La Piká de los Compadres

Boquerones al limón og coquinas er de to ting, gæsterne oftest anbefaler videre fra La Piká de los Compadres: citronmarinerede ansjoser og små kilemuslinger, begge serveret i ración til at dele midt på bordet. Huset er en marisquería i Málagas store arbejderkvarter Carretera de Cádiz, halvanden kilometer fra bystranden og langt uden for turistruten. Den hele, vilde fisk sælges til dagspris efter vægt, og det er den ene ting, du skal spørge om, før du bestiller.

Maden og menuen på La Piká de los Compadres

Køkkenet er andalusisk fisk og skaldyr i to traditioner på én gang. Den ene er marisquería, hvor skaldyr kommer kogt, dampet eller på plancha, den flade stegeplade. Den anden er freiduría, hvor fisken vendes i mel og friteres. Kortets egne sektionsnavne fortæller resten: Pa Piká con Bienestar med grønt og salater, Pa Piká de la Mar med skaldyr, Pescaíto med friturerne, Pa Rematá med kødet og til slut Pa' Beber. Piká er talesprog for picada, altså noget man pikker i sammen, og næsten alt sælges i ración, en stor portion til deling. Huset har ingen menú del día, altså ingen fast frokostmenu til dagspris: den findes ikke på kortet, og i godt 540 gennemgåede gæsteanmeldelser er der ikke én, der nævner en.

Fra havsektionen bestiller de fleste coquinas, de små kilemuslinger fra kysten, og en ración af dem ligger i underkanten af femten euro. Ved siden af står mejillones al vapor (dampede blåmuslinger) til omkring otte og en halv, almejas (venusmuslinger) til godt tretten, gambas cocidas (kogte rejer) til omkring elleve og gambas a la plancha til godt tyve. Gambón a la plancha sælges i portioner på tolv stykker til omkring femogtyve euro. En række skaldyr afregnes derimod stykvis, og det er værd at lægge mærke til: ostras (østers) og conchas finas, Málaga-bugtens egen store venusmusling, koster hver omkring fem euro pr. stykke, peregrinas (kammuslinger) fra seks euro og opefter alt efter tilberedning, og carabineros, de store røde dybhavsrejer, prissættes pr. hundrede gram. Bestiller du fire conchas finas, har du bestilt fire priser.

Fritureafdelingen er husets billigste og mest roste. Boquerones (ansjoser) og boquerones al limón ligger omkring elleve euro, calamares (blæksprutteringe) og pulpo frito omkring tolv til tretten, chopitos (småblæksprutter), bacalao frito (friteret klipfisk) og rosada frita — rosada er en fast, hvid fisk, der skæres i skiver — alle omkring tolv euro, og salmonetes fritos (mulle) godt ti. Chanquetes står på kortet med husets egen tilføjelse pez platino, fordi den ægte chanquete er fredet og erstattes af en anden småfisk; en ración koster omkring ni euro. Caldillo, den varme Málaga-suppe kogt på pintarroja (småplettet rødhaj), sættes på kortet efter sæson og er husets billigste ret til omkring fire euro. Jibia (sepiablæksprutte) på plancha med hvidløg og persille og pulpo a la brasa (grillet blæksprutte) går igen blandt de retter, gæsterne selv fremhæver.

Grøntsektionen er større, end man venter i en marisquería, men huset er ikke indrettet på vegetarer, og retterne står side om side med tun og ansjos. Berenjenas con miel de caña (friterede auberginer med sukkerrørssirup) og pimientos del Padrón koster fra seks til otte euro, verduras a la plancha og ensalada de la casa omkring elleve, og gazpacho og porra antequerana — den tykke, kolde tomatcreme fra Antequera — føres efter sæson fra godt fem euro. Husets mest omtalte enkeltret er pimientos del piquillo fyldt med skaldyr til omkring atten euro. Vil man have kød, er der chuletón de buey på et halvt kilo til omkring femogtyve euro, entrecote på 350 gram til godt tyve og pluma ibérica til omkring sytten, alle med tilbehør; pechuga de pollo empanada (paneret kyllingebryst) til omkring fjorten euro er det, familier oftest bestiller til børnene.

Desserterne står ikke trykt på kortet. Huset beder dig spørge tjeneren om dagens postres og tartas, og de kager, gæsterne selv nævner igen og igen, er flan casero (hjemmelavet æggecreme) og tiramisú. Vinkortet er kortere end retlisten, men velvalgt til fisk: husets egen rueda og rioja skænkes i glas for under fire euro, de hvide læner sig mod albariño fra Rías Baixas, og der er manzanilla og fino i glas for under tre euro. Listen slutter et godt stykke oppe med champagne og en enkelt Ribera del Duero omkring to hundrede euro flasken. En caña (lille fadøl) koster omkring to euro.

To linjer med småt hører med, fordi de rammer regningen. Huset afregner pan y servicio, altså brød og kuvert, med omkring en euro pr. person, og ali-oli og mayonnaise koster det samme igen; en peberssauce til kødet lægger et par euro oveni. Allergener er markeret med ikoner ud for hver eneste linje på kortet, men huset skriver samtidig selv, at saucer og tilbehør ligger uden for allergenlisten, så en allergi skal siges til tjeneren og ikke bare læses ud af ikonerne.

Prisen på hel fisk — spørg, før du bestiller

To linjer på kortet står uden tal og med bogstaverne S/M, según mercado: calamar grande a la plancha og pescado escama salvaje, altså vildtfanget skælfisk. Det er dem, der bliver båret ud på et fad, vejet og afregnet efter kilopris, og det er dem, hele husets priskritik samler sig om. Blandt de 34 laveste anmeldelser i det gennemgåede korpus handler 14 om regningen, og 9 af dem specifikt om en hel fisk eller en portion skaldyr solgt efter vægt — mero, rape, urta eller conchas finas. Til sammenligning kalder 44 anmeldelser huset billigt eller prisen rimelig, og de ligger klart over husets gennemsnit. Prisen er altså ikke høj på det trykte kort; den bliver høj på det, kortet ikke sætter tal på.

Det er nemt at komme udenom. Får du fisken anbefalet, så bed om kiloprisen og om at se vægten, før den ryger på grillen — så er dagsprisen en fordel og ikke en overraskelse. Regn ellers med omkring femogtyve til fyrre euro pr. person med drikkevarer, når I deler flere raciones, hvilket også er det leje, Google selv angiver for stedet.

Hvor La Piká de los Compadres ligger

Adressen er Calle Pilar Lorengar 10 i Finca El Pato, en boliggade i det vestlige Málaga i bydelen Carretera de Cádiz. Det er byens folkerigeste distrikt, bygget til havnearbejdere og fabriksfolk, og det er ikke et sted, man falder over på vej mod katedralen. Nærmeste strand er den lange bystrand Playa de La Misericordia i Carretera de Cádiz, halvanden kilometer væk, og Museo Automovilístico y de la Moda i den gamle tobaksfabrik Tabacalera ligger godt to kilometer mod øst. Til Muelle Uno og den historiske bykerne er der omkring fem kilometer, så kommer du fra centrum, er det bus eller taxa. Til gengæld er der gratis kantstensparkering i kvarteret, hvilket er sjældent i Málaga — knap fyrre anmeldelser nævner parkering, og de fleste af dem positivt, mens en mindre gruppe melder om travlhed i frokosttimerne.

Huset har terrasse ud mod fortovet. Den er praktisk og luftig, men det er gadeudsigt og ikke havudsigt, og fortovet bliver smalt, når bordene står ude. Indenfor er der klimaanlæg og en sal, der bliver højlydt, når den er fuld; flere gæster peger netop på terrassen som det roligere valg ved frokosttid.

Gæsterne og karakteren

Stedet står til 4,5 af 5 fra 873 anmeldelser på Google. Et gennemgået korpus på 548 anmeldelser giver 4,51 i snit, altså praktisk talt samme tal, så mønstrene nedenfor hviler på et repræsentativt udsnit. Cirka to tredjedele af anmeldelserne er skrevet på spansk, og det passer med kvarteret: det er naboer, familier og arbejdspladser, der fylder salen, ikke feriegæster. Der er ingen udvikling at spore over tid — karakteren har ligget mellem 4,3 og 4,6 i hver eneste periode tilbage til de ældste anmeldelser for over ti år siden, og de ældste beskriver samme køkken som de nyeste. Anmeldelsestallet dækker altså ét og samme hus hele vejen.

Det, der bærer karakteren, er betjeningen. Halvdelen af alle anmeldelser nævner tjenerne eller servicen overhovedet, og de ligger et pænt stykke over husets gennemsnit; det er en sal med mange tjenere, der anbefaler retter og styrer bordet. Modsat findes der en lille, men tydelig gruppe kritik af netop det samme — ventetid på at få bestilt, og et par nyere anmeldelser om personale, der ryger tæt på indgangen. Friturerne er husets sikreste kort: næsten alle, der nævner fritura eller frito, giver fire eller fem stjerner.

Praktisk og hvem stedet passer til

Huset har lukket om mandagen og serverer både frokost og aftensmad resten af ugen, med frokost fra middag og aftenservering, der kører til midnat. Bordbestilling anbefales, og huset opfordrer selv til det på sin forside: salen er ikke stor, og flere gæster fortæller om at blive henvist til terrassen eller sendt videre i frokosttiden uden reservation. Der tages imod kort, der er handicapvenlig indgang, toilet og siddeplads, og huset er indrettet til større selskaber — men der er ikke børnemenu, og hunde må ikke komme med indenfor.

La Piká de los Compadres er et godt valg, hvis du vil spise fisk og skaldyr, som en malagueño gør det: mange små retter til deling, en flaske hvidvin på bordet og et par timers larm omkring sig. Det er mindre oplagt, hvis du vil sidde med udsigt, hvis du vil have en fast frokostmenu til lav pris, eller hvis du vil bestille uden at spørge til prisen først. Har du bil, eller bor du i den vestlige del af byen, ligger huset praktisk; kommer du som dagsgæst fra centrum, er turen kun værd at tage, hvis det er fisken, du er ude efter. Vil du sammenligne med resten af byen, ligger de øvrige restauranter i Málaga her på siden.