hvor mange retter der kan stå på kortet ad gangen — men det er også derfor, retterne skiftes ud oftere end på et almindeligt italiensk sted på kysten.

Ærligt om portioner, pris og hvornår du skal komme

Stedet står til 4,6 af 5 på Google fra 2.747 anmeldelser, og det er højt for et centralt beliggende sted i Málaga. Men der er et tilbagevendende kritikpunkt, og det er værd at kende: portionerne er romerske og ikke andalusiske, og en del gæster — især spanske — synes ikke, at mængden svarer til prisen. Det er den samme indvending, der går igen år efter år, mens ros til smag, service og råvarer er lige så konsekvent. Regner du med, at en pastaret er en pastaret og ikke et fad, passer forventningen bedre: en forret til deling, en pasta hver og en flaske vin lander typisk omkring tredive til fyrre euro pr. person. Vil du have mest ud af huset, så tag en af de retter, der kræver tid — oksehalelasagnen eller den fyldte pasta — frem for det, du kan få alle vegne.

Praktisk om et besøg på Osteria Angelino

Huset holder lukket om onsdagen og har åbent alle andre dage fra klokken 13 til 17 og igen fra 19 til midnat, altså med den spanske pause om eftermiddagen; kommer du klokken 17.30, er der lukket. Frokosten er den roligste tid, og tidlig aften den nemmeste at få bord uden reservation. Der er høje stole til de mindste, og huset tager gerne imod børnefamilier, selv om der ikke er en egentlig børnemenu. Mad til at tage med kan bestilles, og kortet findes også på engelsk. Vil du sammenligne med andre italienske og lokale køkkener i byen, ligger der en lang række steder inden for få minutters gang i vores oversigt over restauranter i Málaga, og resten af byens seværdigheder og strande finder du på bysiden om Málaga.