Restaurante cb23

Paella de hierbabuena con boquerones — ris med friske ansjoser og et strejf af mynte — er en malagueñisk ret, du sjældent finder uden for byen, og hos cb23 står den midt på kortet. Huset er en arrocería først og fremmest: ni forskellige risretter, alle prissat pr. person med mindst to kuverter, alle med en halv times tilberedning. Kommer du for at dele en pande og ikke for at snuppe en hurtig tapa, er det her, du skal sætte dig.

Maden og menuen på Restaurante cb23

Køkkenet er malagueñisk og maritimt. Kortet er delt i forretter, salater, retter fra kysten, skaldyr, kød, husets specialiteter og så den sektion, alt drejer sig om: arroces y fideuás. Der er ni af dem, og de spænder fra paella de verduras til omkring fjorten euro pr. person over paella de marisco, paella mixta, paella de pollo de corral og fideuá con jibia y langostinos — nudelpaella med blæksprutte og kongerejer — til arroz negro, arroz de secreto ibérico de bellota og arroz caldoso de bogavante, den cremede hummerris, der ligger på omkring femogtyve euro pr. person. Der står med store bogstaver på kortet, at prisen er pr. person og at der bestilles til mindst to, og at retten tager en halv time at lave. Begge dele er værd at have med, før I bestiller: en hummerris til to er altså i omegnen af halvtreds euro, og I skal sidde ned et stykke tid, før den kommer.

Under overskriften especialidades finder du de tre retter, der bedst forklarer, hvad huset er. Caldillo de pintarroja til under fem euro er en tynd, gul suppe på småplettet rødhaj, som er en af de mest almindelige fisk i Málagabugten, og som stort set kun serveres her på kysten. Taza de gazpachuelo til omkring ni euro er den varme malagueñiske suppe af fiskefond, kartoffel og mayonnaise. Migas marineras til omkring fjorten euro er brødkrummer stegt med hvidløg og havets frugter. Det er tre retter, en tilrejsende sjældent møder på et turistkort, og de er billige nok til at prøve alle tre.

Af forretterne bestilles croquetas stykvis til omkring to euro — enten de gambas al ajillo eller de pollo — og tortilla de patatas trufada bliver lavet fra bunden, når du bestiller den; den koster omkring fjorten euro og er stor nok til at mætte to, hvis I også får noget fisk. Dertil berenjenas con miel de caña de Frigiliana, friturestegte auberginer med sukkerrørssirup fra Frigiliana, til omkring ti euro, pulpo en escabeche picante og jamón de bellota. Salaterne ligger fra omkring ti euro for ensaladilla rusa og ensalada de pimientos asados til omkring seksten for den lune rejesalat og salaten med gedeost og bacon; tomates camperos serveres enten med ansjoser eller med tunfilet.

Sektionen de la costa er det stegte pescaíto: boquerones, salmonetes, jibia frita, bacalao og torreznos de morena — sprødstegte stykker af muræne — der alle ligger mellem omkring tolv og femten euro. Calamar a la plancha og pescado del día a la plancha er dyrere, omkring femogtyve til tredive euro. Blandt skaldyrene er langostinos al pil pil og mejillones en escabeche picante de billigste omkring femten euro, mens almejas og friturestegt hummer med kartofler, æg og peberfrugt trækker op. Af kød har huset secreto og presa af 100 procent agernfodret iberisk gris, entrecôte fra La Finca og husets egen Pollo CB23, en hel friturestegt kylling med kartofler og æg til omkring otteogtyve euro — en ret, der er tænkt til at deles.

Desserterne er hjemmelavede mousser af citron, johannesbrød og Donettes til omkring seks euro, dertil milhojas og frisk frugt. Af vin har kortet fem varianter i glas — albariño, verdejo, rioja eller ribera, rosado fra Navarra og cava — til omkring fire til fire og en halv euro glasset. Fadøl starter under tre euro for en caña, og huset fører både alkoholfri øl og den glutenfri Daura på flaske. Brødet er økologisk surdejsbrød og afregnes særskilt til omkring halvanden euro pr. kuvert; det er værd at vide, fordi det ikke sættes på bordet gratis. Allergenoplysninger udleveres på forespørgsel, og huset markerer ikke selv retter som vegetariske — paella de verduras og berenjenas con miel de caña er de oplagte kødfri valg, mens flere af salaterne har tun eller ansjos i sig. Der er ingen menú del día; ud af 963 gennemlæste anmeldelser nævner ingen en dagens menu, og kortet har heller ikke en. Der tages bordbestilling, og spisesalen ovenpå er lille nok til, at det er en god idé i weekenden. Regn med omkring femogtyve til femogtredive euro pr. person, når I deler en ris og et par forretter og drikker et glas vin til.

Hvor cb23 ligger i Málagas Soho

Restauranten ligger på Calle Casas de Campos, som er en ren gågade midt i Soho, Málagas kunstnerkvarter mellem Alameda Principal og havnen. Det er to etager: bar i stueplan, terrasse ude på gågaden og spisesalen ovenpå, som man kommer op til ad en smal vindeltrappe. Trappen er den praktiske hage ved stedet — den er stejl, og huset er ikke kørestolsegnet. Vil du sidde ude, skal du regne med, at terrassen bliver taget først på de gode aftener.

Du står midt i det, der er værd at se til fods. Mercado de Atarazanas ligger godt tre hundrede meter væk, CAC Málaga et par gader mod vest i samme kvarter, og der er omkring et kvarters gang ned til Muelle Uno og Palmeral de las Sorpresas. Fordi gaden er lukket for biler, kan du ikke holde ved døren: nærmeste offentlige parkeringshus ligger under hundrede meter væk, og Arriola, Plaza de la Marina og Salitre ligger alle inden for fire-fem hundrede meter.

Fra havnen til Soho — historien bag navnet cb23

Navnet ser ud som et gadenavn med husnummer, men kun halvdelen passer. Tallet er husnummeret på Casas de Campos, og cb står for Casa de Botes: husets logo bærer linjen Antigua Casa de Botes, og på portalerne hedder det stadig Restaurante cb23 Antigua Casa de Botes.

Casa de Botes lå oprindeligt nede ved havnen på Paseo de la Farola, tæt på fyret, og præsenterede sig dengang som marisquería y arrocería med speciale i saltbagt fisk, skaldyr og alle slags ris. Da huset mistede sin koncession i havnen, flyttede det ind i Soho med samme ejer, Álvaro Olea, samme telefonnummer og samme køkken. De ældste anmeldelser af stedet beskriver stadig en terrasse, hvor bådene sejlede forbi få meter væk; de nyere beskriver en gågade og en vindeltrappe. Google-profilen fulgte altså forretningen og ikke murene, og de 1.434 anmeldelser dækker begge epoker. Det gamle bådehus fra 1946 nede på Muelle Uno drives i dag af en helt anden restaurantgruppe under et navn, der også indeholder Casa de Botes — de to har ikke noget med hinanden at gøre i dag.

Det mere maritime end sædvanlige udvalg er en arv fra havnetiden. Retter som pintarroja, gazpachuelo, migas marineras og morena er malagueñisk husmandskost, og huset har taget dem med ind i byen frem for at lægge kortet om til noget mere internationalt. Restauranten er optaget i Frommer's udvalg af restauranter i Málaga, hvor netop den lokale forankring — og den smalle vindeltrappe — nævnes.

Hvad gæsterne fremhæver, og hvad der overrasker på regningen

Stedet står til 4,4 af 5 på Google fra 1.434 anmeldelser. For at forstå, hvad tallet dækker, læste vi 963 anmeldelser med tekst igennem og talte, hvad de nævner. Risretterne fylder mest: hver sjette anmeldelse nævner paella eller arroz ved navn, og de bliver gennemgående rost. Betjeningen er det mest omtalte emne overhovedet og ligger klart over husets eget gennemsnit — det er den, der bærer de høje karakterer.

Det, der trækker ned, er regningen. Omtaler af pris, af hvad noget kostede, eller af selve regningen ligger markant under husets snit, og de fylder omkring en tredjedel af de utilfredse anmeldelser. Omtaler af portionsstørrelse ligger endnu lavere. Mekanismen står på kortet: risretterne prissættes pr. person med mindst to kuverter, croquetas sælges stykvis, og brødet afregnes særskilt. Bestiller I to portioner ris, en croqueta hver og brød til bordet, bliver regningen større, end kortets tal umiddelbart antyder. Det er ikke skjulte gebyrer — det står trykt — men det er værd at have læst, før I bestiller.

Udviklingen over tid er tydelig og går opad. Anmeldelserne fra det seneste år ligger et helt point over dem fra fem år tilbage og mere. Gennemsnittet skjuler altså, hvor godt huset kører lige nu. Fordelt på sprog er spanske gæster en anelse strengere end de engelsksprogede, som til gengæld er den største gruppe i korpusset — Soho har efterhånden lige så mange tilrejsende som lokale, men huset er ikke skruet sammen som en turistrestaurant.

Praktisk, og hvem stedet passer til

cb23 er et sted for et rigtigt måltid, ikke for et hurtigt stop. Personalet taler engelsk, og kortet findes på spansk, engelsk, fransk og italiensk, så bestillingen går let, selv om retternes navne er lokale. Terrassen på gågaden er den behagelige plads i de milde måneder; om vinteren og på blæsende dage er alternativet salen ovenpå, og dermed vindeltrappen. Rejser du med barnevogn, eller er der nogen i selskabet, der har svært ved trapper, så bed om et bord nedenunder eller ude, når du reserverer.

Stedet passer godt til to eller fire, der vil dele en ris og et par fade fra kysten, og til et selskab, der vil sidde længe. Vil du holde prisen nede, er vejen at bestille smalt og lokalt: en caldillo de pintarroja, et fad boquerones eller jibia frita, en tortilla de patatas til at dele og en caña til. Vil du have det, huset er bedst til, bestiller I en ris — og husker den halve time. Du finder resten af vores dækning af byen under restauranter i Málaga og på vores side om Málaga.