El Pimpi

Tomaten på kortet hedder huevo de toro og koster 12 euro helt alene på en tallerken. Den kommer fra husets egen have, Huerta del Paraíso i Guadalhorce-dalen, hvor El Pimpi dyrker uden sprøjtemidler — og olivenolien presses af oliven fra husets egen ejendom i Coín. Det er sjældent, at en bodega med tyve tusind anmeldelser stadig gider dyrke sine egne tomater.

Maden og menuen på El Pimpi

El Pimpi er en bodega før den er en restaurant, og kortet er bygget derefter: málagakøkken i klassisk forstand, tænkt til at blive delt og drukket vin til. Priserne herunder er læst på husets eget digitale kort.

De malagueñske grundretter står først. Ajoblanco — den kolde, hvide suppe af mandler, hvidløg og brød — serveres med en sorbet af sæsonens frugt til 9 euro. Der er salmorejo til 8,50 euro, ensalada malagueña til 9,50 euro (klippfisk, appelsin, oliven og forårsløg) og ensaladilla rusa til 9,50 euro. Fra frituren kommer pescaíto frito de la lonja, altså dagens småfisk fra Málagas fiskeauktion, til 13 euro portionen, boquerones fritos til 13 euro og boquerones al limón — stegte ansjoser med citron — til samme pris. Netop ajoblanco, boquerones al limón, ensalada malagueña, friturefadet og rabo de toro er de retter, Academia Gastronómica de Málaga fremhæver, når de skriver om huset; kortet og den lokale gastropresse peger altså samme vej.

Kroketterne er en kategori for sig og fås som halv eller hel portion: croquetas de puchero, lavet på kødet fra den spanske gryderet, til 7 og 12 euro; croquetas de langostinos al pil-pil til 8 og 12,50 euro; og en vegetarisk med spinat, payoyo-gedeost og pinjekerner til 8 og 12 euro. Til dem hører berenjenas fritas con miel de caña til 10 euro — friturestegt aubergine med sukkerrørssirup — og patatas bravas til 8,50 euro.

Af de større retter er rabo de toro, oksehale trukket fra benet, husets signaturret på kødsiden til 22 euro. Derudover solomillo ibérico con salsa de mostaza (iberisk mørbrad i sennepssauce) til 21 euro, presa ibérica på grill til 24 euro, en burger på modnet oksekød til 16,50 euro og et chuletón af modnet ko til 59 euro, som er kortets dyreste. Fisken skifter med fangsten: dorada, lubina og pargo omkring 20-21 euro, calamares fritos til 24 euro, ventresca af rød tun til 25 euro og muslinger tilberedt på malagueña-vis til 16 euro.

Ibérico-hjørnet fortjener et ord for sig. Ved siden af jamón ibérico de bellota (25 euro for 90 gram) står caña de lomo de castaña til 19 euro — svinekam fra grise, der har gået på kastanjer i bjergene omkring Ronda og i Genal-dalen. Det er en anden, nøddeagtig sødme end almindelig iberisk skinke.

Vinen er en stor del af pointen, og kortet lægger vægt på Málaga. Fra D.O. Sierras de Málaga skænker huset blandt andet Pernales og Camarolos i rødt og Cloe i hvidt — de samme vine, der går igen i gruppemenuernes vinpakker. Dertil kommer de søde málagavine, som er den billigste og mest lokale måde at slutte måltidet på: et glas Cartojal står til 2,60 euro. Hvor mange referencer kortet i alt tæller, sætter vi ikke et tal på — det ligger kun i en app-udgave, vi ikke har kunnet gennemgå i sin helhed.

Vi har ikke kunnet finde en menú del día på El Pimpi. Til gengæld har huset et sæt gruppemenuer, som er opkaldt efter málagafigurer og siger mere om stedets selvforståelse end nogen brochure: en delemenu uden navn til 48 euro, Manuel Alcántara til 55 euro, Antonio Banderas til 70 euro og Antonio Gala til 90 euro — alle med en vinpakke, man vælger imellem, og med vin, øl, sodavand og vand inkluderet, indtil måltidet er slut. Der er to helt vegetariske menuer, María Zambrano til 45 euro og Chiquito de la Calzada til 55 euro, og en børnemenu, Gloria Fuertes, til 20 euro: kroketter af puchero, pommes frites og spejlæg, grillet kylling, en kugle is og en sodavand eller vand. Brødservering koster 1,50 euro pr. person.

Reservation anbefales klart, og huset tager imod på telefon og på [email protected]. Kommer du uden, må du regne med ventetid i højsæsonen.

Hvad og hvor

El Pimpi ligger på Calle Granada 62 med den anden facade ud mod Calle Alcazabilla, altså direkte over for Teatro Romano og i foden af Alcazaba. Museo Picasso Málaga er hundrede meter væk, Plaza de la Merced og Picassos fødehjem et par minutter nordpå, katedralen lige så langt mod syd. Der findes ikke mange restauranter i Europa med så mange seværdigheder i Málaga inden for synsvidde af terrassen.

Historie og baggrund

Bodegaen blev åbnet i 1971 af to cordobesere, Pepe Cobos og Paco Campos, som kom til Málaga for at drive en traditionel vinbodega. Selve huset er et caserón fra 1700-tallet, bygget oven på en gammel romersk vej. At bygningen tidligere skulle have været kloster, har vi ikke kunnet finde belæg for i nogen kilde, og så skriver vi det ikke.

Navnet er hentet fra byens egen historie. En pimpi var en malagueño, der tog imod besætninger og passagerer nede i havnen, hjalp med bagagen og viste vej — de første byguider, i praksis.

Stedet blev kulturelt næsten med det samme. Digteren Gloria Fuertes holdt sine Viernes de Gloria i lokalerne allerede fra 1971, og det nyoprettede universitet i Málaga lagde undervisning derind — blandt andet lærestolen i flamencologi, Cátedra de Flamencología, og sommerkurser. I 1972 satte huset en konkurrence for unge digtere i gang med blandt andre Antonio Gala og Gloria Fuertes i juryen. Siden er der blevet filmet i lokalerne: tv-serien Joven Picasso i 1993 og Antonio Banderas' egen film Camino de los ingleses i 2006. I 2013 fik huset æresmedaljen fra Real Academia de Bellas Artes de San Telmo, og kulturrækken Los Lunes de El Pimpi har kørt siden begyndelsen af 2010'erne — kilderne peger på 2011, og et mere præcist årstal sætter vi ikke på. I 2017 blev Fundación El Pimpi oprettet til kulturelle og sociale formål i provinsen.

Samme år kom bodegaens mest omtalte medejer til. Antonio Banderas, der er født i Málaga og bor i bygningen ved siden af, skrev under den 5. december 2017 og gik ind som aktionær med en betydelig — men udtrykkeligt ikke bestemmende — post; beløbet er aldrig offentliggjort. Cobos-familien med José Cobos i spidsen er fortsat inde i selskabet, medstifteren Francisco Campos blev æresformand for fonden, og Banderas' bror Francisco Javier gik ind i bestyrelsen. I 2025 modtog Pepe Cobos den spanske nationale hotel- og restaurationspris for sit livsværk. El Pimpi står med et Solete i Guía Repsol.

Det særlige

El Pimpi er ikke ét rum, men et hus. Patio de La Repompa er opkaldt efter flamencosangerinden La Repompa de Málaga (1938-1959) og fyldt med blomster. Sala Carmen Thyssen blev indviet af baronessen selv og fungerer i dag som El Túnel Pimpi, hvor man smager vin og tapas. Palomar de Picasso er det gamle dueslag med altaner og udsigt til Alcazaba og Teatro Romano. Salón de los Barriles står med de gamle fade fra málagavinens tid, som husets gæster gennem årene har skrevet deres navne på. Patio de Gloria Fuertes har et barokspringvand og et ibérico-hjørne. Ved hovedbaren hænger fotografierne af de kunstnere og forfattere, der har lagt vejen forbi.

Dertil kommer tre private saloner: Paco Campos til 32 personer siddende (45 stående), Antonio Banderas til 18 med altan ud mod Calle Granada, og Paco de la Torre til fire til ni om et rundt bord.

Oplevelsen i dag

Det skal siges lige ud: El Pimpi er stort, det er fuldt, og det går stærkt. Det eneste, vi har på tempoet, er gæsternes egne anmeldelser, og de tegner et gennemgående billede af et sted, der kan føles som samlebånd, og af ventetid på op til en halv time i sæsonen selv med bord bestilt. Rummene er til gengæld indrettet, så du sjældent sidder i en sal med to hundrede mennesker — der er kroge, halvetager og patioer, og du kan sagtens ende et sted, der føles intimt.

Den bedste version af stedet er den tidlige: frokost klokken tolv, når køkkenet lige har åbnet, eller en sen eftermiddag med et glas Cartojal og en tallerken ibérico ved baren, uden ambitioner om et fuldt måltid. Om sommeren er terrassen mod Alcazabilla varm til langt ud på aftenen; om vinteren er de indre patioer det rigtige valg.

Praktisk og for hvem

Åbningstider er søndag til torsdag 12.00-00.00 med køkken til 23.30, fredag og lørdag til 00.30 med køkken til 00.00.

Stedet passer til den, der vil have Málaga-klassikerne og et rigtigt vinkort på ét sted, og til grupper og familier — børnemenuen og de vegetariske menuer er reelle, ikke pynt. Den, der leder efter ro og et stille bord, skal vælge anderledes.

Du kommer til fods; hele kvarteret er bilfrit, og nærmeste mulighed for bil er p-huset ved Alcazaba. For danske gæster er engelsk gangbart hele vejen, og de søde málagavine er en billig og meget lokal måde at slutte måltidet på. Se også vores oversigt over restauranter i Málaga og hoteller i Málaga i den gamle bykerne.