La Plancha Taberna

Køkkenet på La Plancha Taberna er én stegeplade og to blus. Der er hverken friture eller mikroovn, og hele kortet — brød, øl og desserter inklusive — er glutenfrit. Det er ikke en tilpasning, personalet laver for en enkelt gæst, men husets grundpræmis, og den er skrevet ind i Málagas kommunes eget register over glutenfrie spisesteder.

Maden og menuen på La Plancha Taberna

Kortet er andalusisk tavernamad, og det er kort. Huset deler det i to: retterne fra stegepladen og retterne uden om den. Fra pladen kommer gambas al pil pil (rejer i hvidløg og chili), champis salteados (sauterede champignoner), alcachofas baby con jamón (små artiskokker med skinke) og verduritas asadas med spåner af manchego. Det er også her, de store retter ligger: secreto ibérico, churrasquito de pollo (grillet kyllingebryst) og to udgaver af torsk — bacalao tapao og bacalao con tomate. De fire sidste følges af enten patatas a lo pobre (kartofler stuvet i olie med løg og peberfrugt) eller grillede grøntsager, og du vælger selv hvilken. Grøntsagsretterne ligger omkring otte euro, kylling og torsk i underkanten af tyve, og secreto ibérico lige under tyve euro.

Uden om pladen står tapaslisten, og her er det vigtige, at hver ret kan fås i to størrelser: tapa eller ración. En tapa koster fra omkring tre og en halv til godt fem euro, den tilsvarende ración fra godt ti til omkring femten. Det er tallene, du skal regne med, når I sidder flere og deler. På listen står ensaladilla rusa (kold kartoffelsalat med tun og mayonnaise), ensaladilla de aguacate con atún med avocado, en pipirrana af rejer med mango under navnet ensalada Cajún, porra antequerana (tyk, kold tomatcreme fra Antequera), chorizo de Ardales en manteca, croquetas de jamón, carne a la moruna (krydret marineret kød), albóndigas con tomate og callos a la andaluza (kalluner i andalusisk gryde). Husets tortilla de patatas med morcilla og æble fås kun som tapa — den er én af de retter, gæsterne oftest peger på.

Dertil kommer to lister med faste enhedspriser, begge omkring fire og en halv euro stykket. Pinchitos er små spyd: moruno af svinekød, kylling, en campero med chorizo og morcilla fra Ardales, og et med jomfruhummer og wasabimayonnaise. Montaditos er små sandwich på glutenfrit brød med kefta, chorizo, serranito, trævlet kød, secreto ibérico eller røget sardin med tartar og tomat. Til dessert er alt hjemmelavet: panna cotta og ostekage med husets egen marmelade, natillas af hvid chokolade og en tarta de la abuela — bedstemorkage — til mellem fem og seks euro.

To ting skal du kende, før regningen kommer. Brød og piquitos afregnes særskilt til en halv euro hver, og alle priser på kortet er oplyst inklusive de ti procent moms. Til gengæld er der ingen menú del día. Det er hverken en forglemmelse eller noget, huset skjuler: der findes ingen dagens menu på kortet, og i et korpus på 110 anmeldelser fra portalerne er den ikke nævnt en eneste gang. Kom altså ikke her efter en billig fastprisfrokost — kom efter tapas.

Drikkekortet er kortere end kortet, men mere lokalt, end man skulle tro på et sted af den størrelse. En caña fadøl koster to og en halv euro, et glas vin fra omkring tre og en halv til fire, en flaske fra omkring seksten til godt tyve euro. Blandt vinene står to fra Málagas egne bjerge, Lagar de Cabrera fra Sierras de Málaga i både rød og hvid, og som dessertvin en moscatel fra Moclinejo oppe i Axarquía. Og her mærker man igen husets præmis: der er to glutenfri øl på fad- og flaskelisten, en Estrella Galicia og en ufiltreret alkoholfri Águila, så også ølglasset er dækket ind. Der tages ikke bordbestilling — man møder op og venter, hvis der er fyldt.

Hvor La Plancha Taberna ligger, og hvordan du kommer dertil

Stedet ligger i begyndelsen af Calle Héroe de Sostoa, i en erhvervsrække med flere spisesteder, og adressen hører officielt til distriktet Carretera de Cádiz vest for floden — ikke til den gamle bydel, selv om huset selv beskriver kvarteret som det gamle Perchel. Det praktiske ved beliggenheden er tallene: der er godt to hundrede meter til María Zambrano-togstationen og omtrent lige så langt til busstationen. Det gør stedet til en af de få rigtige tapasadresser, du kan nå til fods med en kuffert i hånden, og det går igen i anmeldelserne, hvor gæster beskriver besøget som et fast stop mellem tog og fly.

Til gengæld skal du gå, hvis du vil videre. Der er omkring en kilometer ind til Soho og kunstmuseet CAC, halvanden kilometer til Mercado de Atarazanas og Málagas gamle bykerne, og cirka to kilometer sydvest til Playa de La Misericordia, som er kvarterets egen strand. Fortovet foran huset er bredt, og der står et lille udendørs bordområde, hvor du kan sidde uden at have trafikken i skødet. Der er adgang for kørestolsbrugere, og lokalet er indrettet uden de klassiske trin og barrierer indenfor.

Hele kortet er glutenfrit — og hvorfor det kan lade sig gøre

Det er ikke et hjørne af menuen, der er glutenfrit. Det er hele huset. La Plancha Taberna er optaget i Red Málaga Sin Gluten, kommunens eget netværk af certificerede spisesteder, og huset har været med siden sommeren 2020. Certificeringen deles med ACEMA, provinsens cøliakiforening, og stedet er også ført i cøliakiforeningernes egne spisestedsregistre. Idéen kommer indefra: ejeren er selv cøliakipatient, og huset skriver selv, at det arbejder for, at der ikke skal være forskel på, hvad en cøliakipatient og alle andre kan bestille.

Det er her, køkkenets indretning bliver interessant frem for kuriøs. Når der hverken er friture eller mikroovn, men kun en plancha og to blus, forsvinder den vigtigste kilde til krydskontaminering i et spansk køkken — den fælles frituregryde, hvor panerede og meldryssede retter deler olie med alt andet. Derfor er der ingen calamares, ingen pescaíto frito og ingen paneret camembert på kortet, og derfor er der til gengæld dobbelt så mange ting fra stegepladen. Alt laves i huset, også desserterne, og huset oplyser selv, at råvarerne kommer fra nærområdet. Stegepladen står synligt i den ene side af salen, så du kan se din ret blive lavet.

Det forklarer også noget, der ellers ville undre: at et sted i et arbejderkvarter uden turisttrafik har samlet 974 Google-anmeldelser og et snit på 4,6. Huset er ikke en af mange tapasbarer i gaden — det er for en stor gruppe gæster den eneste adresse i byen, hvor man kan bestille hvad som helst på kortet uden at spørge først. I anmeldelserne er det gennemgående personalet, der fremhæves, oftere end nogen enkelt ret, og pris og kvalitet nævnes hyppigt uden at trække karakteren ned. Fire ud af fem anmeldelser er skrevet på spansk, hvilket passer med et kvarterssted snarere end et turiststed.

Huset bag: familien og søsterrestauranten

La Plancha Taberna er ikke en enlig satsning. Huset hører sammen med Cortijo de Pepe, den gamle mesón på Plaza de la Merced midt i Málagas centrum, som har kørt siden 1971 og i dag også har en afdeling ude i El Palo. De to steder deler familie, men ikke koncept, og de deler heller ikke prisliste. Søsterhuset kører et langt større kort med friturestegt fisk, blæksprutte og modnet oksekød, og tapas dér ligger nogle kroner under La Planchas, mens La Planchas egne plancharetter til gengæld lander på eller under søsterhusets tilsvarende. Vil du sammenligne selv, ligger Cortijo de Pepe ved Plaza de la Merced et kvarters gang inde i byen.

Praktisk, priser og hvem stedet passer til

Huset har åbent alle ugens dage i to vagter: frokost fra 12.45 til 16.45 og aften fra 20.00 til midnat. Det er en spansk rytme, ikke en turistrytme, og møder du op klokken 19, står du foran en lukket dør. Da der ikke tages bordbestilling, er det tidligt i vagten, du har de bedste kort på hånden — især fredag og lørdag aften, hvor både salen og fortovsbordene fyldes.

Regn med femten til femogtyve euro pr. person. Holder I jer til tapas og en øl eller to, lander I i den lave ende; går I på rationer til deling og en flaske vin, i den høje. Huset leverer også ud af huset gennem en leveringsapp, og her er der en forskel, det er værd at kende: tapas og montaditos koster typisk ti til femten procent mere gennem appen, mens de store retter fra stegepladen og drikkevarerne ligger tæt på husets egne priser. Skal du have flere små retter, er det altså mærkbart billigere at spise i lokalet.

Stedet passer godt til dig, der har cøliaki eller rejser med nogen, der har, og som er træt af at læse ingredienslister højt for en tjener. Det passer også til den rejsende med tid til overs mellem to tog, og til jer, der gerne vil spise et sted, hvor gæsterne er malagueños. Salen er moderne og lidt industriel med hvide murstensvægge og sort loft, og lyden er til at holde ud, men det er stadig en travl taverna, ikke et roligt aftenmåltid. Leder du efter fritstegt fisk, en dagens menu eller havudsigt, skal du et andet sted hen — så er der rigelig plads i katalogets øvrige restauranter i Málaga. Leder du efter en kort, godt lavet carta fra en stegeplade, som du kan bestille frit fra uanset dine tarme, er der ikke mange andre svar i byen.