Las Merchanas 2

En tapa ensaladilla rusa til en femmer, et montadito de pringá til fire euro og croquetas de la abuela i tre størrelser: kortet på Calle Andrés Pérez er nøjagtig det samme trykte kort som i moderhuset rundt om hjørnet, og begge adresser står i sidefoden. Las Merchanas 2 åbnede i 2016, fordi den oprindelige taberna ikke kunne rumme sin egen kø, og det er stadig husets rolle. Samme mad, samme priser, større chance for at komme ind.

Maden og menuen på Las Merchanas 2

Køkkenet er andalusisk hverdagsmad af den slags, malagueños selv spiser: stegt fisk, gryderetter, kroketter og små varme brød. Næsten alt kan bestilles i tre størrelser, og det er den vigtigste ting at forstå, før du bestiller. En tapa er en enkelt smagsportion til fire-fem euro, en media ración er en halv portion til syv-otte euro, og en ración er et fad til midten af bordet til ti-tretten euro. Tre eller fire raciones mætter to personer rigeligt, og et par glas oven i lander de fleste selskaber på et sted mellem femten og femogtyve euro pr. person. Der er ingen menú del día på huset, hverken på kortet eller i seks hundrede gæsteanmeldelser, så regn med at sammensætte frokosten selv.

Husets vartegn er croquetas de la abuela, kroketterne efter bedstemoderens opskrift, som findes både med skinke, med rejer i pil-pil, med rabo de toro og med salchichón. Vil du prøve dem alle, findes en magna de croquetas med ni stykker til omkring fjorten euro, opkaldt efter påskeugens store fælles procession. Ved siden af dem står de retter, gæsterne bestiller igen og igen: ensaladilla rusa, flamenquín con patatas (rullet og paneret svinekød med håndskårne pommes frites) til omkring femten euro, filetitos al jerez (kød i sherrysauce), carne con tomate, albóndigas con salsa de almendras (kødboller i mandelsauce) og bolas cofrades, friterede kugler af kalvekød og kartoffel. Tungere retter findes også: rabo de toro (braiseret oksehale) til omkring seksten euro, carrillada (braiserede grisekæber) til omkring femten, callos (indmadsgryde) og estofado de ternera. Fra havet kommer gambas al pil-pil, mejillones tigres (fyldte, panerede muslinger), calamares fritos, jibia frita (friteret sepia), patitas de pulpo (friterede blæksprutteben), bacalao frito og rosada frita, de fleste omkring otte euro som media og tolv-tretten som ración.

Det sjoveste på kortet er montaditos og rebanás, de små varme boller og de åbne stykker på skiveskåret brød, for de er navngivet efter påskeugen. Et montadito koster fire til fem euro, en rebaná seks til syv. Der er en Capirote efter bodsgængernes spidse hætte (hakkebøf, vagtelæg, padrónpeber og alioli), en Nazareno med mørbrad, serranoskinke og padrónpeber, en Penitente med mørbrad i moscatel og manchegoost, en Cuaresma med kylling, tomat og salat, en Musiquito med filet og roquefort, en Incienso med bacon og ost, og en Arbotante — efter stræbepillen på en kirke — med kartoffeltortilla. Blandt rebanás står husets egen spøg, Pecado, altså Synd, med morcilla og chorizo. Og størst af dem alle er Tribuna pa los pobres til omkring tretten euro: chorizo, æg, svinekam og det, kortet selv kalder et optog af pommes frites. Navnet peger på trappen på Calle Carretería få minutters gang herfra, hvor de malagueños, der ikke havde råd til en plads på de betalte tribuner, altid har set processionerne passere. Ejeren har selv i pressen advaret om, at den er tænkt til at deles.

Kortet er ikke bygget til vegetarer, men der er noget at spise uden kød: berenjenas con miel (friteret aubergine med sirup), patatas alioli, patatas bravas og patatas 2 salsas, pimientos del Padrón, ensalada de pimientos asados, tortilla de La Civila med husets egne krydderier og gazpacho, der kommer i glas frem for i tallerken — i et lille caña-glas til omkring to og en halv euro eller i den store maceta til fire. To varme supper står også fast: caldillo de pintarroja, den malagueñske fiskesuppe på småhaj, og caldillo de puchero. Hver eneste linje på kortet er mærket med ikoner for de fjorten allergener, og ikonerne er tekstet på både spansk og engelsk, så gluten, skaldyr, æg, mælk, nødder og sulfitter kan spottes uden at spørge.

Drikkevarerne er tabernaens egne frem for et vinkort. Øl serveres i tre mål — caña til godt to euro, den lille tykvæggede maceta, malagueños drikker af, til godt fire, og en jarra til bordet til omkring ti — og der er en glutenfri tercio og flere alkoholfri udgaver, også en alkoholfri tostada. Til det søde findes Málagas egne vine i glas til godt tre euro: vino Málaga dulce, moscatel, lágrima og pajarete, hver af dem også som mezcla med casera, den lokale sodavand. Vermutten kommer fra fad. Af flaskevin er der rioja og ribera del duero omkring sytten til tyve euro, plus manzanilla og en frizante. Tre ting lægges oven i regningen og er værd at kende på forhånd: brødkurven koster halvanden euro, piquitos og en ekstra portion sauce afregnes for sig, og skal resterne med hjem, koster boks og pose et lille beløb. Priserne på kortet er med moms, og huset tager både kort og kontant.

Huset trykker et reservationsnummer i sidefoden af sit eget kort, mens dets egen profiltekst siger, at man kommer ind i den rækkefølge, man møder op. Begge dele er sande: du kan ringe og bede om et bord til et større selskab, men i praksis står der kø, og reservationen holder først, når hele selskabet er samlet. Det er den regel, flest gæster falder over.

Hvor Las Merchanas 2 ligger i Málagas gamle bydel

Calle Andrés Pérez 12 er en smal, næsten kun gående sidegade i Centro Histórico, mellem Calle Carretería og Plaza de los Mártires. Der er 65 meter til moderhuset Taberna Cofrade Las Merchanas på Calle Mosquera — under et minuts gang — og huset opgiver selv begge adresser, så er køen for lang det ene sted, kan du prøve det andet. Museo Carmen Thyssen med den andalusiske malerisamling ligger under to hundrede meter væk, der er godt tre hundrede meter til Plaza de la Constitución og den øverste ende af Calle Larios, cirka fire hundrede meter til katedralen og et par minutter mere til Mercado de Atarazanas og markedskvarteret.

Kvarteret heromkring er tapasgadernes Málaga snarere end Larios' butiksfacader. Bar La Tranca på Calle Carretería ligger under to hundrede meter væk, og hele stykket mellem Carretería og Plaza de los Mártires er tæt pakket med små barer — en af de bedste strækninger i Málagas restaurantliv at gå på opdagelse i til fods. Kører du selv, er gaderne her ikke stedet at lede efter en plads; nærmeste parkeringshus, Tejón y Rodríguez, ligger omkring hundrede meter fra døren.

Historien bag toeren

Pepe Tejón åbnede den første Las Merchanas omkring 2010 i et lille lokale på Calle Mosquera, der indtil da havde huset en kulhandel. Navnet er en hyldest til kvinderne i hans familie, der bar efternavnet Merchán. Han har været med i påskeugens verden, siden han var ni år, har spillet i processionsorkestrene og er i dag dirigent for et af dem — og da tabernaen begyndte at samle kø ude på gaden om aftenen, tog han i 2016 lokalet på Calle Andrés Pérez et par gader væk for at have plads til alle, der ville med. Toeren er altså ikke en filial, der forsøger at være noget andet; den blev bygget for at tage overløbet fra moderhuset, og den arvede kort, køkken og koncept i ét stykke.

Siden har konceptet bredt sig videre i byen. Der er kommet en taberna ved Plaza de la Misericordia og en fjerde i bydelen Nueva Málaga, som Diario Sur skrev om, da den åbnede. Det er værd at holde fast i, at prislisten stadig er fælles: de to huse i centrum deler ét trykt kort med begge adresser på, og der er derfor ingen prisforskel mellem dem at lede efter.

Semana Santa hele året — også på Andrés Pérez

Cofrade betyder medlem af en hermandad eller cofradía, de broderskaber, der bærer Málagas processionstroner gennem påskeugen; byen har godt fyrre af dem. En taberna cofrade er derfor ikke en tematiseret turistattraktion, men et værtshus for de folk, året rundt — og på Andrés Pérez er salen sat op efter samme opskrift som i moderhuset: væggene dækket af processionsfotos, gamle plakater, Kristus- og Mariabilleder og alle mulige genstande fra påskeugen, skærme med gamle processionsoptagelser, copla og flamenco om dagen og marchas procesionales om aftenen. Gæsterne kalder gennemgående stemningen for husets stærkeste kort; det er det tema, der får de bedste ord med på vejen i anmeldelserne, også fra dem, der ikke bryder sig om maden. Enkelte faste malagueños mener til gengæld, at etteren rundt om hjørnet er en anelse mere ægte i sit udtryk — maden er den samme, men det ældste lokale har haft længere tid til at sætte sig.

Udenfor på fortovet står to-tre tønder med høje barstole. De bruges både som ståsted til en øl og et montadito og som venteplads, når salen er fuld, og det er værd at vide, at en plads ved en tønde ikke er det samme som et bord indenfor.

Karakteren, køen og betjeningen

Las Merchanas 2 har 4,1 af 5 stjerner på Google fra 1.344 anmeldelser og ligger dermed en anelse under moderhuset. Deler man de godt seks hundrede daterede anmeldelser med tekst op efter alder, tegner der sig et tydeligt knæk: de, der er ældre end omkring tre år, ligger på et snit tæt på 4,4, mens de nyere ligger omkring 3,7. Retterne på kortet er de samme som i den forrige kortgeneration, og priserne er justeret opad undervejs.

Det, der deler gæsterne, er betjeningen. Ordet tjener optræder i cirka hver sjette af de laveste anmeldelser og i omkring én ud af hundrede af de højeste, og de anmeldelser, der overhovedet nævner ventetid, ligger et helt point under husets eget snit. Til gengæld er de mange, der nævner hurtig og opmærksom betjening, blandt de mest tilfredse overhovedet. Det er altså ikke en jævnt middelmådig service, men en, der svinger med, hvor fuldt huset er: kommer du, mens der er plads, går det stærkt, og kommer du midt i presset, kan der gå lang tid mellem bestillingerne, og en ordre kan blive væk. Pris og portionsstørrelse peger derimod konsekvent opad — begge dele omtales bedre end huset som helhed — og det er stadig forholdet mellem regning og mængde, der er husets stærkeste argument.

Praktisk og for hvem

Kommer I to eller tre og gerne vil sidde ned uden at vente, er tidlig frokost det sikreste. Sent på eftermiddagen og fra ved ottetiden om aftenen overtager de lokale, og så står køen ude på gaden. Er I mange, så ring i forvejen, og sørg for at ankomme samlet; store selskaber er en fast del af hverdagen her, men de kommer ind som ét bord og ikke i etaper. Salen er lille og tæt møbleret, så vil I sidde stille og tale sammen eller har brug for god plads omkring en barnevogn eller en kørestol, er det ikke stedet — og skal resterne med hjem, klarer huset det gerne mod et lille gebyr for boks og pose.

Stedet passer godt til dig, der vil have malagueñsk tapasmad uden turistmenu og gerne tager stemningen med i købet, og til grupper, der spiser af fælles fade. Allergenmærkningen på hver linje gør bestillingen overkommelig, hvis nogen i selskabet skal holde sig fra noget bestemt, og der er både glutenfri øl og alkoholfri øl på kortet. I fastetiden og især i selve påskeugen er tabernaen både på sit mest stemningsfulde og sit mest overfyldte: det er de uger, hvor de faste gæster er cofrades på vej til eller fra en procession. Ligger resten af Málagas gamle bydel alligevel på programmet, er museerne omkring Calle Compañía og de øvrige tapasbarer i kvarteret inden for få hundrede meter.