La Pechá Taberna

På La Pechá bestiller du hverken en tapa, en media eller en ración. Du beder om en mijilla, en hartá eller en pechá — tre portionsstørrelser hentet direkte ud af malagueño-dialekten, og hver eneste ret på kortet står med alle tre priser ved siden af hinanden. Begynd med husets ensaladilla rusa, hvor mayonnaisen smager af spejlæg.

Maden og menuen på La Pechá Taberna

Køkkenet er andalusisk og udpræget malagueño: tapas og småretter, der er tænkt til at blive delt hen over en høj disk, og et kort, der næsten udelukkende bruger lokale ord. Hovedafsnittet hedder Estate Aliquindoi og er husets tapasliste. Her koster en mijilla fra omkring tre og en halv euro, en hartá omkring fem og en pechá omkring syv — samme ret, tre mængder, så I selv afgør, hvor mange forskellige ting der skal på bordet.

De retter, huset selv sætter forrest, er ensaladilla rusa con mayonesa sabor a huevo frito (kartoffelsalat med en mayonnaise, der smager af spejlæg), albóndigas en salsa de almendras (kødboller i mandelsauce), atún en manteca (tun kogt i fedt og krydret med manzanilla og nellike) og atún en tomate picante (tun i stærk tomat). Dertil papas bravas og papas alioli, torreznos de Soria (sprødstegt flæskesvær), tortilla de patata i to udgaver — den klassiske med løg og en med sort hvidløg — og berenjenas fritas con miel, de friterede auberginer med honning, som er en af Málagas mest udbredte tapas. Papas og auberginer er markeret med en stjerne på kortet, fordi en ekstra sauce koster halvtreds cent.

Uden for portionssystemet ligger de retter, der bestilles hele. Caldillo de pintarroja, den lyseblå Málaga-suppe på småhaj, står på kortet til lige under fem euro med husets egen kommentar om, at den er til, når det er koldt — så den er en vintertallerken. Tartar de salchichón de Málaga, en tatar af den lokale pølse, koster omkring tolv euro, croquetas de bacalao gratinado, croquetas de lomo en manteca con pimientos fritos og croquetas de espinacas y queso azul ligger omkring elleve, og en tabla de quesos variados omkring tretten. Cartuchos — friturestegt fisk serveret i kræmmerhus — fås som boquerones fritos (ansjoser), adobo (marineret haj) og gambitas cocidas til omkring ni euro. Gildas, spyddene med ansjos, oliven og syltede peberfrugter, findes som anchoa, malagueña med boquerón i eddike og huevona med vagtelæg til mellem tre og fire euro.

Brødafsnittet hedder Dame Pan y dime Tonto og er stedets billigste vej ind. En pulguita er en lille rundstykkesandwich til under fire euro: pollo cajún med cheddar og baconmarmelade, pringá med stegte grønne peberfrugter og gedeost, crestita, calamares. Hogacita de rabo de toro er oksehale i rødvin med rúcula, kimchimayo og kikos, og hamburguesita de salchichón de Málaga er en miniburger af den lokale pølse. Tostita de sardina ahumada med Payoyo-ostecreme og Pedro Ximénez-reduktion med rosmarin koster godt fem euro. Baoene — morcibao med rondeña-blodpølse, sardibao med røget sardin og guacamole, carribao og rosibao — ligger omkring seks euro, og de store rebanás, åbne madder med røget torsk og palometa, med lomo, med atún en manteca eller med morcilla rondeña, omkring otte. Desserten er kort og ærlig: cheesecake eller brownie.

Vegetarer og veganere er tænkt ind, uden at huset gør et nummer ud af det: der er en hamburguesita vegana på quinoa, en vegabao med hummus af sort hvidløg, svampe, squash, rosmarin og spidskommen, og fra tapaslisten berenjenas con miel, pimientos del padrón, papas alioli og de to tortillaer.

Drikkevarerne er ikke et vedhæng, de er halvdelen af huset. La Pechá er først og fremmest en vermutería, og der står seks vermuter på fad — heriblandt husets egen med sort hvidløg og en fra Antigua Casa de Guardia, Málagas ældste bodega — til mellem to og en halv og tre og en halv euro. Vil du have den aliñao, altså pyntet med oliven, citron og syltet peber, koster det halvtreds cent ekstra. På flaske står blandt andre Yzaguirre, Lustau, La Quintinye og Zarro de pomelo rosa. Ølkortet er malagueño hele vejen igennem med Victoria i caña, copa og pinta, både lys, mørk og alkoholfri, plus den glutenfri Daura. Vinene sælges glasvis til under tre euro, og de søde Málaga-vine er repræsenteret med Pajarete fra Dimobe, Zumbral moscatel og Málaga Virgen Dulce PX. Huset laver desuden sin egen sangría og en række Martini-spritz. Om torsdagen kører La Pechá en vermuttime fra klokken 18 til 20, hvor et glas fadvermut med en gratis lille pulguita — cajúnkylling, pringá eller crestita — koster omkring tre og en halv euro på første runde, i begge husets lokaler.

Hvor La Pechá Taberna ligger i Soho

Adressen er Calle San Lorenzo 21, og det er en gade i Soho, Málagas gamle havnekvarter mellem Alameda Principal og floden, som i dag markedsfører sig som Barrio de las Artes. Trods postnummeret 29001 og betegnelsen Distrito Centro ligger huset altså syd for Alameda, ikke i den gamle bykerne nord for den. Det er knap 200 meter til CAC Málaga, byens museum for samtidskunst, og det er de gader, byens store gavlmalerier hænger i. Til fods er der et par minutter op til Alameda og en tur på et lille kvarter til Mercado de Atarazanas og til havnepromenaden. Kommer du med tog, ligger María Zambrano-stationen omkring ti minutters gang mod vest, og det gør huset til et oplagt første eller sidste stop på en tur til Málaga.

Historien bag La Pechá og de to lokaler

Stedet er ikke en gammel taberna, der har ligget der altid. Raúl Nieto, der tidligere stod i Cantina Canalla i samme kvarter, åbnede La Pechá den 11. juni 2020 — få uger efter at Spanien lukkede op igen efter den første nedlukning — i et hjørnelokale på 37 kvadratmeter i Calle San Lorenzo. Han har selv sagt til pressen, at han sigtede efter malagueños og ikke efter turister, og det kan aflæses direkte på kortet. I efteråret 2023 flyttede huset over på den anden side af gaden til godt 260 kvadratmeter, hvor en del af facademuren blev fjernet, så der opstod en slags indendørs terrasse med høje borde og taburetter, og hvor der er plads til større selskaber, end den gamle stue kunne rumme.

Det oprindelige lokale blev ikke lukket. Huset kalder i dag de to for den store og den lille og skriver konsekvent begge husnumre — 14 og 21 — under sine opslag. Den lille i nummer 14 kører nu et smallere koncept under navnet La Pechá de Cartucho med friturestegt fisk i kræmmerhus, gildas og pulguitas. Skriver du med huset, eller står du i gaden og leder, er det altså værd at vide, at der ligger to udgaver af samme sted over for hinanden.

Det særlige: en carta, der skal oversættes

Hele kortet er skrevet på malagueño. Afsnitsoverskrifterne hedder Estate Aliquindoi, Dame Pan y dime Tonto, Por mí y por mis Compañeros og No me seas Empalagoso, og nederst står husets valgsprog, Málaga contigo me quedo. Huset kalder sig selv la esquinita verde del Soho, det grønne lille hjørne i Soho, og lægger jævnligt små ordbogsopslag ud på sine egne kanaler, hvor det forklarer, hvad en pila, en piarda eller et changuai er.

For en dansk gæst betyder det to ting. Dels er der ingen genvej: du skal spørge, hvad tingene er, og personalet er vant til det. Dels er det præcis dét, der gør stedet værd at gå efter — det er ikke en tapasbar, der er skrevet om til besøgende, men en bar, hvor menukortet er en lille sprogtest. Bestil en mijilla af to-tre forskellige ting, hvis I er to, og en pechá af det, I bliver enige om, hvis I er flere.

Oplevelsen i dag og praktiske forhold

La Pechá står til 4,3 af 5 på Google ud fra 1.538 anmeldelser (opgjort 2. september 2026). Det er mange for et hus, der åbnede i sommeren 2020, og tallet hører til denne forretning og ikke til en tidligere drift på adressen — profilen er lige så gammel som huset, og de to lokaler i gaden er de samme ejeres.

Indretningen er høje borde, taburetter og disk snarere end dækkede borde, og der bliver stået op, når der er travlt. Weekenden og aftentimerne er de tætteste; vil du have plads, er en hverdagseftermiddag det rolige valg. Huset holder lukket om søndagen og har til gengæld åbent til midnat resten af ugen — og en lukket søndag er i sig selv en oplysning om, hvem stedet lever af, for et hus, der levede af dagsturister, ville have åbent netop dér.

Prismæssigt er det en almindelig kvartersbar og ikke en gastrorestaurant: en caña Victoria koster to euro, et glas vin under tre, og deler I fire-fem retter og drikker et par vermuter, lander regningen omkring tyve euro pr. person. Bestiller I derimod de store fade — tabla de quesos, croquetas, cartuchos og tartar — bevæger niveauet sig hurtigt opad. Det er et sted for voksne, der vil stå og spise og snakke; der er ikke børnemenu, og der er ikke bordservice på en terrasse med udsigt. Til gengæld er det en af de mest gennemførte malagueño-tabernaer, Málaga har fået i dette årti, og den ligger, hvor den skal — midt i Soho blandt byens andre spisesteder.